LiseOgMichael, skribent på Lise og Michael
All Posts By

LiseOgMichael

Huset i skoven

3 uger til indflytning // STRESSS!!!

Jeg har ramt en mur. Jeg synes alting er nederen igen. Langsommeligt. Og som en ond cirkel. Jeg føler ikke jeg laver andet end at spartle, male, slibe, spartle, male og slibe – og vi har kun været i gang i 3 rum. Og med tre uger til indflytning, kan jeg godt mærke stressen tage over i min krop. Det må jeg indfinde mig i. Den seneste uge har været HÅRD! Mega hård.

Vi har kun 1,5 uge tilbage at optage i, og vi har ikke optaget noget indretning endnu. Så vi har virkelig travlt for at kunne nå at vise en smule i vores tv-program. Det fylder alt for meget i min bevidsthed, det tv-program. Jeg ville ønske jeg bare kunne slappe af, men jeg føler vi har nogle forpligtigelser, vi skal leve op til. Så der bliver arbejdet ekstra hårdt for at nå det.

Det leder mig til ugens program:

Plan for uge 46

Mandag: Læg gulv i stue, slibe og spartle stue, entré og soveværelse

Tirsdag: Læg gulv færdig, opstart trappebyg og mal det sidste i stue og entré

Onsdag: Byg trappe og sæt lofter op i entré og soveværelse

Torsdag: Optagedag; lav de sidste sjove detaljer i entré og byg trappe. Svømning.

Fredag: Optagedag; byg trappe færdig og indret entré og soveværelse

Lørdag: Fortsæt med lofterne og begyndt i stuen

Søndag: Gymnastik, lofter i stuen og fortsæt på badeværelset ovenpå

Jeg har lidt sænket mine forventninger til hvor færdige vi kommer til at være med huset i tv-programmet. Det er altså bare ikke muligt for os. Men vi vil gerne vise så meget vi kan nå. Og vi har kun to optagedage tilbage i næste uge, og så er programmet i hus.

Det bliver så sjovt at se de endelige programmer, for hold nu fast der er sket meget det 1,5 år de har fulgt os. Jeg glæder mig til at genopleve vores lille historie. Glæder I jer også?

Send endelig god byggekarma og lidt ro til sjælen – det har jeg behov for.

Kh. Lise

Lises verden

Mælkefriperiode // update

Reklame for Curra Me – gratis samtaler

Hej venner. Inden jeg får skrevet alt for meget, så vil jeg lige starte med at sige at det her blogindlæg udelukkende handler om hvad der virker for os, eller retter for Villy. Hvis du selv har et sygt barn, eller et barn med lignende problemer, så vil jeg til hver en tid anbefale jer at lade jer konsultere af læge og sundhedscoach, inden i selv giver jeg i kast med en hel masse.

Når det så er sagt, så ved jeg at der er mange der følger interesseret med i vores lille rejse mod en stærk, rask og frisk Villy. Det seneste år har været præget af enormt meget sygdom og en ikke særlig velfungerende lille dreng. Og for nogle måneder siden nåede vi til et punkt, hvor vi var klar til at forsøge os med andre mere alternative veje.

Så eftersom jeg har været rigtig glad for at kunne snakke med Chloe fra CurraMe om mine problemstillinger ifht min mave, så lå det temmelig meget i kortene, at inddrage hende i vores problemstillinger med Villy. Det kom faktisk helt af sig selv. Chloe og jeg har nogle telefonmøder engang i mellem, hvor vi drøfter både fremgang og tilbagegang i forhold til mit helbred, og da Villys situation lige så stille begyndte at fylde det hele hos os, blev det naturligt også det vi snakkede os.

Til dem, der måske ikke har fået den del med: Villy er under udredning for et syndrom der hedder PFAPA. Han har alle symptomer på det. Og lægerne tror også det er det. Han har været syg næsten fast hver 4. uge i over et år. Vi har kunne sætte kalenderen efter det, og vi har lært hans tegn at kende, så vi nærmest på sekundet det første symptom kommer, kan sige, at nu kommer det. Det har været 7-10 sygedage hver gang, med sår i munden 40 i feber, hævede lymfekirtler og en rigtig ked af det dreng. Dertil har der været forløbet efter sygdommen, som nærmest er hårdere. Tilbage i hverdag med faste rutiner, regler og ret meget pylren.

Chloe har på en god måde presset på et stykke tid for at vi skulle forsøge at droppe mælkeprodukter.  Efter mange besøg på sygehuset, hvor der blev lavet den udredning, der skulle og efter Villys seneste voldsomme anfald, så tog vi beslutningen. I længere tid havde vi faktisk erstattet mælk med mandelmælk, men ostehapser, ostemadder, ost på pizza, fløde i sovsen og mælken i leverpostegen havde vi ikke lige tænkt over. Det havde været for uoverkommeligt for os. Men nu var vi klar!

For os har det været svært at finde opbakning i det lægevidenskabelige for vores udelukkelse af mælk og det at spise antiinflammatorisk. Men vi havde en virkelig sød børnelæge der sagde, at der ikke findes noget konkret svar på, hvad der virker og ikke virker. Man er nødt til at teste det selv, og I vores tilfælde, så får vi ikke et eller andet svar på en test, der siger hvad der er godt for Villy eller ej. Vi er nødt til selv at finde ud af det.

Lidt om Chloé og Curra Me

CurraMe består af et sejt team: Friederich der er det, man inden for det alternative, kalder “holistisk Nature Doctor” og han er specialiceret i kroniske sygdomme. Chloe er uddannet indenfor kropsterapi og funktionel medicin og så er hun  ekspert indenfor hormonel ubalance. De er altså ret seje og dygtige til det, de laver.

Jeg har rådført mig en del ved Chloe ifht. Villy. På sygehuset tager de ligesom sig af at Villy bliver udredt, får den rigtige behandling og bliver passet på. Men desværre har de ikke kunne give os noget medicin (endnu) og der er ikke andet en Panodil, der kan lindre hans smerter og feber. Jeg har altså med andre ord været lettere frustreret over intet at kunne gøre. Her har det været så rart med en person, at snakke med. Og en person, der uden hård medicin, kan hjælpe os med at få Villys immunforsvar på benene.

 

Sådan gjorde vi..

Vi besluttede os med Chloé For at Villy lille overbelastede system skulle støttes maksimalt. Det har vi gjort ved at give ham de rigtige vitaminer.

Villy får nu:

Det kan måske godt virke lidt voldsomt at give Villy så mange tilskud, men han er også bare en dreng, der er tappet for alt og har fået meget medicin, og han synes selv det er sjovt at gøre det samme som sin mor.

Dertil har vi jo så droppet mælken. Helt. Og skruet gevaldigt ned på korn.  Det kan virkelig være en uoverskuelig opgave at få et barn, der elsker alt der er lavet af mælk og udover det, faktisk er meget kræsen, til at ville ændre på sin kost. Det sker ikke bare over en nat og det er heller ikke nemt. Vi allierede os med familie, venner og dagpleje. Villy er meget af sin tid der, så det var altafgørende at vi kunne få dem med på planen også.

Da de ligesom var med på den, så begyndte vi at undersøge markedet. Jeg har købt alverdens erstatningsprodukter og nørdede ingredienslister. Det var svært i starten. Men her efter 6-7 uger, så begynder vi at kunne finde ud af det.

Har det så hjulpet?

Spørgsmålet til en million kroner: har det virket? Jeg kender ikke svaret, for vi kan jo ikke teste på det. Vi aner ikke om der er andre faktorer der spiller ind. Men jeg kan med meget stolthed i hvertfald konkludere at vi går ind i 7. uge, uden sygdom! Og det er rekord siden februar/marts. Vi har ikke haft feber siden sidste store anfald. Villy har haft sår i 2 omgange, men feberen er udeblevet. Det er helt vildt. Og overvældende. Stadig meget nyt, så vi tør ikke helt håbe på noget. Det har vist sig at springe en måned over før, men uanset hvad, så tror jeg på at det hjælper hans system ikke at få alle mulige udefrakommende påvirkninger. Meget mindre sukker, meget mindre korn og slet ingen mælk. Jeg er overbevist om at det må betyde noget for vores krop som mekanisme.

En kæmpe fordel ved kostomlægningen har været at vi er kommet væk fra de faste vaner. Det betyder at Villy er blevet meget mere modig ifht. at smage på ting. Han havde nærmest angst for det før. Nu er han stolt og sej til at smage på nye ting – også selvom han måske ikke kan lide det.

Vi har fået den gladeste og mest veltilpasse dreng, nogensinde. Han har ikke haft så mange sammenhængene uger med godt humør før. Det er så vildt og dejligt for os at opleve. Tænk at det er sådan, det burde være altid!

Hvad er sværest?

  • Chokoladen er svær: hvis vi er andre steder og de tilbyder Villy det og vi ikke har en vegansk udgave med. Det er uendeligt svært at sige nej til ham.
  • Dagplejen er en udfordring! De andre børn må gerne få leverpostejen, fiskefrikadellerne osv. Vi har gjort det at vi hver mandag giver Villy nogle gode ting med i erstatning. Han har haft kyllingepølser med eksempelvis. Det synes han var sejt.
  • Smørreost! Vi mangler en erstatning, der minder om ost. Vi har testet en hel masse, men så snart det har en anden farve eller noget grønt i sig, så stejler lille Villy.
  • Restaurantbesøg! Det kan være mega svært, men vi styrter automatisk udenom de steder, vi ved er umuligt. Buffet er ret smart; her kan vi nemlig selv vælge ting uden mælk.
  • At bo i en husvogn samtidigt.. vi har simpelthen ikke overskud, plads og tid til selv at eksperimentere alverdens i køkkenet. Det glæder jeg mig til at kunne i det nye hus!

 

Fremtid?

Til december har vi samtale med speciallæge, som skal endelig udrede Villy. Så skal man tage stilling til om han skal have kortison ved anfaldende og evt fjernet mandlerne. Men bliver månederne ved med at gå uden sygdom, så vil man nok se tiden an, forestiller jeg mig. Lige nu føles det ret fjernt at skulle give min lille dreng binyrebarkhormon på den måde, men jeg har det nok anderledes hvis anfaldene vender retur med samme styrke som det plejer.

Tænker at holde jer opdateret og evt. komme med lidt tips/tricks. Måske bare på instagram, så hop derind og hold øje.

Har I nogle gode råd? Hvordan tackler I eksempelvis kræsenhed?

Kh Lise

Lises verden

Et nyt familiemedlem i skoven

De seneste uger har vi holdt en lille hemmelighed. Vi har nemlig fået familieforøgelse. Af den helt søde, vilde og skøre slags. Det var faktisk ikke helt planlagt. Vi havde aftalt at vente, men så dukkede den perfekte mulighed op. Vi har nemlig altid drømt om sådan en lille størelse. Vi er nemlig selv vokset op med sådan en i huset. Og vi ved hvor meget glæde det giver. For både børn og voksne. Det er også ekstra arbejde. Og lidt uheld hist og pist.

Men nu skulle det være…

 

Om en dårlig timing, der blev til en god timing

Sofies hund, Feta, fik for 10 uger siden hvalpe. Det betød at det vrimlede med de sødeste søde størrelser.  En blanding mellem Jack Russel og Dansk/svensk-gårdhund. De var overalt og man kunne slet ikke stå for dem. Michael og jeg overvejede virkelig om vi skulle tage mod en af dem. Men blev enige om at timingen var for dårlig. Der ville være 1,5 måned til indflytning og en masse arbejde på huset at tage stilling til.

Men så besøgte vi hvalpene. Til Ankers fødselsdag. Og det var en gamechanger for os. Villy kyssede og krammede den lille hund, som om 2-3 uger var klar til et nyt hjem. Det blev os. Vi kunne ikke sige nej. Eller, vi ville ikke sige nej.

Nu hvor den lille fætter har boet med os i nogle uger, så kan vi altså mærke at timingen er helt perfekt. Husvognen er lille, men det betyder bare at vi kan holde øje med ham hele tiden. Vi kan se og kende hans signaler. Lukker ham ud i en fart. Og han er så dygtig! Han har stort set været renlig siden dag 1. Bevares. Der er da et par uheld, men det er altid hvis han er alene hjemme. For det er han også. Det er nemlig super smart at vi kan gå og arbejde på huset og suse ned og kigge til ham i ny og næ. Der er vi virkelig priviligerede lige nu. Vi ville ikke have haft samme mulighed, hvis vi fra day one skulle på arbejde 8-16 hver dag. Han er en heldig lille vovse.

Det bedste er de gåture, vi nu kommer på. Jeg elsker især turen tidlig tidlig morgen, med frost på græsset og stilhed i skoven. Deter virkelig hyggeligt.

Villy og hunni – hvordan har de det så?

Jo, Villy er meget stolt og siger “hvor er min hundehvalp”, så snart han vågner. De har også haft lidt konflikter. Nærmest som søskende. Eller, det tager jeg tilbage. For på dag 2 bed den lille hvalp Villy i… ja…. Tissemanden. Og det var Villy af gode grunde ikke glad for. I en kort stund var Villy og hvalp overhovedet ikke venner længere.

Det er skønt at se Villy drage omsorg på den måde, og det træner også hans storebror-gen til den dag, det bliver aktuelt.

Hvad hedder han – hvad hedder han?

Vi har ikke kunne finde et passende navn. Sofie synes han skulle hedde et ostenavn som Feta. Vi prøvede med Cheddar, men det fungerede bare ikke. Og så kom vi til at tænke på at det var skørt med ost, når jeg ikke kan lide det og Villy ikke må spise det. Haha.

Vi har også forsøgt med Amigo. Men der er kun et navn, der lige falder os naturligt ind. Basse. Så han hedder faktisk bare Basse pt. Det er nemt og hyggeligt. Og det ender nok bare med det. 😉

Det er nok en typisk “os” at gøre mange ting på en gang. Det er måske vores drivkraft. Selvfølgelig skal man passe på man ikke får taget munden for fuld – og det sker. Men i sidste ende, så handler det om at have det godt. Og så må man finde ud af hvad, der gør at man har det godt. I dette tilfælde har en hundehvalp klart nok givet mere arbejde, men han har også givet dobbelt så meget dejlig energi og kærlighed igen.

Grunden til vi har holdt det for os selv, har primært været fordi vi ikke har kunne overskue folks reaktioner, kommentarer og eventuelle negative holdninger til det, og egentligt bare gerne ville nyde den lille nye hundehvalp. Men nu bliver det efterhånden svært at skjule hund i baggrunden, pjæfs og kødbensgnaveri. Haha.

ER I KLAR PÅ HUNDESPAM? Har gemt søde klip og billeder fra de seneste uger. Tjek evt min instastory løbende.

// Lise

Huset i skoven

Et smugkig i…. Soveværelset!

Hej vennerne.

Så blev det tid til at vi skal kigge lidt nærmere på det, der skal blive til vores soveværelse. Sidst så entréen og siden det, er trappen faktisk blevet pillet ned og sendt til maler OG vi har fået spartlet og grundet hele det rum. Det ender nok med at blive det første færdige rum, og det kribler i fingrene efter at indrette.

Men.. I dag skal det altså handle om soveværelset. Det bliver lidt anderledes end i Nybyggerne, da vi i det nye hus skal integrere garderoben i rummet. Hvis du vil se vores nybyggersoveværelse, så kig her.

Selve rummet i det nye hus, kan du få en fornemmelse for lige her:

Inspirationscollagen

Som i måske kan huske fra sidste gang, så har jeg lavet en collage til hvert rum, så vi nemmere kan se den røde tråd, materialevalg og sammenhæng. Jeg har også givet råd til indretningen, så tag og læs det indlæg lige her.

Men her kommer altså soveværelset:

Planen er at rummet skal være hyggeligt og indbydende. Der kommer til at være egetræsskabe, hvor det indvendigt i skabene bliver malet samme farve, som væggen. Der bliver mørkefarver, men det skal lysnes lidt op med kunst, keramik og hyggelig belysning. Det er svært at ramme nøjagtig stemning med collagerne, da mange af vores ting er genbrug, og det kan man ikke lige så nemt få med på planchen. De her genbrugssager kommer til at give mere sjæl og personlighed til rummene.

“Har/har ikke”-listen

Det har vi allerede:

  • Garderobeskabene er de samme, som fra entréen. Dem vi har hentet i en gammel herskabslejlighed.
  • Sengen har vi og den er rar. Mere om den senere.
  • Lamper, belysning og kunst har vi fra det gamle hus.

Det mangler vi:

  • Vi skal have bygget et sengegærde. Planen er at vi vil bruge de overskydende låger i egetræ til en ramme og flette det med sjener som vores seng i Nybyggerne – eller så vil vi lave noget fint dekoration med lister, som på billedet.
  • En beskeden ting: et væggeur.  Vi vil gerne have soveværelset telefonfrit som i Nybyggerhuset, men det kræver et væggeur. Kan i anbefale et?

Rummet her er egentligt ret nemt at gå til. Det bliver så rart at kunne få et soveværelse med gulvplads. I husvognen fylder vores kæmpe seng hele soveværelset, og der er heller ikke garderobeplads. Det glæder jeg mig helt enormt til.

Tror I ikke det bliver flot? I næste uge tænker jeg at vise jer badeværelset nedenunder. Det passer nok også med at vi i samme ombæring kan vise smugkig fra det rigtige badeværelse, som håndværkerne i skrivende stund netop et begyndt på. Det er vildt!

Der er ikke mange uger til indflytning nu. Faktisk kun 4-5 stykker. Så vi har travlt!

Kh. Lise

Huset i skoven

Se vores trappe!

Hej i stuerne(eller hvor end i sidder henne). Vi har været i Brovst i dag. Det var en dejlig tur. For vi skulle nemlig op og hente vores lille trappe, som har været hos SG Stål Og Montage for at blive fixet, sandblæst og malet.

Selve trappen har vi fundet på ved Skave Nedbrydning eller med andre ord; hos fluesmækkeren fra Skave. Måske kan I huske vores første tanker om opgangen fra dette blogindlæg? Vi har nemlig planer om at bygge den nederste del af trappen selv. Halvdelen er faktisk allerede bygget. Og så skal den til sidst beklædes med egetræ.

Den øverste del af trappen er en gammel rusten sag, der nu har fået en virkelig fed overhaling. I dag havde vi optagedag til vores lille tv-program og vi kørte altså afsted for at hente trappen. Jeg var helt paf da jeg så den flotte blå farve. Det er spot on og lige præcis som vi ønsker det.

I næste uge bygger vi trappen færdig og det føles intet mindre end fantastisk at vi er nået til alle de virkelig spændende og sjove processer.

Tjek så lige billederne fra i dag:

Er den ikke fantastisk flot? Hvis I vil se en lille inspirationstavle fra entréen og opgangen, så tag og kig mit tidligere indlæg, som også har en masse tips til at overskueligegøre indretningen 🙂

Kh. Lise

Huset i skoven

5 uger til indflytning // Tidsplan for uge 44

Godaw’ i stuerne.

Det er helt crazy altså! Kalenderen siger mandag d. 28. Oktober. Det forstår min hjerne ikke. Tiden er fløjet helt vildt og selvfølgelig sker der også ting i huset. Jeg må godt nok indrømme jeg lidt frygter vores tidsplan ikke holder.

Det er nemlig sådan, at vi lige nu arbejder benhårdt for at flytte ind i huset til 1. december. Men der er altså kun 5 uger til! Vi er gået i gang med grunding af væggene, murerne arbejder på badeværelserne, trappen er sendt til maler og der sker ting og sager udenfor.

Jeg tænker at jeg de næste 5 uger vil dele ugeplaner med jer, såI rigtig kan føle jer inddraget i det sidste hårde ryk! For at gøre det nemmere for os selv og have en målsat plan, så har vi udspecificeret hvad der skal nåes hver enkel dag.

Så uge 44 ser altså sådan her ud:

Mandag: slibe og grunde nederste etage + grunde køkken
Tirsdag: slibe og grunde øverste etage + male køkken
Onsdag: flydespartel på køkken, male køkken og entre + bygge køkken
Torsdag: flydespartel gang og entré + male køkken + hente køkken
Fredag: optagedag, hente trappen i Brovst og besøge genbrugsbutikker
Lørdag: male, montere trappen og bygge køkken
Søndag: male og oprydningsdag udenfor (spørg familie og venner om hjælp)!

Vi får mega travlt! Virkelig travlt, faktisk. Men det er godt, for så sker der noget. Og vi kan med vores lister lige så stille finde ud af om vi når det til tiden.

Tror du vi når det? Har i også altid været tidsoptimister? Jeg giver en update næste mandag, og så kan i se hvordan ugen er gået og høre om næste uge.

// Lise

Huset i skoven

Et smugkig på vores entré

Hej igen. Så nærmer vi os snart den store indretningsfase og det er altid den jeg glæder mig til, i byggeprocesser. Det er det fedeste at gøre tanker til handling, når det kommer til indretning. Og jeg har brugt 1,5 år på at opbygge drømme, tanker, visioner og mål for vores kommende hjem

De vigtigste ting ved en indretning:

  1. Det føles rart. Pyt med hvad andre tænker, så længe du lades op og bliver glad i dit hjem.
  2. Sørg for det er praktisk. Indtænk altid praktik: hvad fungerer for din familie, er der opbevaringsplads nok og hvordan er det at holde vedlige. Jeg har før nævnt at det ikke altid skal være det praktiske: du kan også vælge ud fra hvad der er pænt, men her er det måske bare vigtigt at opveje fordele og ulemper, så det ikke er noget man blive træt af.
  3. Tænk bæredygtigt. Det er vigtigt for mig! Enten ved at købe genbrug, god kvalitet eller noget, du ikke skifter ud om en uge.
  4. Find en rød tråd. Det kan være svært, men for os har vi fundet en rød tråd der hedder: blå nuancer, egetræ og sorte detaljer. De tre faktorer tager vi med i hvert rum, stort set. Eller finder komplementærfarver til den blå, så det hele alligevel giver mening.
  5. Tjek Pinterest: det er IKKE at kopiere, hvis du lader dig inspirere af andre. Alle inspireres af et eller andet; det kan være noget man har set på en ferie, et billede på pinterest, en farve på en bil eller what ever.
  6. Lav collager i Photoshop eller Canva

Og lige præcis det sidste tip, tænker jeg det skal handle lidt mere om. Jeg har nemlig brugt aftnerne på at søge efter fine sager, finde eksempler på det vi har i forvejen go sammensætte det i collager med materialevalg, farver og møbler. Måske også med lidt inspirationsbilleder fra Pinterest.

Jeg har lavet det til hvert rum, og så kan jeg på den måde få et overblik over hvordan det kommer til at se ud i det store billede. Måske ændre på nogle ting, så man opnår den røde tråd. I Nybyggerme var vores bindeled i hvert rum klart de gamle møbler. De kommer også til at gå igen, men jeg tror vi har en lille udskiftning i materialevalg. Der ville stadig være teak, men det vil ikke længere være dét der er det karakteristisk for huset.

Når du laver collagerne, kan du lige som mig søge efter relevante ting via google og så vælge dem, med hvid baggrund for ikke at gøre det alt for forvirrende.

Jeg tænker vi starter med entréen, da det er det første rum, man kommer ind i:

 

Som i kan fornemme kommer entréen til at bestå af store dele genbrug, kombineret med lidt råt stål, blå nuancer og fint egetræ. Rummet har en fin alkove, vi beklæder indvendigt med egetræ fra gamle låger, vi har købt brugt.

Og så kommer der til at være tre indbyggede skabe med egetræslåger, vi ligeledes har købt i fra gammel herskabslejlighed. Du kan se den her video, hvor vi med lille-bitte Villy hentede de flotte skabe.

Og så deler jeg lige en lille liste, som i måske kan blive inspirerede af.

“Har/har ikke”-listen

Det har vi allerede:

  • Trappen bygger vi selv. Og den bliver lavet i egetræ og så bliver ståltrappen malet blå.
  • Skoskabet har vi fundet brugt hos Skave Nedbrydning: med massere patina, selvfølgelig!
  • Vi har lige købt 4 væglamper brugt til trappeopgangen. De skal males sorte eller blå.
  • Skabene der skal stå i rummet

Det mangler vi:

  • Mere kunst! Det kan man ikke få nok af.
  • Vi mangler en stor flot lampe der skal hænge i trappeopgangen.
  • En stumtjener i stål
  • Nogle fine knager af en art.

Jeg tror det bliver et fantastisk rum. Hvis du har nogle af tingene, du tror ville passe perfekt i vores hjem, så send mig et pres. Vi er mest interesseret i genbrug, men kunne også være interesseret i nye sager, så hvis du har en god idé til noget, så skriv!

Næste gang tænker jeg at vise lidt fra det lille badeværelse i samme etage.

// Lise

Lises verden Livsstil Michaels verden Villys verden

Familieudflugt // Kalkminer, kunst, kilder og krig

Reklame for Rebildporten

Hej med jer.

Så har vi været på familieudflugt igen! Vores mål er at blive endnu bedre til at bruge Danmarks seværdigheder – og især de lokale af slagsen. Vi har i samarbejde med RebildPorten, som er vores lokalområdes turistbureau allerede oplevet en masse sjove ting i vores lokalområde – også ting, som vi mener er værd at køre efter. Vi har været på kanotur på Lindenborg Å, guidet skovtur, besøgt alle legepladser og i dag har turen så gået til Rebild Centret.

RebildCentret, som måske også er kendt som “Tingbæk Kalkminer” er faktisk meget mere end det navnet angiver. Udover kalkminerne er der nemlig både museum, fine bygninger og en masse lærerig viden.

Hvad oplevede vi i dag?

Jo, vi fik nemlig æren af at hilse på en af danmarks hekse, nemlig Dannie Druehyld, som vi begge kan huske fra barn. Det var sejt at have i heks i vores område. Vi var som børn lidt bange for hende, men nu er det sjovt at kunne give vores barndomsminder videre til Villy, som helt sikker synes hun er sej, og mon ikke hun kan berette om nogle super seje historier om vores naturområde.

Derefter tog vi et smut i kalkminerne. Hold nu fast et vildt sted. Her er en vild stemning og akustik. Villy var temmelig imponeret, også selvom han var en anelse skuffet over at flagermusene endnu ikke var flyttet ind. Flagermusene overvintre nemlig derinde, og der kan være helt op imod 900 flagermuse samlet og det er altså helt særligt at se dem i minerne. Det husker jeg i hvertfald fra jeg var lille.

Så har Thingbæk Kalkminer også en helt ny Kold Krig udstilling. Det var helt vildt spændende og fik endnu engang vækket al interesse for 2. verdenskrig og den kolde krig. Faktisk er der næsten lige blevet opdaget en kæmpe millitæranlæg REGAN VEST som i flere årtier har været virkelig hemmelighedsfuldt og et spændende sted, som jeg vil anbefale jer at lære mere om på museet.

Hvis I har børn med vil jeg klart anbefale at tage afsted den 17. Oktober, da det er virkelig sjovt, hyggeligt og finurligt for ungerne. Der er også nogle kreative ting, man kan hygge sig med. Se selv alle centerets arrangementer her.

En god afslutning

Efter en hyggelig eftermiddag i Rebild Centeret, har vi været så heldige at RebildPorten har arrangeret en hyggelig lille date for os på Viande i Skørping. Det var lige hvad vi havde behov for. Villy havde en dinosaurusbog med, vi fik en lækker pastaret, et glas vin og sluttede af med en kom kaffe og the. Skønt! Kan klart anbefale jer at spise hos Viande – et lille hyggeligt sted og jeg tror på det er vigtigt at støtte sådan nogle små steder. Vi er så glade for vores samarbejde med alle de skønne lokale folk.

Rigtig god efterårsferie til jer – og god fornøjelse hvis i planlægger et smut forbi Rebild. Besøg evt. Rebildporten for enden af Rebild Bakker for at blive inspireret til andre sjove oplevelser.

// Lise og Michael

Huset i skoven

Bygge med børn

Så er patienten tilbage på tasterne – Lise knokler i huset. Hun er sgu sej!

I har spurgt ind til det med at bygge med børn? Særligt ifht ulemper og fordele. Jeg vil sige, ulemperne ved at have små børn imens man bygger, kan godt overskygge de gode sider engang i mellem. Dog kan fordelene gøres lidt sjovere ved at indrage de små lidt. Det er jo en KÆMPE omvæltning Villy har været igennem. Flere spørger om ikke det er for meget for den lille gut, MEN vi er klart af den overbevisning, at hvis børn er oplyste og bevidste om, hvad der sker i deres liv – så er forståelsen meget bedre.

Villy har været med mange underlige steder henne, og vi føler ikke at han bliver hverken utryg eller ked af det (hvis bare han ved, hvad der sker). Hver gang prøver vi, at gøre det i øjenhøjde med ham, også selvom det er meget “voksent”. Dette gør sig naturligvis også gældende i byggeprocessen. Villy kan sommetider ikke forstå hvorfor vi ikke bor i huset, hvortil vi afleder ham, ved at tage ham med derop og forklare hvilke seje ting, der skal laves på huset – såsom farvevalg, møbelplaceringer osv.

Villy vidste fra dag 1 hvor han skulle tisse når engang toilettet kommer. Sådan nogle små ting gør at han har en klar forståelse for, hvad mor og far bruger så meget tid på. Han har haft en stor del i hvordan hans værelse skulle se ud. Vi har vist ham eksempler på andre børneværelse, og så har han peget på små finurlige ting, han synes er sejt.

Nå, nu skal det ikke være godt det hele. Villy kan sommetider mangle den der legetid, hvor det ikke handler om hus, hus, hus. De gange vi bliver alt for stressede, kan vi med det samme mærke det på ham, og så er vi heldigvis gode til at tage væk – i bussen, på legepladsen i skoven eller lignende.

8 tips;

Hvad kan man lave på byggepladsen med et barn?

 

Med de små lege og tiltag i huset, så er vi helt klart overbeviste om, at skiftet fra husvognen til huset bliver super let. Det bliver så fedt og vi kan mærke at Villy glæder sig til mere plads. Han siger nogle gange “Mor og far nødt til at arbejde, så vi kan bo i huset” og den snart 3-årige har jo helt ret. Vi skal snart bo i huset, for vi har knoklet i mange måneder og snart kan vi se enden: hele gevinsten. At vi skal bo i vores nye hus.

Vi synes ikke man skal lade sig afskrække af byggeprojekter med små børn, men man skal være villig til at ofre en hel del familietid. For os har det også været afgørende med Bedsteforældre, der kan hente Villy og passe ham i nogle af weekenderne. Det er også hårdt for parforholdet. Al ens tid prioriteres anderledes, for ellers bliver man aldrig færdig. Og når man endelig holder fri, er det med en vis dårlig samvittighed. Men det er jo altsammen noget, man vil kigge tilbage på og tænke: “Hold kæft, vi var seje!” og jeg er sikker på vi aldrig kommer til at fortryde at vi gjorde det!

Held og lykke til dig derude, hvis du også går med bygge-drømme i bagagen. Og tak fordi i læste med.

// Michael og Lise

Lises verden

Det store anvar som influent

Som i garanteret har hørt er der en masse hurlumhej i den her “influent”-verden. Jeg føler mig lige motiveret til at sætte mig foran tasterne et øjeblik og fortælle lidt nærmere om, hvordan jeg gør, når der skal laves samarbejde.

For ja, det er skisme en jungle at finde frem til hvad man med god samvittighed kan reklamere for, men for mig er det faktisk ret enkelt. Ligesom jeg skrev i et tidligere blogindlæg omkring reklamemarkering, så handler det i høj grad om research.

Tænker lige at starte helt fra scratch, så dem, der ikke kender til gamet, kan lære hvordan det hele foregår:

  1. Kampagneforespørgelser

Når man skal indgå i et nyt samarbejde, så er det forkskelligt fra influent til influent, hvordan man kommer i kontakt med virksomhederne. Jeg vil holde det på egen banehalvdel og fortælle, hvordan det fungerer hos os.

Der er tre muligheder:

  • Vores agentbureat (BuzzaNova) sender os en forespørgsel fra en kunde, der enten har kontaktet dem eller som BuzzaNova selv har henvendt sig til.
  • Vi skriver selv til specifikke brands/virksomheder og høre om der kunne være et match.
  • Brands/virksomheder kontakter os direkte for at lave et samarbejde.

Under alle omstændigheder, sender vi oftest virksomhederne videre til vores agent, som så forhandler kampagnen for os. De får så en bid af kagen, men leverer også både konkrete briefs, hvor alle samarbejdets detaljer står i og slutrapporter mm. Engang i mellem forhandler vi selv samarbejderne.

2. Ja eller nej til kampagner

Som i garanteret har hørt flere influencers siger, så takkes der også en del nej til kampagner. For mit eget vedkommende er det noget, jeg er blev MEGET bedre til. I starten blev jeg blændet af pengene. Jeg har dog på de 3 år erfaret, at hvis der ikke er en god mavefornemmelse fra start og jeg ihærdigt skal søge efter en vinkel, der passer i mit univers, så skal jeg IKKE takke ja.

Jeg har netop i dag takken nej til en kampagne, som jeg i første omgang havde sagt go for. Men efter mange dages omtanke og følelsen af, at det faktisk kun var for pengenes skyld, så måtte jeg skrive til kunden, at jeg desværre måtte trække mit ja tilbage.

Og det er herrevigtigt! Det er herrevigtigt at jeg, som influent ikke kun takker ja til noget, fordi pengene lokker.  Jeg vil langt hellere supplere min stilling som “influent” med andet arbejde(workshops, foredrag, salg af tøj/genbrug) end jeg vil takke ja til kampagner, jeg ikke kan stå 100% inde for.

Jeg har lært det på den hårde måde

Jeg har heldigvis takket stort NEJ TAK til SmileBright, da de spurgte mig. Og det har jeg gjort af en særlig årsag: Jeg vil ikke reklamere for ting, jeg ikke bruger – aldrig ville bruge og heller ikke ønsker at mine følgere bruger. For et par år siden fik jeg takket ja til den der trøje, der skulle hjælpe på ryggen. Dengang var alt nyt for os, og jeg tænkte at vinklen var fin, fordi Michael jo faktisk døjer med ryggen. Jeg lærte dog på den hårde måde, at det produkt, jeg reklamerede for, ikke havde nogen dokumenteret effekt. Det var dumt. Men heldigvis lærte jeg at penge ikke er vigtigere end integritet i jobbet som influent.

Og siden den dag har jeg været meget omhyggelig med at vælge kampagner.

Vi har et kæmpe ansvar!

Jeg er virkelig beæret over at jeg får lov til at have så mange følgere. Det er et kæmpe privilegier at kunne være rollemodel for unge mennesker – og endda måske også for nogle der er ældre end mig. Derfor er jeg også virkelig opmærksom på hvad jeg sender ud. Hvilke signaler og budskaber. Jeg vil gerne dele en lille historie med jer. Der var en meget ung pige, der henvendte sig til mig for nogle måneder siden. Det handlede om spiseforstyrrelse og hvordan hun havde det rigtig skidt. Jeg ved godt jeg ikke har ansvaret for at det går hende godt, men jeg tog mig tid til at svare og sendte nummeret til børnetelefonen. Jeg fik hende overtalt til at ringe og for ganske nyligt sendte hun mig en opdagering. Dem på børnetelfoenen havde hjulpet hende til at snakke med nogle voksne. Og nu var hun i intensivt behandlingsforløb og det gik hende bedre. Tænk sig, med et par beskeder, kunne jeg hjælp et vildt fremmede individ! Det synes jeg er stort!

Og med den historie, tror jeg bare jeg vil påpege vigtigheden i at vi er ordentlige forbilleder. Og at vi som influencers løfter vores ansvar, tjekker op på dem vi samarbejder med og mærker efter om det budskab, man dermed sender ud, kan gavner eller skade.

Det er et ansvar alle os, med mange følgere bærer og skal tage seriøst. Jeg er klar over at man kan fejle (been there, done that), men så kan man til gengæld gøre sig endnu mere umage fremover.

Jeg oplevede fornyligt en frisør kommentere på mit job med kommentaren: “nå, du er en af dem”. Og hun skal dælme ikke få mig ned med nakken med de fordomme. For jeg er faktisk stolt af at bære et ansvar for at passe på mine følgere og ikke vildlede dem. Både når det handler om bæredygtige (og ikke bæredygtige)  valg, livsstil, familielivet og alt det kommercielle.

Dertil vil jeg også sige at vi altså stadig er en stor del, der forholder os kritiske og ikke takker ja til alt der tilbydes. Og det er så ærgerligt at fordi der har været en del skandaler især blandt realitydeltagere med mavetrænere og tandblegning etc, så er der mange der skærer alle over en kam. Det synes jeg er ærgerligt, for vi er stadig mange der gør os umage og forsøger at leve op til vores ansvar. Lad os også holde fast i det!

Det var bare lige lidt tanker fra mig.

// Lise