Planen udenfor – Lise og Michael
Huset i skoven

Planen udenfor

Hey! Welcome back, som man siger. Jeg modtager en del spørgsmål til hvad der skal ske udenfor huset. Pt graves der jo på livet løs og dertil har I jo set Michaels super fine flisearbejde, så jeg forstår godt undringerne.

I virkeligheden har entreprenøren på det seneste egentligt bare været i fuld sving med at færdiggøre den sidste del af entreprisen. Nemlig at få gravet alle de store sten væk, som vi fik lagt som kørselsvej og få rettet af og puttet muldjord på. Det er ret spændende, for nu begynder det rigtige terræn at vise sig og huset får sin mere naturlige placering.

¨Skal I ikke have flisebelægning foran huset?” var der en der spurgte. Nej, det skal vi ikke. Vi skal faktisk ikke have andet end den lille terrasse lige udenfor døren. For huset skal med tiden omsluttes af træer, bevoksning og vild natur. Sådan vi har forelsket os i det og tænkt det fra start. Se evt vores efterhånden gamle visualisering af huset her:

Vi har været så heldige at arve en pose penge fra Michaels morfar, og eftersom han er gammel tømrer og altid hjalp når der var brug for det, så skal de penge gå til: EN TØMRER! For os er tid guld værd lige nu, og vi ønsker os at blive færdige med huset. Så Anders fra Tømrerfirmaet Kerff var her i torsdags og påbegyndte terasser-færdiggørelse for os.

Fra terrassen starter vores hyggelige skovsti. Vi har købt store fliser hos FC Beton. De er 90 x 30 cm og vejer intet mindre end 64 kg/stk. Dem har vi så lige 170 stk af, som Michael selv ligger. Det skal bare være sådan at man slæber knap så meget jord ind og har noget at stå ved, når man går op til huset. Stien kommer til at gå helt fra vejen, op til huset og splitte, så den også går bagom huset og opad skrænten. På bagsiden af huset har vi nemlig en terrassedør med indgang til køkken/alrum.

De her steps er super spændende for det kommer til at gøre stor forskel for useenet af huset. Glæder mig helt vildt! Tak fordi I er så engagerede og stiller spørgsmål. Bliv endelig ved med det.

I næste uge kan i følge med, hvor vi har et ret fedt samarbejde med et firma om noget der virkelig kommer til at gøre noget godt for huset. Stay tunet!

KH Lise

Læs også

Ingen kommentarer

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.