Sådan fixer du lynhurtigt et IKEA møbel
Hej med jer. Hvor er det dejligt I igen er vendt tilbage her til kanalen. Det sætter vi pris på. I den forgangne uge, har vi været i gang med et stort hængeparti. For måske et års tid siden flyttede vi helt spontant rundt på vores seng i soveværelset og det betød at vi efterlod en væg som et bombekrater. Der var så mange huller og ridser i den væg. Og dertil manglede der også bare et eller andet. Efter lang tids tænkning nåede vi frem til at vi mangler en overflade – særlig til tøj sammenlægning. Dertil også mere opbevaringsplads (hvem kan ikke godt bruge det?)
Nå, men det var altså virkelig oplagt at give os i kast med et eller andet, som også kunne blive til en lille video og guide. Så vi har simpelthen lavet et vaskeægte IKEA Hack.
Og hvordan gør man så? Ja, tjek videoen her og læs de ekstra fifs herunder:
- Kommoden er fra IKEA og koster kun 249. Perfekt til de lidt mere budgetvenlige DIY’s.
- For at indramme flettet på en pæn måde, sætter Michael lister på med trælim og klemmer. Et godt tip er at anskaffe sig en listesaks. Den klipper i den rigtige vinkel og man skal ikke have en sav frem.
- Malingen er en Træ og Metal fra Dyrup og farven hedder Bulgur Wheat.
- Flet af schener kan købes lige her – helt genialt at man ikke nødvendigvis selv behøver flette! Vi har sat flettet fast med en almindelig limpistol. Det holder altså så fint så længe der ikke er belastning på flettet.
- Vi har valgt at sætte tre kommoder sammen og så smidt en plade på toppen og langs siden. Så har vi en lang kommode med plads til alt det, vi ikke ved hvor skal være
- Det koster cirka 500-600 kroner inklusiv flet at lave en kommode. Det synes jeg faktisk er et fint budget for noget man selv skal lave og som bliver helt unikt.
Vi synes det endelige resultat er blevet så fint. Vi mangler at få hængt nogle ting op på væggene, men nu føler vi os i hvertfald dét mere på plads. Husk at se videoen for flere detaljer – og så kommer der også lige et lille billede her:
Seneste kommentarer