Indretning Arkiv – Side 2 af 2 – Lise og Michael
Browsing Category

Indretning

DIY Indretning

Nybyggerne Rykker Ud – Betinas Stue

img_8636

Så har vi endnu en gang rykket ud i vores dejlige Ruth. Denne gang hos den skønneste kvinde, Betina, som om nogen havde fortjent en hjælpende hånd til at skabe ro og sammenhæng i hendes stue.

Hvis man går og skranter en smule på den ene eller anden vis, så er det altså en rigtig god idé at retænke sin indretning i hjemmet lidt. Betina havde brug for at blive mødt at rolige omgivelser uden alt for mange forstyrrende elementer, når hun efter en lang og hård arbejdsdag vendte hjem. Før vi rykkede ind hos Betina, var der ikke grimt eller dårligt indrettet. Der var bare valgt nogle farver og materialer, som ikke hang sammen med det, Betina ønskede sig. For nogle kan det være svært at få tanke til handling, og her er vi så glad for at kunne hjælpe!

Vores bedste tips til at skabe en stue med ro og harmoni:

  • Brug dæmpede farvetoner. Og spar en lille smule på alt for mange forskellige farver! Tit clasher det hele lidt, hvis du både bruger en skrig gul og el knaldrød orange.
  • Gerne mange store grønne planter i stedet for mange små.
  • Hold overfladerne rene, selvom du er glad for nips! En nogenlunde ryddet vindueskarm og vægge der gerne bare må være bare, kan være med til at give dig lidt ro i rummet. Hvis det bliver for bart, så vælg store malerier eller plakater, der harmonerer med andre farvevalg i stuen.
  • Mal hele overfladen samme farve. Som i Betinas stue, har vi både malet væggen, fodlisten, og billederammen grå. Det giver et dejligt udtryk og fuldender overfalden.

Hop nu med, hvor vi kigger lidt på de forskellige valg, vi tog for Betina i hendes nye stue, for at give hende lidt mere ro, og find info nedenunder.

FØR:

bettina-stue-10

bettina-stue-5

EFTER:

img_8620

img_8589

img_8599

img_8611

img_8609

img_8614

 

Og ja, som sædvaneligt vil i garanteret spørge, hvor tingene er fra. Jeg tør godt sige at Betinas stue består af 80 % genbrug. Af ikke brugte varer, købte vi maling og rammehylder i Silvan. Alt andet er købt på enten DBA eller i genbrugsbutikker. Det betyder, at jeg får svært ved at guide jer videre, uden bare at lyde irriterende: “Led på DBA!”.

Sofaen er eksempelvis et totalt godt kup, som vi gjorde os hos en sød mand, der bare gerne ville have en anden. Haps, sagde vi! Jeg mener vi gav 2000 kroner. Tæppet og sågar planterne er også købt hos forskellige forhandler på DBA. Du kan selv finde en monstera plante på DBA her. Den store kan jeg ikke huske hvad hedder, men hvis du søger på planter generelt, kan du måske finde noget lignende. Der er penge at spare ved at købe folks alt-for-store-planter, når de eksempelvis skal flytte!

Sofabordet er lavet af Mads med lidt guide fra Michael. Det ved jeg betød ekstra meget for Betina. Så fedt at være med til at lave et møbel, som for hende har ekstra stor værdi. Maria var også bare en tørn! Det var hende der styrede alt sprøjtemalerarbejdet. Hun havde ganskevist aldrig prøvet det før, men hun kastede sig ud i det og klarede det skidegodt! Vi købte en sort TV-skænk som vi gav en dejlig blå farve, matchende til sofaen. Lige i Betinas yndlingsfarve. Den var stadig våd i malingen da vi indrettede, så det var med skælvende hænder at vi satte den op. Den skulle være pyntet med alverdens ting, men da det jo var våd, måtte dette springes let og elegant over.

Som det går når man kun har 24 timer og et okay stramt budget, så er der jo altid plads til at sætte mere ind. Egentligt synes vi det er ganske okay, at Betinna selv får mulighed for at fylde lidt mere ind i sin stue og vælge lidt ting, hun vil kunne lide. Nu har vi guiden hende i den rigtige retning, og vi er super glade for resultatet! Jeg kan love jer for, at hun også blev glad!

Mission completed!

Hvad kunne I særlig godt lide ved stuen og drømmer du også om en forvandling? Tak fordi I kiggede med! Ses i næste uge.

// Lise og Michael

 

DIY Indretning Lises verden Michaels verden

Nybyggerne rykker ud til Lunas teenageværelse

img_8511

Velkommen til det aller første afsnit af vores nye programserie “Nybyggerne rykker ud”. Hvis du allerede har set det i fjernsynet eller på TV2-play så får du lige en stor flyvende HighFive! Så godt! Vi elsker at I følger trofast med. Hvis du ikke har set det, så kan du hoppe over og se det på TV2-play her.

Denne gang har vi været på besøg hos verdens sødeste Luna. Hold nu op en dejlig pige! Ja, det er jo ganske særligt, for vi kendte jo til Luna før vi havde mødt hende. Alle historierne og fortællingerne, gjorde at vi jo på forhånd følte vi kendte hende. Nå, men sikke da en rejse.  Luna blev så glad, og jeg kan lige love jer for, at vi gjorde det samme! Når vi stod der til overraskelsen, så var det godt nok svært at holde tårerne inde. Hehe. Tænk hvordan det har været for forældrene?

Lad os hoppe ind på Lunas nye værelse, hvor vi virkelig har forsøgt at imødekomme alle Lunas drømme og ønsker om et sejt teenageværelse:

Sengehulen

Lunas værelse har skråvægge, og det er i sig selv ret udfordrende. At værelset så også er enormt lille, gør det heller ikke lettere. Før fik Luna ikke rigtig udnyttet værelset ordentligt. Op af skråvæggene stod nogle kommoder lidt kejtet, og op ad væggen med fuld lofts højde, stod en sovesofa. Det var sådan set det.

Michael og jeg gik i tænkeboks og fandt frem til, at vi måtte aktivere skråvæggen bedre. På den måde ville der frigøres plads til andre ting i rummet. Du kan læse Michael guide til hvordan man bygger en sengehule her. Den er meget nyttig, hvis du er nybegynder og ikke helt ved hvordan du skal gøre.

Sengehulen er blevet super super super hyggelig, og var endda noget af det første Luna italesatte. Det er ikke en særlig dyr løsning, men det kræver selvfølgelig at du tør give dig i kast med sådan et projekt. Ellers kender du måske en der kan hjælpe? Det kan sagtens laves over en weekend!

Vi har bevidst valgt (bevares, tidspresset var også med til det) at sengen ikke skulle males. Derfor har vi også beklædt den med krydsfinér, som bare kan et eller andet. Sammen med de gode genbrugsfund, eksempelvis den røde lampe, bliver der skabt en super cool stemning. Lidt industrielt, tøjbutik-agtigt, som Michael kalder det.

img_8529

img_8554

Spejlet

Det store fine spejl er et hjemmekreeret et. Mens Michael knoklede på sengehulen, startede jeg projektet op. Ja, men som så mange andre byggeprojekter, så ender Michael med at tage over fordi jeg alligevel er for klodset. Nå, men spejlet er fundet på DBA til næsten ingen penge, og alle andre materialer er fra Silvan.

Idéen fra start var at hele pladen skulle vende på højkant, og så skulle der ydermere laves en hylde med to rundstokke og en lille plade til parfume, neglelak osv. Det blev ikke til noget da 1. spejlet så ville være for højt oppe og 2. tiden ikke var til det. Men resultatet blev faktisk okay, og vi synes faktisk det er helt fint at pladen ikke er helt kvadratisk.

img_8524

Bøjlestangen

På skråvæggen efter sengehulen, har vi hængt en  bøjle stang af VVS rør. Vi har helt specifikt brugt disse rør med disse fittings. De er skruet fast på væggen med disse grundflange. Det er en meget enkel konstruktion, men hvis du går ned i Silvan, så kan du som mig, rigtig lege puzzlespil med rørsystemer. Du kan jo lave det lige som det passer dig, med en, to, tre eller flere flere vinkler. Man kan sågar føre ledninger gennem og tilføje en glødepære. Kun fantasiet sætter grænser.

Med bøjlestangen fik vi udnyttet noget af den dumme spilplads en skråvæg kan lave. Der kan ikke rigtig stå et skrivebord eller andet, så det er oplagt til bøjlestang. Og heldigvis var det også Lunas helt store ønske at få tøjet ud og hænge – ligesom hendes storesøster har det. Skamlen og magasinholderen er et loppefund, bøjlerne er købt i Ikea og lampen kan du finde her.

img_8550

Altanen

For at give Lunas værelse lidt ekstra uderum, har vi udnyttet den altan, som før ikke blev brugt. Lunas papfar, Michael, som i øvrigt også var personen, der havde meldt Luna til programmet, lagde nogle træflisen. Vi var så heldige at støde på et restparti den dag vi handlede ind, og det hjalp en del på budgettet. Derudover pyntede jeg altanen med lidt forskellige planter på stativer fundet i genbrug. Desuden var der lige tøj agtig plads til en gammel havebænk, som vi købte af TeakTak. Mere skal der ikke til, for at skabe en lille hyggelig oase, hvor Luna og hendes veninder kan sætte sig ud en sommeraften og sludre.

img_8498-2

Kan I lide Lunes seje teeenageværelse? Luna blev glad! Og det var det hele værd at se hendes reaktion! Nu kan vi rykke videre til næste rum, og vi håber I følger med i næste uge når Nybyggerne igen rykker ud! // Lise og Michael

DIY Indretning

Retrobadeværelset med vilde fliser

coverbillede

“Det lille badeværelse får lov at blive som det er”, det har vi hele tiden sagt til os selv. Men ærligt, så er der opstået et lille ønske om også at ændre  lidt på det. Det bliver nok ikke lige foreløbigt, da pengene ikke lige er til sådan et stort projekt. Jeg drømmer lidt om at få noget møbelværk under vasken, og så snakker Michael en del om at han gerne vil have vaskemaskine og tørretumbler op og stå på hinanden og så en lille afskærmning – som sådan en slags vaskesøjle.

Men fint er det altså alligevel. Vi bruger det her badeværelse til de hurtige brusebade, til alle gæster og til at vaske tøj. Vi har slet ikke gjort noget ved badeværelset siden vi vandt huset. Dengang i Nybyggerne fik vi leveret forkerte fliser til vores første badeværelse og der blev bare leveret så mange. Alt for mange. Faktisk er det lidt komisk, for vi frasorterede alle de flotte til det første badeværelse, så gulvet der blev ikke ALT for ækelt. Da det så senere hen i processen blev tid til nummer 2 badeværelse, så havde vi ikke særlig mange penge, og en hel bunke grimme frasorterede fliser tilbage. Helt fra begyndelsen hadede vi fliserne, og nu skulle vi endda til at bruge de helt grimme fliser med lyserød og orange. Der var bare ikke rigtig noget at gøre, for vi havde dengang lovet os selv at vores hus MAX måtte have to forskellige gulve. Så derfor måtte vi bare gå med dem.

Lykken blev dog at seerne elskede vores “valg” og vi bliver stadig mødt med følgende kommentar: “Nåååå ja, det var jer med de flotte fliser”. Så ja, noget som vi ikke selv kunne lide, blev pludseligt rost til skyerne. Lucky us.

Det første badeværelse var noget værre klamp, da det var lavet af os i rekordtid.  Så det blev fixet som det allerførste da vi flyttede ind. Nu har vi så det mega lækre badeværelse, og nu kan vi begge mærke at (sorry, jeg ved nogle vil være SÅ meget i mod det) de der fliser på det lille badeværelse, også bare godt må skiftes ud. Haha. Men igen, det er ikke lige pt det, vi har råd til. Heldigvis er det lavet af dygtige håndværkere. Nybyggernes vilde badeværelse får lov at leve lidt videre. Så må vi bare lukke øjnene når vi prøver at slappe af i badet eller når vi sidder på lokum.

Nå, men prøv at klikke dig ind på en artikel, vi har lavet til DBA lige her, hvor du kan finde gode links og søgeord til eksempelvis vores kasser på væggen eller bordpladen, som faktisk er en massiv teaktræsbordplade. Der er masser inspiration og tips at hente, så klik dig bare videre!

Ellers kan du tjekke de fine billeder ud her, og lad dig endelig inspirere til sjove indretningsløsninger. // Lise

badevaerelse-1

badevaerelse-3 badevaerelse-2

DIY Indretning Lises verden Michaels verden

Villys nye værelse er SÅ klar!

Så er det endelig tid til at løfte sløret for det der børneværelse, vi har knoklet på. Jeg er vild med det..

Okay, det der værelse der, som altid har været tiltænkt som et kommede børneværelse til fremtidens børn, det har efterhånden set ud på mange forskellige måder. Det har været gæsteværelse, Nanna og Emils værelse, min lillebrors værelse, TV-stue og endda værksted. Nu har det ændret kulør nok en gang, for nu står det endelig klar som et ganske fantastisk børneværelse.

Idéen til Villys værelse kom faktisk af at jeg bare var SÅ SKIDE træt af manglende opbevaringsplads. Vi har aldrig fået lavet nogle smarte løsninger til eksempelvis støvsugeren, de ekstra vinterjakker, babygrej i overskud osv. Det har altid bare fået lov til at  blive proppet ind i et rum for at rode. Det skulle være slut, og til at starte med ledte jeg på DBA efter et flot skab. Jeg faldt over de smukkeste gamle låger, som kunne hentes for 500 kroner. Og så måtte jeg ellers i gang med at tegne.

teaser

Jeg tænkte til at starte med, at det kun skulle være et indbygget skab. Så tænkte jeg lidt åbent reolsystem og lidt af hvert. Men fordi Villys værelse ikke har mange ledige vægge til en seng, så kom jeg på at bygge det hele sammen i én. Ideerne blev delt med Michael, og han fangede den fra start. Vi tog en torsdag aften hele familien på tur i Silvan, hvor han købte alle byggematerialerne – plus opbevaringskasser i plast(NB: tilbud lige nu 4 stk – 200 kroner), som skal indebære alt vores roderi. Det er tid til systemer i vores hverdag! Du kan scrolle helt ned og se end indkøbsliste med de ting, vi købte i Silvan.

Dem som har børn, ved at det kan tage så fandens pokkers lang tid at gøre sådan et projekt færdigt. Før i tiden kunne vi snildt nå det på en weekend, så det troede vi også denne gang. Haha. Vi blev klogere! Det tog nok cirka to uger for os at blive helt færdige.

collagep1230047

Det færdige resultat er blevet så fint. Sengehulen er enormt hyggelig. Der er faktisk rimelig meget plads derinde. Når man først har fået smøget sin lange krop ind i hulen, kan man faktisk nemt sidde oprejst derinde. Vi læser mange bøger derinde i løbet af dagen. Er ret glad for hvordan vi fik lavet tremmer. Vi har genbrugt de gamle tremmer fra Villys bedside crib, og der er så boret huller, så hele tremmesystemet kan sænkes og hejsen. Er det ikke bare smart? Så kan mor og far også kravle ind uden at skulle være slangemennesker. Anden etagens hems indbyder også bare til hyggelige stunder. Sidst vi havde besøg af Anker og Frode, legede de alle tre der oppe i lang tid. De var ikke til at få med ned igen. En ekstra bonus er at fætrene kan sove sammen derinde. Ja, og når der en gang kommer endnu et barn, så kan de to kommende søskende dele værelse. Til den tid med Villy oven på og med lillesøster/bror nedenunder! Så hyggeligt.

efter-2-2

Da vi købte skabslågerne på DBA, fulgte en slags bagbeklædning med. Det er en tynd plade af teaktræs finer. Michael fik fikset et rigtig flot og lavt legebord til værelset. Det passede lige med en rest krydsfinér, som han skar til. Bænken er en gammel sag vi lavede i Nybyggerne ud af et skateboard – i kan finde en ældre video her. Flyvemaskinehylden er også hjemmesnedkeri og den er derselvfølgelig også lavet en guide til her.

Selve skabene kan bare indeholde helt utroligt meget. Mere end man lige regner med! Alle de store vinterfrakker, rengørringsmidler(højt oppe+med låg så ungerne ikke kan få fat i det), støvsuger, Villys ekstra legetøj, de praktiske kasser til opbevaring og endda min fine gamle barnevogn, som står vinteropmagasineret. Det er så sindssygt dejligt og jeg tror det giver os meget mere overskud at få tingene gemt væk!

Nåååå ja, vigtigst af alt, så lavede vi en hyggelig video af hele seancen, og den + en lidt mere grundig forklaring på hvordan, du selv kan bygge indbygningskabet med sengehule og hems, kan du finde på DBA Guide, lige her.

Hvad synes I om resultatet?

Tak fordi i læste med <3 // Lise og Michael – og Villy.

 

 


ESKTRA SILVAN INFO:

Indretning

Gode tips til badeværelset – hvad skal du huske?

Sponsoreret af IFÖ

Jeg er VILD med badeværelser. Det har jeg aldrig lagt skjul på. Derfor var badeværelset også et af de første rum, vi lavede om.  Og ærligt – jeg elsker det badeværelse! (Se det her) Nogle gange har jeg endda lyst til at lave det andet om også. Synes ikke der er noget lækrere end at træde ud på et skideflot badeværelse. Jeg sidder faktisk tit på badeværelsesgulvet med computeren på skødet. Både på grund af gulvvarmen – men også på grund af den der hyggelige stemning, man kan skabe sådan et sted.

Det er som regel helheden på et badeværelse, der er det vigtigste. Men skal man gå lidt i dybden med vigtige punkter, når du skal lave nyt badeværelse, så synes jeg det er værd at tænke over følgende:

  • Opbevaringsløsninger, der virker – men også syner flot! Tænk over hvilke ting, du gerne vil have bag låger og hvilke, du gerne vil have fremme. I Nybyggerne lavede vi eksempelvis en skænk om til et vaskemøbel. En løsning der er megaflot og praktisk, da der kan være meget bag skydelågerne i skænken. Ifö har masser af vaske, som du selv kan montere på den overflade, du ønsker.
  • Renlighed og hygiejne. Her tænker jeg på at rengørringen af toilet osv skal være nem at overskue. Ifös toilet Spira Art er et godt bud på det! Det er et toilet uden skyllekant, hvilket betyder at der ikke kan gemme sig ulækker snavs og skidt. Det er altså nemt at holde rent.

spira-art-serie

  • Gulvet. Ja, det har altså en del at sige. I Nybyggerne fik vi et rigtig spraglet badeværelsesgulv, og det var også fedt! Men vi oplevede at vi ikke kunne slappe ordentlig af. Badeværelset er med badekar og afslapning, og som i følge Michael, blev han nærmest køresyg af at kigge på gulvet. Så vi har skiftet det ud med lidt mere dæmpede farver. Det er derfor smart lige at tænke sig godt om, før man vælger gulv.
  • Væggene. Jeg synes personligt godt man må udfordre badeværelsets vægflader lidt. Hvis man kører hvid hele vejen gennem, kan rummet blive kønsløst og for neutralt. Det giver god fylde i rummet, hvis du aktivere væggene med lidt farve. Du behøver ikke nødvendigvis en vild farve. Det kan sagtens bare være nuancer af grå, hvis du ikke er vild med farver. Og husk: du kan jo altid male om, hvis du bliver træt af det.

pb_ifo_toro_0095

  • Kvalitet og funktionalitet. Selvfølgelig er det totalt optur at have et flot badeværelse som i magasinerne. Men jeg tror også på at det er megavigtigt at vælge ting, der både har kvaliteten og funktionaliteten med sig. Fliser, armaturer, toilet, badefaciliteter, håndvask og generel VVS. Det kan sagtens svare sig at smide lidt ekstra penge i.
  • Find inspiration og lav et moodboard. Hvis du synes det er svært at komme på idéerne selv, så tjek evt. pinterest. Det er kilden til god indretning, og du kan med fordel lave et moodboard for at samle alle dine planer. Så får du også nemt et overblik over hvordan du gerne vil have badeværelset til at se ud.

Og ellers – så gå amok med smarte løsninger og alternativ indretning! Jeg elsker at komme ind i et hjem, hvor det bare oser af personlighed. Vær ikke bange for at udfordre dig selv. Det skal nok blive ganske godt!  Hvordan er Jeres drømme badeværelse?

// Lise

http://www.ifo.dk/spira/?utm_source=bloggersdelight&utm_medium=blogindl%C3%A6g&utm_campaign=spira&utm_content=liseogmichael

DIY Indretning

Genbrugsløsninger der batter! Og en snak om nye Nybyggere

” Især det gule medicinskab, er jeg vild med. Det er så fint og unikt. På indersiden har jeg sat en magnet fast, så dér kan pincetter, negleklippere mm. nemt hænges op. Det fede og særlige ved at bruge gamle slidte kasser i indretningen, er at man sjældent kan finde to kasser, der er ens. Det gør udtrykket ganske særligt! Du kan bruge kasserne i alle rum; på børneværelset, i stuen, i køkkenet eller på badeværelset. “

Citat fra vores artikel DBA Guide, som har overskriften “De tre fedeste genbrugsløsninger på Lise og Michaels retrobadeværelse”. I artiklen viser vi vores fine retro badeværelse frem. Det er et rum, som vi skabte i Nybyggerne, og tænk engang, det er snart to år siden. Det forstår jeg virkelig ikke. Jeg læste på Facebook at optagelserne af den nye sæson skydes i gang om ganske kort tid, og det gav altså lidt et sug i maven. Overvej hvad vi har opnået siden. Vi stod der, for to år siden, med nervøsitet i kroppen og helt uviden om alt det, Nybyggerne senere ville bringe med sig.

Hop ind og læs hele artiklen her, og bliv inspireret af et par links til lignende fund. Desværre – eller måske faktisk heldigvis – er sådanne loppefund jo lidt unikke, og det kan godt være svært at finde noget helt magen til. Men man kan da gøre et forsøg, hvis man også er vild med gamle trækasser og sjove loppefund.

Vi vandt det her rum i Nybyggerne, og det har derfor også fået lov at forblive præcis som det var i fjernsynet. Vi nåede nemlig helt i mål, og vi fik jo hjælp fra en murer til flisearbejdet, så rummet sidder lige i skabet.

Hvad synes I om badeværelset? Hvad havde I gjort anderledes? Det kunne faktisk være spændende at høre.

Kh. Lise

badevaerelse-1badevaerelse-3

Indretning Lises verden Michaels verden

Indretning : Da Villys fætter fik nyt værelse

Hej med jer!

Jeg, Lise, har efterhånden nævnt mange gange at vi snart får en ny fætter i familien. Michaels storebror, Kenneth, og hans kæreste, Lenette, skal have et barn. Vi glæder os meget. Jeg skal med til fødslen og vi går bare og venter på opkaldet. Taskerne er pakket så vi er klar til at det kan ske når som helst. Vi har jo lige 4 timers rejsetid inden vi er fremme, så det skal bare gå stærkt. Jeg skulle også have været med til hendes nevøs fødsel, men der var også lang rejsetid så jeg nåede det ikke. Det gjorde dog ikke begivheden mindre eller værre. Det var stadig super smukt! Så hvis jeg når det, bliver jeg glad, hvis ikke, så er det sådan det er.

Nå… Nu til sagen. For nogle uger tilbage var vi i Aalborg for at sætte børneværelset i stand. En ting vi er rigtig glade for at kunne hjælpe dem med.

Fætters forældre havde rimelig svært ved at få rummet indrettet, og det havde faktisk stået som opbevaringsrum lige siden de flyttede ind. Så Michael og jeg tog handskerne på, Villy under armen og gik i sving! Det er der kommet et ret god video ud af. Den finder i på DBA guide i artiklen “Fra Roderum til Børneværelse” lige her, og vi synes I skal gå ind og kigge den med det samme. Den er blevet rigtig hyggelig.

Vi sendte lidt LIVE på vores instagram undervejs, men nu er det færdige resultat endelig oppe! Resultatet er rummet blev så godt. Ville faktisk ønske det var Villys værelse. Men det er nu også rart at glæde nogen man holder rigtig meget af. Og det gør vi! Både fætter og hans forældre. Nu skal den lille nye dreng i familien bare komme til verden, og så er jeg sikker på de fpr nogle gode stunder på værelset de næste par år.

ribbe-alampe-2skrivebordp5130800

Kenneth og Lenette vidste godt at vi kom og lavede deres værelse, men hvad Lenette ikke vidste, var at det hele skulle slutte af med et Baby Shower. Jeg havde med Lenettes søster nemlig arrangeret at alle kvindfolk i hendes liv, skulle komme og overraske. Jeg har lavet en lille video med Kenneth og Lenettes reaktion på værelset – men også af Lenettes reaktion da hun opdagede, at der også var Baby Shower gæster. Se den herunder.

Tak fordi du kiggede med! – Vi elsker de her projekter, og nu er der virkelig ikke lang tid til at vi skal i gang med vores helt eget TV-program, hvor det netop er sådanne projekter, vi skal lave! Glæder I Jer også til at kunne følge med i fjernsynet? Vi glæder os i hvertfald! Og nåå ja… Har du selv brug for hjælp til indretningen, så kan du selvfølgelig altid skrive en mail til os.

 

// Lise og Michael

Indretning Lises verden Michaels verden

En “lillebror” til wegnersengen

I Nybyggerhuset købte M sin drømmeseng af Wegner og det var i hvertfald én af de ting, der ville gøre allermest ondt at skulle sige farvel til, hvis ikke vi var så heldige at vinde.

Men den frygt er malet til jorden, for nu er den pr. Defination vores! Det er faktisk lidt komisk for den gamle Wegner seng er faktisk kun 190 cm lang – og M er altså 192 – så den er faktisk en kende for kort! Meeen hvad gør man ikke for skønheden..

I dag i den nye Blå Kors i Skalborg fik vi øje på den fineste, lækreste enkeltseng – også Wegner – i samme stil som den i Farum. Vi var så tæt på at købe den, meeeeen hvor skulle den stå? Vi blev enige om lige at tænke over det. 😂

Hvad synes I, skal vi købe? Havde I gjort det?

  
   

Indretning Lises verden

Pottedamejagt

 

 

Mit store crush for tiden: pottedamer.. Jeg synes simpelthen de er så sjove, skæve og unikke i indretningen! Det giver et lidt humoristisk pift. Jeg er måske åndssvag, men jeg synes det er mega sjovt når de her fine pottedamer får en eller anden sjov frisure. (God humor, i know!) Jeg har pt. to små chicks der rocker de vildeste hanekamme! Er du på udkig efter nogle potterdamer som disse? Mit bedste råd er faktisk at prøve og søge på hashtagget #pottedame på instagram. Så kommer der en masse forskellige frem! Jeg har givet et sted mellem 50-125kr for mine pottedamer. Jeg satser på der kommer flere til samlingen 🙂

 

God damejagt!