• Type:
  • Genre:
  • Varighed:
  • Average Rating:

Måned: august 2021

Ferie på Samsø

Så er der ægte feriestemning her på kanalen. Vi har nemlig været på Samsø. Har I set vores tredje episode af Busbyggerne? Hvis ikke, så tag og klik ind og se det. Så kommer du nemlig med til Samsø, når vi for første gang skal på rigtig busferie sammen som familie.

Og hvad kan vi så anbefale at lave på Samsø? Ja, vi var ikke ligefrem heldige med vejret, men vi fik da set rigtig fine steder på øen. Dertil har I sendt så mange gode anbefalinger, og dem vil vi hermed samle et sted til jer.

 

  • Labyrinten på Samsø: En virkelig hyggelig labyrint hvor man gennem skov skal finde vej ved at quizze sig frem.
  • Solnedgang ved Ballebjerg Fyr
  • The Morgan Garage: Interesserer du dig for biler, er der her gemt et lille bil museum med biler fra 1937 til 2017.
  • Husmandsstedet Fredensdal: et gammelt sted indrettet som i 1930’erne og med  dyr og sjove sager at kigge på.
  • Tunø: En dejlig endagstur til Tunø fra Mårup Havn. Der sejler en lille båd mellem de to øer.
  • Sælsafari: En skøn sejltur med mulighed for at spotte sæler omkring Samsø.
  • Besserrev: Er 5 km langt oversøisk stenrev, hvor fuglekiggeri er særlig godt!
  • Krabbefiskeri ved Ballen havn.
  • Issehoved: Samsøs nordligste punkt – en slags mini-Grenen.
  • Samsø Naturskole: fin oplevelse med børn.
  • Samsø Bryghus: drik de dejligste øl i på hyggelige gårdsplads.
  • Nordby bakker/Møgelskår: fantastisk natur
  • Falkecenter Samsø: Oplev de store og imponerende fugle helt tæt på.
  • Feriecenter Samsø: en masse forskellige aktiviteter for familier
  • Samsøs trolde: Et spil hvor du skal lede efter trolde på Samsø.
  • Staldgalleriet: kunst og kunsthåndværk i smukke, rustikke lokaler.
  • Gadekæret i Nordby
  • Pizza på Don Juan i Ballen og fra Ildegald i Nordby
  • Varmrøget laks fra fiskebilen i Ballen
  • Samsø madsnedkeri
  • Is på den hyggelige café Casa Tua
  • Fiskefrikadeller fra Ballen Havn
  • Lækker bæredygtig mad fra Café Øro
  • God frokost hos Kilo for kilo
  • Underground mad&ishus

Vi håber I kan bruge de her små hyggelige anbefalinger næste gang i besøger Samsø. I er meget velkomne til at tilføje mere, hvis der er noget helt særligt vi har glemt.

Kh. Lise og Michael

 

Scroll to top