Det er ikke nogen hemmelighed, at vores hverdag er ret defineret af Michaels sygdom. For godt et år siden kom Michael til skade og har siden døjet med slemme senfølger, som gør at han dels ikke kan arbejde og dels har svært ved at rumme hverdagens op -og nedture.

For sådan nogle stor-drømmere og eventyrlystne typer som os, er det selvfølgelig en stor omvæltning. Men vi snakker stadig om drømme. Selvom der er noget længere fra tanke til handling nu, så er det stadig med til at holde gejst og lysten til at stå op om morgenen igang. Fremtidsdrømme skal man aldrig gå på kompromis med. Måske ændrer drømmene sig, men jeg tror på, at den dag man ikke længere har lyst til at drømme, så skal man virkelig begynde at tænke mere på sig selv. Sådan er det i hvertfald for mig.

I både rolige og stressende perioder, kan jeg godt lide at tage de forskellige drømme frem, vende og dreje dem. Kigge ting på nettet, bliver inspireret og mærke den der energi, det giver. Der er ikke nogen drømme, der er for store eller for små. Om det er en picnic med familien eller en jordomrejse. Det betyder ikke meget for mig.

Men vi har altså brugt noget tid på at få nedskrevet nogle af vores største fælles drømme og det her forum er trygt og rart for mig, så vil gerne dele det med jer. Hver eneste drøm er udfordret af vores livsituation, men vi ved ikke hvordan tilværelsen ser ud om et år feks, så vi beholder drømmene og justerer til/fra.

Drømmene kommer i vilkårlig rækkefølger og det er slet ikke sikkert de bliver til noget. Hvornår i livet, er heller ikke nødvendigvis defineret. Læs med herunder <3

Lige efter jeg havde født Verner var jeg nærmest ikke i tvivl om at jeg ALDRIG ville føde igen. Og de sindssygt hårde måneder efter med sorg over Vester og problemer med vægten pga stramt tunge- læbe, kindbånd gjorde at jeg virkelig ikke følte et behov for at gøre det igen.Men som tiden er gået og drengene er blevet større og mere selvstændige, så er både Michael og jeg enige i, at vores familie ikke er færdig endnu. Der er plads til en mere. Konstellationen har vi ikke fastlagt. Faktisk har vi både talt om et barn mere på naturligvis, aflastningsbørn eller plejebørn. Vi er ikke fast besluttet på noget og ved begge at lige nu, handler det om, at vi bliver mere stabile i Michaels situation før vi kan rumme et barn mere. Men drømmen er der <3

Efter vi i 2017 var på en lang rejse med lille Villy, så har drømmen levet videre: vi må bare prøve det igen! Vi har været udfordret af Corona, så de gange, vi faktisk har tænkt det skulle være, er blevet udskudt. Og nu er Michael syg. Forhåbningen er at vi måske kan gøre det næste år, men det kommer igen an på så meget. Men det er i hvertfald helt sikkert at vi – også på trods af Villys skolestart – skal på eventyr på et tidspunkt. Faktisk passer det os helt okay at verner lige bliver lidt større så han er nemmere at have med. Optimalt ville faktisk måske være at man ikke længere var afhængig af bleer og middagslure, men vi ser tiden an. Jeg har faktisk gemt 5 måneders barsel, som en dag kan fyres af på et fantastisk eventyr. Vi drømmer om at kombinere kultur, sprog, varme og eventyr. Og vi er begge helt vilde med latinamerika PLUS vi har venner i Nicaragua, Chile og Argentina, vi gerne vil besøge. Den er drøm GLÆDER jeg mig til! Og faktisk var hele tanken bag hjemmesiden, at vi ville kunne tage jer med i rejsevlogs herinde. Spændende, ikke?

Den her drømt, er den vi arbejder mest med for tiden. Vi har tidligere kigget på forskellige huse, bla. mine bedsteforældres. Først tænkte vi at det kunne være sjovt at renovere et hus og tjene en lille skilling på det. Vi talte om at det kunne være  Michaels vej tilbage på arbejdsmarkedet med sådan et projekt. Vi kan lave samarbejdsaftaler , der gør det til en reel arbejdsopgave, hvor vi faktisk måske også kan tjene penge. Men realiteten er stadig at Michael ikke kan klare store deadlines, så det hardcore “investeringsprojekt” ville nok være meget.

Vi har i stedet gået og grublet over et sommerhusprojekt i stedet. Primært fordi vi faktisk i hverdagen virkelig mangler et sted at trække os væk til. Eller splitte os lidt op i. Vi lever og arbejder i huset i skoven, og efter Michaels ulykke er det bare blevet mere tydeligt, hvor meget ro vi får i et sommerhus. Vi bruger mange penge på at leje, så vores tanke er om vi måske skulle købe vores eget. Det giver også mulighed for flere fede samarbejder på Instagram og på sigt ville vi på skift kunne leje både vores eget hus og sommmerhuset ud. Det er ikke helt tosset i vores hoveder.

Som I måske husker åbnede vi sidste år op for drømmen om et sommerhus i Kroatien. Lises forældre har en lejlighed i den hyggeligste lille fiskerby og når de en dag går på pension, satser de på at være mere i Kroatien – måske hele sommerhalvåret. Det betyder at vi nok også kommer til at være der meget mere i fremtiden. Så en dag, når børnene er blevet store og vi har fået flere byggeerfarringer og måske optjent mere friværdi, så vil vi rigtig gerne bygge et lille ferieparadis, som også kan bruges til udlejning.
Den drøm lever i os, men er parkeret så længe vi har små børn og michael er syg.

Tilbage i tiden drømte vi om at drive en café med god kaffe, kage og genbrugsfund. Ku’ være skideskægt og jeg tror særligt michael har tænkt over det på det seneste, fordi hans arbejdssituation er vendt op og ned og han står i en kæmpe identitetskrise. Det kan også være det er dét, vi skal, når vi bliver gamle eller børnene er flyttet hjemmefra. Simpelthen det hyggeligste!

Her har I vores drømme. Pas godt på dem.

Kh Lise og Michael