LiseOgMichael, skribent på Lise og Michael – Side 2 af 42
All Posts By

LiseOgMichael

Rejser

Vores favorit attraktioner i Rebild

Indeholder reklame for Rebildporten.

Hej vennerne. I har været helt kanon til at komme med idéer hver gang vi er på tur et nyt sted, og mangler inspiration. Så nu er det vores tur til at dele. Dele fra det sted, vi kender bedst, nemlig vores egen hjemegn. Rebild. Vi har nemlig de skønneste og dejligt naturprægede attraktioner, lige rundt om hjørnet.

Brug evt guiden her til sommeren, når de dejlige danske perler, skal opleves.

Noget af det hyggeligste vi gjorde sidste år, var at tage en arbejdsdag ud af kalenderen, hoppe i regntøj og gummistøvler og få os en hyggelig kanotur på Lindenborg Å. Det var bare virkelig virkelig dejligt og jeg ved med garanti vi skal gøre det igen! Kanoen kan du leje lige her. Det koster små 450,- for at leje en kano i en dag. Hvis man ønsker at finde et sted at overnatte (tjek længere nede) på sin tur, så kan man for 800,- leje kanoen i to dage. Vi fik den lækreste madpakke med fra RebildHus. Passer super fint med at man lige kan tage den med på vejen – ellers kan man aftale nærmere med Kanoudlejningen om den del. De hjælper gerne med at arrangere det.

TIP : Læs mere om vores kanotur her.

Hver evig eneste sommer i både Michaels og min barndom og ungdom, har vi cyklet til hhv Store Øksø og Madumsø. To helt vildt dejlige spots, hvor der er rig mulighed for at få sig en svømmetur. Maddumsø er den mest børnevenlige at bade ved, da der er meget sand og man kan gå langt ud, uden det bliver dybt. Ved Store Øksø er vandet okkerfarvet. Det skal man ikke være bange for, det er nemlig stadig noget af det reneste at bade i.

Hvis man bliver lækkersulten, så kan man ved Madumsø besøge en hyggelig ishytte med Italiensk is. Skulle hilse fra Villy og sige at det er reeeet lækkert. Ved Store Økssø kan man spise på Mosskovspavillionen, der ligger på den modsatte side af banen.

Som I måske har bemærket på det seneste, er Michael rigtigt blevet en mountainbike-nørd. Når han går ind i noget, så er det 100%. Det betyder at han flere gange om ugen får testet alverdens spor rundt omkring i området.

Særligt kan han anbefale sporene i Rebild. Der er noget for en hver. Vi har haft Villy med på nogle af dem med hans løbecykel og det er et hit! I Rebild kan du finde Rold Skov downhillbane, 24 timers ruten og Den Store Rold Skov rute. Hvis det lyder spændende, så klik dig ind og læs mere via linksene.

Er du Nybegynder? Eller mangler du bare en cykel? Så tøv ikke. Michael har haft flere venner med ude og prøve, hvor de bare har lejet en cykel for en dag. Det kan du gøre ved Skørping Cykler eller Rold Skov Cykelshop. Jeg mener det koster omkring 200,- for en dag, så du behøver ikke at spendere flere tusinde kroner for lidt sjov i skoven. Hvis du gerne vil erhverve dig en cykel, kan vi også anbefale de to lokale cykelshops! Der er god hjælp og vejledning at hente.

Vi går rigtig mange ture. Særligt efter Basse er kommet til. Og vi bruger gerne det, der er lige i nærheden. Ret praktisk vi bor hvor vi gør, for der er ret meget i nærheden:

  • Rebild Bakker. Must visit! Så smukt et landskab, og så kan du få dig en sodavand hos Top Karen i starten af Bakkerne, hvis du som mig er ved at dø af udmattelse af at vandre i bakkerne 😉
  • De smukke kilder! Der er tre kilder, vi vil anbefale at man besøger på sine gåture i området: Store Blåkilde, Lille Blåkilde og Ravnkilden. Husk et par kopper, for det er nemlig sjovt og lærerigt at smage på vandet, der strømmer gennem kilden.
  • Guidede gåture er også sjove. Vi fik selv en guidet tur i Rebild sidste år. Anbefalelsesværdigt!
  • Den Jyske Skovhave – især hvis du har hund! Her findes et vælg af forskellige træer og hundende må gå fri.
  • Troldeskoven med de sjove snoede træer. Nogle af træerne er op imod 300 år gamle – vildt!

Sidste år lavede vi en guide over vores favorit legepladser i vores nærområde. De fleste kan vi cykle til og det gør vi gerne. Der er både legepladser med hoppepuder, skatebaner, naturlegepladser, bålpladser og dyrepark. Tag og læs guiden lige her og sig endelig til hvis vi mangler et unikt sted!

En sheltertur eller telttur i naturen kan kurere en hver form for stress. Deter så vanvittig hyggeligt – og gratis! Vi gør det gerne en gang om året eller to. Efter bussen er kommet til, mindre, men det er stadig bare helt særligt at ligge sig til at sove i det fri. Til duften af et bål, selvfølgelig.

I Statsskoven i Rebild, er der frie teltpladser. Dvs. du må overnatte i det fri der. Der er forskellige regler, dem kan du læse mere om hos Naturstyrelsen og så finder du en lang liste over frie teltpladser i skove i Danmark her. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at ligge på en campingplads for at komme ud i det fri og sove.

Du finder de forskellige fine smelters til fri afbenyttelse i naturen omkring Rebild lige her.

I udkanten af Rebild ligger Rebild Centret og Thingbæk Kalkminer. Du kender måske til minerne, hvor der ofte i er mulighed for at spotte flagermus. Men udover kalkminerne er der både museum, fine bygninger og en masse lærerig viden. Dertil er der faktisk også en hyggelig gårdbutik, hvor du kan købe mange af de lækre lokale produkter.

Som I kan læse, er der en masse at tage sig til i vores omegn. Så skal du på danmarks-turné i den her mærkelige coronatid, så vil vi klart anbefale jer en dag eller to i Rebild. Det er vigtigt at støtte op om ens nærområde, så det fortsat kan være så lækkert og dejligt, som det er. Og selvfølglig besøge nye steder og udvide sine horisonter.

Det håber vi I har lyst til også!

Kh Lise og Michael

Boligdesign Guides Huset i skoven

Færdige rum = lykken!

Indeholder reklame for Knauf

Velkommen tilbage på kanalen. I dag skal det handle lidt om vores lofter – og meget flotte færdige rum! Vi har nemlig sat lister på og fuget! Sensation! Det nåede vi aldrig til I Nybyggerhuset. Og betyder at vi i rigtig mange rum er helt færdige nu! Det er simpelthen så skønt. Sikke mange steps, vi har været igennem. Flere processer har vi lavet om igen og igen for at få alle løse ender til at mødes.

Men sikke fine rummene er nu! Vores lofter er fra Knauf Danoline og hedder DANOloft®, som vi før har talt om. Kan I huske hvordan vi har en personlig relation til netop den virksomhed? Ellers kan du genlæse den søde historie lige her. Det er nemlig ret hyggeligt, men resultatet er altså en del billeder værd lige at dele:

3 kæmpe fordele ved vores lofter

1. ASKUSTIK : Knaufs DANOloft®, som vi har valgt at sætte op i hele vores nederste etage, er super super gode til at optimere akustikken. Gipslofterne har perforeringer, der absorberer støj og det mærker vi virkelig dernede. I Farum havde vi glatte gipslofter, og lyden for rundt mellem vægge og lofter og gav en super dårlig akustik. Med DANOloft® er det virkelig rart at være i rummene.

2. DESIGN: Vi talte en del om hvilke lofter, vi ønskede os. En særligt faktor for os var at det skulle være pænt og ikke tage for meget fokus. Det gør DANOloft® ikke. Det giver et enkelt og stilrent udtryk, som passer godt til resten af huset.

3. NEMHED : Vi er helt vildt store fan af det virkelig nemme arbejde, når der skal sættes lofter op. Da alle DANOloft® panelerne er færdigmalede, så skal de faktisk bare sættes op og så skal der afsluttes med fuge eller liste. Det er dét. Vi har faktisk også allerede mærket fordelen ved at kunne skrue et panel ned igen. Vi havde noget strøm, der skulle føres, og havde loftet været glat, var der igen kære mor. Med DANOloft® skruede vi bare panelet ned igen, førte strømmen og lukkede igen.

Men disse tre fordele, er det klart alle pengene værd for at investere i et godt loft. Vi har fået alt det vi gerne ville have: god akustik, et pænt og enkelt udtryk og et loft, der er nemt at montere. En ekstra bonus er at gips er et super bæredygtigt materiale, hvor alt stort set kan genanvendes. Så det kan klart anbefales herfra. Du kan læse meget mere om lofterne hos Knauf Danoline, hvor du også har mulighed for at bestille en gratis vareprøve.

Hvis du har nogle spørgsmål, så sig endelig til. Ellers tak fordi du igen læste med. 🙂

// Lise og Michael

Huset i skoven

Ny dør! // Og en snak om rød tråd

Indeholder reklame for Swedoor

Materialevalg i dit hjem

Det kan virkelig være svært at finde den røde tråd i dit hjem. Vi har erfaret at det kræver en del tanker bag i en indretning, for at rummene hænger sammen. Vi har rigtig mange gode idéer og det kan hurtig blive lidt flyvsk.

Så hvad kan man gøre for at det ikke bliver FOR rodet?

For os har det været en stor hjælp, at beslutte os for en træsort, der går igen i materialerne i huset. Her har vi valgt egetræ. Vi har et trægulv i eg, trappe i eg, vores lofter er eg, låger og døre er i eg. På den måde har vi forsøgt at skabe en sammenhæng, når man går fra rum til rum og så kan huset måske nemmere bære vilde løsninger, spraglet kunst og alt det, der giver et særlig strejf af personlighed.

Jeg er vokset op i et hjem med ene forskellige gulve, døre og karme. Bevares, det kan i sjældne tilfælde godt noget i gamle huse, men jeg synes ofte det skaber uballance og uro. Det er altså klart en fordel, at man som husbygger overvejer hvordan ens gulv, lofter, vinduer, døre og karme spiller overens med hinanden.

De rum, vi har valgt nogle lidt vågede løsninger i, som eksempelvis vores store køkkenalrum med lofterne i røget eg, der har vi så også valgt at gå med hvide vægge, for ikke at tage al fokusset derfra. Så kombinationen af rigtige farvevalg og gentagende materialevalg, kan skabe en god ro og rød tråd i rum, hvor der måske ellers sker meget.

En ny dør i eg

Som I måske husker herfra, har vi hentet alle vores døre til underetagen gratis i en ældre herskabslejlighed. Men vi manglede altså en til overetagen dels fordi dørhullet er større der oppe – og dels fordi vi har nye trægulve ovenpå, og her ville en gammel egetræsdør ikke passe lige så godt ind.

Derfor var det ganske oplagt at jeg kom i dialog med Swedoor. Vi vil nemlig rigtig gerne føre vores røde tråd med egetræsdøre videre ovenpå også. Vi har tjekket markedet og er fundet frem til netop denne dør, som på selvom den er nyproduceret, virkelig matcher fint til vores hjem.

Døren er som sagt fra SWEDOOR og hedder Stable Nature GW Eg. Den fine dør har et rigtig godt støjreducerende effekt ifht. at undgå larm og ja… prutter i vores hus med højt til loftet – hvilket jo faktisk er reeeet rart, særligt ovenpå, hvor vi har et toilet så tæt på stue og køkken. Hehe.

SWEDOOR er både FSC – og PEFC-mærket, hvilket betyder at de støtter bæredygtig brug af skove, og det ved I betyder meget for os.

Tip! Gå på inspiration i SWEDOORS mange muligheder her.

Selve monteringen

Hvis du bare har en lille smule styr på at bruge en boremaskine, så mener vi bestemt ikke det er noget problem at sætte karm og døre i selv. Det er lige ud af landevejen, og man modtager endda en lille guide til hvordan det skal gøres. Vi gjorde hele arbejdet på et par timer og vi blev ikke engang uvenner. Væsentligt! 😉

TIP! Du kan også gøre det let for dig selv og bestille en “Dørmand“, der hjælper med et godt resultat fra start til slut.

Vi fik døren bestilt på specialmål og alt passede perfekt til vores dørhul. Hvis du vil hvor du kan købe en dør i nærheden af dig, så tjek SWEDOORS forhandlerliste her.

Vores erfaring er at SWEDOOR er super god kvalitet, nem at håndtere og så er der mange gode valgmuligheder. Og så er resultatet bare virkelig godt, så hvis du mangler nye døre, så får SWEDOOR en klar anbefaling herfra.

Til dem der måtte spørge: håndtagene er købt i XL Byg 🙂

// Lise og Michael

Ikke-kategoriseret

Nyt til bussen

Hej venner. Som den kvikke følger ved, så har vi netop solgt vores allerførste veteranbil. Gamle Ruth. Der skulle tilløb til. Det er dog den rigtige beslutning for os lige nu. Det giver os nemlig mindre dårlig samvittighed over at have så stor værdi stående, uden at bruge den og det frigiver en masse penge til andre drømme.

Tip: Se eller gense vores lille youtube-serie om bussen her. Der kommer måske flere i løbet af sommeren.

Ruth er nu blevet afhentet og vi har aftalt at vi må bruge en god sjat penge på forbedringer til vores campervan aka bussen. Jeg tænker at dele vores lille liste med jer. Måske vil I synes det er sjovt – eller måske kan I lade jer inspirere. Der gemmer sig ikke skjult reklame, men blot en deling af ting, vi ønsker at købe.

Let’s begin:

1. En markise

Det er det absolut første vi skal købe. I de fire år vi har haft bussen, har vi savnet det helt vildt. Vi har holdt øje med brugtvarermarkedet hele tiden, men desværre ikke kunne opstøve noget i ordentlig kvalitet. Vi er faldet for Thules sorte udgave, Thule Omnistor 5200. Vi har en del andre ting fra Thule, bla. tagbøjler og cykelanhænger. Meeeeen vi er også realister, og (med beslagene) koster markisen nemlig 8000,- AV! Det er mange penge. Efter lidt søgen, fandt vi en tilnærmelsesvis lige så fin udgave fra Fiamma, F35 Pro. Bare til den halve pris. Så den går vi med.

2. Solceller

En anden must-buy for os er solceller til taget. Særligt i år hvor vi gerne vil køre længere ture i Danmark. Når vi parkerer ind et sted, har vi altid været super påpasselige med at bruge strøm i frygt for at løbe tør og ikke kunne starte bilen ved afgang. Men med solceller på taget, har vi vores egen lille energibank, der kan forsyne os med strøm til telefonerne, lys i lamperne og musik i anlægget. Det bliver godt! Pt. regner vi med at gå med dette komplette anlæg.

3. Et foldbart campingsæt

Vi har hidtil kun haft siddepladserne i bussen, men ikke et bord, man kan slå op udenfor. Michael har fundet den her udgave, som også har små skamler. Hvis du har et andet forslag, så sig endelig til. Vi vil bare gerne have det fylder så lidt som muligt, da bussen jo ikke har uendelig opbevaringsplads. Jeg tror det her sæt er tilstrækkeligt til vores behov, især når vi også får sofaerne, som jeg viser herunder.

4. Oppustelige loungemøbler

GENIALT! De fylder ikke meget når de er pakket ned. Tror snildt de kan ligge under vores sæder eller i et af skabene. Og så passer det så fint til vores behov. Især i år, hvor jeg er højgravid! Ihh, hvor skal jeg dase! Sofaen finder du her, puffen her, stolen her og sofabordet her.

5. Et transportabelt toilet

Villy bruger ikke ble længere, så nu er vi endnu et menneske, der har behov for toiletbesøg. Og igen: en højgravid og lidt covid-19, der måske holder offentlige toiletter lukkede. Så i år skal der et toilet til. Vi har faktisk ikke lyst til at køre rundt med et kemisk toilet. Dels pga vi har meget lidt plads og dels fordi vi ikke er fan af kemien, lugten og dét, at tømme det. Så heller skide i skoven 😉 Så vi har været ude og undersøge markedet lidt. Pt står det mellem disse to udgaver: Backlund Ecology’s Separett Rescue 25 Camping og BioBags’ BioToi. Vi tror vi går med Backlunds, da der er kildesortering, taske til.

Med disse ting er jeg sikker på vi får en skøn sommer i bussen. Ja, og flere skønne somre. Vi er helt bidt af at tulle rundt i den, og næste år kan det være det bliver til en Europatur med to børn og hund. Det må tiden vise. Krydser fingre for en problemfri sommer! // Lise og Michael

PS: er andet noget vi mangler eller du særligt vil anbefale?

PPS: Vi er på udkig efter en syerske der kan sy et nyt popup telt til os efter et uheldigt møde med en mus. Hvis du kender en (professionel) der har tid inden sommer, så sig til.

Ikke-kategoriseret

Barsel anno 2020

Billede:  Hanne Juul/BILLED-BLADET

I 2017 var jeg sidst på barsel og det var en god blanding af fantastisk og stressende. For jeg var faktisk ikke rigtigt på barsel. Da vi selv skulle finansere barslen, som en “konsekvens” af at vi vandt Nybyggerhuset(og derved tjente for meget det år), måtte jeg hjælpe ret meget til i vores lille nyopstartede virksomhed. Dertil var der enormt meget sygdom, som i måske husker.

Det gjorde at jeg sendte mit lille system på overarbejde. Det troede jeg sagtens, jeg kunne klare. Med baby på armen, kunne man jo snildt lave artikler, DIY’s, tage til forskellige møder rundt omkring og endda lave et helt tv-program. Læs evt blogindlægget fra en meget presset mor her. Det gav virkelig smæk at presse sig selv så meget. Måske husker I hvor meget jeg tabte mig? Og vi røg ligeledes ind og ud af sygehuset det år. Jeg mener vi havde 8 indlæggelser i 2017. Så det var hårdt.

Derfor har jeg taget en beslutning. Jeg vil ikke arbejde i min barsel denne gang. Med hjælp og mange snakke med Michael, er vi nået frem til, at vi skal finde en løsning, der giver mig ro til at gå hjemme. Og en løsning, der klæder Michael på til at overtage alt arbejdet i firmaet. Det betyder selvfølgelig at vi kommer til at skrue ned for nogle indtægtskilder, da Michael også skal arbejde uden stress.

Barsel for selvstændige.

Til jer, der måske ikke kender til de muligheder, der er, så kan man som selvstændig få barselsdagpenge. Satsen af penge, man kan få, er sat efter tidligere års årsregnskab. Det vil sige år 2019 i vores tilfælde. Jer følgere ved at vi skruede gevaldigt ned for arbejde i firmaet i 2019 pga husbyggeri. Michael gik faktisk på orlov det meste af 19 mens jeg igennem sociale medier, min lille danmarksturné, foredrag og workshops, holdt økonomien nogenlunde kørende. Heldigt nok at jeg ikke holdt orlov også, for så var det dælme blevet svært at få nok dagpenge, til at kunne holde barsel.

Som selvstændig kan man så vælge at få 50%, 70% eller 100% af ens dagpengesats. Jeg regner stærkt med at vælge de 100% i hvertfald så længe, det føles rigtigt slet ikke at arbejde. Hvis jeg valgte 70%, ville jeg være nervøs for at komme til at tage for meget ind og ende i samme situation, som i Villys barsel.

Så hvad sker der så på vores kanaler?

Ja, der bliver lavet en del om på vores fordeling af arbejde herhjemme.

Hvis jeg sender indhold ud på blog og instagram, kommer det til at være ren hobby. Jeg laver personligt ikke samarbejde i min barsel. Om der kommer lidt updates og hyggelige barsels-momenter, det kan godt være. Men jeg har faktisk overvejet, at jeg ville lukke instagram helt ned for en stund, hvis det alligevel fylder for meget og tager min opmærksomhed og tid. Jeg vil vildt gerne have ro, tid og mulighed for bare at nyde familielivet. Det kommer måske af sig selv, når jeg ikke har forpligtigelser og arbejde ind over. En af de lidt vildere tiltag, vi har haft oppe at vende, er at jeg skal sælge min iPhone og få mig en af de der mega smarte telefoner, der ikke har sociale medier.

Hvis Michael så har lyst, kan han køre barselsvikariat på min profil, så det ikke lukkes helt ned. Han kan lave små opdateringer og stories i ny og næ. Måske endda et par udvalgte kampagner. Vi har jo firmaet sammen, så det må han i princippet gerne. Men det skal komme fra ham selv – og han skal køre det hele. Det bliver en udfordring for ham, og hvis han hellere vil satse på møbel-delen, så er det helt fair. 😉

“Man har standpunkt til man tager et nyt!”

Overstående statement er der faktisk ikke noget i vejen med, hvis du spørger mig. Jeg synes det er meget godt at vi er nået frem til den her løsning, der, hvis jeg har lyst, fraskriver mig al ansvar for at arbejde. Hvis vi kan isolere arbejdsbyrden hos Michael og barsels – og huspligterne hos mig, så er det en ret god fordeling, i stedet for at vi begge kører sur og død i at gøre alt, både barselsdelen, arbejdsdelen og familiedelen, sammen altid.

Hvis vi ændre mening, får en skide god idé eller jeg bare vildt gerne vil arbejde, jamen så gør vi det. Men i første omgang er det her altså vores barselsplaner.

Og så vil jeg bare lige sige at jeg glæder mig helt ekstremt! Jeg går på barsel om to måneder og jeg fik aldrig den her følelse i maven, da jeg var gravid med Villy. Det føles så meget mere roligt og ægte. Og jeg tror vi får en fantastisk babystart på den måde! Jeg tror også det giver Villy meget mere ro i den nye tilværelse, der kommer og jeg får mulighed for at dyrke mødregrupper og alle de der ting, på et helt andet plan.

Flere har spurgt os, om vi ikke er bange for at miste jer følgere, ved at skrue ned for min del. Men jeg håber og tror på at I er så trofaste, at i selvfølgelig følger med, selvom der måske kommer længere mellem indhold – eller slet ikke kommer noget. Så det skal helt sikkert nok gå! Og hvem ved, måske kan jeg slet ikke undvære den hobby-mæssige del af det.

Hvordan har du som selvstændig holdt barsel? Vil du dele gode/dårlige erfaringer med mig? Så skriv dem i kommentarfeltet.

Kh Lise

Familieliv Guides Ikke-kategoriseret

Det store baby-indkøb

Hej vennerne. Sikke længe siden jeg har skrevet herinde. Instagram har overtaget lidt for mig, og det nu også ganske fint. Men rart er det alligevel når man kan skrive lidt længere sætninger og gemme dem herinde.

Så det tænker jeg at gøre nu.

Jeg vil gerne dele med jer, hvad vi har af indkøb inden babys ankomst, her anden gang. Det er nemlig sådan at jeg har lovet mig selv ikke at købe nyt i 2020 og det er selvfølgelig stadig aktuelt, selvom vi skal have et barn. Satte også målet imens jeg kendte til graviteten, så det holder jeg fast i.

Vi har heldigvis gemt rigtig meget fra Villy. Vi solgte barnevognen, men har stort set alt andet. Så listen er ikke lang. Meget af Villas kluns er også sådan forholdsvist kønsneutralt – så vi kan snildt genbruge det! OG så klæder blåt jo både drenge og piger.


  1. En barnevogn. Jeg vil gerne have en Stokke Trailz, så jeg holder øje på nettet.
  2. Ny puslepude. Jeg drømmer om en i skumgummi. Enten den fra Leander eller fra Sebra.
  3. Tynde uld-bodyer. Jeg fik dem alle vasket forkert dengang, så lidt nyt ville gøre godt.
  4. En ny bedsidecrib. Den skal Michael selvfølgelig bygge. “Wegners baby” som vi byggede til Villy, er desværre skilt ad, da den kun passede den gamle seng.
  5. En sansegynge. Vi vil vildt gerne have en sansegynge i stuen, som baby kan ligge på og Villy lege i. Det skal være en med en bløøøød madras.

Det er egentligt en ret beskeden liste. Der skal nok dukke flere ting op løbende. Jeg regner med at vi kan finde det hele brugt. Har i hvertfald tænkt mig at udelukke mulighederne før noget som helst købes nyt. Det er fordi jeg synes det er sjovest og så er det også billigere og bedre for vores lille jordklode.

Jeg vil undgå at købe babytøj. Vi har virkelig meget i gemmerne. Hvis der skal suppleres SKAL det være brugt. Af familie ønsker vi os heller ikke en masse tøj. Jo, vi vil gerne have hjemmestrik. Der er så meget kærlighed i den slags. Udover det, så holder vi tungen lige i munden og overvejer om købene til baby er nice to have eller need to have. Det er vigtigt, så vi ikke får brugt alle vores penge, på noget, der ikke giver os ekstra glæde i hverdagen.

Jeg glæder mig virkelig til at byde baby velkommen. Helt vildt! // Lise

ps: vil i gerne læse flere indlæg om vores kommende familieforøgelse? Jeg overvejer at skrive lidt om bla barsel. Hvad kunne ellers være spændende?

Ikke-kategoriseret

En god familienyhed!

Nedenstående blogindlæg er skrevet i sommer 2019, og derfor er der nogle små detaljer, der ikke heeeelt stemmer overens med nutiden 😉

Okay! Endelig må jeg åbne munden! Endelig må jeg afsløre en lille familiehemmelighed. OG HEY: Jeg er ikke gravid. (psst: det er jeg så…) Det er faktisk endnu bedre. Stærke ord – men det er det. Det er hundredetusinde gange bedre.

Det seneste halve år har vi været ude og kigge på en del huse i nærheden af min familie. Tror vi har været forbi over 10 huse. Jeg har været med hver gang. Og min far har. Vi har været huskiggerne. Men ikke til hvem som helst. Nej! TIL SOFIE, JONAS, ANKER, FRODE (og FETA!(=hund). Det er rigtigt nok. Faktisk så rigtigt at de fornyeligt faldt over drømmehuset. OG fik lov til at låne. og SKREV UNDER! YES mand.

Og her kommer det bedste. I bil har vi 7 minutter til mine forældre – og i fremtiden også til Sofie og Jonas. Vi kommer til at bo sammen, alle sammen. Eller ikke sådan sammen, men lige i nærheden. Jeg skal ikke længere bruge 5 timer på at se min dejlig søster og hendes unger(og dig jonas…) I Farum havde vi 40 minutter fra hinanden. Nu får vi 7! Ej, men jeg græder helt.

Jer, der har fulgt med længe, ved hvor svært det var for mig at tage beslutningen om at sælge huset og flytte tilbage. Udelukkende fordi jeg har så nært et bånd til min søster og hendes unger. Hun er jo på mange måder min bedste veninde samtidig med søster. Og drengene har været som mine egne. Jeg græd i flere uger over at vi skulle flytte og alt i mig sagde nej. Men der er altså gået over et år, og nu har de besluttet sig for at følge med. Det er jeg så glad, stolt og totalt lykkelig over. Jeg elsker dem så højt og jeg savner dem hver dag. Bliver helt sentimental. Men jeg troede aldrig de ville flytte til Nordjylland. Det gør de altså. OGså i den grad. I det smukkeste hus på landet. Totalt idyl.

Når alt det her er sagt, så er det stadig lidt svært at forholde sig til. For Sofie og Jonas er ikke klar til at flytte. De har gode jobs og er slet ikke færdige med Livet på Karen Margrete. Jeg forstår godt at det er et hårdt kompromis, men de gør det i høj grad for ungerne. De har derfor besluttet sig for at vente med at flytte til sommer 2020. Så bruger de huset som et sommerhus indtil da, så de kan få den sidste sommer og det sidste år med. Grunden til de har en deadline for flytning er pga Anker. Han skal starte i skole i 2020, og jeg har fuld respekt for at de tager en beslutning, som de mener er bedst for ham. Tror nu nok også Sofie savner mig og er lidt misundelig på at vi alle er samlet. Min lillebror bor i Aalborg, vi i Skørping , mine forældre på landet tæt på og Sofie kommer til at bo i en anden lille landsby. Så er Vandborgklanen atter samlet. Vi har ikke boet alle sammen sammen mens vi har haft familier. Det bliver en hel ny hverdag.

Nå. ER det ikke vildt? Hvad de gør med Karen Margrethe, ved jeg ikke. Men tror de beholder hende i KBH som sommerhus. De har jo stadig al deres omgangskreds der. I kan følge Sofies nye eventyr på hendes instagram @livetpaakarenmargrethe.

Boligdesign Huset i skoven

Gulvene i huset

Reklame for Sto Danmark

Hej med jer. Tak fordi I er klikket jer ind på bloggen endnu en gang. Det sætter vi stor pris på. Den her gang vil vi gerne fortælle jer lidt nærmere om vores færdige og smukke gulve i huset. Vi er så glade for dem!

Gulvene er Polyurethan også kaldet PUR-gulve. Det ligner måske meget epoxygulve eller betongulve, men det føles helt anderledes. Polyurethan er sådan lidt gummiagtigt, så det føles blødt og behageligt at gå på. Mere end et trægulv, faktisk. Det er klart derfor vi har valgt det. Med små børn og arbejdsdage i huset er det vigtigt at have et ordentligt gulv. Dertil er gulvet lyddæmpende og det er jo rart i et hus med meget gang i.

TIP: Find en StoMester til at udføre arbejdet her.

Det er stadig ret svært at få taget ordentlige billeder i huset, da vi stadig støver og ikke har fået lys i hele underetagen – hvor gulvene er.

En mega vigtig ting, når man skal have lavet den her form for gulve, at man vælger nogle der har forstand på området. Det er nemlig en ret svær teknik der skal til for et flot resultat. Jeg har modtaget en del henvendelser fra nogle af jer, der har måtte få det lavet om flere gange fordi håndværkerne ikke kendte deres kram.

TIP: Læs alle vores tidligere indlæg om Sto her. De har jo leveret mere end gulve til vores skønne hus.

Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg følte vi blev behandlet rigtig godt af vores håndværkere. Vi havde fra start en god dialog med Sto Danmark, som har leveret deres StoPur produkter og StoMester til at udføre arbejdet. Vi startede med at besøge deres fysiske butik i Hvidovre, hvor vi fik en god snak med deres gulvekspert, Alf, og vi gennemgik forskellige farveprøver.

Derefter fik vi et rigtig godt samarbejde med Overgaard Jensen Byg, der er udlært i at bruge Sto’s produkter. Det første forsøg på gulvene blev lavet med meget omhug. Køkkengulvet var godkendt i første forsøg. Men fordi underlaget ikke var helt jævnt nok nedenunder, krævede det to forsøg. Nu er det til gengæld virkelig lækkert. Elsker at vores gulve går igen i hele underetagen (undtagen badeværelset) og at vi ikke behøver have dørtrin. Gulvene flyder sammen på en virkelig rar måde!

Prisen for sådan et gulv her afhænger en del fra opgave til opgave. Det er nemlig forskelligt hvordan underlaget er og hvor lidt/meget forarbejde, der skal ligge i det. Derfor siger man som en tommelfingerregel at det koster mellem 500-800 kr/m2 at få lavet gulve inkl Sto produkter og StoMesters udførelse af arbejdet.

Hvis du kunne tænke dig at få et uforpligtende tilbud, rådgivning eller bare lige vende verdenssituationen med Sto, så kan jeg anbefale jer at kontakt dem her.

Igen, den helt rigtige beslutning for os at gå med de her gulve. Vi har allerede nu virkelig nydt hvor nemt det er at gøre rent, hvor pænt det er og hvor dejligt det er at gå, stå, lege og sidde på. Tjek evt min instagram, hvor der netop er kommet en ny IG TV video op om gulvene.

// Lise og Michael

Huset i skoven

3,2,1 færdige med at male!

Indeholder reklame for Dyrup

Lidt over 200 m2 (og virkelig mange rul med malerrullen) senere og vi er endelig færdige med at male! Altså sådan da. Nu skal der bare lige males nogle steder hist og pist, hvor vi ikke har været grundige nok, men i det store hele er alle beboelsesrum altså færdige!

Det er så fedt. Hold nu op det er mange timer, vi har malet. Det har været ret fedt at eksperimentere med farverne. Som I måske kan huske har vi fra start gerne ville forsøge os med lidt mørkere farver. Dels fordi vi synes det er flot, men lige så meget fordi vi synes huset, dets placering i den grønne skov og de smukke omgivelser, har kunne bære det. Og helt ærligt: man kan jo altid male en væg om. Så vi satsede stort – og det er gået så godt!

2 hurtige how-to-videoer fra os:

TIP: Se vores tidligere videoer her, hvor vi giver tips til hvilken maling, du kan bruge.

Hvilke farvekoder har vi så i vores hus?

I soveværelsetpryder den smukkeste mørkeblåfarve vores vægge. Så giga flot! Jeg må indrømme at jeg var bekymret for om rummene ville blive små og indelukkede, men det er de slet! Tvært i mod gør det bare rummet mere hyggeligt og faktisk også rummeligt på en eller anden måde. Det skal siges at vi ikke endnu har fået lys i vores kælderetage, så det gør selvfølgelig at rummene er lidt ekstra mørke nu. Især fordi det jo netop er en kælder, kun med vinduer fra forsiden af huset.

For at få den matte, vildt fede overflade, har vi brugt Dyrup Mat og Vaskbar. Farven hedder Black Flame og var faktisk årets farve i 2018. Det forstår man godt! Black Flame er også brugt på Villys værelse og det er faktisk helt vildt hvor forskellige farverne bliver alt efter om det er op ad en hvid væg eller ej. Alle vores hvide vægge er malet med Mat og Vaskbar.

På Villys værelse står det fine gule møbel – Kan I huske vi delte processen med jer herinde for snart et år siden? Du kan se eller gense det her og finde farvekoden dertil derinde. Villys værelse er blevet et af favoritterne herhjemme. Der bruges en del eftermiddag i sengen med en god bog og lidt snacks.

I entréen har vi brugt en lidt mere grå farve. Den hedder Glazed Granite og vi har igen malet i Mat og Vaskbar, da vi ret godt kan lide det rå look det giver med helt matte vægge. Der er en del der har spurgt om væggene mon har en form for indfarvet spartel, men det er skam bare maling! Så flot! Vores garderobeskabe har fået samme farve, men i en Træ og Metal Ekstra Stærk, da det jo gerne skal holde til lidt mere og overfladen er anderledes. Det giver et super fedt udtryk at både skabe og vægge har samme farve. Det synes vi i hvertfald.

På badeværelset har vi eksperimenteret med en næsten helt sort maling. Farvekoden hedder Black Lepard og er faktisk samme farve, som vi har malet vores vindueskarme i. Den står i super fin kontrast til fliserne og det er lidt som om det dæmper dem en smule.

Hvis du kunne tænke dig at få lidt guide og vejledning i både valg af maling og farve, så kan du med fordel finde en Dyrup forhandler i nærheden af dig og tage ud og få en god snak. Vi har er efterhånden ret kendte i vores lokale byggemarked, hvor Bente står i malerafdelingen og guider os gang på gang.

Tak fordi I læste med – og stay tuned for mere bolig-spam. // Lise og Michael

Boligdesign Huset i skoven

Soveværelset! // toptunet seng og rolige omgivelser!

Indeholder reklame for Sengespecialisten.

Endelig er vi færdige med vores soveværelse! Langt om længe. Det er så dejligt. Faktisk er vi både blevet færdige med lofter, gulve og vægge i denne omgang. Der mangler lige lidt omkring dørkarmene, men ellers er et bare TJEK, TJEK, TJEK.

Dernæst har vi fået indrettet os virkelig god. Den første måned i huset er gået på overlevelsesmanér, hvor tøjet egentligt bare har været kastet i en stor bunke og vores seng bare placeret et sted, hvor der var plads for flyttekasser. Men nu spiller det! Se hele videoen her og læs med nedenunder:

EN SENG DER BATTER!

Michael og jeg har altid været typerne, der var så tilpas forelskede, at vi kunne sove overalt. Vi var sgu altid taknemmelige. Enkeltseng, topmadras på gulvet eller luftmadras. Ja, eller en for kort Wegnerseng med madrasser fra anden verdenskrig. Det var ligemeget for os. Indtil vi fik Villy. Hold nu fast hvor begyndte vi at crave god nattesøvn. Ikke at man får det med et lille barn, men det er som om det pludseligt betyder mere at ligge godt.

Så da vi flyttede fra Farum, var beslutningen forlængst taget: Vi skulle sælge den gamle seng og erhverve os en seng med god komfort. Vi samsover med Villy og det gør altså også at behovet for en stor og god seng bliver stor!

Samarbejdet med Sengespecialisten

Det leder mig til det her geniale samarbejde. For i 2018, lige inden vi flyttede, tog vi forbi dem for at bestille en ny seng. Vi blev mødt af super god service og blev vejledt på bedste vis. Havde ingen idé om hvor vigtigt det er for kroppen at ligge rigtigt.

Der findes så mange af muligheder: springmadrasser, kontinentalsenge, elevationssenge og plansenge. Det kan godt være svært at finde ud af, hvad der passer bedst. Men vi fik en god gennemgang i butikken og Sengespecialistens eksperter fik os vejledt og guidet til den helt rigtige seng for både Michael og jeg. Valget faldt på en kontinentalseng fra Wonderland. Den hedder Melody og vi har fået lavet den sådan at Michaels side er hårdere end min.

Læs evt vores tidligere indlæg her.

Vi fik hjælp af en af Sengespecialistens rådgivere til at måle hvilke hårdheder, der passede til hver vores side. Eftersom man bruger en tredjedel af sin dag i sengen, så kan det godt svare sig at investere i en god én af slagsen. Du kan booke en Sengespecialist via dette link, så du kan få præcis den seng, der passer til dig., så du kan få præcis den seng, der passer til dig.

Tip: Find evt din nærmeste Sengespecialist her.

Og så til indretningen.. Vi har nemlig tilføjet lidt til vores seng, så den får lidt af samme stil som Wegneren. Bare i nye klæder. Og helt hjemmelavede klæder. Som i ved, elsker vi kombinationen af nyt, gammelt og hjemmelavet og det kan vidst godt siges om vores soveværelse.

Selve sengegærdet har vi lavet ud af en hjemmebygget ramme af eg, der er flettet med sjener. For at føre det lidt videre, har vi også lavet en bænk, som står forenden af sengen. Det er faktisk ret nemt at gøre selv, hvis man først lige får knækket koden. xt

Det lækre sengetøj er fra Auping og sengetæppet fra Södahl. Planter, nips, lamper og sager er noget, vi havde i forvejen. Vi synes det klæder sådan en ny seng at få lidt af vores personlighed med sig og jeg har altid ønsket mig en bæk foran sengen, hvor man kan tage sit tøj af og ligge sengetæppet om natten.

I den anden ende af soveværelset er vores genbrugsskabe fra den gamle herskabslejlighed i Aalborg, blevet malet og sat op. Det er så dejligt at have masser af plads igen. Vi har godt nok levet sparsomt med plads på det seneste, så det føles som ren luksus!

Er det ikke blevet et lækkert soveværelse? Vi har valgt den mørke farve for at lave lidt hulestemning, men farver kommer vi ind på snart igen.

// Lise og Michael