Lises verden Arkiv – Lise og Michael
Browsing Category

Lises verden

Lises verden

Om at tjekke ud fra de sociale medier

Hej vennerne. Jeg har savnet jer. Men jeg tror jeg er tilbage.

Jeg har de seneste dage haft mega behov for at tjekke ud og finde ro i mig selv. Måske fordi vi havde en mega vild uge i sidste uge med ekstreme op og nedture – og så kombinationen af mange ugers intens arbejde med DK for Målene. Jeg kunne ikke rumme noget dagene efter, og må indrømme det stadig er lidt svært for mig.

Jeg er sådan en der mærker tingene på fuld styrke. Det er såment ikke fordi, jeg tror, jeg er så super anderledes end så mange andre – bilder jeg mig i hvertfald ind. Jeg er jo bare et ganske almindeligt mennesker. Og måske faktisk derfor, synes jeg det er godt at tage fat på nogle af de her følelser. For hvis jeg er normal, så må der med garanti også sidde en hel flok derude med nogle af de samme tanker.

Når tingene ophober sig i min krop, et nyt kapitel starter og dermed et gammel slutter, så kan jeg virkelig mærke det i min krop. Måske er jeg sentimental, måske er jeg bare i en voldsom kontakt med mine følelser. Don’t know. Men jeg kan ofte føle glæde, tristhed eller ensomhed i en sådan grad, at tårerne triller ned. har før fortalt jer om ensomhed og uselvkærlige tanker her. Det kan være jeg lytter til en sang som sætter gang i hele systemet, ser en film med en eller anden åndssvag scene, der kan relateres til mit liv eller jeg sidder for mig selv i stille stund og bliver overvældet. Det samme gælder når jeg ikke er glad. Jeg kan gå ind i mig selv og føle alting som ekstremt.

Nå, men der er jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for andet. Jeg har haft tid og ro til at slappe af og koble hjernen fra. Det lyder fjollet når det kun handler om 3-4 dage. Men det har lige præcis været hvad, jeg havde brug for. Jeg har modtaget bekymrede beskeder fra veninder, familie og faktisk også en del følgere. Det er lidt tankevækkende at så mange kan følge med i mine beslutninger. Nok også det, jeg engang i mellem får lyst til at holde en pause fra. For der har ikke som sådan været noget galt, jeg har bare haft brug for at tjekke ud og holde fri, så jeg kunne dyrke og håndtere mine følelser oven på en meget kaotisk og vild tid. Det er jo trods alt et arbejde for mig, det her, så jeg har brug for mine små pauser. Og så har jeg en uge uden kampagner og forventninger, så det er oplagt for mig at dase den lidt. Og det gør jeg! Jeg har været alene hjemme, hvilket virkelig er rart. Jeg har været ude og løbe to gange. Set Find Nemo og binget serier. Sovet længe og bare daset.

Sidst jeg holdt pause var mellem jul og nytår, så det er efterhånden lang tid siden. Men jeg har savnet jer! Jeg har fået tingene lidt på perspektiv og det er rigtig godt tror jeg. Det kan være der kommer lidt distance på IG det næste stykke tid – det kan også være jeg går bananas. Jeg vil som altid ikke sætte for mange grænser for mig selv, men huske at lytte til min krop. Har nogle spændende ting, jeg gerne vil dele med jer snart igen, så i slipper ikke meget længere.

Har I lagt mærke til stilheden? Tjekker I også ud fra de sociale medier i ny og næ?

// Lise

Lises verden Michaels verden Villys verden Vores verden

Kanotur på Lindenborg Å

Reklame for RebildPorten

Hej derude! Vi har været på tur i det blå idag! Hvis ikke I har set med på min story i dag, så kan jeg fortælle jer, at Michael, Villy og jeg mødtes med Kanoudlejer-Lars klokken 9 i morges og var klar til en dag på vandet. Vi har nemlig været på en vaske-ægte kanotur på Lindenborg Å og det var intet mindre end fantastisk. Vi valgte en børenvenlig ruter – den korteste. Det tog omkring 2-3 timer med pause og det var perfekt tid for en 2 årig + forældre. Glad barn = glade forældre. Der var en  del af jer, der spurgte om det var en udfordring at få Villy til at sidde stille – og om vi holdt ham hele tiden. Vi holdt ham ikke og han var forbløffende god til at respektere “sid-på-numsen”-reglen. Vi skiftede lidt plads engang i mellem, og det var heller ikke et problem. Så holdt vi ind langs siden og hjalp ham over. Jeg var ikke på noget tidspunkt utryg, for Villy viste så fint respekt for det og skulle uheldet være ude, så havde han redningsvest på og det var ikke særlig dybt. Jeg kan klart anbefale at man sætter børnene i bunden af kanoen, for vi havde et mindre uheld, haha. Villy sad til at starte med på bænken i midten, og vi kom til at sejle ind i kanten. Gæt om han faldt bag over eller ej? (Ps: det gjorde han) Resten af turen sad han i bunden og der var ingen problemer. Vi havde lidt snacks og legetøj med, men det meste af tiden kiggede vi på fuglene, køerne og snakkede og træerne. Jeg tror sagtens vi kunne have sejlet mere end de 2-3 timer, men vejret var ikke helt med os i dag og så var det faktisk også hårdere for mullerne, end jeg havde regnet med. Så 3 timer var perfekt. I får lige nogle skønne fotos fra dagen, og under kan I læse lidt info, hvis I selv overvejer en lignende tur.

TIP! Giv en kanotur i værtindegave, farsdagsgave, fødselsdagsgave eller bare for at forkæle en du holder af. Gavekort kan købes her!

Hvis du vil på kanotur

Al den info du behøver:

  • Det koster altså 450 kroner for leje af en kano en hel dag. Prisen er inkl.  padler, veste og afhentning.
  • Du kan også leje kanoen i flere dage, eller kombinerer det med en cykeltur (læs mere her)
  • Der er som udgangspunkt 3 pladser i kanoen. Det er mest optimalt med 2 voksne ( og op til 2 børn) i en kano.
  • Hunde og børn må gerne komme med – det er mega hyggeligt!
  • Det er dejligt med et et tæppe til bunden, hvis du har hund eller barn med.
  • Hvis man ønsker en guidet kanotur, så er der forskellige ture her. En super god måde at føle sig tryg, hvis man er lidt ny i det at sejle kano.
  • Du får udleveret et kort og bliver klædt rigtig godt på til sejlturen, så både nybegyndere og øvede kan være med.
  • Få lækker mad med om bord!!! Det gjorde vi. Du kan nemlig kombinere kanturen med en lækker frokost fra Rebild Hus. Læs mere om menuerne her. Det er så dejlig nemt og lækkert! Lars, fra Rebild Kanoudlejning sørgede for det hele.
  • Der er flere gode spot undervejs på turen til at holde pause. Man sejler eksempelvis forbi Lille Blåkilde, hvor man kan drikke kildevand og spise frokost.
  • Alle ture starter ved Vælderskoven 9520 Skørping, og så bestemmer man selv, hvor lang en tur man vil på.
  • Vi fik min mor til at hente os ved det sted, vi sejlede til. Det var omkring 8 km fra start. Snak med Lars(kano-udlejer) hvis det er et problem, så er jeg sikker på der findes en eller anden løsning. Der hvor vi stoppede opdagede vi en rigtig fin shelterplads, hvis man nu kunne være interesseret i at sove i shelter. Det vildt hyggeligt, skulle jeg hilse og sige! Her har du en liste med alle shelterpladserne i Rebild omegn.

Jeg kan klart anbefale en hyggelig dag på Lindeborg Å og vi kunne sagtens finde på at gøre det igen. Måske med en flok venner eller familie for at gøre det EKSTRA hyggeligt. Megen det er nu også rart med lidt tid alene som familie.

Læs mere her, hvor du også kan booke en tur og få evt andre gode idéer til at nyde Rebild og omegn på her.

 

// Lise og Michael
Lises verden

Ting folk skriver // Børn på vores SoMe

Hej vennerne.

Jeg har tænkt, at jeg gerne vil starte en lille føljeton her på bloggen, hvor jeg tager emner op, som er opstartet fordi I har skrevet til mig. Det skal ikke være en omgang negativ mudderkast, men nærmere min måde at reflektere over de ting, I engang i mellem skriver. Det kan ligeså vel være positive henvendelser såvel som negative. Jeg tænker det kan give mig selv og måske aldre mere indsigt – og hvis jeg så får flere henvendelser med samme tema, så er det smart for mig at kunne dele svar herinde. Jeg håber I vil synes det er spændende at læse med, om ikke andet får jeg luftet mine tanke, og det handler al den her bloggeri jo også om.

Nå, men denne gangs besked kommer her:

 

 

Tema: Vores børn på de sociale medier

Ja, som I kan læse, handler det her altså om hvor vidt at det er forsvarligt og omsorgsfuldt at eksponerer sine børn på de sociale medier. Jeg fik en rigtig god snak med vedkommende, som aldrig blev til hånelige angreb, men en debat, der blev holdt på et tåleligt og reflekterende niveau. Men ikke desto mindre følte jeg mig alligevel en smule provokeret, for jeg har selvfølgelig overvejet det mange gange, hvor vidt det er gavnligt eller ej for Villy, at figurere i mit online univers.

En af mine helt klare årsager over provokationen i vores samtale, var helt klart at jeg føler, der ofte bliver generaliseret helt vildt. Jeg tror simpelthen ikke på at at det kun er bloggerbørn, der har et kamera i røven i ny og næ. Jeg er sikker på at en hel masse folk, der ikke deler, stadig har kamerarullen fyldt med alverdens billeder og film af deres afkom. Så her ser jeg ikke problemet, og derfor bliver jeg en smule harm over generaliseringen om “bloggerbørn”. Det problem, som vedkommende måske også forsøger at påpege, er om dét at dele, kommer til at fylde mere, end det reelle samvær med ungerne. Og jeg tør altså vædde med, at det er virkelig sjældne tilfælde, hvor dette er tilfældet. Uanset om man så deler 10 eller 20 stories om dagen. Og så synes jeg det er væsentligt at tænke over en ting. Hvis vi tager udgangspunkt i mig selv, så deler jeg måske 10-20 stories om dagen. En story varer 15 sekunder. Ganger du det op, så bliver det altså ikke mere end 2-5 minutter af en hel dag. Dit er bittesmå brudstykker af vores liv, men jeg forstår godt, at det som modtager kan virke som meget. Men det er trods alt en del af det at være influent, at dele ud og få det til at virke naturligt. Men der sker altså så meget mere end de 5 minutter, man får lov til at kigge med. Så mange ægte, intense, kærlige, opdragende og omsorgsfulde minutter, der ikke bliver filmet. Desuden så oplever jeg selv, at jeg har et forholdvist professionelt forhold til at være på telefonen/ikke være på telefonen. Jeg bruger som regel instagram i 3-4 timer om dagen. Hovedsageligt de timer, hvor Villy er i dagpleje og så om aftenen, når han er puttet, så jeg synes personligt selv at jeg er blevet ret god til at lægge telefonen fra mig og være sammen med mit barn. Men kan vi ikke alle kun blive bedre til det?

Ja, så er der så spørgsmålet om hvorvidt det er for Villys behov, at jeg deler nogle videoer af ham. Det er det vel ikke altid? Bevares, nogle gange synes han det er sjovt og hyggeligt. Men behøver det at være det? Jeg er hans forælder og så længe han ikke selv siger til eller fra, så beslutter jeg det for ham. Kommer han en dag, og ikke vil være med, så gør jeg det ikke længere. Hvis man tænker over det, så er der faktisk ikke ret mange influencers, der filmer deres større børn. Måske fordi de selv har fravalgt det? Og det synes jeg er så fint. Men så længe han ikke har en holdning til det, så er det mig der bestemmer. Det gode er jo også, at jeg kan lade være fra dag til anden.

Vedkommende jeg skrev med, pointerede at hvis det var hende, så ville hun ikke bryde sig om at kunne se alverdens videoer fra hendes barndom i offentligheden. Og det er fair nok at have den holdning, men hvem siger at Villy ikke kommer til at synes det er hyggeligt og sjovt at kunne kigge tilbage på sådanne ting? Altså det er en anden verden i dag, end den vi er vokset op i. De sociale medier vokser vores børn op med. Det kommer ikke til at være så forskrækkende for dem, som for nogle af os. Dermed ikke sagt, at man ikke kan synes det er ubehageligt. Og hvis Villy en dag synes det er træls, jamen så stopper vi. Jeg tror bare ikke nødvendigvis at ulemperne er så store ved det, som andre synes.

Dengang jeg var gravid, snakkede Michael og jeg meget om hvorvidt Villy skulle være med på de sociale medier. Vi vendte og drejede det, men blev enige om, at hvis vi ville dele vores liv, så skulle Villy også være en del af det. For os ville andet være unaturligt. Så det har han været. Vi har bare aftalt, at hvis en synes det er for meget, så skal den anden acceptere det. Så vi taler meget om det. Vedkommende, der skrev til mig, sagde hun godt kunne ønske sig mere omtanke fra forældrene. Jeg er da helt enig i at man skal handle med omtanke, men selvom den del ikke er noget vi snakker meget om med Jer, så er det altså lige netop omtanke,  der er med i vores beslutning om Villy.

Jeg kan af gode grunde ikke gøre mig til dommer for hvordan andre vælger at leve deres liv. Jeg kan kun forholde mig til vores egen situation, og derfor tænker jeg lige at dele mine fordele ved at dele vores liv på de sociale medier:

Mine yndlingsfordele:

1. Folks postitive reaktioner! Der sidder nogle, som rent faktisk kan bruge mine små klip til noget konstruktivt i deres liv. Jeg kan inspirere til at være sammen med sine børn, få børn tidligt, leve livet frit. Og så gavner det jo vores professionelle virke, ifht vores kreativitet, workshops, DIY’s og møbelhalløj.

2. Arbejdstiderne! Jeg skal ikke have en stressende hverdag, hvor Villy skal afleveres klokken 6-7ish og vi kun har få timer sammen dagligt. Med vores jobs, kan jeg netop prioritere min familie langt højere.

3. Selvbestemmelse! Vi er pludseligt mulighed for at tage en mandag ud og sejle i kano. Vi kan arbejde på andre tidspunkter på ugen, så vi kan være mere sammen.

4. Muligheder! Alle de spændende samarbejdsmuligheder der giver os oplevelser, samvær og ting, vi ikke ellers har råd til at priortiere. Og så selvfølgelig det kæmpe netværk og gode kollegaer, som gør mig glad hver dag.

En masse gode grunde, som for mig opvejer ulemperne, som for os kunne være: manglende samtykke fra Villy, for meget arbejde og dårlige/kritiske henvendelser, man skal forholde sig til. Jeg har da også engang i mellem for mig selv tænkt om andre, at de delte virkelig meget indhold om deres børn. Og ja, jeg har da også engang i mellem haft tanken om andre måske skulle skrue lidt ned for det. Men jeg siger det aldrig – for det er ikke mit bord, mit liv og mit valg. Jeg ved ikke hvilke fordele de har og jeg kan også nemt glemme, at der sker meget mere bag kameraet, fordi jeg bliver opslugt og forblændet.

Jeg har også selv slettet stories, fordi det er gået op for mig at jeg har delt virkelig meget med Villy den dag eller det måske var over grænsen for, hvad, der for os, er okay at dele. Men jeg tror på at hvis man som forælder forholder sig kritisk, lytter til børnene og opvejer fordele/ulemper, så behøver det altså på ingen måde at være på bekostning af børnene, at man deler lidt hyggelige videoer.

Hvordan er dit syn på det her emne og den her debat? Kan du følge nogle af mine argumenter? Er der vigtige synspunkter jeg mangler? Jeg ønsker ikke nogen hetz imod mig og mit valg, men hold den på egen banehalvdel, hvis du har lyst til at dele et synspunkt.

// Lise

Lises verden

Unik udklædning // inspiration til k-a-r-n-e-v-a-l

Hey Friends! I er så mega gode til at sende gode bud og billeder i min retning, når jeg spørger efter det. Og omkring fastelavn var temaet jo udklædning. Jeg delte nogle billeder af mig selv fra den kære gymnasietid. Der var jeg i hvertfald slet ikke hende, der dukkede op idet sexede kattekostume. Tværtimod. Jeg var den grimmeste, du kunne finde. Jeg elsker at tage pis på mig selv og gå all in på skøre udklædninger.

Nå, men hvad er anledningen så, for der er jo hverken fastelavn eller halloween? Tjo ser du, skulle jeg ikke på arbejde på lørdag, så vidste jeg godt hvad jeg skulle. Jeg skulle med garanti til Karneval i Aalborg. Årets højdepunkt. Og der skal man jo klædes ud. Det er med andre ord oplagt for mig at udgive indlægge nu; og så kan I jo altid lige gå tilbage og kigge på det, hvis I en dag skal klædes ud.

Tusind tak til alle jer der har sendt mig billeder, og lad os så se på mine yndlings:

 

 

Har du et billede i et genialt kostume, du gerne vil dele, så send det endelig til mig!

// Lise

Lises verden

Om at være opvokset på landet

Hej kære jer.

Efter jeg i går delte nogle stories med Pænemis fik jeg, som måske i virkeligheden forventet, et par henvendelser fra et par bekymrede følgere. Jeg havde faktisk set den komme. Da jeg filmede søde Pænemis, sagde min mor “åh nej Lise, når får du en shitstorm” i sjov. Altså, jeg har ikke fået nogen shitstorm, men det er bare ret sjovt hvordan vi, mig familie og jeg, bare kan forudse hvad folk kommer til at have kommentarer til.

De henvendelse jeg har fået går primært på, hvorfor vi ikke får Pænemis steraliseret. Og ja, det ville da være praktisk. Men også dyrt. Med fare for at få Dyrenes beskyttelse efter mig, så føler jeg dog alligevel for lige at forklare, hvordan jeg er vokset op. Man kan ikke ligefrem sige, at jeg er vokset op uden realitetsfornemmelse ifht dyr og landbrug.

Tværtimod. Hjemme hos os har vi haft alle slags dyr; vi har haft de traditionelle: køer, heste, grise, får. Dertil har vi haft vildsvin, gæs, høns, slagtekaniner. Garanteret flere til, som jeg ikke kan huske. Nå ja, vi havde også katte, jordegern, fisk, hunde, fugle og marsvin.

Som helt lille, havde min far en drøm om at leve selvforsynende – han var en ægte bonderøv- han skulle eftersigende have været lige som den rigtige Bonderøven. Vi havde vores egne bed, vi passede (hvis vi gad – ellers gjorde min far) og så var barndommen bare som i de gode gamle dage, forestiller jeg mig. Vi legede krig med grankogler, hvert år hjalp vi til når der skulle høstes og så var der “slagtedag” en dag om året, hvor en af vores køer(vi havde måske 4 af gangen) blev slagtet og venner og familie kom og hjalp. Hele gildesalen blev transformeret til plastik-slagterhal og der stank sødeligt af kød i hele huset.

Vi vidste altid hvor kødet kom fra. Det er faktisk lidt bizart, men køerne havde navne, vi red på dem og kælede for dem. Ligesom vi også kælede for kaninerne, men når tid var, blev de slagtet og så spiste vi dem selv. Jeg er måske en anelse mere sensitiv end mine søskende, og det her barske og sunde møde med kød, fik mig til at frastøde det lidt. Jeg kunne faktisk i virkeligheden ikke særlig godt lide det. Og det betød at jeg faktisk ret tidligt gik i strejke: jeg ville være vegetar. Det holdt ikke længe, for kødet i lasagnen og burgerbøffen smagte alligevel ret godt. Så jeg undgik bare hvad jeg ikke kunne lide, og spiste det jeg godt kunne.  Lige som i dag, i virkeligheden. 

Nå, men kæledyrene på landet var altid HUNDEN. Hunden var en del af familien, boede inde ved os – ligesom hos alle andre familier. Men vi havde også mange katte. Aldrig indekatte. Jeg er vokset op med at katte bor uden for. Katte er virkelig gode for landbruget for de hapser mus og rotter. Vi har altid haft mindst 3 katte. Og de har fået tørkost og engang i mellem rester i fyrrummet. Ellers har de sovet i lader, halmhuse og hvor end, der har været rart for en kat.

Jeg tror min katte-mentalitet selvfølgelig bærer præg af, at jeg er opvokset på landet. Jeg går ind for at alle dyr skal have det godt, men jeg bliver bare aldrig typen, der har en kat som kæledyr, ligesom man har en hund. Jeg elsker katte – de er sjove, skøre og sære. Men her på landet lever katten sit eget liv. Smager maden godt hos nabogården, så flytter den måske derover. Måske kommer den igen, hvis den vil, måske ikke. Det har aldrig været noget vi har været mega kede af. Hos mine forældre er de velkomne, men det har altid været sådan, at hvis en kat forsvandt, så gjorde man ikke et stort nummer ud af det. Man tog heller ikke til dyrelæge med kattene. Hvis der var noget alvorligt galt, så – og nu ved jeg det kan virke barsk – så blev katten aflivet på humanvis. Jeg ved mine forældre altid har passet på kattene ved at give dem ormekur og kattemad. Der er ikke noget dyremishandling her, men jeg tror bare på at folk, der kommer fra byerne, måske skal forholde sig en lille smule realistiske ifht hvordan det er på landet.

Jeg er sikker på det ville være en kanongodt investering at få kattene enten steriliseret eller kastreret, men jeg tror bare ikke på, at det for landmænd, nødvendigvis giver mening for frie udekatte. Det handler vel i bund og grund om at tage ansvar som mennesker: hvis kattene bare avler hundredevis af killinger om året, og man ender med at have katte der sulter og man måske også er dem, der bare efterlade killinger; ja, så gør noget ved det! Det er uansvarligt og det er dyreplageri! Men hvis man som landbrugs-ejer tager ansvar, handler med omtanke og ikke er ond ved dyr, så synes jeg ikke man skal blande sig i, hvordan man gør.

En skrev til mig, at det ikke ligefrem var en bæredygtig tankegang at lade katten få flere kul i løbet af dens leveår, og til det , vil jeg selvfølgelig forsvare mig selv, og til hver en tid sige: SELVFØLGELIG skal man ikke efterlade killinger nogen steder, ej heller skal man bare få killinger for at slå dem ihjel – og lad endelig din kat kastrere/steralisere hvis det giver mening! Jeg ved bare, at selvom jeg har den holdning, at jeg nok havde gjordt det, så kan jeg ikke ændre på hvordan mine forældre gør det. Og så længe der hverken er katte der lider, sulter eller på nogen måde har det dårligt, så lader jeg dem om deres. Jeg har også snakket med en veninde, som også er på landet, og jeg ved deres forældre, har samme holdning, som mine forældre.

Tip!!! Vil man mega gerne have en kat; så kan man jo evt. undersøge dyreinternatet for efterladte katte – det er i hvertfald en måde, hvorpå man kan støtte katte, der bare er blevet efterladt!

Nå, men det var bare lige lidt info om hvordan jeg er vokset op. Jeg oplever bymennesker være helt i chok over helt naturlige ting, jeg har oplevet som barn på landet. For mig er det bare normalt.

Jeg håber det var spændende at komme lidt med bag kulissen og høre om min opvækst på landet. Kæmpe god dag til jer. Kh Lise

Lises verden

1. Opdatering // Dumme mave, hormoner og alt det der

Indeholder reklamelink

Hej Kære jer.

Jeg næste for noget tid siden, at jeg skulle begynde et forløb hos Health Mentor, Chloe fra Curra Me. Jeg har glædet mig helt vildt til at komme i gang, og nu er det altså nu!

Jeg har fået lavet en urinprøve, som skulle kunne fortælle hvordan min celler i kroppen har det. Det er helt vildt faktisk. Jeg havde en online facetime samtale med Chloe, hvor hun fortalte mig lidt om resultaterne. Jeg var faktisk mundlam. Det var ret vildt at se, hvordan ens celler har det og hvordan de arbejder inde i min krop.

Der var tydelige tegn på rigtig mange af forskellige symptomer, jeg har kunne forklare. Det er virkelig en videnskab i sig selv, men et laboratorie i USA har fundet ud af hvordan alle mine tal ligger, og man kunne eksempelvis se flere steder at jeg “lå i det røde felt” når det handlede om min fordøjelse. Som nogle måske husker fra tidligere blogindlæg, er jeg som barn og senere som voksen, blevet parkeret med “kronisk forstoppelse”. Der er aldrig nogen, der har fundet frem til hvorfor, men det har Chloe altså måske en løsning på.

Ud fra min test, har hun nemlig sammensat en perfekt omgang kosttilskud, som skulle få alle mine røde tal ind for normalområdet. Det er vildt spændende at se, om det kommer til at rykke på nogle af mine problematikker. Hvis alt går godt, så vil jeg forhåbentligt mindske mange af mine gener: forstoppelsen, urenhederne på kroppen og i ansigtet – og måske endda min helt enorme sukkertrang, som jeg faktisk ikke rigtig kan styre. Hvis jeg får de vitaminer og grundsten, min krop har behov for, men som jeg enten ikke får dannet selv – eller ikke får indtaget nok af – så kan det være min krop kommer i topform!

Det er jeg virkelig spændt på! Og så er det hele naturligt! Ingen kemiske stoffer længere – og vigtigst: ingen movicol. Det er det jeg håber på!

Så nu skal jeg bare i gang med at passe og pleje mig selv: det betyder at jeg skal til at spise en hulens masse piller og ampuller hver dag, men jeg er så klar! Jeg håber også at jeg i samme ombæring kan få skåret ned på kulhydraterne: pasta, brød og ris. Det er mine syndere og jeg ved det ikke er godt for mig. Mælkeprodukter vil jeg også forsøge at trappe lidt ned på: jeg har gjordt det før og mærkede da god forandring på min krop. Meeeen, jeg vil også leve! Og derfor bliver det ikke en masse stramme regler, mere bare kærlig omtanke til min krop.

Du kan selv læse mere om hvad Curra Me kan tilbyde her. Jeg synes Chloe og hendes mand er super rare, nærværende og dygtige. På deres instagram kan du også finde lækre madopskrifter og gode råd til at passe på sin krop. Varm anbefaling herfra.

Jeg tænker at dele lidt med jer løbende her på bloggen, ellers kan I også følge med på min instagram, hvor jeg gerne vil tage jer med på rejsen.

Kh. Lise

Lises verden

Danmark For Målene // Kom og se mig!

Nu er det nu! Jeg skal på tour. Min tourbus er landet og jeg er bare max klar til at komme ud og snakke med en masse skønne mennesker rundt i det ganske danske land. Det bliver så fedt. Tjek lige en alt for nice bus, jeg skal turnere rundt i:

OMG OMG OMG, det er altså vildt! Jeg er i fuld sving med at få indrettet den. Heldigvis er Michael en lige så stor del af det, som jeg her i planlægningsdelen. Han er så god til at hjælpe mig med at få lave et fint foredrag og få bussen til at spille max! Jeg skal over 6 weekender besøge 48 byer og holde et oplæg i de forskellige byer. Jeg har en manager, der kører bussen fra by til by. Der vil i forvejen være stillet nogle spændende, lærerige stande op på pladserne, hvor du kan lære om genbrug og cirkulær økonomi.

Nu kommer der en kæmpe lang liste til jer. For jeg har brugt lidt tid på at finde præcise tidpunkter og steder, hvor i ganske gratis kan kigge forbi og høre mit lille oplæg om genbrug, recycling og cirkulær økonomi.

Kom og mød mig her:

(Tryk på linket for at se den præcise adresse)

3. Maj 2019:

4. Maj 2019:

10. Maj 2019

11. Maj 2019

16. Maj 2019

18. Maj 2019

24. Maj 2019

25. Maj 2019

31. Maj 2019

1. Juni 2019

7. Juni 2019

8. Juni 2019

  • 10.00 i Ringkøbing
  • 11.30 i Holstebro
  • 12.30 i Skive
  • 13.30 i Løgstør

Det er Danmark For Målene, og hele holdet bag glæder sig enormt meget til at komme igang! Som I kan se er vi i RIGTIG mange byer på samme tid, og det betyder at holdet bag virkelig er seje til at få tingene koordineret! Jeg glæder mig helt vildt og er spændt på hvor træt jeg mon er efter første weekend. Hihi. Men det bliver fedt uanset hvad!

Det bliver inspirerende og spændende – og udover mig, kan du også blive klogere på Dansk Retursystem, P. Olesen & Sønner A/S, Nordea Invest, BKI – Brasil Kaffe Import og IVECO, som alle støtter verdensmålene. Vi vil alle sammen sammen med “Danmark for Målene” give inspiration til, hvordan vi som borgere også kan støtte verdensmålene. Vi håber at vi sammen kan inspirere alle til en mere bæredygtig hverdag!

Jeg tænker, at jeg løbende får opdateret hvor i kan finde mig, men her får i altså alt på en gang, så I kan få det noteret i kalenderen, hvis I gerne vil kigge forbi og sige hej. // Lise

Lises verden

Hvordan tjener en blogger penge?

Hej kære venner.

Jeg har den opfattelse at der sidder rigtig mange derude og undrer sig over, hvordan man kan tjene penge ved at instagramme og blogge. Hvis du spurgte mig før Nybyggerne, så havde jeg ingen anelse. Faktisk vidste jeg næste ikke dengang, at det var en mulighed. Jeg har aldrig bestræbet mig efter det eller fulgt nogle, som levede af det.

Men så blev vi kendte. Og ja, det gjorde vi. Nybyggerne gav os et kæmpe los og vi mæskede det i os! For filen, vi kunne jo vinde et hus, hvis folk kunne lide os! Selvfølgelig var det fedt at få følgere, for hver og en kunne ende med at sende en SMS med “LM” til 1212. Det handlede på det tidspunkt kun om at vinde. At vi efterfølgende ville kunne leve af den fame vi fik, havde vi på ingen måde troet.  Det er jo bare så nice!

Men tilbage til sagen: Hvordan kan man tjene penge? Altså de hænger jo ikke lige frem på træerne, bare fordi man har været med i et TV-program. Det der skete efter Nybyggerne var at Bloggers Delight kontaktede os: Vil I ikke have en blog. “Tjooo, det vil vi da gerne”. Jeg har altid skrevet, men aldrig til nogen. Bare til mig selv, tror jeg.

Vi var til møde med BD og Michael og jeg spurgte som det første: “Men hvordan tjener man penge ved det?”. Nu skal du høre, hvad vi lærte dengang, forklaret med mine egne ord.

Sådan kan en blogger tjene penge

1. Reklamebannere

Dem kender du helt sikkert til. Vi havde i starten masser af reklamebannere, men efter vi har skiftet til BuzzaNova(bloggernetværk) er vi endelig sluppet af med dem. Helt ærligt, det er da bare vanvittigt irriterende at læse en blog og så popper de der reklamer bare op i hovedet på en. Tænker selv, at der er nok reklamer på blogs(inkl vores egen), så de der bannere er, for mit vedkommende, kun irriterende. Det er ikke fordi man tjener kassen på dem alligevel – i hvertfald ikke hvis man blogger på vores niveau. Det er måske max 1000 kroner om måneden.

2. Affiliatelinks

Affiliate er når du læser på (oftest) modeblogs, og de linker til et stykke tøj, som vedkommende viser frem. Du hoppe ind på linket og shopper ting på webshoppen. Fordi computere i dag er så hjernedød kloge, så smider den lige de der lækre småkager(cookies, bevares) rundt omkring dit lille online system og på den måde fortæller computeren til systemet, at du har shoppet det fordi du fik et link fra modebloggerne. Så får modebloggeren måske 5% af salget i egen lomme. Procentsatsen varierer altid, men er altså noget de forskellige blogger-netværk eller bloggere aftaler med de forsskellige webshops. Hos os finder du den her form for reklame, da det bare ikke giver mening for os. (80% af mit tøj er genbrug, og desværre er det liiiiidt bøvlet at lave affiliatelinks til genbrugsbutikkerne)

3. Kampagner

Dem kender i med garanti til! Det er eksploderet med de her kampagner siden vi startede for 3 år siden. Nu er de over alt, og måske er jeg i virkeligheden også bare arbejdsskadet. Jeg ser det i hvertfald overalt. Igen – også ved mig selv! Antallet af kampagner for vores vedkommende, er steget vildt efter vi har skiftet til BuzzaNova. Her har vi nemlig en Agent-kontrakt og det betyder at vi har en agent til at hjælpe os med at forhandle aftaler, hjælp os med at prissætte os og lave alt rapportering efterfølgende.

Ganske enkelt er en kampagne i virkeligheden bare når en virksomhed gerne vil have en til at reklamere for noget. Det kan være en enkelt gang eller det kan være noget man aftaler løber over dage, uger eller måneder. Vi alle mulig slags kampagner. Og nogle kampagner kombineres også med workshops, foredrag eller andre fysisk-krævende ting.

Vores yndlingskampagner, er når det ikke er materialle ting. Vi har en upcomming kampagne med Rebild Porten (som er turistbureauet i vores by) og sammen med dem skal vi ud og prøve alle legepladserne, på kanotur og meget mere. Det får vi løn for og omvendt får Rebild Porten brugbart indhold (blogindlæg/instapost/artikler) til annoncering og for at få endnu flere ud og bruge naturen. Det er et drømme-samarbejde! Der er også mere simple samarbejder, hvor man eksempelvis skal teste, vise og reklamere  for et produkt. Det var lige “kort” om hvordan en blogger/instagrammer/influent kan tjene penge.  

Men det altså er ikke “bare”! Det er et rigtigt arbejde.

Jeg bliver så irriteret på folk der negligere arbejdet på de sociale medier. Det er ikke “bare”en 15 sekunders video på instagram. Det kræver faktisk reelt arbejde. Det kræver enormt meget tid og respondance mellem virksomhederne/kunden før man til sidst står med en færdig aftale. Og når aftalen så er der, så har man fastlagte udgivelsesdatoer og mange af gangene skal alt også godkendes. Vi får tilsendt et brief, som er gennemarbejdet og heri står der budskaber, målgrupper og fokusområder. Man skal leve op til alle forventningerne, og vi bruger virkelig meget tid på at gennemtænke, optage og klippe materialet. For os er det vildt vigtigt at vi ikke bare reklamerer for et eller andet random. Vi tænker altid “giver det her mening for os” og “ville vi selv købe det her”. Og så researcher vi altid tingene grundigt. Det har vi lært er vigtigt! Man får nemlig også brændt nallerene engang i mellem; vi har en enkelt gang reklameret for noget, uden at have undersøgt det ordentligt. Og det gav hug! Så blev vi klogere!

Jeg har faktisk lige læst Line Hoffmeyers blogindlæg om bloggershaming, og jeg er enig i det hele. Det er så frygteligt irriterende gang på gang at blive mødt af fordomme og fordømmelse, når man nævner sit arbejde. Jeg var fornyeligt ved frisøren, som sagde “nå du er sådan en” og hun troede næsten ikke på, at vi kunne have det som et arbejde. Følte det så nedværdigende. Det er som folk ikke kan acceptere at det faktisk er et job, som ligesom alt muligt andet kræver tid og overskud. Det er et fedt job, det kan vi blive enige om, men det er altså stadig noget, som jeg selv synes er træls, bliver talt ned om. Altså, vi betaler lige så mange procenter af både gaver, løn og honorarer til skattekassen som alle andre. Og ser man timemæssigt hvor meget tid det tager sammenlagt, så tror jeg mange vil blive overrasket.

Husk skatten, Lise og Michael!

Ja, som nævnt lige før, så betaler vi skat. Det er ikke bare gaver du helt gratis, får smidt i hovedet hele tiden. Jeg siger tit nej tak til at få tilsendt alverdens ting. For jeg skal betale skat af det! Det vil sige at jeg i virkeligheden bare får “gaven” til halv pris. Det kan ske en gang i mellem, hvis det er noget jeg gerne vil købe alligevel, men for os er det vigtigt at vores samarbejdspartnere respekterer og forstår, at vi ikke reklamerer gratis. Det vil ikke kunne løbe rundt for os så. Med alt det arbejde der ligger i det – og den viden, at vi skal betale halvdelen af skat, tja, så ville det faktisk bedre kunne svare sig selv at købe produktet – uden nogle forventninger fra virksomheden.

Næste gang du tænker “bloggere får bare i hovede og røv”, så ja, du har ret! Men så er den blogger ikke rigtig klog og ikke har sagt fra overfor virksomhederne. Vi er faktisk også nogle der siger nej tak til at få i hoved og røv, og kun vælger det, der giver mening både ifht økonomien og ifht. social bæredygtighed. Jeg vil så vidt muligt gerne forblive der, hvor vi kun vælger at reklamere for ting, vi har behov for OG får løn for. At der så kommer et par svipser et par gange, det er jeg dælme ked af: men jeg prøver virkelig at tænke over det for ikke at være med til at skabe unødigt masseforbrug. MEN, som Line skriver, så vil jeg da heller ikke holde mig tilbage i at bruge vores socialemedier til at score sig nogle NICE aftaler engang i mellem. Altså: Hvorfor skulle vi ikke benytte os af det?

Vi arbejder ikke fuld tid på de sociale medier. Det ville for mig blive for ensformigt og måske til tider kedeligt. Jeg har brug for også at komme ud på den anden side af skærmene, være kreative og udføre en anden type arbejde. Derfor kombinerer vi det med gamle genbrugsfund, stoleflet, kreative workshops og DIY-sager. Men ja, jeg tror at de sociale medier er måske lidt over 50% af vores indtjening. Jeg elsker at skrive med jer hver eneste dag – og det er så fedt at I altid er så søde og kigger med herinde. Det giver os lyst til at fortsætte!

Håber du blev lidt klogere på tilværelsen som ægte blogger. Er der noget du er overrasket over ved at læse med her? Har du andre spørgsmål? 

Kh. Lise

Lises verden

Jeg har fundet Aksel // Om at være noget for andre

 Jeg har talt med Aksel! En søgning i sidste uge tog fart. Jeg fik fat i alverdens folk der kan til Aksels eksistens – selvfølgelig også nogle blindspor.

Til dem, som ikke har fulgt med, så indledte jeg i sidste uge søgningen efter vores buschauffør Axel, som kørte vores skolebus og havde en kæmpe stor betydning for rigtig mange busbørn. Han var ganske særlig. Læs bare nogle af eksemplerne på hans gavmildhed her.

Fredag aften fik jeg en besked fra en Aksels bekendte og lever stadig og har det godt!  Og her til formiddag fik jeg et opkald: “Hej Lise. Det er Aksel”. Så fløj min puls ellers over de 120. Aksel og jeg sludrede i 20 minutter og det var sørme bare hyggeligt! Vi fik vendt lidt gode minder og jeg fik ham takket for en virkelig fin indvirkning på rigtig mange.

Aksel bliver 70 år i år, han elsker at fiske med sin kammerat og han var desværre ikke klar på at tage med mig forbi Go Morgen Danmark og fortælle den fine historie(det var planen). Det respekterer jeg fuldt ud og jeg er i virkeligheden bare virkelig glad for at jeg nåede at tanke ham for en vanvittig god og empatisk væremåde dengang.

Jeg har modtager flere beskeder fra andre, der kendte Aksel. Der er bla. en, der fået skrevet i sin venindebog af ham. Hvor hyggeligt er det ikke lige? Han var virkelig en mega god buschauffør! Jeg har en åbent invitation til at besøge ham, og tror jeg vil banke på hans dør og drikke en bajer med ham en dag snart!

Foto: Flemming Jeppesen

At have en betydning for andre

Jeg synes det er tankevækkende at der bliver skruet mere og mere ned på normeringerne i vores børnehaver og vuggestue og hvor stresset vores sygeplejersker, lærere og læger – og for den sags skyld måske i virkeligheden også buschauffør er.  For jeg ved jeg har en kæmpe betydning at vi må omgås glade, positive og empatiske mennesker i vores dagligdag.

Jeg håber for alt i verden, at alæe mennesker vil tænke lidt over, hvor meget et smil, en kompliment, eller noget så simpelt som et “godmorgen” til den fremmede man går forbi, kan gøre for humøret hos andre. Ja – og hvordan man kan interagere i relationer og på den måde gøre en forskel!  Selv det mindste kan gøre en forskel.

Engang i mellem kan man godt blive det lidt skævt til, når man eksempelvis med bedste mening, tilbyder en at hjælpe med at pakke varer i Fakta, fordi vedkommendes baby græder(taler af erfaring), men omvendt tror jeg på st den smule empati alligevel kan give noget til andre.

Vi skal være noget for hinanden, og det er kæmpe inspirerende at tænkte tilbage på de mennesker, der ude i det virkelig liv, har gjort en forskel for en. Tandlægen, buschaufføren, læreren, kassemedarbejderen. You name it.

Be the Best you ❤️

// Lise

Lises verden Michaels verden Rejser

Får vi gang i bussen denne gang? // Busbyggerne – Episode 3

Så for søren. Det går fremad med bussen! I sidste uge fik vi startet på lidt renovering indendøre og i dette afsnit får vi (forhåbentligt) bussen synet. Hvis du ikke har set de forrige afsnit, så tjek afsnit 1 her og afsnit 2 her.

Lad os også lige svare på et par spørgsmål

I er ret mange der spørger ind til vores kære bus, og jeg vil gerne lige lave lidt fælles svar her:

1. Hvilken model er det?

Vores super-bus er en VW t3’er fra 1984. Det er modellen efter det legendariske “rugbrød“. Den er udstyret med et WESTFALIA køkken og pop-up-tag. Især pop-up taget er vi vilde med! Det gør lige at du får stå højde og så har man ekstra soveplads! Helt perfekt, hvis man campere ud til vandet eller andet naturlandskab – så har man det vildeste udsyn!

2. Hvor har i fået fingrene i sådan en lækker sag?

Jo, vi har købt bussen på auktion, hvor vi virkelig skambød. Vi havde på daværende tidspunkt ikke de helt store ambitioner om at skulle have én, men Michael byder på så mange skøre ting. Tror i virkeligheden han var på udkig efter en trailer, fordi vi manglede en til at levere møbler i. Da han så faldt over den her van, så opstod drømmen på et splitsekund. Vi har jo i forvejen en veteranbil, Ruth, som vi har lavet et telt til og sovet en del i, men tanken om sådan en hel bus, var altså alligevel ikke til at stå for!

3. Hvad koster sådan en?

Jeg vil tro at en T3’er i nogenlunde stand i hvertfald koster omkring 100.000. Hvis du er villig til at købe en med en kaput-moter og måske uden inventar, så kan du nok sagtens finde en til det halve. Det kræver du er aktiv på de forskellige facebookgrupper(Tjek evt. T3nettet.dk) og salgsider, og der holder øje, hvis der er nogen der sælger.

4. Hvilken model vil I anbefale?

Vi er uden at lyve rigtig glade for vores model. Det er en veteranbil, hvilket betyder at det er billigt for at få have den kørende. Afgifterne er bund og vi kan på den måde have råd til at have den på plader. Hvis du vælger en nyere model (T4 eller lignede), så får du mere komfort og sikkerhed, men det koster meget mere! Så ja, det er en smagssag! Vi elsker at den brummer lidt for meget og har det der retro look. Og så spiser vi til gengæld ikke særlig meget kød for at godtgøre den smule mere CO2 udledning 😉

5. Skal I ud og køre i år?

Tja, I kan jo følge med i næste afsnit for at se om bilen egentligt kører? Og om vi har nogle planer i den, det må vi lige tage, når der er vished ifht. bussens eksistens.

 

Håber I nyder at følge med! Vi elsker at dele. Har du et spørgsmål eller bare noget på hjertet, så skriv endelig i kommentarfeltet <3

// Lise og Michael