3,2,1 færdige med at male! – Lise og Michael
Huset i skoven

3,2,1 færdige med at male!

Indeholder reklame for Dyrup

Lidt over 200 m2 (og virkelig mange rul med malerrullen) senere og vi er endelig færdige med at male! Altså sådan da. Nu skal der bare lige males nogle steder hist og pist, hvor vi ikke har været grundige nok, men i det store hele er alle beboelsesrum altså færdige!

Det er så fedt. Hold nu op det er mange timer, vi har malet. Det har været ret fedt at eksperimentere med farverne. Som I måske kan huske har vi fra start gerne ville forsøge os med lidt mørkere farver. Dels fordi vi synes det er flot, men lige så meget fordi vi synes huset, dets placering i den grønne skov og de smukke omgivelser, har kunne bære det. Og helt ærligt: man kan jo altid male en væg om. Så vi satsede stort – og det er gået så godt!

2 hurtige how-to-videoer fra os:

TIP: Se vores tidligere videoer her, hvor vi giver tips til hvilken maling, du kan bruge.

Hvilke farvekoder har vi så i vores hus?

I soveværelsetpryder den smukkeste mørkeblåfarve vores vægge. Så giga flot! Jeg må indrømme at jeg var bekymret for om rummene ville blive små og indelukkede, men det er de slet! Tvært i mod gør det bare rummet mere hyggeligt og faktisk også rummeligt på en eller anden måde. Det skal siges at vi ikke endnu har fået lys i vores kælderetage, så det gør selvfølgelig at rummene er lidt ekstra mørke nu. Især fordi det jo netop er en kælder, kun med vinduer fra forsiden af huset.

For at få den matte, vildt fede overflade, har vi brugt Dyrup Mat og Vaskbar. Farven hedder Black Flame og var faktisk årets farve i 2018. Det forstår man godt! Black Flame er også brugt på Villys værelse og det er faktisk helt vildt hvor forskellige farverne bliver alt efter om det er op ad en hvid væg eller ej. Alle vores hvide vægge er malet med Mat og Vaskbar.

På Villys værelse står det fine gule møbel – Kan I huske vi delte processen med jer herinde for snart et år siden? Du kan se eller gense det her og finde farvekoden dertil derinde. Villys værelse er blevet et af favoritterne herhjemme. Der bruges en del eftermiddag i sengen med en god bog og lidt snacks.

I entréen har vi brugt en lidt mere grå farve. Den hedder Glazed Granite og vi har igen malet i Mat og Vaskbar, da vi ret godt kan lide det rå look det giver med helt matte vægge. Der er en del der har spurgt om væggene mon har en form for indfarvet spartel, men det er skam bare maling! Så flot! Vores garderobeskabe har fået samme farve, men i en Træ og Metal Ekstra Stærk, da det jo gerne skal holde til lidt mere og overfladen er anderledes. Det giver et super fedt udtryk at både skabe og vægge har samme farve. Det synes vi i hvertfald.

På badeværelset har vi eksperimenteret med en næsten helt sort maling. Farvekoden hedder Black Lepard og er faktisk samme farve, som vi har malet vores vindueskarme i. Den står i super fin kontrast til fliserne og det er lidt som om det dæmper dem en smule.

Hvis du kunne tænke dig at få lidt guide og vejledning i både valg af maling og farve, så kan du med fordel finde en Dyrup forhandler i nærheden af dig og tage ud og få en god snak. Vi har er efterhånden ret kendte i vores lokale byggemarked, hvor Bente står i malerafdelingen og guider os gang på gang.

Tak fordi I læste med – og stay tuned for mere bolig-spam. // Lise og Michael

Læs også

2 Kommentarer

  • Reply
    Julie Refstrup
    24. maj 2020 at 19:25

    Hej Lise.

    Ved du, om Dyrup stadig forhandler den flotte blå farve? Jeg kan ikke finde den på deres hjemmeside.

    • Reply
      LiseOgMichael
      1. juni 2020 at 17:16

      Det gør de :))

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.