Lises verden Arkiv – Side 2 af 23 – Lise og Michael
Browsing Category

Lises verden

Lises verden

Jeg skal på turné!! // Danmark For Målene

Så for Søren, nu skal jeg fortælle jer noget, jeg har glædet mig til! Jeg skal nemlig på intet mindre end en danmarks turné! Jeg er så vanvittig stolt af det og nu skal I høre hvorfor:

En vanvittig samarbejdspartner..

Okay, jeg har garanteret glædet jer med mange samarbejder i mine år som ægte influent, men det her må være et af dem, jeg er allermest stolt af. Jeg blev nemlig kontaktet af en virksomhed, som laver en kampagne for intet mindre end FN. Ikke sådan en kampagne, som jeg plejer – over det store internet, nej et samarbejde ude i den virkelige verden.

Jeg skal i løbet af maj og juni nemlig besøge…. Hold fast…. HELE 48 byer rundt i landet, hvor jeg skal holde et oplæg om genbrug i alle livets facetter. FN har nemlig 19 verdensmål og de har en mission om at få gjort det til hverdagsmål i stedet. Det vil jeg gerne hjælpe med! For et af deres verdensmål er GEBNRUG og CIRUKULÆR ØKONOMI, og her kommer jeg ind i billedet.

Hvor kan du se mit oplæg og hvornår?

Jo, sagen er den, at jeg bliver udstyret med min helt egen tourbus og manager. (Hold lige en pause her: HVOR SEJT ER DET IKKE LIGE? JEG ER JO EN ROCKSTJERNE!) Nå, nu mere professionel igen. Min tourbus, manager og jeg kører hver fredag og lørdag i maj og juni rundt til forskellige byer, hvor der er stillet markeder op – og her skal jeg så lyn-performe så alle jer derude, kan blive inspireret til at vælge genbrugsløsninger – både ifht designermøbler, DIY-projekter, børne-grej, mode og tøj. Jeg har mine bedste tips og tricks med og er klar til at give jer al den inspiration, jeg kan. Det bliver kanon!

Hermed kommer lige en liste over de steder, du kan se mig, så tag et kig på den og se om du kan finde en by i nærheden af dig! Det er gratis og det er fedt. Der kommer også andre spændende indslag og stande at kigge på, så du kan godt forberede dig på gode inputs! Jeg skal nok komme med konkret info om hvor og hvornår, så snart jeg ved det. Men helt ærligt – hvor sejt er det ikke lige? Møs Lise

Lises verden Michaels verden

Sådan har vi det tre år efter Nybyggerne // Hvad laver Lise og Michael?

Hvor er vi nu? Hvad laver vi? Hvad er der sket siden Nybyggerfinalen for 3 år siden?

Hvis du lige er landet på min profil eller bare gerne vil have en update, så kommer der her en lille smule opdatering siden vi for tre år siden stod i Nybyggerfinalen og vandt huset i Farum.

Jo, ser du. Der er sket så vanvittigt meget! Der var knap nok gået to uger efter finalen, så stod jeg med en positiv graviditetstest i hånden og så var vi både huseejere og kommende forældre. Vi havde forsøgt os i et halvt års tid, men eftersom presset under Nybyggerne var så stort, så skete det først da der kom ro på. Det var dejligt, men også en smuuuule upraktisk midt i flytning og det hele. Du kan læse nogle svar på spørgsmål fra dengang, i det her gamle indlæg. Der var mange følelser i klemme, eksempelvis har Michael skrevet lidt om at det ikke bare var lutter lagkage eller du kan læse om følelsen af at være blevet husejere på et splitsekund her.

Nå, men vi flyttede ind i maj måned og faldt ret hurtigt til pga super søde dejlige naboer og min søster, som også bor på Sjælland. Der skete så mange fantastiske ting i det hus. Vi blev gift, fik Villy, utallige gode minder og familiesammenkomster. Vi følte os virkelig hjemme.

Da vi vandt Nybyggerne, stod vi pludseligt med en lejlighed der var fuldt møbleret og et helt hus, der også boomede med møbler. Det betød at vi skulle sælge lidt ud. Efterspørgslen var enorm – helt vildt mange ville købe vores retro-fund. Det gav os springbrættet til at få lavet en salgsside på instagram og oprette et CVR-nummer. Ja, og så kontakte DBA os, fordi de skulle starte et nyt koncept, hvor der skulle produceres en masse DIY-guides. Se alle vores guides her. Det takkede vi ja til – og oven i det kom bloggen også til verden. Pludseligt fik vi knækket koden til det job, vi nu har kørt med i 3 år.

 Så hvad laver vi i dag?

Efter 2,5 år i Farum, fik vi hjemve. Det var egentligt et tilfælde at vi faldt over vores byggegrund(læs det eventyr her) og det er så derfor til vi solgte Nybyggerhuset. Lige nu er vi i fuld sving med at udleve en kæmpe drøm – vi bygger vores eget hus helt fra grunden og bestemmer selv hvor det skal ligge. 4 km fra mine forældre og 10 km fra Michaels forældre. Vi savner vores gamle naboer og min søster på sjælland, men tror på mere ro i sjælen ved at bo der, hvor vi har bestemt.

Nybyggerne var det bedste for os, nogensiden. Vi er vokset flere kilometer personligheds – og forholdsmæssigt. Så godt til os. Dertil har vi også lært at vi skal være glade og lave noget, der giver mening for os. Det vigtigste i verden er for os er familie – og det at have det godt. Så det kæmper vi for <3 Kliché, but people: It works!

Det lever vi af

Der skal brød på bordet og penge på kontoen hver måned, – også selvom man har vundet et hus. Det får vi ved hele tiden at finde på nye spændende projekter. i 2017 lavede vi endnu et TV-program “Nybyggerne Rykker Ud”. Det kan du se på Tv2 Play. I 2018 skrev vi en børne-bygge-bogen “Børnebyggerne” og i 2019 har vi vildt mange kreative events, foredrag og bygger et hus – som også bliver til et TV-program. Som supplering til alt det, så renoverer, restaurere og opkøber Michael designklassikere, vi går på genbrugsjagt, hjælper med indretningsopgaver og blogger løs her på bloggen. Det handler om at være kreativ og hele tiden iværksætte nye projekter: det kræver mod og anstrengelse. Vi er stadig i en læringsproces ifht at kende vores grænser og undgå stress, men vi elsker vores arbejde på både godt og ondt.

Jeg håber det gav et lille indblik I hvad vi laver – og hvad der er sket med os siden Nybyggerne 2016. Vi elsker at du vil følge med og glæder os til at dele endnu flere spændende projekter med jer, så vi kan holde gang i maskineriet, så længe vi har lyst!

// Lise og Michael

Lises verden Livsstil Michaels verden Rejser

Busbyggerne… Episode 2! // Lise og Michael

ENDELIG ER BUSBYGGERNE TILBAGE! Vi har glædet os sådan til at have tid kalenderen til at kigge alle de nu gamle klip igennem og stykke fine videoer sammen til jer. Det har vi haft i denne uge, og det er blevet til 3 nye afsnit af Busbyggerne, som vil komme de næste torsdage.

Det er så skønt at drømme sig tilbage til sol og sommer – også selvom hele busdrømmen endte med at blive meget mere tidskrævende og følelsesladet, end vi først havde regnet med. Kig med her i afsnit nummer to her og følg med i vores lille van-life serie, som både rummer de gode og dårlige sider af livet. Hvis du ikke har set første afsnit, kan du se det her.

Bus-kram fra os!

 

DIY Lises verden

Kære Dagbog // 26. April 2012

Hej med dig. Nutids-Lise her. Jeg har endnu et tilbageblik klar til jer. Hvis du ikke har læst mine andre dagbogs-indblik, kan du finde dem alle sammen her. Det er sådan, at jeg har skrevet små blog-lignende opdateringer siden jeg gik i 8. klasse. Først på mediet “Skum” og da det lukkede, fik jeg en blogspot blog. Heldigvis er alt gemt på en privat blog, og der er masser sjove ting, at læse gennem. Denne gang skal i med til året 2012. Før Michael og jeg flyttede hjemmefra. Vi boede sammen i et halvt års tid hos vores forældre, indtil vi endelig flyttede i lejlighed. Det er faktisk lidt sjovt med de billeder her, for det er på selv samme værelse, at Michael, Villy og jeg bor på pt. Bare en hel anden tid – 7 år senere. Nå, nutids-Lise smutter igen! God fornøjelse.

26. April 2012 10:26


Jeg blev i går udskrevet fra sygehuset, efter at have ligget der i 2 dage… Utrolig hvordan 2 dage kan føles som flere uger, når man bare ligger og venter. Ja og pendler fra hospital til hospital og fra scanning til scanning og undersøgelse til undersøgelse. Så mange indtryk på så kort tid. Nå, nu er jeg hjemme – endelig og har startet dagen med film og hygge med min søde kæreste, som er syg. Det er så hyggeligt med en rigtig hjemme dag! Efter som vi har indset der går et stykke tid før vi finder lejlighed, har vi pakket alle hans ting, og nu har vi bosted hos mine forældre. Mega hygge. Efter et par timer under dynen, fik vi lyst til at gøre noget spontant og eftersom vi begge er syge, valgte vi at finde på noget indendørs. Her er hvad, der kom ud af det:

Meget frisk, ja. Uden makeup og bh, meget tiltrækkende!
Lises verden

Kære Dagbog // Marts 2014

Det her blogindlæg er skrevet i Marts 2014, altså for 5 år siden. Da havde vi 3 års ag og jeg har dengang faktisk kun tilknyttet ganske få ord til selve indlægget, men bare plottet lidt billeder ind – som jo i virkeligheden siger ret meget. Synes det er ret sødt. Derfor tænker jeg lige den får en tur møllen herinde.

 

Kære dagbog – 5. Marts 2014

2011
2011
2011
2011
2012
2012
2012
2012
2012
2012
2013
2013
2013/14
2013/14
2014

Jeg elsker dig Michael!

Lises verden

Om at være en der tør involvere sig! // Når nok er nok!

Hej med jer. Har I haft en god weekend? Det håber jeg.

Jeg har noget på hjertet, som jeg ikke vil brænde inde med. I weekenden var vi jo som bekendt i Gedser, for at hjælpe Natascha med at få indrettet sig ordentligt i hendes lille byhus. Til dem, der ikke kender Natascha, kan jeg fortælle at hun måske ikke er klassens mest populære pige på instagram. Grunden hertil, synes jeg ikke, jeg vil til at gå ind på – for det er sagen fuldstændig ligegyldig. Jeg synes bare det er så forfærdeligt, usympatisk og utroligt at følge med på alle de nedladende og fordømmende kommentarer på hendes instagram, og sådan noget vil jeg ærlig talt ikke finde mig i. Det er ikke i orden! Og det er da så åbentlyst at det ikke er i orden! Helt ærligt, der skal virkelig meget til, at man i den virkelige verden går ind og blander sig og kommenterer unødigt på andre fremmede menneskers liv. Eller kendte personers liv, for den sags skyld. Hvis jeg eksempelvis mødte en person i et tog eller på biblioteket, som gjorde noget, jeg måske ikke var enig i, så ville jeg ALDRIG blande mig i sådan en grad, som jeg oplever folk gør hos hende.

Nå, men når det så er sagt, så vil jeg gerne kommentere lidt på et par henvendelser eller fire, der er droppet ind i min indbakke. Det er henvendelser, som er skrevet i et respektfuldt og ordentligt toneleje, men det er stadig beskeder, som jeg føler at jeg vil svare på. Det vil jeg gøre med dette blogindlæg.

Eksempelvis skrev en pige til mig, at de havde været en gruppe af veninder, der i weekenden havde undret sig over, hvorfor jeg(vi=Amalie, Sofie og jeg) lige netop havde valgt at hjælpe Natascha. De mente ikke hun var det bedste forbillede og forstod ærlig talt ikke, hvorfor jeg ville lade min virksomhed være en del af det. Og dertil også få noget af den dårlige stemning reflekteret tilbage på mig. Ja, det var faktisk skrevet på en ordentligt måde, ifht. nogle af de meget mere voldsomme beskeder, jeg har modtaget i den her forbindelse.

Men venner.. Lad mig forklare jer en ting, uden at komme til at sætte mig selv mega meget op på en pedistal og gøre mig bedre end alle andre.

Jeg har altid haft det i mig. Det der “ansvars-gen”. Det der med ikke bare at lade stå til. I de større klasser, fik jeg bekendskab til en person på min egen alder, som havde det vildt svært. Personen blev mobbet og havde selvmordstanker. Vi begyndte at hænge ud og jeg følte et stort ansvar for at få løftet personen op. Så stort, at jeg fik personen overtalt til at skifte skole og starte i min klasse. Dagen inden hØn skulle starte, rakte jeg fingeren op i vejret og sagde til mine klassekamerater og venner: “Der starter jo en ny i klassen. HØn har virkelig haft det skidt og været på grænsen til selvmordstanker. Det kan godt være hØn er anderledes, men I SKAL være søde mod hende/ham”. Når jeg tænker tilbage på det nu, er jeg fandeme stolt af at jeg gjorde det. Og jeg forstår virkelig ikke hvor det mod kom fra. Jeg var egentligt en stille og genert pige, men jeg gjorde det! Og det fik en kæmpe betydning. HØn blev ikke mobbet. Godt nok var hØn ikke en af de populære, man hØn fik lov til at være der. Jeg tog en chance – for mine klassekamerater kunne lige så godt have grint af mig, men de respekterede mig! Senere blev jeg udvalgt til at være en del af et socialt tiltag i kommunen, “ung til ting”, hvor vi blev undervist af en psykolog til at tage ud og tale med unge om deres problemer. Og det gav mig dengang endnu mere gå-på-mod til at gøre en forskel for andre.

Og den parallel  vil jeg trække her. Jeg vil ikke lade som ingenting og holde mig udenfor, i frygt for, hvad andre må tænke. Hvis jeg føler jeg kan gøre en forskel, så gør jeg det! Og kan jeg oven i købet inspirere andre til at droppe frygten for at blande sig i ting, hvor ens grænser åbenlyst bliver brudt, så gør jeg det! Vi ser alle sammen de hadefulde beskeder og har et ansvar – og jeg ved også en masse af jer synes det er så forkert. Vores personlige holdning til personen er i og for sig fuldstændig ligegyldig – alle folk skal behandles med respekt og ligeværdighed. Og jeg håber virkelig at folk kan lære at tænke “siger jeg det her fordi det hjælper eller jeg siger jeg det for at påpege en fejl/mangel” og “ville jeg sige det her til en fremmede”. Tænk nu over det for søren!

Jeg fik også et par beskeder fra folk, der mente det var ren promovering. Og dertil vil jeg sige: der finder 117 nemme måder at promovere mig selv på og det her var ikke en af dem. Sofie, Amalie og jeg tilbød vores hjælp frivilligt, da Natascha har spurgt mig lidt til råds. Jeg tænkte det ville være mega givende og hyggeligt at bruge to dage af mit liv på give noget til en anden. Al den glæde jeg fik igen, var nok betaling for mig. Hvad det kan have af konsekvenser for min følgerskare og virksomhed, er jeg fløjtende ligeglade med – for jeg ved hvad der har værdi. Og jeg hviler så meget mig selv, at al den hate, ikke rammer mig mere end det gør mig irriteret. <3

Og så high five til alle mine yndlings følgere, der forstår mig og kan sætte sig ind i, at det her ikke bare er et spil om at få promovering og omtale – men at der ligger så meget mere i det! Jeg har en stemme, og den vil jeg bruge. Du har en stemme – og den skal du bruge! Til noget godt, vel at mærke. Altid! Og kæmpe skud ud til Amalie og Sofie for at støtte op om projektet. Det var så hyggeligt!

Kan du følge mine tanker? Har dine forestillinger ændret sig efter det her? // Kh .Lise

 

Ps: alt personligt hate og fordømmelse vil blive fjernet. Det tolererer jeg ikke på mine kanaler!

Lises verden

Myten om byggesagkyndige og farlige K’3ere

Indeholder reklame

Hold nu maule, det handler meget om tekniske byggetermer for tiden. Faktisk meget mere, end jeg lige giver udtryk for her. Har lært så vanvittigt meget på kort tid. Det er faktisk nogenlunde sammenligningent med dengang vi fandt Nybyggerhuset og skulle til at lære alt om at være husejere. Det kom bare på et splitsekund: huslån, ejendomsskatter, rottebekæmpelse, forskellige paragraffer, livsforsikringer, testamenter, regler og love. Det gik BOM-stærkt, og ligeså snart man har lært det, så sidder al viden fast i ens hjerneskal, som er det helt almindeligt, man ved det. Lidt som når man lærer at cykel – det er ret svært at un-lære det igen. Og heldigt for det, for føler mig som den klogeste og mest nørdede 24-årige. Lige en lille anekdote, som jeg kan lide at blære mig med: for nyligt var vi til byggemøde, og der var en problemstilling omkring noget isolering, og i et forum med entreprenør, fabrikant og byggesagkyndig var det MIT forslag der blev valgt. Shit jeg var stolt!

Nå, men jeg vil gerne fortælle jer mere om vores erfaring med byggesagkyndige. Jeg ved at der er så enormt mange, der får helt ondt i kroppen bare ved tanken. Og ærligt, vi havde på sammen måde, da vi skulle sælge huset og en byggesagkyndig skulle vurdere det. Vi tænkte der ville komme en tør kiks med al for lidt humor ud. Vi havde fået et råd om ikke at byde vedkommende på kaffe, da de helst bare gerne ville passe sig selv(tosset råd, i øvrigt!). Vi var så nervøse! Men da vi mødte den kære mand, var han så flink! Vi havde virkelig god dialog og vi gik fra “eksamens-angst” til en helt okay mavefornemmelse.

Ved et tilfælde kom vi i dialog med EBAS gennem vores bank, og jeg kan kun sige godt om dem. Vi var ret usikre på hvordan det stod til med det lille Nybyggerhus, så vi besluttede os ret tidligt for at bestille et før-syn inden tilstandsrapporten endeligt udarbejdes.

Og hvordan gik før-synet så?

I samarbejde med EBAS byggesagkyndige gennemgik i hele huset og fik forklaret de forskellige problematikker, der nok ville give mening at få fixet inden salg. Den byggesagkyndige startede med at gennemgåhuset og herefter satte vi os og drak kaffe og gennemgik alle tingene. Vi fik også gode tips til hvordan vi bedst muligt kunne få udbredt tingene. Vi endte med at have enkelte k3’er, et par k2’ere og en del K1.ere. Lige så snart man hører noget med K i den sammenhæng, får man ondt i kroppen og pengepungen. Men hvad betyder det egentligt? Det var vi selv i tvivl. Den byggesagkyndige var god til at få det forklaret til os. Faktisk var det ikke en dyr erfærre for at få udbedret tingene og jeg tror de fleste k1’ere forblev på listen, da det var simple byggetekniske småfejl, som man ikke kunne gøre noget ved – og som heller ikke ville have en betydning for salg. De store ting fik vi fikset gennem vores 5-års forsikring i huset og enkelte ting, fiksede vi selv.

Al den frygt vi havde for at en byggesagkyndig skulle komme og vurdere vores hus var total unødvendig. Her opdagede vi at dialogen var så brugbar, og en byggesagkyndigs faglighed gør alting mere overskueligt og trygt, når man skal gennemgå ens hjems tilstand og K’ernes betydning, når man skal sælge.

Ja… Og som i ved, fik vi solgt huset på unger 3 uger, så det var jo ganske godt det hele! Vi var meget glade for behandlingen, vi fik.

En portal hvor du kan få masser vejledning og gode tips/tricks, siger du?

Ja, for EBAS, som bl.a. tilbyder byggesagkyndige, er også en del af EnergiVenlig.dk, hvor du kan hente en masse information og guidelines når du enten skal bygge, sælge eller bare forbedre forholdene i hjemmet. Du kan få tips til bedre varmeregning, elregning, til at gøre dit hus sundere og om grønne el -og klimatendenser. Vi vil bare lige tippe alle husejere – og kommende, om at søge derind og få lidt mere viden. Det er sådan set en vidensbank, og jeg tror der nok skal komme endnu mere ind løbende. Det er ret fedt at få samlet tingene et sted. 🙂

Hvad er jeres erfaringer med byggesagkyndige? Har I også haft en kæmpe angst for dem, uden grund? // Lise og Michael

Lises verden

Valentinskærlighed til mine Y-profiler // Og hvordan IG påføre influenter smerte!

Okay.. Lad os snakke om noget, som garanteret alle dem, der ikke har en stor instagram er fuldstændige ligeglade med. INSTAGRAMS SLETNING AF SPØRGELSES-PROFILER. Okay, det bliver ganske kort. I promise, for ærligt – det er jo mega ligegyldigt og mega pisseirriterende på samme tid. Jeg tænker også alle snakker om det og man begynder at tænke “STOP!”

Men helt ærligt, tænk lige engang på alle dem, der har smidt penge efter købte følgere. Det må jo være crazy-træls, at de lige bliver fjernet med et klik igen. Jeg kan da godt forstå det er supernederen. Det er måske lidt lige som at købe en varer, der ender med at blive kaldt tilbage. Bortset fra du her ikke får dine penge retur.

Nå, men når det så er sagt, så mistede jeg altså også lidt. Omkring 1200 følgere, der primært kom fra Arabien. De hed typisk navne som Ali321 eller ZigMan387 og de havde som regel mellem 0 og 0 billeder på deres profiler og fulgte i snit 1-2000 mere end der fulgte dem. Jeg tænker – hvordan søren er de personer blevet pillet fra? Inaktivitet på min profil eller har Instagram sådan et team der sidder non-stop og søger fake-profiler? Ja, min hjerne vil nok sige til mig at det er noget der sker helt automatisk og teknisk, men min fantasi elsker at løbe løbsk. Jeg ser en slags taskforce enhed, der har gul briller og kedeldragte på.   Et ægte insta-police. Nå, det er måske bare mig.

Hvad hvis Ali321 virkelig nød og følge med på min lille danske instagram med 90% kvindlige danske følgere? Er det så en slags diskrimination? Eller er det bare okay? Hvad der er endnu mere mærkeligt, er at jeg i nat pludseligt har 1200 nye følger igen. Det er skisma skørt! OG jeg ved jeg ikke er den eneste der synes det er irri. Men sådan en stor sorg, må os influenter bare finde os i at blive påført. Det er på højde med MeToo… Er der en fagforening for influenter, jeg kan kontakte? Selvom alle ved at følgere = niceness og popularitet, så må jeg bare finde mig i at Instagram ikke altid vil mig godt.

Nå, nu vil jeg altså ikke tale mere om det pjat. I stedet vil jeg sprede lidt kærlighed til nogle, jeg nyder at følge. Det er vel Valentines Day, for søren! Jeg følger omkring 1000 og der er altså ikke særlig mange af dem, der har købt likes af mig. Det er interessebaseret, det meste. Bevares, der er selvfølgelig nogle jeg kun følger, fordi jeg ikke kunne lade være med at deltage i en eller anden tosset konkurrence!

Hvis I ikke lige føler for at kigge alle mine 1000 fulgte igennem, så kommer der lige her 9-10 kærlige kys i retningen af seje profiler! Dem vil jeg dele med jer.

 

Kærlighed til ægte instagramprofiler UDEN betaling!

_FrenchFeeling_‘s er den første i rækken. Det er sødeste FrkBjerke der har startet en ny profil, hvor man kan komme med på rejsen fra det hyggelige Jylland til det charmerende FRANKRIG! De er nemlig en familie på 5 der rykker alle rødder op for at flytte ind i det fineste hus. Det burde i følge med i! Her sker der det magiske, jeg elsker når man er på IG – man bliver taget ind i et personligt space – på begge profiler!

Nummer to der fortjener lidt valentines love er Ditteblog. Hun er en af ikke særlig mange bloggere, jeg i virkeligheden følger med hos. Det er så hyggeligt – og det bedste er at hun er gravid. Det betyder at der meget snart vil være masser af babyspam, and god knows: det er noget jeg ka’ li!  Hvis du er til en virkelig sød personlighed, blog og fin indretning, så kan jeg klart anbefale at tune ind på Dittes IG og følge med!

Så går vi videre til Camilla og Johanne der sammen har startet Kvindekollektivet på IG. Ved faktisk ikke hvordan jeg fandt ind på profilen. Der var ikke særlig mange følgere dengang, men profilen har faktisk rundet 1000. Jeg spår og håber de må vokse, for de giver noget rigtig fint, råt for usødet til instagrams polerede sider. Endda på sådan en cool og laid back måde. I sidste uge havde de eksempelvis en LIVE hvor de snakkede om et med at gå i swingerclub. Så sejt at høre om forskellige livsstile og åbenhed omkring de her ting. Derfor følger jeg med! Det er åbent, ærligt og så kommer der lidt anderledes temaer op i ny og næ.

Så er det SabinaKjemptrup‘s tur til en kæmpe krammer i min virtuelle verden. Har været så heldig at give hende en krammer i virkeligheden også, da hende og resten af familien dukkede op til Børnebygger-Releaseparty. Sabina har to herresøde drenge. Bastian på 4 med krudt i måsen og fighteren Felix på 2 år. Felix er født med hydrocephalus, som giver ham væske på hjernen. Derudover blev den søde lille dreng uheldigvis også ramt af nyresvigt. Felix kæmper en sej kamp, og vi får lov til at komme med bag skærmene på IG. Det er ærligt, barsk – men også bare så dejligt livsbekræftigende!

Så skifter vi boldgade. SimoneJespersen er nemlig en af de absolut sødeste nordjyder, jeg følger på IG! Mine favorit minder fra mine mange timers story-stalking, er når det, en gang i mellem, går galt, og hun eksempelvis spilder mælk ud over hele bordet i jagten efter den perfekte story, eller når alt falder ud af fryseren, i det øjeblik hun skal vise sine nye fine kreationer. Hos Simone kan man blive inspireret til at fravælge kødet engang i mellem. Hun er nemlig veganer og kommer med lækkert mad-inspiration kombineret med en sød personlighed! Valentine-køz herfra!

Så kommer vi til to-på-en-gang. Smart ikke? To tossede kage-tøzer. Dejlige og søde. På hver der jyske og københavnske måde. Kan lide begge dele! I ved hvem der er, ikke? Ditte Julie og Liv Martine. Vupti! Følg dem, for jeg synes de er så skide dygtige at jeg nogle gange misunder dem! Men jeg misunder dem ikke mere end jeg synes om dem! Og det er meget, bare roligt. Altså at jeg synes om dem! Både hver for sig og i en cocktail blandet med lidt for meget vin.

Og nu vi alligevel taler om vin. Nutidensmor ved jeg elsker vin – gør de fleste nutidige mødre ikke det? Er det i virkeligheden ikke bare en must til forældre generelt? Og hvis man så ikke er til vin, ja så erstatter man det vel bare med andet usundt, der kan få ens tanker lidt væk fra familielivet i ny og næ. Nå, men hende her, hun er også en af favoritterne. Hun er sød, pæn, lækker, dejlig, sjov og skøn. Og så er hun også nuttet. Og fjollet. Seriøs til tider, hvilket måske er lidt mere sjældent, men that I like! Hende må i følge, hvis i ikke i forvejen gør det.

NEXT! Hun er en dame – eller pige, måske – fuld af løjer. Det ved jeg, men jeg holder lige kortene lidt tæt på kroppen, for man ved aldrig hvad denne dame gemmer af saftige sager om mig. Men derfor skal hun ikke snydes for lidt Valentine-love. Hun hedder MetteHelena og har generelt god smag. Både når det handler om humor, vin, mænd og indretning. Hun er 100% sjovere i virkeligheden og det siger altså ret meget, taget i betragtning af hvor sjov hun er på IG. Derfor: FØLG OG LIKE AMOK!

Sidst men også bedst! I ved, man skal gemme det bedste til sidst. Det har jeg gjort. Det er nemlig ingen ringere end min egen klon. Næsten. Min søster. SofieVandborg. Gid hun lagde mere op med sig selv, men jeg klager nu ikke. For 80% af de ting hun deler, indeholder mine to nevøer, som jeg forguder og elsker himmelhøjt. De kommer med sjove ankedoter og kærlige børne-finurligheder og jeg er den mest trofaste følger hun har. Klik ind og følg hende på Sofievandborg, for jeg har lovet hende at hun en dag kommer op på 10.000 følgere. Tilgengæld har hun lovet mig at blive bedre til at redigere sine billeder. Haha. Ej, det pjat. Her er altså en jeg elsker i virkeligheden, my one and only SØSTER!

Det var sådan set alt mit valentine-love for i dag. Håber I kunne lide det. Kram fra mig og pas godt på dig selv! // Lise

Lises verden

Kæredagbog 4 // Vi skal flytte hjemmefra!

Hej alle. Hvis I ikke har læst mine tidligere dagbogserindringer, så kan du her finde del 1, 2 og 3. Denne gang er vi tilbage til januar 2012. Vi havde netop fået alt hvad vi ønskede os i julegave, og ja, det taler vidst for sig selv. Haha. Jeg var 17 år gammel og boede hos Michaels forældre, da det for mig gav bedst mening dengang. Vi boede hos hans forældre i et halvt år indtil jeg fyldte 18 og vi flyttede hjemmefra.

Jeg havde set en seddel på gymnasiet, hvor et ældre ægtepar søgte beboere til deres to ledige værelser i deres lejlighed. Vi kontaktede dem og endte me at få Karen og Karsten i 50’erne som roommates. Det var så fedt – og en tryg måde at flytte hjemmefra på. De var ikke hjemme i weekenderne, da de havde et hus på Mors og eftersom vi var de første, der flyttede hjemmefra, så der blev holdt en del abefest i den lejlighed.

Karen og Karsten var de første der introducerede os for teaktræ, da de havde en stor skænk stående i entréen. Nå, lad mig dele mit blogindlæg:


Så er vi ved at være klar til at invitere en hel flok til middag, når vi flytter ind. Vi kan servere hovedret og dessert på vores smukke sorte firkantede tallerkner, vi kan spise hovedret med alt vores fine bestik og dessert med mine nye søde skeer. Vi kan også drikke rødvin fra de rødvinsglas min mor har foræret mig, vand og drinks af de andre glas osv. Der mangler dog gryder og pander, men vi har ildfastefade, så mon ikke det lige går. Glæder mig som et lille barn og tanken om, at vi måske skal i gang med at gøre i stand her i ugen, gør mig hel varm. Vi har kigget på noget fototapet, som vi har forelsket os i (jeg ved ikke om det er mest mig, men jeg er jo også pigen altså..) Det er et verdensatlas, der fylder en hel væg og jeg synes det er sååååååå sejt og så er det endda ikke så dyrt – i kan finde der her. Smid endelig en kommentar om hvad I synes. Kryds jeres fingre for at det kommer til at gå, som det skal! Har ventet i 5 måneder nu, så mon ikke det er på tide, vi får noget held?

Håber I nyder den første dag i vinterferien – hvis I altså er så heldige.

Knus

Lises verden

En rigtig lortemave – part to // Nu med udfordring til mig selv!

Indeholder reklamelink  

Hvis du tænker “part to – hvorfor det?”, så er det fordi jeg før har skrevet om min mave lige her – og faktisk har jeg også på et tidspunkt skrevet om en træls oplevelse i Nicaragua her. en nu skriver jeg lidt igen. I dag er nemlig sådan en dag, hvor jeg skal tvinge mig selv til at komme op og gå lidt. Jeg har mavekramper og ondt, men det er ikke unormalt for mig. Det har jeg haft hele mit liv. Jeg havde virkelig problemer med min mave som barn, og det var dengang et kæmpe tabuemne fordi det handlede om afføring. Vi talte frit om det hjemme, men mine forældre sørgede for det ikke var noget, mine venner skulle opdage. I stedet fik deres forældre det at vide, så de kunne hjælpe mig når det gik galt eller forstod mig når jeg fik ondt i maven. Det var pinligt for mig. I en sen alder havde jeg det, vi kaldte “uheld” og jeg havde altid ekstra underbukser med i skoletasken. Det var rigtig svært for mig, for samtidig med man gerne ville lege, være fri og ligesom de andre, så følte jeg konstant jeg var forkert.

Jeg gik til børnepsykolog, kostvejleder, læge og mere til, for at vi kunne lære at forstå min krop. Det hjalp aldrig – og til trods forskellige lønningsskemaer når jeg havde haft en dag uden uheld, så blev jeg gang på gang ked af det, når det gik galt. Min familie har tacklet det så flot. Jeg kan nu, som forælder, kun forestille mig hvor frustrerende det må have været. Min mor er pædagog, og jeg tror alle hendes evner blev sat ind.

Indtil den dag jeg blev 14, var der ingen der kunne give mig et svar på, hvad der var galt. Nogle læger mente det blot skyldtes dårlige toiletvaner og jeg fik gang på gang følelsen af at folk troede det var noget jeg “opfandt”. Det startede som kolik da jeg var baby, og igennem min barndom fik jeg 3-4 gange om året så slemme krampeanfald i min mave, at jeg i starten kom på skadestuen, men senere blot skulle håndtere smerterne med støtte fra min mor. Det gode var at jeg altid havde en fridag dagen efter! Kramperne kan stadig komme, men sjældent som anfald længere. Nu kommer kramperne bare i ny og næ. Som eksempelvis i dag.

Nå, men efter jeg som 14 årig var jeg indlagt i en længere periode, forstod jeg endelig der, at det der skete i min mave var kronisk forstoppelse. Og så begyndte jeg at forstå, at jeg ikke er galt på den. Jeg har bare en mave, jeg skal lære at forstå. Man kunne aldrig finde nogen grund til problemet, og jeg har været til tonsvis af undersøgelser helt op til 20 års alderen. Måske har jeg i virkeligheden lært mig selv så godt at kende nu, at jeg ved hvad der er godt og skidt for mig. Jeg ved hvad jeg skal gøre, og hvad jeg ikke skal gøre. Da jeg blev præsenteret for MOVICOL som 14 årig, kom der en smule mere styr på det. Men det var ikke holdbart for mig. Jeg tager det hvis jeg har det slemt, men det kommer og går. Jeg har lært at tale om det, for det er jeg nødt til! Jeg skal ikke være flov og jeg skal ikke synes det er pinligt, som da jeg var barn. Ligepræcis derfor deler jeg lidt af min knap så lyserøde historie med jer. For det er vigtigt at man ikke slår sig i hovedet – og det er vigtigt at min omgangskreds ved, hvorfor jeg måske har nogle OFF-dage. Jeg har faktisk også valgt at jeg skal lære min krop endnu bedre at kende. Jeg har været hele sygehussystemet igennem, uden held, men nu vil jeg lære mig selv endnu bedre at kende! Min krop er et helt maskineri, og jeg vil forstå den!

Et 1:1 forløb på 6 måneder

Derfor har jeg besluttet at jeg vil have hjælp fra en verden, jeg ikke har forsøgt mig med. Jeg har været i kontakt med Chloe som er en del af Curra Me. Hun er holistic health mentor, og det betyder at jeg vil forsøge at gå naturens vej. Jeg tror på Clohe kan lære mig at forstå og jeg er så spændt på, hvad vi i løbet det næste halve år, finder ud af sammen. Jeg skal ikke kun lære om min mave, men også resten af systemet.

Første skridt på rejsen, er at jeg har modtaget et testkit, som jeg skal sende til undersøgelse. En lille urinprøve, der kan vise hvordan min krop har det. Hvordan er mit vitaminniveau, eksempelvis? Jeg sender den ind nu her, og så vil jeg gerne dele resultatet med jer, hvis I synes det kunne være spændende? Jeg tror næste skridt bliver at få lavet en perfekt kombination af naturlægemiddel og vitaminer, som skal styrke mit system.

CurraMe har forskellige typer af 1:1 forløb, som bliver skræddersyet, så det passer til ligenøjagtig den person, der opsøger hjælpen. Jeg har læst på deres hjemmeside at de er KNALDgode til at vejlede og guide, hvis du har problemer med hormonbalancen, døjer med stress, er kronisk syg, har depression eller måske endda har problemer med at blive gravid. Du kan evt kontakte dem her, hvis du tænker det giver mening.

Vil I gerne høre mere om mit forløb løbende som vi kommer i gang? Jeg vil gerne dele, hvis det giver mening. Jeg skal markere indlæggene som reklame, da jeg jo linker til CurraMe. Jeg får ikke løn eller noget for det, så det er altså bare en invitation til at komme med mig på rejsen – og en lille hjælp til nogle seje mennesker, der gør en forskel for folk!

Jeg ved I altid er så mega søde til at give gode råd, men jeg vil faktisk frabede mig dem, da jeg ikke har fået andet end det hele mit liv. Jeg tror jeg vil lytte % til Chloe og min krop denne gang. Jeg har brug for en personlig vejleder, som jeg kan gå udelukkende efter. 🙂

// Lise