Lises verden Arkiv – Side 2 af 22 – Lise og Michael
Browsing Category

Lises verden

Lises verden

Kæredagbog 4 // Vi skal flytte hjemmefra!

Hej alle. Hvis I ikke har læst mine tidligere dagbogserindringer, så kan du her finde del 1, 2 og 3. Denne gang er vi tilbage til januar 2012. Vi havde netop fået alt hvad vi ønskede os i julegave, og ja, det taler vidst for sig selv. Haha. Jeg var 17 år gammel og boede hos Michaels forældre, da det for mig gav bedst mening dengang. Vi boede hos hans forældre i et halvt år indtil jeg fyldte 18 og vi flyttede hjemmefra.

Jeg havde set en seddel på gymnasiet, hvor et ældre ægtepar søgte beboere til deres to ledige værelser i deres lejlighed. Vi kontaktede dem og endte me at få Karen og Karsten i 50’erne som roommates. Det var så fedt – og en tryg måde at flytte hjemmefra på. De var ikke hjemme i weekenderne, da de havde et hus på Mors og eftersom vi var de første, der flyttede hjemmefra, så der blev holdt en del abefest i den lejlighed.

Karen og Karsten var de første der introducerede os for teaktræ, da de havde en stor skænk stående i entréen. Nå, lad mig dele mit blogindlæg:


Så er vi ved at være klar til at invitere en hel flok til middag, når vi flytter ind. Vi kan servere hovedret og dessert på vores smukke sorte firkantede tallerkner, vi kan spise hovedret med alt vores fine bestik og dessert med mine nye søde skeer. Vi kan også drikke rødvin fra de rødvinsglas min mor har foræret mig, vand og drinks af de andre glas osv. Der mangler dog gryder og pander, men vi har ildfastefade, så mon ikke det lige går. Glæder mig som et lille barn og tanken om, at vi måske skal i gang med at gøre i stand her i ugen, gør mig hel varm. Vi har kigget på noget fototapet, som vi har forelsket os i (jeg ved ikke om det er mest mig, men jeg er jo også pigen altså..) Det er et verdensatlas, der fylder en hel væg og jeg synes det er sååååååå sejt og så er det endda ikke så dyrt – i kan finde der her. Smid endelig en kommentar om hvad I synes. Kryds jeres fingre for at det kommer til at gå, som det skal! Har ventet i 5 måneder nu, så mon ikke det er på tide, vi får noget held?

Håber I nyder den første dag i vinterferien – hvis I altså er så heldige.

Knus

Lises verden

En rigtig lortemave – part to // Nu med udfordring til mig selv!

Indeholder reklamelink  

Hvis du tænker “part to – hvorfor det?”, så er det fordi jeg før har skrevet om min mave lige her – og faktisk har jeg også på et tidspunkt skrevet om en træls oplevelse i Nicaragua her. en nu skriver jeg lidt igen. I dag er nemlig sådan en dag, hvor jeg skal tvinge mig selv til at komme op og gå lidt. Jeg har mavekramper og ondt, men det er ikke unormalt for mig. Det har jeg haft hele mit liv. Jeg havde virkelig problemer med min mave som barn, og det var dengang et kæmpe tabuemne fordi det handlede om afføring. Vi talte frit om det hjemme, men mine forældre sørgede for det ikke var noget, mine venner skulle opdage. I stedet fik deres forældre det at vide, så de kunne hjælpe mig når det gik galt eller forstod mig når jeg fik ondt i maven. Det var pinligt for mig. I en sen alder havde jeg det, vi kaldte “uheld” og jeg havde altid ekstra underbukser med i skoletasken. Det var rigtig svært for mig, for samtidig med man gerne ville lege, være fri og ligesom de andre, så følte jeg konstant jeg var forkert.

Jeg gik til børnepsykolog, kostvejleder, læge og mere til, for at vi kunne lære at forstå min krop. Det hjalp aldrig – og til trods forskellige lønningsskemaer når jeg havde haft en dag uden uheld, så blev jeg gang på gang ked af det, når det gik galt. Min familie har tacklet det så flot. Jeg kan nu, som forælder, kun forestille mig hvor frustrerende det må have været. Min mor er pædagog, og jeg tror alle hendes evner blev sat ind.

Indtil den dag jeg blev 14, var der ingen der kunne give mig et svar på, hvad der var galt. Nogle læger mente det blot skyldtes dårlige toiletvaner og jeg fik gang på gang følelsen af at folk troede det var noget jeg “opfandt”. Det startede som kolik da jeg var baby, og igennem min barndom fik jeg 3-4 gange om året så slemme krampeanfald i min mave, at jeg i starten kom på skadestuen, men senere blot skulle håndtere smerterne med støtte fra min mor. Det gode var at jeg altid havde en fridag dagen efter! Kramperne kan stadig komme, men sjældent som anfald længere. Nu kommer kramperne bare i ny og næ. Som eksempelvis i dag.

Nå, men efter jeg som 14 årig var jeg indlagt i en længere periode, forstod jeg endelig der, at det der skete i min mave var kronisk forstoppelse. Og så begyndte jeg at forstå, at jeg ikke er galt på den. Jeg har bare en mave, jeg skal lære at forstå. Man kunne aldrig finde nogen grund til problemet, og jeg har været til tonsvis af undersøgelser helt op til 20 års alderen. Måske har jeg i virkeligheden lært mig selv så godt at kende nu, at jeg ved hvad der er godt og skidt for mig. Jeg ved hvad jeg skal gøre, og hvad jeg ikke skal gøre. Da jeg blev præsenteret for MOVICOL som 14 årig, kom der en smule mere styr på det. Men det var ikke holdbart for mig. Jeg tager det hvis jeg har det slemt, men det kommer og går. Jeg har lært at tale om det, for det er jeg nødt til! Jeg skal ikke være flov og jeg skal ikke synes det er pinligt, som da jeg var barn. Ligepræcis derfor deler jeg lidt af min knap så lyserøde historie med jer. For det er vigtigt at man ikke slår sig i hovedet – og det er vigtigt at min omgangskreds ved, hvorfor jeg måske har nogle OFF-dage. Jeg har faktisk også valgt at jeg skal lære min krop endnu bedre at kende. Jeg har været hele sygehussystemet igennem, uden held, men nu vil jeg lære mig selv endnu bedre at kende! Min krop er et helt maskineri, og jeg vil forstå den!

Et 1:1 forløb på 6 måneder

Derfor har jeg besluttet at jeg vil have hjælp fra en verden, jeg ikke har forsøgt mig med. Jeg har været i kontakt med Chloe som er en del af Curra Me. Hun er holistic health mentor, og det betyder at jeg vil forsøge at gå naturens vej. Jeg tror på Clohe kan lære mig at forstå og jeg er så spændt på, hvad vi i løbet det næste halve år, finder ud af sammen. Jeg skal ikke kun lære om min mave, men også resten af systemet.

Første skridt på rejsen, er at jeg har modtaget et testkit, som jeg skal sende til undersøgelse. En lille urinprøve, der kan vise hvordan min krop har det. Hvordan er mit vitaminniveau, eksempelvis? Jeg sender den ind nu her, og så vil jeg gerne dele resultatet med jer, hvis I synes det kunne være spændende? Jeg tror næste skridt bliver at få lavet en perfekt kombination af naturlægemiddel og vitaminer, som skal styrke mit system.

CurraMe har forskellige typer af 1:1 forløb, som bliver skræddersyet, så det passer til ligenøjagtig den person, der opsøger hjælpen. Jeg har læst på deres hjemmeside at de er KNALDgode til at vejlede og guide, hvis du har problemer med hormonbalancen, døjer med stress, er kronisk syg, har depression eller måske endda har problemer med at blive gravid. Du kan evt kontakte dem her, hvis du tænker det giver mening.

Vil I gerne høre mere om mit forløb løbende som vi kommer i gang? Jeg vil gerne dele, hvis det giver mening. Jeg skal markere indlæggene som reklame, da jeg jo linker til CurraMe. Jeg får ikke løn eller noget for det, så det er altså bare en invitation til at komme med mig på rejsen – og en lille hjælp til nogle seje mennesker, der gør en forskel for folk!

Jeg ved I altid er så mega søde til at give gode råd, men jeg vil faktisk frabede mig dem, da jeg ikke har fået andet end det hele mit liv. Jeg tror jeg vil lytte % til Chloe og min krop denne gang. Jeg har brug for en personlig vejleder, som jeg kan gå udelukkende efter. 🙂

// Lise

Lises verden

Kære dagbog no. 3 // blogindlæg fra August 2011

Kære alle jer. Jeg vil fortsætte min Kære Dagbog-føljeton(hvis du ikke har læst mine dagbogs-indlæg, kan du finde dem her, her), men mine dagbøger er pakket langt væk og ligger gemt i en container pt. Jeg fik dog en idé! Jeg har nemlig skrevet blog siden 2008 eller sådan noget i den stil, og jeg har gemt alle indlæg på en lukket blog. Jeg fik lyst til at kigge i dem i går, og jeg har fundet nogle forskellige jeg gerne vil dele med jer. Det er jo også en slags virtuel dagbog!

Det første indlæg jeg vil dele, er et outfit-indlæg, jeg har lavet i 2011. Jeg skrev som om, jeg havde en hel masse læsere, men i virkeligheden havde jeg nok en håndfuld. Jeg har gået i genbrugstøj i en del år efterhånden, og det her er ikke staten. Nej, på dette tidspunkt, tror jeg faktisk jeg har gået i genbrugstøj i et par år. Men kig alligevel med i det her tilbageblik, som er fra da jeg gik i 2.g og næsten lige var blevet kærester med Michael…


// skjorte ; monki // pullover vest ; genbrug // shorts ; pieces (homemade) // sko ; vagabond //

Det er efterår og jeg er begyndt at eksperimentere med mit tøj. Synes tit man kan komme til at gå med det samme, så jeg prøver en masse forskellige sæt tøj af. Sammensætningen af noget gammelt og noget nyt kan tit være vejen frem. Jeg synes det er mega fedt at kunne bruge noget af sit gamle slidt tøj og gøre det nyt, ved at sammensætte det på en ny måde. Desuden begynder 2.g i morgen, så skal også have fundet frem til, hvilket tøj jeg vil have på dér. I dag har jeg en gammel sort skjorte på og en pullover vest, jeg har købt i gennern’ for sølle 20kr. De sandfarvede shorts var et par bukser, som jeg fik af Lotte, der lige har fået en tur med saksen. Undskyld de dårlige billeder, der kommer nok flere  billeder lidt senere.

Nåååå jo, så har jeg også fået nye sko. Er de ikke læks?

Beklager det underlige ansigtsudtryk og slikhår – var lige kommet ud fra badet. Ved godt det ikke er for kønt.

Håber I hygger jer!

kys


Ja, jeg var i 2011 ikke nær så selvsikker som i dag. Men jeg var et skridt på vejen, selvom mange af mine hobbyer, musiksmag og tøjstil stadig blev holdt lidt i det skjulte. Men jeg var på vej!

Vil i læse flere blogindlæg fra teenage-Lise?

Lises verden

Lises lille rejse // En personlig og eventyrlig rutsjebanetur

Ihh, jeg har et eventyr at dele med jer. For flere måneder siden, gik det op for mig at jeg skulle søge ind på Hospitalsklovnsuddannelsen. Jeg havde fået en vink med en vognstang fra en, der havde tænkt lidt over, at jeg ville være den perfekte hospitalsklovn, og så begyndte mine tanker at køre rundt.

Jeg kunne da i det mindste lige tjekke hvornår man kun ansøge og hvad det krævede. Der stod de primært ledte efter artister og skuespillere, men de var også åbne for overraskeler. Det handler om 6-8 pladser, men jeg tænkte at jeg måtte have lige så store chancer som andre. Så jeg gjorde det. Jeg sendte en motiveret ansøgning og en præsentationsvideo.

Den 8. December fik jeg svar: jeg var gået videre! Fantastisk! Jeg stod alene hjemme hos mine forældre og hoppede og dansede. Jubii! Jeg var en af de 40 personer der var gået videre til 1. Optagelsesprøve ud af to. Den foregik 1 mdr senere i Århus, og jeg gik i forberedelsesmode. Foran en jury bestående af 6 personer (pædagoger, psykologer, hospitalsklovne og artister) skulle et nummer på 6 minutter nemlig fremvises. Sikke meget nervøsitet der voksede i min krop!

Jeg har lavet en vlog, der viser hvordan det efterfølgende er gået. Værsgo’:

Kram fra Lise <3

Lises verden Livsstil

Nye sæt!! // Et outfit-indlæg alá Lise

Indeholder reklame

Hej søde jer.

Jeg får virkelig tit – faktisk hver dag – spørgsmål til mit tøj. På det seneste har jeg dog bemærket, at I næsten altid gætter på genbrug i første omgang. Det er der helt sikkert en god grund til: Jeg går jo måske 70% af tiden med genbrugstøj. Men ind i mellem får jeg lyst til at købe nyt, og så skal I dæmme-dytme ikke snydes for et ægte blogger-indlæg med links til sagerne. Jeg arbejder stadig på at gå så meget farverigt tøj i min garderobe, som muligt, men I vil måske opdage at jeg faktisk har forelsket mig i lidt sort tøj også. Vent og se, venner 😉

Nå, men jeg havde planlagt jeg skulle tage ægte blogger-billeder til mit ægte blogindlæg UDENFOR! Jeg havde sat kameraet op, og fundet en pæn baggrund, men ved I hvad? Det var simpelthen for koldt. Jeg kunne ikke klare kulden! Haha. Jeg er sådan en rigtig comfy-pige, som helst bare vil have det rart. I skal dog ikke snydes for mine billeder tager i vores lange gang. Så mine damer og herre(hvis sådan nogle følger med), her kommer mit bud på bloggish-outfits alá Lise.

Det gule “her-kommer-jeg”-outfit

Jep, intet mindre end den overskrift, får det her gule outfit. Du kan finde skjorten på tilbud lige her. Jeg har for første gang, i mange år, også erhvervet mig et par slim-jeans. De er heldigvis sådan lidt leggins-agtige, så det er ikke sådan, at man ikke kan trække vejret hele dagen. Bukserne er fra Global Funk og kan findes her. Jeg har lige peppet outfittet op med et gult elastik med små blomster på. Jeg elsker at mixe nogle accessories med farverne fra ens tøj. Hvis det her sæt skulle spille 100rrr, så ville jeg købe mig nogle sneakers eller støvler med lidt gult på også. Måske dem her. Det kunne være lidt cool, ikke? Hvis jeg var lidt ekstra tjekket, så havde jeg måske lige vippet kraven på billedet lidt ned. Haha. Nå, men den er stadig fin!

Et grønt-touch

Hvis du åbner mit tøjskab, finder du enormt meget tøj i rød, lyserød, blå, lyseblå, hvid, gul og alle pastelfarver. Men du finder ikke noget grønt tøj. Det skulle der sættes en stopper for, men det var faktisk ikke helt bevidst. Det var egentligt fordi jeg så den fine grønne trenchcoat og så blev jeg altså lidt forelsket. Den var bare så fin og elegant. Jeg har matchet sættet med en skjorte med lidt grønne detaljer og et par af mine vintage-bukser med høj talje og bred vid. Du kan nemt finde sådan en buks i genbrugen, og det gør ikke noget, hvis de er lidt for store. Jeg plejer at sy et elastik i livet eller bruge et bælte, og så er det helt perfekt! Mit hår er rullet op med af en hårklemme magen til denne. Den matcher i øvrigt også sættet. Den grønne frakke er også helt perfekt til min nye sorte kjole, som du kan finde længere nede.

Det sorte outfit

Okay, jeg taler så meget om farverigt tøj, men den er her sorte kjole behøver bestemt ikke farve. Grunden til jeg forsøger at købe mindre sort tøj, er at jeg før i tiden, stort set kun gik i sort. Jeg havde min garderobe FULD af sorte transparente kjoler og skjorter. Jeg købte heldigvis næsten alle i genbrug – også dengang. Men jeg havde vidst en mani for de her slags kjoler, og på et tidspunkt gik det op for mig, at jeg måtte invitere farver indenfor også. Men den her kjole, den behøver altså ikke farve! De små sølv prikker er så fine! Jeg er absolut forelsket i den. Hvis jeg skulle til en fest, så ville jeg putte nogle store øreringe i. De her ville faktisk passe perfekt dertil. Jeg ville også tage min grønne eller lyserøde blazer på, så det på den måde blev sammensat med farver – og så matche hårpynt og/eller smykker med farven på jakken. Men ihh, jeg føler mig så yndig og tilpas i kjolen. Du kan finde den ved at klikke her.

OG så var det slut med tøj-inspiration for denne gang. Jeg vil også se om jeg kan blive bedre til at dele nogle outfit-billeder med jer noget oftere . Jeg elsker at tage tøj på, hvor jeg føler mig tilpas, og hvis I kan bruge det til inspiration, så ville jeg bare være stolt.

Men husk alligevel på at noget af det fedeste er når du har din egen stil. Min den skifter lidt efter mit humør, og det er egentligt også helt fint, synes jeg 🙂

Skal du købe dig nogle af tingene? Om ikke andet, håber jeg vi ses snart igen!! // Lise

Lises verden Michaels verden

Efter vi er blevet forældre så…

Okay, på vej hjem fra vores dejlige ferie mellem jul og nytår, kom Michael og jeg til at snakke lidt om ting/holdninger/vaner, vi har fået siden vi er blevet forældre, og der er garanteret mange flere end dem her, men jeg synes alligevel jeg vil dele dem. Det er et mix af Michaels og mine, mon I kan kende forskel på hvis der er hvis?

Efter vi er blevet forældre så…

  • Bliver jeg herremega misundelig på folk der flyver på ferie uden børn, og lettere irriteret når de brokker sig over et eller andet simpelt. Eksempelvis over at de ikke kan lade deres glødende telefon op. HELT ÆRLIGT, JEG HAR ET MONSTER DER KRAVLER PÅ VÆGGENE OG STJÆLER MIN TELEFON!
  • Danser vi meget mere end vi nogensinde har gjort og børnemusik kører nonstop.
  • Smager kaffen bare lige en tand bedre.
  • Synes jeg det er virkelig sent at gå i seng efter 22.00
  • Er en god nat hvis man kun er blevet vækket et par gange.
  • Finder jeg tit mig selv i LEGO-legen efter barnet sover, så man endelig kan blive færdig med tårnet. 
  • Er tidsrummet mellem 12-14 det bedste på hele dagen – vel at mærke hvis barnet sover. Hvis ikke barnet vil sove, er dette tidsrum det bedste.
  • Skal jeg pludseligt på toilettet lidt oftere
  • Er make-up en fest-ting
  • Er det ikke usædvanligt at finde snotrester på sin t-shirt
  • Er kold kaffe bare lige sagen!! (kold kaffe = cola til mor)
  • Er bad ikke noget vi gider bruge alt for meget tid på.
  • Har jeg pludselig mindre problemer med min mave, fordi jeg giver mig gooooood tid på toilettet.

Og lad os så indsamle jeres sjove “Efter jeg er blevet forældre så…” i kommentarfeltet. Det må gerne være de virkelig sjove og unikke af slagsen – men alt er velkomment! Jeg deler de bedste med jer i et blogindlæg senere.

Kh. hende der drikker enormt meget kold kaffe for tiden.

Lises verden Michaels verden

Det sidste blogindlæg i år // Vi har solgt!

Hvor er det dejligt med gode nyheder her op til jul. Første nyhed er at vi har solgt et hus. Endnu et! Faktisk har vi i Michaels side af familien det seneste halve år solgt to huse og købt et hus og en grund.

Vi solgte nemlig i efteråret vores hus i Farum og købte en grund i Skørping. Efterfølgende købt Michaels bror og svigerinde et hus i Arden. 

Vi flyttede derfor alle mand ind i Michaels forældres gamle hus, som har været forsøgt solgt et års tid, uden nogen fremvisninger. Huset ligger i en by hvor der ikke bliver solgt særlig meget i øjeblikket.  

Kort tid efter indflytningen, kom der pludselig en fremvisning! Det var en af mine følgere og de endte med at købe. Jubii! Vildt nok at det endte med at være en af jer, der købte Michaels barndomshjem! Alt er altså i den fineste orden og de skal overtage huset første Februar.

Vi er glade og lettede. Så dejligt! Alt er gået bedre end forventet! Det betyder at vi er hjemløse fra d. 1/2, men det tager vi med! Vi flytter muligvis hjem til Lises forældre, men intet er 100% givet endnu.

Det var en mega godt sammentræf at Michaels forældres (nu tidligere) hus stod tomt, så vi har kunnet få lov til at bo der i et halvt år.  

Når vi nærmer os foråret, skal vi alligevel igang med intens arbejde på huset, så der sætter vi nok alligevel pris på, at der er et sæt bedsteforældre til at tage sig af Villy og servere aftensmad i ny og næ.

Så ja, alt er nyt for os alle. Michaels forældre har langt om længe solgt deres hus, Kenneth og Lenette er flyttet ind i deres nye hus og vi er i fuld sving med at bygge nye rammer for os selv. Villy er glad for sin dagplejemor (og samme er hans forældre) og han er hurtig blevet vant til at vi nu bor i Jylland. Michael og jeg vender os lige så stille til det, men som jeg skrev i mit tidligere indlæg, er det heller ikke altid let. Men det kommer! Tak for jeres varme tanker.

Med de ord, ønsker vi jer en virkelig dejlig jul og rigtig godt nytår. Vi ses igen i 2019, hvor vi har utallige gode og inspirerende indlæg til jer. Det bliver sjovt og spændende. 

Vi tager på ferie lige efter jul og i den tid vil vi tjekke ud for en stund og nyde hinanden. Vi ses snart igen!

// Lise og Michael

Lises verden

Ensomhed, flytning og uselvkærlige tanker

Jeg vil gerne dele de her tanker med jer for tit og ofte handler det om fede rejser, oplevelser, nice samarbejder, crazy projekter og et liv i overhalingsbanen. Her hos mig er der meget mere end det. Følelser. Også dem, som kan være svære at rumme. I er ikke alene om dem! Dem har vi alle, og den virkelighed vil jeg også gerne vise jer.

Jeg har jordens bedste familie. På begge sider. Varm, kærlig, ærlig og dejlig. Uden dem, så ved jeg ikke hvordan mit liv ville have været. En familie der altid hjælper og samler en op. Hvor man bekymrer sig og er der for hinanden. Jeg er så taknemmelig for dem.

Men den her flytning tager hårdt på mig. Det er vildt svært at være i. Der er så mange glæder ved at være tilbage ved familien. Det er virkelig drivkraften i det at flytte tilbage. Vi kan være en del af familien i det daglige og ikke bare en gang i mellem.

Men at vinke farvel til vores første rigtige hjem, og en hverdag og en hel masse venner, som vi ikke engang vidste betød så meget. Vi fungerede ligesom der, og vi havde fået det rigtig godt. Det var også svært i starten. Man følte sig en smule ensom og det tog lang tid at finde rigtigt fodfæste.

Det kan jeg mærke jeg mangler. Jeg mangler min egen base og et fodfæste. Jeg føler mig tit ensom. På sådan en måde, jeg ikke følte i før. Vi er så meget sammen med vores familie, nu hvor vi bor tæt på, men jeg tror ikke det er nok for mig. Jeg skal turde springe ud i igen at møde nye mennesker og få nye venner, ligesom dengang i Farum. I Farum gjorde vi så mange ting for ikke at føle os ensomme: vi skabte relationer, inviterede folk til at bo med os og fik nye venner. Samtidig havde vi familien, selvom de boede langt væk. Nu kan jeg mærke at jeg bruger enormt mange krafter på at savne Sofie, ungerne, vores venner og omgangskreds på Sjælland. Så jeg glemmer at gøre noget aktivt for at skabe noget nyt her i Nordjylland. Jeg føler mig tit ensom, selvom der er 56.000 mennesker der følger med i vores liv og selvom jeg har en kæmpe hjertevarm familie og gode venner. Jeg tror ensomheden er noget der kommer, fordi jeg er usikker og ved siden af mig selv for tiden. 

Den her rodløshed og ensomhed hænger klart sammen med at vi bor midlertidigt i en by, som vi ikke skal blive ved med at bo i. Vi kan kun bo her i en kort periode, og vi ved ikke helt hvor vi så skal bo, for der kommer til at gå mange måneder før vores hus er færdigt.

Der er hårdt. Jeg fortryder nogle gange at vi solgte huset så hurtigt, men når jeg tænker mig om, så havde vi ikke kunne komme i gang med det praktiske, før et salg var gået igennem, og den uvished ville vi heller ikke bryde os om.

Jeg prøver at huske mig selv på at det er en periode og det er okay at jeg er ved siden af mig selv. Jeg har en konstant hjemve efter noget der ikke er midlertidigt, og noget hvor jeg kan være mig, folde mig ud og være glad hele tiden. Jeg har de vildeste humørsvingninger, og det kan gå fra mega ekstatisk glæde, til dyb ensomhed, til top-lykkelig og derefter tilbage i en alt for selvkritisk mig. 

Der var engang en der sagde, at en flytning kan være ligesom en krise. Alt bliver brudt op og dit liv skal starte op på ny. Jeg føler jeg er i gang med en kæmpe identitetskrise, og jeg føler jeg konstant tænker dårligt om mig selv. At jeg ikke er god nok. Det er jeg! Det ved jeg godt jeg er, men min hjerne fungerer ikke optimalt i den her tid. 

Jeg tror I kan mærke det. Kan I ikke? Det er som om jeg har svært ved at rumme mig selv. Jeg føler mig ikke god nok, og har også været nødt til forsøge at lade være med at se andres stories og posts. Jeg er åbenbart i en periode, hvor sammenligning er ødelæggende for mig. Jeg har mange dage hvor jeg ikke kan rumme andres lykke. Jeg vil ikke have det sådan, for det ligner slet ikke mig, men sådan er det bare lige nu. Jeg er sikker på at når vi når længere i husprojektet, så vil jeg blomstre op og blive mig selv igen.

Indtil da, så må jeg bare acceptere at jeg oftere end normalt er ved siden af mig selv. Det er okay. Og jeg skal ikke negligere de følelser. Ej eller dyrke dem. De skal bare have lov til at være der. Jeg er taknemmelig for Michael der står klar med krammere, når jeg bryder sammen med ordene “der ikke nogen der sådan rigtig kan lide mig” midt i et mentalt sammenbrud. Det kan være svært at have min Instagram. Tit ønsker jeg at det udelukkende er fremmede, der følger med, så jeg stadig kan være interessant at snakke med i den virkelige verden. Altså, det er svært at forklare, men jeg tror måske nogle gange at det kan være et benspænd for mig, at venner og bekendte måske ikke har så stort et behov for at spørge ind til mig, da de ofte tror de ser det hele på Instagram. Det kan godt være hårdt. Jeg lyder så ynkelig, for jeg har virkelig gode venner også! Så gode at en af dem har slettet Instagram af selv samme årsag.

Jeg hørte i dag en sige at jeg var så god til at tage hånd om andre, tænke på andre og være der for andre. Det betyder meget at jeg ikke mister den del af mig, for den del giver mig energi og næring. Men jeg skal vel også huske at passe på mig selv? Det skal vi vel alle sammen?

Jeg vil rigtig gerne høre om I kender til sådanne perioder i jeres liv? Hvad hjælper jer? 

Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal tage jer med ind i mit negative univers på Instagram, eller om jeg bare skal lukke ned de dårlige dage og fokusere på mig selv? Hvad tænker I? I er en betydelig del af mig både privat og arbejdsmæssigt, og det må jeg erkende.

// Lise

DIY Lises verden Michaels verden Villys verden

Vinder af konkurrencen // Status på salg

Hej kære følgere.

Så fylder vores dejlige Børnebygger-bog 1 måned. Og det er virkelig fedt. På den måned har vi haft nogle super gode oplevelser. Vi har bla. været i Go Morgen Danmark hele to gange, holdt en vild release-fest med over 50 børn og haft POP-UP workshop i Bog og Idé. Derudover er salget gået rigtig fint. Vi havde ingen idé om hvordan det ville gå, og inden super længe runder vi 1000 solgte bøger. Det er altså ret vildt og det er vi så glade for. Tænk sig hvor mange børn, der har fået – eller til jul får – glæde af vores totalt gennemarbejdede bog.

I dag sender jeg de sidste bøger afsted inden jul, og så skal du altså forbi boghandleren eller tjekke nettet ud, for at få dem inden jul.

Du kan dog stadig lige nå det ved at overføre 290 kroner til 62082, og sende mig en mail på liseogmichael@outlook.dk med navn, adresse, email og telefonnummer. Sidste chance er inden 15.00 i dag, tirsdag.

Indeholder reklame:

Vinderne af vores konkurrence!

Hvis du ikke selv deltog, så kan jeg fortælle at vi i sidste uge lavede hele TO konkurrence i samarbejde med Pixizoo. Vi startede nemlig konkurrencer om præcis det sæt, vi nu tilbyder til særpris. Én af konkurrencerne var på instagram og den anden her på bloggen. Vi har fundet en vinder begge steder, og første vinder er Tina Markussen, som gerne vil bygge med sin søn på 3 år. Næste vinder er @NannaAmalie. Vi kontakter vinderne for nærmere aftale, men kæmpe stort tillykke! Vi håber I vil få nogle gode kreative stunder med jeres unger! Tak til alle der deltog.

Husk I kan følge med på både @boernebyggerne for løbende opdateringer, tips og tricks og konkurrencer i børnehøjde. Tak fordi i læste med – og skriv endelig for køb af bog. Rigtig glædelig jul til alle <3 // Lise og Michael

Huset i skoven Lises verden Michaels verden

Husbyggeri // Er det for stor en mundfuld?

Ja, rod, det er det! Vi er kommet i gang, og det er virkelig en god mavefornemmelse! Nu sker der endelig noget. Det er et halvt år siden vi købte grunden, (har i læst om da vi fik nybyggerhuset solgt?) og vi har siden da knoklet så hurtigt, vi har kunne. Dels fordi vi bare glædede os så mega meget, men også fordi vi selvfølgelig rigtig gerne vil dele rejsen med jer på TV2.

Dem der har bygget nyt, renoveret eller lignende, ved at ting tager tid. Og ofte lige 20% længere ned først forventet. Så vores tidsplan har allerede nu skubbet sig en del gange. Det stresser selvfølgelig. Vi vil rigtig gerne holde en nogenlunde tidsplan, så vi forhåbentligt kan være færdige til sommer. Så har projektet taget et år, og det ville være mega skønt, at flytte ind i sommerhalvåret.

Nu hvor entreprenøren er gået i gang, så har vi den næsten eksakte tidsplan klar. Der var lige et par overraskelser der kom bag på os, men ikke desto mindre, så tror vi på at blive færdige til sommer. Prøv lige se hvor vildt det ser ud på vores før så fredelige grund:

De næste 10 uger skal vores entreprenør grave ud, fjerne rødder, støbe fundament og lave etageadskillelse til huset. Til foråret overtager GreenHouse, som opfører træhuset oven på, sætter vinduer og træ-beklædningen på. Det er så mega mega spændende og vi kører forbi grunden hver dag, for at se hvad der sker. Helt vildt skørt at det ikke er ens eget arbejde, men man har nogle til at gøre det for sig. Det skal vi lige vende os til! Måske er det meget godt til os.  Imens der sker en masse, vi ikke kan gøre, så forbereder vi os virkelig godt. Vi er gået i gang med at renovere vores 50 år gamle snedkerkøkken, tænkt over toiletvalg og har også fået købt garderobe til hele huset.

Et skridt frem, to tilbage

Sådan føles det virkeligt i byggeprojektet. Vi ved godt at sandheden selvfølgelig ikke er sådan, for så ville huset jo aldrig stå. Men man når næsten ikke at glæde sig over fremgang, før dårligt nyt nærmer sig. Og omvendt selvfølgelig. Det er sådan lidt som en rutsjebanetur, selvom det lyder som en kliché.

Jeg tænkte lige at opremse de indledende faser, vi som både privatperson og bygherre, har stået overfor indtil nu:

✓ Køb grund, – få godkendt lånemuligheder ifht ens økonomi og tanker om byggeriet

✓ Få tegnet huset (enten selv eller gennem arkitekt)

✓ Indsend og få godkendt byggeansøgning hos kommunen

✓ Indhent tilbud hos entreprenører, hus byggefirmaer, elektriker, VVS’er

✓ Udvælg endelige håndværkere

✓ Tage stilling til ventilation, stikkontakter, gulvvarme, udtag og rørføring

✓ Lav fuldstænding nøjagtig budget og tidsplan til hhv. Realkredit og banken

✓ Få godkendt lånet 100%

✓ Få lavet en byggeforsikring

✓ Møder med byggesagkyndig, der skal følge og støtte op om projektet

✓ Ingeniørberegninger og energirapport af huset (=vores energirapport er dumpet, så vi skal ændre på vinduerne)

✓ Møder med advokat: få lavet kontrakt med alle større aftaler, så både tidsplan og omfang af byggeriet, er på det rene. Her hjælper byggesagkyndig til.

Ja, det er så de punker, vi indtil nu kan krydse af. Et kæmpe stort forarbejde, som ikke engang er færdigt endnu. Det er det forarbejde, der forhåbentligt kommer til at give os et sundt, flot og godt hus om et halvt år. Vi har lister 3 gange så lange som denne, for vi er jo ikke engang kommet rigtig i gang på grunden endnu. Det er det fedeste, og vi niver os i armen så tit vi kan – og forsøger at tage let på det, når der kommer benspænd. Meeeen, vi ville lyve hvis det ikke er MØGHAMRENDE irriterende, når det ikke går som vi gerne vil have det.

Som det er lige nu, så har vi snakket en del om at hvis man ønsker at bygge helt selv, som os, altså uden nogen former for byggeleder eller projekt-salg, så skal man overveje, om man har tiden til det. Michael bruger virkelig meget tid på det, og når de går rigtig i gang på grunden, kommer han også til at gå meget derude. Han har givet udtryk for, at det ikke er noget han anbefaler, hvis man har fuldtidsarbejde ved siden ad. Så vil der være for mange ofringer.

Så derfor; vi anbefaler at kaste jer ud i lignende projekter, hvis I virkelig drømmer om det – for det er fedt! Men man skal altså også have sig selv helskindet igennem, og kun fordi vi er selvstændige og flexer med Michaels arbejdstid, er der tid til at gå ordentligt ind i det. Vi forstår nu hvorfor projekt-salg er så populært. Hehe. Men omvendt, så tror jeg måske også det er den her kedelige del af byggeriet, der måske hænger os lidt ud af halsen. Den fase vi går ind endnu, er meget sjovere!

Hvordan er jeres byggeerfaringer? Bliver I også overrasket over omfanget? Vi håber I vil følge med når vi forhåbentligt snart kan komme med flere spændende opdateringer! hvis Ikke i har set de første utilrettede plantegninger, så kan I se dem her.

// Næste gang tror jeg vi vil fortælle lidt om store planer med et helt særligt firma, der bygger omsorgsfuldt. Det er spændende! Vi tales ved!! Kh. Lise og Michael 🙂