Du søgte efter kære dagbog – Lise og Michael
Search results for

kære dagbog

DIY Lises verden

Kære Dagbog // 26. April 2012

Hej med dig. Nutids-Lise her. Jeg har endnu et tilbageblik klar til jer. Hvis du ikke har læst mine andre dagbogs-indblik, kan du finde dem alle sammen her. Det er sådan, at jeg har skrevet små blog-lignende opdateringer siden jeg gik i 8. klasse. Først på mediet “Skum” og da det lukkede, fik jeg en blogspot blog. Heldigvis er alt gemt på en privat blog, og der er masser sjove ting, at læse gennem. Denne gang skal i med til året 2012. Før Michael og jeg flyttede hjemmefra. Vi boede sammen i et halvt års tid hos vores forældre, indtil vi endelig flyttede i lejlighed. Det er faktisk lidt sjovt med de billeder her, for det er på selv samme værelse, at Michael, Villy og jeg bor på pt. Bare en hel anden tid – 7 år senere. Nå, nutids-Lise smutter igen! God fornøjelse.

26. April 2012 10:26


Jeg blev i går udskrevet fra sygehuset, efter at have ligget der i 2 dage… Utrolig hvordan 2 dage kan føles som flere uger, når man bare ligger og venter. Ja og pendler fra hospital til hospital og fra scanning til scanning og undersøgelse til undersøgelse. Så mange indtryk på så kort tid. Nå, nu er jeg hjemme – endelig og har startet dagen med film og hygge med min søde kæreste, som er syg. Det er så hyggeligt med en rigtig hjemme dag! Efter som vi har indset der går et stykke tid før vi finder lejlighed, har vi pakket alle hans ting, og nu har vi bosted hos mine forældre. Mega hygge. Efter et par timer under dynen, fik vi lyst til at gøre noget spontant og eftersom vi begge er syge, valgte vi at finde på noget indendørs. Her er hvad, der kom ud af det:

Meget frisk, ja. Uden makeup og bh, meget tiltrækkende!
Lises verden

Kære Dagbog // Marts 2014

Det her blogindlæg er skrevet i Marts 2014, altså for 5 år siden. Da havde vi 3 års ag og jeg har dengang faktisk kun tilknyttet ganske få ord til selve indlægget, men bare plottet lidt billeder ind – som jo i virkeligheden siger ret meget. Synes det er ret sødt. Derfor tænker jeg lige den får en tur møllen herinde.

 

Kære dagbog – 5. Marts 2014

2011
2011
2011
2011
2012
2012
2012
2012
2012
2012
2013
2013
2013/14
2013/14
2014

Jeg elsker dig Michael!

Lises verden

Kære dagbog no. 3 // blogindlæg fra August 2011

Kære alle jer. Jeg vil fortsætte min Kære Dagbog-føljeton(hvis du ikke har læst mine dagbogs-indlæg, kan du finde dem her, her), men mine dagbøger er pakket langt væk og ligger gemt i en container pt. Jeg fik dog en idé! Jeg har nemlig skrevet blog siden 2008 eller sådan noget i den stil, og jeg har gemt alle indlæg på en lukket blog. Jeg fik lyst til at kigge i dem i går, og jeg har fundet nogle forskellige jeg gerne vil dele med jer. Det er jo også en slags virtuel dagbog!

Det første indlæg jeg vil dele, er et outfit-indlæg, jeg har lavet i 2011. Jeg skrev som om, jeg havde en hel masse læsere, men i virkeligheden havde jeg nok en håndfuld. Jeg har gået i genbrugstøj i en del år efterhånden, og det her er ikke staten. Nej, på dette tidspunkt, tror jeg faktisk jeg har gået i genbrugstøj i et par år. Men kig alligevel med i det her tilbageblik, som er fra da jeg gik i 2.g og næsten lige var blevet kærester med Michael…


// skjorte ; monki // pullover vest ; genbrug // shorts ; pieces (homemade) // sko ; vagabond //

Det er efterår og jeg er begyndt at eksperimentere med mit tøj. Synes tit man kan komme til at gå med det samme, så jeg prøver en masse forskellige sæt tøj af. Sammensætningen af noget gammelt og noget nyt kan tit være vejen frem. Jeg synes det er mega fedt at kunne bruge noget af sit gamle slidt tøj og gøre det nyt, ved at sammensætte det på en ny måde. Desuden begynder 2.g i morgen, så skal også have fundet frem til, hvilket tøj jeg vil have på dér. I dag har jeg en gammel sort skjorte på og en pullover vest, jeg har købt i gennern’ for sølle 20kr. De sandfarvede shorts var et par bukser, som jeg fik af Lotte, der lige har fået en tur med saksen. Undskyld de dårlige billeder, der kommer nok flere  billeder lidt senere.

Nåååå jo, så har jeg også fået nye sko. Er de ikke læks?

Beklager det underlige ansigtsudtryk og slikhår – var lige kommet ud fra badet. Ved godt det ikke er for kønt.

Håber I hygger jer!

kys


Ja, jeg var i 2011 ikke nær så selvsikker som i dag. Men jeg var et skridt på vejen, selvom mange af mine hobbyer, musiksmag og tøjstil stadig blev holdt lidt i det skjulte. Men jeg var på vej!

Vil i læse flere blogindlæg fra teenage-Lise?

Lises verden

Kære dagbog – no. 2

collage2

Velkommen tilbage. Jeg tænker det nu igen er tid til at komme lidt ind under huden på mig, Lise. Jeg læser nemlig atter op fra min dagbog, og jeg prøver at være så ærlig som overhovedet muligt. Jeg prøver at smide alt op – måske med navneforandringer, måske ikke. Det får vi at se. Det kommer an på hvor grænseoverskridende det er. Haha. Har du ikke læst første udgave, så kan du gøre det her. Jeg vil også bede alle jeg kender – det er både familie og venner – om at lade være med at læse med. Det er simpelthen for pinligt. Far og mor, I læser ikke med fra nu af. Og heller ikke mine svigerforældre eller bedsteforældre, aftale?

Nå, men det kommer til at foregå sådan, at jeg springer lidt i tid og sted, så I ikke får foræret alle Lise-12-år-guldkorn på en gang. Måske det her kan inspirere jer til at kigge gamle dag/ rejsebøger. Det kunne faktisk være HERREFEDT hvis i hver gang skrev en kommentar fra jeres egne dagbøger. HIT ME! Nå, lad os komme i gang. Jeg slår op på vilkårlige sider, og jeg skriver alt ORDRET. Mine nutidige kommetarer er i blå. Løbende kommer også lidt gamle fotos. Det bliver sjåw’. Og hey: noget nyt er at jeg viser nogle af beretningerne præcis som de er skrevet. Kan simpelthen ikke genskabe dem på ny.

62937_1502251248655_6922769_n


Mandag d. 3/12-2007

Kl: Tror den er ca. 21-22 /; ANER IK’ (‘8

I dag har været en rigtig hygge dag! :] Altså, jeg startede til fysik med Lotte, hygge! (: Vi fjollede meqa meqet. :b Regnpyttevand!! HahA. Men får at du ved det så var Nanna ikke i skole i dag. Jeg gik med Agnete hele dagen! Hun er så sød & sjov (: Efter skole var “MiG & AgNete” på mad&mokka hvor der var nogle mega sjove “tjøbenhavnere”! (: Hehe. Efter vi havde spist en stor tallerken Natcos (ja, det er et ret svært ord!) + en mini muffin & en flaske vand gik vi over til biblioteket og lånte playstation 2 spil og læste højt i en bog om 2 børn, som blev kærester. Nå så tog jeg bussen hjem og spillede PS2. Ja, så lavede jeg ellers kun det almindelige ting. Spiste, så/ser TV, fjoller med familien osv. 

Det var alt for i dag. Knus Lise ! <3

Hov: Jeg tror godt jeg ka’ li’ Kasper! <3  Drømte om ham! (:

På det her tidspunkt gik jeg i 7. klasse, var bedsteveninder med Nanna, og ved at finde ud af at man også kunne have mere end kun 1 veninde. Jeg har altid haft nemmest ved kun at knytte mig til en, og det var svært for mig at have flere veninder på en gang. Kasper var en af de populære drenge, og ja – vi var nok allesammen lidt vilde med ham. Var da også kærester med ham i en kort periode. Måske et par uger. Haha.


D. 10 / 4 – 200(?)

img_9077

Det her har nok været omkring 8.-9. klasse. Haha. Jeg elsker det der med “pyt jeg har jo også Christoffer”. Det var sgu så nemt dengang! Og ja, jeg kyssede sgu til højre og venstre før Michael. 


Torsdag d. 16/7-2015

Kære dagbog. Sikken dag! Igen… Er helt udkørt. Vi sov til kl. 6 hvor internettet bombarderede vores mobiler. Vi så TV inden vi kl. 8 gik til morgenmad. Den var lige så dårlig som det første hotel. Kedelig mælkemorgenmad og helt lyst toastbrød. Vi startede med at køre ned på Pismo Beach. Her kunne vi for 5 dollars få lov at køre helt nede på stranden langs vandet. Der var mage campere. Efter det begav vi os øst på. DVi havde cirka 5 timers kørsel til Barstow. Vores første stop blev på toppen af et bjerg i mega øde. Vi købte snacks og en lille energidrik. Jeg kunne næsten ikke tåle det. Fik den vildeste ud-af-kroppet-følelse (wild life) Mens vi kørte så M og jeg ‘En chance til’ på ipadden. Vi kom forbi tornadoer og så fatamogana i horisonten. Frokost blev spist på en tank. Burittos der ku’ varmes i microovnen. Os på farten igen. En halv time før anokomst fik Lene øje på et skilt, hvor der stod “Antiques”. Vi lavede straks en u-vending og kørte til det fineste sted. Først en lille antikvitetsbutik med gamle skilte osv. Herefter en 2-4 kæmpe garager fyldt fra top til tå med gamle emaljeskilte, amerikanerbiler, tanke, gasstationer og jeg ved ikke hvad. Alle var helt betagede og overraskede over synet. Ejeren var sød og genert. Han fortalte at han so-far havde samlet i fyrre år. Vildt, ikke? Vi fandt også nogle fotografier, som viste sig at J+L og K+L havde set i Sverige sidste sommer. Sammentræf. 

Efter lang tids kig ville vi frem til Barstow. 40 grader – bankevarmt – så vi ville hjem til poolen! Som det første hoppede vi i poolen. Kl 19 kørte vi ud og spiste take-away. Fastfood. IGEN. Min  mave er meget oppustet  i disse dage! 🙂 Sidst en gang indkøb og hjem i putkassen. Pyyyh for en dag!

Nu godnat! – Lise (Billede fra det sted, jeg beskriver:)

img_0285

Michaels familie har hvertandet år givet os en tur til USA, og vi er virkelig priviligerede derved! Vi har været i Florida to gange og en gang i Californien. Vi har altid rigtig meget på programmet når vi rejser med Michaels familie, og det er virkelig spændende og skønt! Som man kan læse i min berretning her, så har jeg en anelse svært ved at nå og fordøje alle indtrykkende. Ikke desto mindre har det været dejlige ferier alligevel! Næste år venter endnu en tur til Cali – denne gang med et lidt andet tempo da vi jo har 2 x bebser nu. Hvad er I mest til? Dase eller oplevelser? Jeg er klart til en kombi!

 


 

Søndag d. 11/4- 2010

Det her er en klassiker! Og derfor får i den sort på hvidt – helt original! Og ja, jeg ved så ikke lige hvad der sker for den her opdatering… Men så var min dagbog da opdateret.

img_9079

Det var nok Kære Dagbog for denne gang. Jeg har mange bøger liggende, og hvis i er klar på flere sjove Lise-anekdoter, historier og digte, så skriv en kommentar her nedenunder. Jeg lover at der kommer masser af saftige historier næste gang. Jeg holder lidt igen på dem, i håb om at jeg er modig nok til at vise jer dem. OG! Så huske at tage et kig I jeres egne dagbøger. Det er altså sjovt! // Nutids-Lise

 

 

Lises verden

Kære dagbog – no. 1

collage2

Hej med Jer.

Jeg har været i gang med at rydde op i de gamle sager, og jeg har samlet alle mine dagbøger sammen. Jeg har skrevet dagbog i mange år. Både i hverdag og på rejser. I dag skriver jeg ikke lige så meget dagbog, da jeg jo kommer ud med min fortællinger og oplevelser her på bloggen og via instagram. Det er da egentligt en skam, for hold nu op hvor er det sjovt at læse! Jeg vil også bede alle jeg kender – det er både familie og venner – om at lade være med at læse med. Det er simpelthen for pinligt. Far og mor, i læser ikke med fra nu af. Og heller ikke mine svigerforældre eller bedsteforældre, aftale?

Jeg har nemlig tænkt mig at starte en lille serie her på bloggen, der kommer til at hedde (kan i gætte det?) “Kære Dagbog”. Det bliver nok en blanding af hyggeligt, græseoverskridende, sjovt og kikset. Lidt fra rejser, lidt fra Lise-12-år og lidt om nyforelskelse. Jeg håber virkelig ikke at personerne der er impliceret læser med. Jeg ved nemlig ikke rigtig om det kan hænde at blive pinligt…  Jeg tænker det kan være en sjov måde for Jer at lære mig lidt bedre at kende. Haha. Og måske få et indblik i, hvordan jeg har været…

Nå, men det kommer til at foregå sådan, at jeg springer lidt i tid og sted, så I ikke får foræret alle Lise-12-år-guldkorn på en gang. Måske det her kan inspirere jer til at kigge gamle dag/ rejsebøger. Det kunne faktisk være HERREFEDT hvis i hver gang skrev en kommentar fra jeres egne dagbøger. HIT ME!

Nå, lad os komme i gang. Jeg slår op på vilkårlige sider, og jeg skriver alt ORDRET. Mine nutidige kommetarer er i blå. Løbende kommer også lidt gamle fotos. Det bliver sjåw’


Fredag d. 18/1 – 2008 kl. 23.52

OK. Det hele har været noget lort. Efter weekenden med Nn, Lotte & Helene var jeg helt ude ad den fordi de jo svinede mig til! Jeg græd hver aften (stakkels mig) og min mor trøstede mig og sagde at det gik, hun var så sød(for en gang skyld i den alder). til idræt sagde Nn til mig at jeg skulle skride ad helved til (av av den sved!). Jeg løb ud på toilettet og var lige ved at tude. Vi snakkede og kiggede ik på hinaden i ca. 2 uger, men så i går skrev jeg alt og hun tog det så sødt. Lige nu sidder jeg og skriver mæ hende og kigger på hend.

Skolen er rar og familien too. Snakker meget mere med Louise nu, dejligt. <3 skal vaer sammen med hende imorn. Sofie holdte forfest sjovt 🙂 Men de er gået i jumfruane gaden nu.

Nå vi ses. Nu vil jeg læse lidt og så sove. Natnat. ILU IHU ILM IMU (Ja, jeg ved ikke lige hvad der sket for det sidste?)

Nanna og Lotte er i dag stadig mine bedste veninder, og vi havde en del pigedramaer, men hvem har ikke det i begyndelsen af teenagerårene? 


 

36111_1493153892063_1330502825_1317788_5317624_n

 


Feriemood & Tanker 3/3 – 2011

(Okay, det her bliver ømt og grænseoverskridende, og en meget nyforelsket Lise… Hahah. Fuck it, i får det hele!) 

Han tager mig med til et sted, hvor døre åbne og i slutningen vil vi altid fortryde de ting, vi ikke fik sagt og gjort. Jeg hsker voresførste kys og hvordan jeg ikke ville lade ham gå. For det binder os sammen ogtager og til stedet, hvor alt andet er som vind. Forsvinger så hurtigtg som sekunderne går. Han får mig til at glemme. Glemme frygten. (Hahaha, lol. Husker det ikke. Tænker det må være en sangtekst, jeg har oversat mens jeg har lyttet. Hahah.)

Jeg vil bare ligge på hans bryst og mærke hans hjertebanken. Så i stedet for at ødelægge det hele, vil jeg forsøge at elske hans vejrtrækning. Jeg er ikke gået ind i forelskese – jeg er faldet i forelskelse – jeg er faldet for ham. Utroligt hvordan han kan påvirke mig. han kan læse mig som en lukket bog (wth,  der har jeg vidst misforstået noget… lukket bog. Haha) og jeg kan læse ham ligeså vel. Slut. 

Jeg må have været mega forelsket. Haha. Det er jo ren volayk. Jeg mødte Michael da jeg var 16, og overstående er skrevet på en ferie UDEN ham.


 

dsc_4998

 


Mandag d. 12/4 – 2010

Hej dagbog. Idag er jeg syg 🙁

Jeg har lagt mig ud i solen. Det er mega varmt. Jeg får solen i øjnene. “Er du ensom” spiller i mine ører. (Hahaha, sjovt. Total medina-fan). Nej det er jeg ikke.

Mads skrev i nat , at han har fået følelser for mig… Det er jo ikke muligt eftersom vi kun har mødt hinanden et par gange og desuden har jeg jo Christoffer. BTW. blev jeg nødt til at aflyse aftalen med ham i dag fordi jeg jo er syg, Men i morgen skal jeg så hjem til ham i stedet. Forresten så er jeg lidt sur på Nanna fordi hun har sagt hemmeligheden om Rune til Amanda. Øv.

Troede jeg kunne stole på hende :s

Hmmf… Måske skal jeg ikke snakke om det med hende. Vil gerne høre hvorfor hun har sagt det videre… Det kan hun hverfald ikke være bekendt.

Nok om det….

Far er stadig arbejdsløs. Håber snart han finder et job.

Lise

Igen, Nanna og jeg er stadig bedste veninder. Og hun er den bedste tante for Villy. Har tilgivet hende for det med at sladre… 😉 Min far fik også nyt arbejde, hvor han stadig er i dag. Han er smed med sidder på tegnestue.


 

dsc_4981

Det var nok Kære Dagbog for denne gang. Jeg har mange bøger liggende, og hvis i er klar på flere sjove Lise-anekdoter, historier og digte, så skriv en kommentar her nedenunder. Jeg lover at der kommer masser af saftige historier næste gang. OG! Så huske at tage et kig I jeres egne dagbøger. Det er altså sjovt! // Nutids-Lise

Lises verden

Kæredagbog 4 // Vi skal flytte hjemmefra!

Hej alle. Hvis I ikke har læst mine tidligere dagbogserindringer, så kan du her finde del 1, 2 og 3. Denne gang er vi tilbage til januar 2012. Vi havde netop fået alt hvad vi ønskede os i julegave, og ja, det taler vidst for sig selv. Haha. Jeg var 17 år gammel og boede hos Michaels forældre, da det for mig gav bedst mening dengang. Vi boede hos hans forældre i et halvt år indtil jeg fyldte 18 og vi flyttede hjemmefra.

Jeg havde set en seddel på gymnasiet, hvor et ældre ægtepar søgte beboere til deres to ledige værelser i deres lejlighed. Vi kontaktede dem og endte me at få Karen og Karsten i 50’erne som roommates. Det var så fedt – og en tryg måde at flytte hjemmefra på. De var ikke hjemme i weekenderne, da de havde et hus på Mors og eftersom vi var de første, der flyttede hjemmefra, så der blev holdt en del abefest i den lejlighed.

Karen og Karsten var de første der introducerede os for teaktræ, da de havde en stor skænk stående i entréen. Nå, lad mig dele mit blogindlæg:


Så er vi ved at være klar til at invitere en hel flok til middag, når vi flytter ind. Vi kan servere hovedret og dessert på vores smukke sorte firkantede tallerkner, vi kan spise hovedret med alt vores fine bestik og dessert med mine nye søde skeer. Vi kan også drikke rødvin fra de rødvinsglas min mor har foræret mig, vand og drinks af de andre glas osv. Der mangler dog gryder og pander, men vi har ildfastefade, så mon ikke det lige går. Glæder mig som et lille barn og tanken om, at vi måske skal i gang med at gøre i stand her i ugen, gør mig hel varm. Vi har kigget på noget fototapet, som vi har forelsket os i (jeg ved ikke om det er mest mig, men jeg er jo også pigen altså..) Det er et verdensatlas, der fylder en hel væg og jeg synes det er sååååååå sejt og så er det endda ikke så dyrt – i kan finde der her. Smid endelig en kommentar om hvad I synes. Kryds jeres fingre for at det kommer til at gå, som det skal! Har ventet i 5 måneder nu, så mon ikke det er på tide, vi får noget held?

Håber I nyder den første dag i vinterferien – hvis I altså er så heldige.

Knus

Lises verden Livsstil

Dagens outfit 2012 – og en hyldest til naturligheden!

Jeg har altid synes det var fedt at posere. Især når man fik sådan nogle billeder hvor man bare tænkte: “fuuuck, jeg er lækker”. Helt ærligt, vil vi ikke alle sammen gerne føle os lidt flotte? JO!

Så ja, min kærkomne samlever har været insta-husband før instagram overhovedet var populært.“Vil du ikke lige tage et billede af mig?” blev dengang ikke brugt, for på det tidspunkt var man stadig tilpas lækker(og nyforelskede) at ens kære faktisk selv kom og spurgte om man ville gøre sig til foran kameraet. Det lyder som om vi har haft nogle vilde sessioner her, men bar rolig vennerne; det var med tøj på. For det meste. Jeg synes det er ret sjovt at kigge tilbage i vores billeder, og se alle de poserings billeder der er af mig. Som en lille stil-dagbog. Dog er der nærmest ingen billeder af Michael, og det er da lidt ærgerligt. Tror jeg vil til at tage nogle flere fotos af den høje lækre satan.

Men altså, hvad er det, der gør, at vi så meget gerne vil have den opmærksom hed gennem det skide kamera?

Jo, det er da fordi man, som regel, ser lige en tand lækre ud fra afstand på et billede, hvor al dårlig ånde, armsved, suretæer, birkes mellem tænderne og pletter på trøjen bliver formindsket. På billeder eksisterer – lad os kalde dem – skønhedsfejlene ikke på samme måde. Især ikke hvis du er rigtig dygtig til lige at få redigeret de, førhenværende gule, men nu røde mærker efter 20 minutters intens hudormepresning. “Der må sgu da være mere gultstads inde i det kæmpe krater af en vulkanlignende bums” Sandheden er: det er der bare næsten aldrig.

Men hey Lise – du siger jo at man skal vise sit sande jeg – og elske det?

Ja for filan du skal! Men altså, du må da også godt lige kræse for dig selv og gøre dig ekstra smuk. Du må det også godt på billederne. Der er da ikke noget bedre, end at få smurt en tyve kilo tungt krigsmakeup i smasken og toppe det med en flot læbestift, for derefter at tage ud i verden og føle dig som den lækreste i hele Rema1000. Det er da for nice! Du smiler måske lidt ekstra til den søde kassemedarbejder, som tilfældigvis også er den flotteste udgave af Channing Tatum. Men jeg vil IKKE som i de gamle dage ind i en dårlig stime, hvor man ikke tør tage sin make-up af i frygt for en million “Er du syg?” eller “Er der sket noget?”-kommentarer, bare fordi jeg måske lige kom til at se en eller anden realityserie til alt for sent – og ingen makeup har på.

Så derfor forsøger jeg at leve efter: ja tak til at dulle sig op en gang i mellem, men og så kæmpe ja tak til bare at rocke sit naturlige look uden makeup. Man er jo faktisk også ret pæn uden makeup, man glemmer det bare hvis man konstant gemmer ansigtet væk. Derfor oplever i også at jeg sagtens kan dulle mig helt op, se smækkerlækker ud og dække mine bumser. Og dagen efter har jeg måske bare nattøj, en halvt ikke-dækket babs(til jer der så den story den anden dag) og så har jeg pludselig en uren hud.

Det er ikke snyd at bruge make-up. Det er et konge redskab til at booste selvværdet i ny og næ – men KUN hvis man formår at acceptere at man altså også er helt perfekt og smuk uden!

Hvis du som fortidsmig ikke kan få brudt den dårlige vane med make-up, så kan jeg anbefale jer at tage en kold tyrker! Det er max nogle dage  eller en uges tid, du føler dig træt og grim. Det er konge nice at opdage at man faktisk ikke behøver stå foran spejlet i mega lang tid hver morgen, for at føle sig tilstrækkelig.

Det var alt fra nutidsmig. Lad os tales ved snart igen.

Kram Lise.

 

 

Lises verden

Sådan gik det, da jeg var alene med baby for første gang

I søndags tog Michael mod jylland, hvor han havde noget arbejde. Først i går aftes, her 5(!) hele dage senere, kom han hjem. Det betyder altså, at det bare har været Mor og Villy alene hjemme hele ugen. Jeg har aldrig været alene med Villy i mere end en eller to dage….

Og hvordan har det så været? Jamen, virkelig godt!

Jeg havde frygtet, at det ville være rent skrig og skrål, mad i håret og nul søvn, når der ikke var en at dele baby og husholdning med. Men hvis I har fuldt med på Instagram, kan I nok se, at historien er en lidt anden.

Selvom vi begge har savnet Farmand, har vi også bare hygget os, Mor og Villy. Vi har danset, hørt musik, puttet og grinet. Men udover al hyggen, har jeg haft tid til både at lave lidt arbejde (Søstrene Vandborg), og så har jeg haft gang i den HELT store sortering herhjemme.

Vi er aldrig kommet hundrede procent på plads i Nybygger-huset. De to ekstraværelser, altså dem vi i Nybyggerne lavede til TV-stue og kontor/krea-rum, har i vores første år som ejere af huset skiftet karakter og funktion MANGE gange. De har begge fungeret som gæsteværelser. ”TV-stuen” har været værksted, værelse for først vores venner og senere min bror og hans kæreste (og ind imellem alt dette roderum…), for nu at være blevet Villys værelse. Krea-rummet har hele tiden været lidt et opbevaringsrum, men gæstesengen, som vi byggede i Nybyggerne har trillet ind og ud af rummet en del gange. Vi har tegnet derinde, lavet alt fra regnskab til elektrikerarbejde med lamper, og ja, nu er det så kombineret gæsteværelse og kontor/krea-rum.

img_8098

I de her rum er der blevet fyldt op med gamle sager, og dem har jeg allesammen været igennem nu. Der er blevet sorteret og kastet papirer og sager til højre og venstre i UD- og GEMMEbunker. Nogle ting er blevet smidt ud, andre er givet videre. Jeg har fundet gamle dagbøger (se selv her) og fantastiske minder fra forskellige rejser.

Når man sådan sorterer og kommer helt ned bag skuffer, skaber og modulsenge, dukker der også andet end sjove minder og gamle regninger op: nullermænd og snavsede gulvlister eksempelvis… Jeg knoklede med sorteringen, så den næste opgave valgte jeg at betale mig fra. Så var der også tid til lidt mere dans med Vilsen og en tur ind til min dejlige smukke og skønne bedste veninde Nanna i København.

Et par naboer længere ned ad vejen har flere gange snakket godt om professionel hjælp til rengøringen. Jeg ville gerne overraske Michael med et ryddeligt og rent hjem, når han kom hjem igen, men jeg orkede altså ikke mere selv, så jeg tog kontakt til firmaet, som mine naboer har anbefalet mig. De kom så i dag og ville gerne lave en aftale med mig, om at hvis jeg nu gav anbefalingen videre, gav de en lille rabat. Så det fik jeg: rabat og et rent hjem. En anbefaling værdig er de to skønne damer, der kom og gjorde hele hytten rent i hvert fald også. Firmaets navn lever rimelig godt op til hvordan mit hjem ser ud – Totalt Rent (med Carsten Haudrup) og I kan finde dem lige her.

Engang i mellem er det altså fantastisk at komme i bund med oprydning og rengøring – og med et helt Aalborg-liv og lejlighed pakket i 40 flyttekasser puttet ind i et Nybyggerhus, der i forvejen har det hele, hober det sig nemt op. Også støvet. Nu er Michael hjemme og vi nyder alle tre vores rene hjem. Michael havde (heldigvis) travlt med at kysse og kramme sin søn (og undertegnet) og lagde ikke i første omgang mærke til forandringerne. Men efter gensynsglæden har lagt sig, har han nu kommenteret og rost mit hårde arbejde. Det fylder i hovedet med rod, bunker, støv, beskidte fodlister og fedtede køkkenskabe. Nu er der plads og tid til familiehygge og nye kreative idéer. Nu sover Villy trygt i sengen på sit nye (rene!)  værelse og Mor og Far med et glas vin i hånden. Nu er det bare tid til at være familie! Det har været al knokleriet og pengene til ekstra rengørringshjælp værd! Meget anbefalelsesværdigt!

Jeg slutter lige af med et par billeder af vores skønne rene hjem. Og et lille smugkig på Villys nye værelse!

Kys og kram fra Lise.

p8121536 p8121543 p8121554 p8121562

Lises verden

Tankemylder fra udkørt mor

“Lise, brug bloggen som terapi!” Ja, det vil jeg gøre. For det hjælper virkelig. Når jeg har været ked af det, trist eller presset, så har jeg altid brugt det som en hjælpende hånd. For det ER virkelig den bedste terapi at få noteret ens følelser ned og på den måde få det ud. Det er min måde at forstå, handle og komme videre. Jeg har faktisk blogget siden jeg var 12 (Og før det skrev jeg dagbog). Jeg startede på SKUM(Kan I huske det?), så en anden blog (Ærgerligt for jer! Har gjort den privat for længst) og nu her – bare med endnu flere læsere end nogensinde. Det er selvfølgelig lidt skræmmende, men jeg forstætter.

Og lige nu, i skrivende stund, sidder jeg faktisk ved tastaturet, på badeværelsesgulvet, mens Villy sover og småtuder. Jeg gør det fordi jeg er udkørt. Jeg er faktisk mere end udkørt, for jeg tror faktisk jeg er stresset. Det gik for alvor op for mig i torsdags, hvor jeg blev svimmel, hjertebanken, det slørrede for mine øjne, og jeg endte med et kæmpe migræneanfald. Jeg har de sidste dage kunne stoppe midt i noget, og fuldstændig glemme, hvad jeg har været i gang med. Evig hovedpine. Ingen appetit. Og fuck nu om jeg var stresset, hvis jeg nu ikke havde Villy. Så ville det kun gå ud over mig. Men med Villy, så vokser der en kæmpe dårlig samvittighed, inde i mig, samtidig. Så stor, at jeg får kvalme. Der er ikke plads til at glemme den.

Jeg vil gøre noget ved det. For jeg hader den ynkelige side af mig selv. Siddende på gulvet med trillende tårer. Sådan rigtig tudemarie med blogsprængte øjne og snøften. Yes, nu indrømmer jeg det. Vi har for meget arbejde. Jeg vil bare gerne holde barsel, hygge med Villy, drikke kaffe med andre mødre, gå til babysvømning og ikke tænke på noget andet, end babyboblen.

Vi er selvstændige, det hele skal altså holdes vedlige. For ved siden af barsel, babyboble og alt det, så skal der også penge på kontoen, så vi kan få mad på bordet… Og vi skal også have arbejde efter barsel. Planen var fra start, at jeg gik på barsel og alt arbejdsmæssig ansvar, skulle gå til Michael. Jeg må være verdens største kontrolfreak, for det har ikke lykkedes mig at slippe ansvaret. Og Michael skal ikke have dårlig samvittighed eller være sur på sig selv over det, for det er jo 100 % min egen skyld, at jeg ikke har kunne sige fra. Alle mails omkring bloggen, DBA, kunder, ja alt… Det er bibbet ind på min telefon, og jeg har ikke kunne tænke “Det ordner Michael”. Jeg har tænkt at mine supermom-kræfter sagtens har kunne klare 117 arbejdsrelaterede mails, at holde styr på kunder, skrive artikler, være i to mødregrupper, svømme to gange om ugen, klare huslige pligter OG have Villy på armen samtidig. Michael og jeg gør ganske rigtig mange ting sammen, og han er en kæmpe støtte. Tager først på arbejde hen på formiddagen for at hjælpe hjemme, det er slet ikke det! Han er jo den bedste kæreste(læs:mand) og far i verden. Men vi kan bare ikke få det til at hænge sammen. Vi er ikke gode nok til det. Vi må acceptere at vi ikke kan leve op til alt det vi gerne vil. Flere har spurgt undrende, hvordan vi kan have energi til så mange projekter, og ærligt.. Det har vi jo heller ikke. Vi skal lære at sige fra, og mærke hvornår vi ikke kan mere. Vi er nok ikke de eneste, der har det sådan.

Så nu skal der andre boller på suppen. Jeg har fra nu af besluttet mig for at slippe kontrollen. Stole på Michael kan klare arbejdet – for det skal han. Jeg skal selvfølgelig nok hjælpe og støtte. Men jeg VIL have mit fokus hos Villy. Og jeg vil give mig selv lov til at holde barsel, hygge med vasketøjet og have tid og overskud til barsels-ting. Jeg vil ikke sige nej til mødregruppe, fordi der er for meget arbejde. Jeg er så ked af at det er nået til et punkt, hvor jeg går på kompromis med ting, jeg ikke burde.

Så nu, men det her blogindlæg, så ved I, at vores liv heller ikke altid er en dans på roser. Og vi kan også være hårdt spændt for, kede af det og tage nogle lidt dumme valg. Og nu ved I, hvorfor der måske ikke altid lige kommer et svar på mailen med det samme, eller hvis jeres stole er forsinkede, eller artiklen ikke er færdig.

Vi prøver nemlig bare at passe på os selv. Og vi skal blive bedre til at tænke på os selv, og ikke alt andet. Og acceptere at vi – lige som alle andre – ikke kan være på HELE tiden… Tankemylder slut // Lise