• Type:
  • Genre:
  • Varighed:
  • Average Rating:

Livsstil

Legeplads-turné // Rebild og omegn

Reklame for Rebild Porten

Kære venner. Vi har været rundt i vores omegne og prøve legepladser. Vi vil nemlig gerne kende til alle de gode steder, for vi elsker at tage på tur. Ja, og så var det jo også en oplagt mulighed for at dele lidt inspiration med jer. Det er jo sådan, at der faktisk er en del, der synes det er spændende at følge med i hvad vi foretager os. Specielt når vi er på tur som familie, kommer der en masse gode spørgmål. Så efter at have leget på alle legepladserne den seneste tid, så vil vi gerne dele vores anbefalinger for en rigtig god lege – og hyggedag med familien. Lokationen er vores egen hjemstavn og derfor er det jo bare særligt dejligt for os.

Nå, men lad os komme til det og gennemgå vores favorit spots på vores kanter:

 

1. Røverknolden

Adresse: Rebildvej 2A 9520 Skørping

I en lille hyggelig lysning midt i skoven ligger den hyggeligste naturlegeplads. Her er rig mulighed for at lege og hygge sig. På legepladsen var ungernes favorit klart svævebanen, edderkoppenettet længere inde i skoven og den seje rutsjebane. Der er bålplads og bænke, så pak endelig madkurven – så har de voksne jo også lidt at kunne give sig til mens ungerne fiser rundt! Det er desuden ikke langt fra smukke Rebild Bakker, så man kan jo godt arrangere en gåtur der før/efter. Denne legeplads er klart værd at køre langt efter. Man parkerer et stykke fra legepladsen og skal gå hvad der måske svarer til 200 m ind i skoven. Der er grusvej, så det er til at komme derind med barnevogn.  Her er ikke et toilet, men ved Rebild Porten findes offentlige toiletter.

2. Legeplads og skaterbane ved Skørping Skole

Adresse: Himmerlandsvej 65, 9520 Skørping

Bagved skolen er der lavet et super fedt miljø, hvor der kan skates i en bowl, spilles basketball på multibanerne eller gå på skovloopet, der er en sjov forhindringsbane som inspirer til bevægelse og leg. Villy synes det er mega sjovt og så ender man oppe i et udkigstårn, hvor man kan kigge ud over skoven. Vi elsker det her sted fordi der er noget for store og små. Og så elsker vi selv at stå på skateboard, så her kan vi alle have det skægt.  Hvis man kan lide at skate og kombinere det med leg, så kan vi godt anbefalelse at køre langt efter det her sted. Hvis skolen er lukket, er her ingen tilgængelige toiletter, men skal man tisse, kan man gå ind i skoven 😉

TIP: Tag på kanotur med din familie, venner eller arbejdsplads. Læs mere her.
.

.

3. Ardens naturlegeplads og Dyrepark

Adresse: Mejerivej, 9510 Arden

Her er endnu et sted, der er for hele familien. Vi elsker især at tage herhen pga de mange søde dådyr. Man må nemlig gerne gå ind til dem og fodre dem. Det elsker børnene altid (også de voksne). Lige rundt om hjørnet – inde i skoven – er der også en rigtig fin legeplads. Den minder meget om Røverknolden. Der er lidt de sammen ting: gynger, svævebane, rutsjebane, bålplads, sandkasse, forhindringsbane og mere til. Her er også shelters man kan låne ved lejlighed. Som barn har både Michael og jeg været til børnefødselsdage på naturlegepladsen i Arden. Dette lille spot i skoven er også et sted, der er værd at køre langt efter. Du kan parkere lige ved legepladsen og der er også et lille toilet til rådighed.

 

4. Legeplads og bålspot midt i Rebild Bakker

Adresse: Rebildvej 31, 9520 Skørping

En søndagsspasertur i bakkerne er faktisk ikke så ringe endda og man kan faktisk komme ganske højt op. Vi laver altid konkurrencer om hvem der kommer først. Dit giver måske en smule ømme ben, men så kan man bare tage en slapper på den ret nye bålplads lige midt i bakkerne. Et gammelt skur er revet ned og op er kommet et virkelig hyggeligt spot, hvor man ganske gratis kan tage brænde og lave et dejligt bål. Løber en man smule op ad skrænten bagved, ligger en lille naturlegeplads med forhindringsbane, vipper og rutsjebane. Bålpladsen, den lille legeplads og i det hele taget de smukke bakker er virkelig noget, vi kan anbefale jer at besøge. Slut evt. dagen af med at drikke en sodavand i Top Karens hus, hvor der også står indgraveret: “Sodavand, øl og kaffe, det kan Karen skaffe”.

TIP: Prøv Rebilds mega geniallos mountainbikerute. Michael kører den flere gange om ugen.

5. Hoppepude og lille legeplads

Adresse: Bækkedalsvejk, 9520 Skørping

Engang i mellem behøver det ikke være kæmpe stort for at det kan være godt. Vi har fundet os et hyggeligt sted i Gammel Skørping, hvor der sjældent er mange andre. Vi kan cykle dertil og Villy elsker det. For der er nemlig en hoppepude, som er stor og rund. Den hopper man så godt på. Der er også et gyngestativ, græsplæne til boldspil og et klatrestativ. Hvis du alligevel bor i nærheden, så er det klart en cykeltur værdi.

 

6. Katbakken i Øster Hornum

Adresse: Nibevej 151 Øster Hornum, 9530 Støvring
Her finder du den sejeste forhindringsbane med både armgang, klatrenet, balancepæle og meget mere.  Man kan også lege i det høje klatretårn eller overnatte i en af de mange shelters. Faktisk er der også masser græsplæneplads til at sætte sit telt op. Bålpladsen er selvfølgelig også til fri afbenyttelse. Et rigtig hyggeligt sted, og så kan man måske kombinere det med en svømmetur i Hornum Sø.
TIP: Sov i smelters – det er gratis! Tjek hvor du kan gøre det i Rebild her.

Har vi glemt et sted?

Så skriv det endelig i kommentarfeltet. Ellers håber jeg i måske har mod på at besøge nogle nye steder, for det kan altså give et lidt friskt pust og hyggelige stunder med børnene. Find eventuelt flere sjove attraktioner for børn i Rebild Omegn her.
God legelyst! // Lise og Michael

Vores roadtrip i US // Must sees California

 Ihh, vi har bare haft en fabelagtig dejlig ferie! Det var der MAX behov for. Sikken meget arbejde vi har haft på det seneste. Så skønt med en pause fra det og tid til bare være. Ikke noget man skal præstere, overholde. Ingen deadlines og afleveringfrister. Bare ferie. Ahhh.

Nå, venner, i har fulgt lidt med på mine stories gætter jeg på. Og I ved garanteret vi har været et smut i det Amerikanske. Det er faktisk 4. Gang jeg rejser til USA. Tredje gang med Michaels familie. Det er ligesom en ting efterhånden. Michael og jeg har været kærester i 7-8 år og alle familierejser har været over atlanten. Det er ikke en hemmelighed at Michael (og hans familie) har en svaghed for biler. Og helt særligt: amerikanerveteraner. Så derfor har det også været oplagt for os at rejse sammen til USA.

Jeg tænker jeg lige vil fortælle jer lidt om vores tur(er – da vi har været afsted to gange) til den del af USA, nærmere betegnet, Californien, og lidt Utah+Arizona.

Must-sees

1. Bryce Canyon; røde klipper, bare wow! En gå tur på omkring 3 timer. – Grand Canyon, kæmpe stort, uforståeligt, fantastisk! – Horsebend shoe; skal ses med egne øjne!!!! Perfekt sted! Vi i St. George og derfra var der OK køretider til naturparkerne Bryce Canyon og Zion. Ps: hvis du som os elsker en kold øl og et glas vin, så vær OBS på at Utah har et ret streng alkoholpolitik. Eksempelvis kan man ikke købe vin i nogle supermarkeder og vil du have øl, så skal ALLE vise ID.

2. Grand Canyon

På vores første tur kørte vi til Grand Canyon en tidlig tidlig morgen før solopgang. Vi havde pakket mad og drikke, og så satte vi os ellers ud på kanten og så solen stige op. Det var så vanvittigt flot, og jeg kan kun anbefale folk at tage afsted tidligt, da man 1. kommer før alle andre, 2. oplever dyrelivet vrimle og 3. ser en vanvittig flot solopgang! Vi kørte ikke til Grand Canyon denne gang, da der var for lang køretid med små børn fra Bryce.

3. Horsebendshoe + Antilope canyon

Naturoplevelser der siger SPAR TO! Google det, og så behøver jeg ikke skrive mere!

4. San Fransisco! Fedeste by jo! Vi var ikke i SF denne gang da tiden ikke var til det. Men forrige gang var fantastisk! Michael og jeg elskede den by!!! Og et besøg i fængselet er selvfølgelig et must! Og lækre drinks! Man skal selvfølgelig også tage et smut til Alcatraz – det vildeste sted! Vi tog en rundvisning der ude med høretelefoner på, og det var faktisk en ganske sjov oplevelse. At vandre rundt og høre autentiske historier, det var virkelig sjovt! Tag også ud og se Golden Gate fra afstand. Ofte er der tåget, men måske er du heldig. Chinatown er også meget sjov at se. Ellers skal du bare gå og køre ture rundt i den vilde by, med de flotteste stejle veje.

5. Homestay. Som altid, har I bare spurgt og spurgt ind til det ranch-besøg vi havde. Ja, den oplevelse kan man altså ikke købe for penge. Det var nemlig et indblik i hvordan det var at være en amerikansk familie. Katie er en veninde som Michael og jeg fik i Nicaragua. Vi boede i 2 måneder sammen med hende og vores hostfamilie. Så ja, hende kender vi rigtig godt og holde meget af. I Nicaragua aftalte vi at vi skulle besøge hende og familien når nu vi skulle til USA. Jeg er så glad for det lod sig gøre! Familien Nino var helt enormt gæstfrie. Vi fik hvert et lækkert soveværelse i deres kæmpe store hus, serveret lækker man morgen, middag og aften. De tog os på turer og vi hyggede os helt vildt. Derudover kom vi også på ridetur og mit størtste ønske nogensinde blev opfyldt: at se Michael på en hest. (Er gammel ridepiger og har aldrig kunne få ham overtalt før). Som jeg har sagt et par gange før her og der, så kan jeg KUN anbefale at bo lokalt når man rejser. Hvis man gerne vil mærke kulturen helt inde på livet, så er det altså bare en skide fed måde at gøre det på!

6. Santa Cruz = fantastisk surferspot. På vores første Cali-rejse var Michael og jeg ude og surfe i Santa Cruz. Vi havde booket en træner til at hjælpe os. Det var kanonfedt! Herefter erhvervede vi os også vores egne våddragter. Når vi er inde på surfing, så har vi også surfet på Venice Beach, som virkelig også kan anbefale. Når vi surfer nye steder, synes vi det er kanonfedt at booke noget undervisning fra de lokale. De ved lige som hvor bølgerne er bedst og kan guide og hjælpe vildt meget. I Venice fik vi surferlektioner af Nath fra Aloha Brothers Surf School. Det var skidegodt, så skal du selv afsted og gerne vil surfe, så gør dig selv den tjeneste at book et pr timer hos dem!

7. Los Angeles = en storby for alle pengene! På vores første tur gik vi amok med at opleve alle tingene, som man bare skulle opleve. Parkerne (Universal, Warner Brothers osv.), Hollywood, Santa Monica, Venice. Ja, you name it. Alt skulle opleves. Vi havde omkring 10 dage og der var fuld fart på. Fordi vi er lidt af en bil-familie, er der selvfølgelig fuld fart på bil-oplevelserne også. Michaels far fandt nogle morgen – og aftenstræf, som der bare skulle opleves. Her igen i år har vi atter været på jagt efter det ene træf efter det andet i LA. Og dem er der altså mange af! Det er hobby, så det skal der jo være plads til. Vi fandt et morgentræf her. Det er hver lørdag 7-10. Onsdag aften fandt vi en ret hyggelig aften cruise på Van Nuys Boulevard. Det er vidst sådan et fast cruise, hver onsdag aften. Der kom de sjoveste biler! Og så var der tilfældigvis et car show med superbiler til ære for afdøde Poul Walker. Vi besøgte også Automobile Driving Museum, hvor der faktisk lige præcis den dag, blev afholdt et ret hyggeligt træf. Et af de ret hyggelige træfs, var i Burbank, en fredag aften, lige ved Bob’s Big Boy Burger Bar, og så kan I selv regne ud hvorfor jeg synes det var ekstra fedt! Et tip, hvis man er bil interesseret er at høre de lokale ad, og måske tilmelde sig alverdens Facebookgrupper i området, hvor du kan holde øje med træfs. Det er sådan min kære svigerfar fandt frem til træfs i LA.

NB: Tilføj endelig flere must-sees i kommentarfeltet, så vi kan hjælpe kommende rejsende!

Overnatninger

Næsten alle vores overnatninger er booket på AirBnB, og du kan finde lidt fordele og ulemper i et tidligere indlæg her. Vi har næsten kun gode erfaringer, men når det så er sagt, så oplevede vi faktisk at vores booking i LA blev aflyst. Øv bøv. Ruterne: På vores første roadtrip i 2015 kørte vi omkring 2500 km. Ruten hed: San Fransisco – Santa Cruz – Pismo Beach – Grand Canyon – Las Vegas – Los Angeles (med nogle overnatninger imellem køreturene) Vores anden tur var der lidt færre stop, og længere perioder ved hvert sted(for børnenes skyld). Og ruten her hed: Los Angeles – St George – Hol

Indkøbs – og shoppemuligheder

Vi handler aaaaaltid i Walmart. Det er næsten altid vores første stop, når vi er i USA. Det er så autentisk som det kan blive at se amerikanerne fylde deres kæmpe storeindkøbsvogne med det ene efter det andet. Men jeg kan faktisk også rigtig godt lide alle de lækre delikatesse-supermarkeder. Elsker eksempelvis Wholefood. Der findes så mange store indkøbscentre, så det kan være svært at finde rundt i. Michael og jeg lærte det på den hårde måde i år. Vi fandt et fedt indkøbscenter, dog med mest storkøb. Vi fyldte alligevel vognen, og da vi kom til kassen efter lang kø, spurgte kassedamen efter vores medlemskort. Ups. Vi kunne lige se for os, at vi skulle sætte alt på plads igen. Heldigt for os, var manden bag bare mega flink, og fik overtalt damerne til blot at gøre det over hans kort. Så ja; husk lige at tjek om det er et supermarked, du kan handle uden medlemskort. Haha. Ifht shopping, så gå efter at finde et outlet. Der findes der simpelthen såååå mange! Google er din ven her. Det er ret fedt med de her outlet og et sikkert hit for os. Det er næsten som at gå rundt i en stor by og de der foodcourts er så nice, haha! Så er man ægte turist. Bonus er at der faktisk ofte er lidt penge at spare!

Flybilletter og rejsetid

Hvis du ikke er afhængig af nogle bestemte ferieuger, vi vil hermed komme med vores bedste tip, til at spare penge: gør det uden for sæson! Vi rejste i maj måned, og det betød at vi alle 6+2 babyer kunne flyve direkte tur/retur, København-Los Angeles, for omkring 20.000! Mega-mega billigt, jo! Jeg tør vædde med, at hvis du tager samme afrejse i juli, så bliver det næsten dobbelt så dyrt. Der er også andre klare fordele ved det: Der er ikke proppede fly! Eller, det vil sige, på vores udrejse var der INGEN. Alle mand fik en hel række selv. Men på hjemturen var der derimod flere. Men helt klart, det betyder noget ikke at gøre det i højsæson. Rejser du med små børn, er temperaturen bare lige det rarere i maj måned, og der er sket ikke lige så mange turister over alt. Da vi sidst rejste i juli, kunne man jo knap se ting som Walk Of Fame i Hollywood og lignende for bare menneskerend.

At rejse med børn i USA

… Er faktisk ganske nemt! Hvis du spørger os, altså. Flyveturen gik ret hurtig. Begge drenge sov nogenlunde. De vendte sig hurtigt til nye rytmer. Og så lever en amerikansk familie jo ikke så frygteligt anderledes, end vi gør. Kontrasten var langt større i Nicaragua eksempelvis. Ja, og du kan jo få alt i supermarkederne, så både snack, smoothies og børnevenlig mad var ikke et problem. Det var dog rart at have klemmesmoothies og snacks med, især de første dage, hvor man ikke lige havde fået handlet og sådan. Ellers købt vi ofte nogle små havregrynsbokse, hvor man bare skulle hælde kogende vand i. Så var der havregrød på farten. Perfekt når man skulle sove på hotel uden morgenmad.

Lenette ammede Nohr og i starten var hun lidt nervøs for det, når man tænker på deres lidt anderledes ammeholdning. Men faktisk oplevede vi mest positiv feedback og hive fives når hun ammede Nohr i offentligheden. Det var ret fedt! Hvis du elsker at fare rundt, se hundredevis af ting på en dag, så er mit bedste råd til småbørnsfamilier, at have lidt huller i programmet til at puste ud. Det bliver virkelig nødvendigt, da indtrykkene fylder meget i hovederne. Især for ungerne. Og har man også mange køredage, er det rart med en hviledag i ny og næ. Ja, og så planlæg med det in mente, at man måske får lyst/behov for at ændre i programmet. Vi har BabyZen YoYo med klapvogns del med på vores rejser, og den er så mega god.

Ellers : rejs med børn! Det er skønt.

Du kan også læse mit tidligere indlæg, om hvordan det er at rejse med endnu mindre babyer elller tips fra vores endnu længere flyvetur til Nicaragua. Her finder du også info omkring vores elskede rejseklapvogn, som du faktisk også kan nøjes med at leje til ferier.

Jetlag

Der var ikke den store jetlag da vi landede, og begge drenge var hurtige til at vende sig til nye tider. Turen der over er nok bare altid nemmere, for som i måske husker var jetlag, da vi kom hjem RIGTIG slem. Aldrig har vi oplevet det så slemt, hverken os eller nogle af de andre i familien. Vi var alle plaget af træthed på forkerte tidpunkter, kvalme, søvnbesvær. For Villy tog det omkring 1 uge- 1,5 med rigtig slemme nætter. Første uge var han vågen fra 1-4 om natten. Vi lavede en klar fejl: vi lod ham sove længe, fordi vi selv ville sove længe. Set i bakspejlet, tror jeg 100% det havde været bedre at vække ham klokken 7 i stedet for klokken 10. Men vores bedste råd er: glem at der er noget der hedder jetlag mens du er væk, og når du kommer hjem, så hav is i maven, tålmodighed og en god struktur i hverdagen. Så vender det! Giv det 1 uges tid, og så er der forskel!

Håber virkelig I kunne bruge mine små skriverier. Jeg har faktisk skrevet en del af det undervejs i USA, for vi har det med at glemme detaljerne, når først vi er kommet hjem. I skal være mere end velkomne til at tilføje flere tips og tricks i kommentarfeltet!

Tjek desuden min svigerindes indlæg her, for alt det jeg har glemt at nævne…

// Lise

Flere genbrugsløsninger! // Garderobe

Okay, der er altså grænser for hvad Michael og jeg køber brugt; eksempelvis køber vi ikke sengetøj, undertøj, tandbørster, toiletter eller vaskebørster brugt. Det er over grænsen for os. Haha. Dog er der altså bare nogle valg, som overhovedet ikke er åbentlyse for alle, men bestemt er det for os.

Eksempelvis garderobeskabe. Vi har før lavet Villys værelse med gamle teak låger, men i det nye hus stepper vi lige et niveau op. Michael kæmmer alle brugtvarersider på nettet for varer, og tit og ofte støder han på de her “kan hentes gratis, hvis du selv piller det ned”-annoncer. Og det er netop hvad vores nyeste fund til det nye hus, er.
Hvad vi troede var 8 garderobeskabe i sektioner, viste sig at være over det dobbelte. Se med her i videoen:

Ja, vi er simpelthen blivet 16 skabe rigere. Faktisk er det på ingen måde hele sandheden, for ud over de skabe fik vi også intet mindre end 8 døre i eg med de flotteste håndtag i messing. De var bare WOW! Og for at det ikke er løgn, så venter der også 8 karme i eg på os. Vi skal bare lige finde tiden til at pille dem ned, men det er en mindre detalje. Spejlet fik vi ikke charmet os til, men vi har lagt et pænt bud, for det er i samme materiale som skabene og vi er totalt solgte! Det ville passe perfekt i vores kommende unikke hjem. Vi må krydse fingre.

Vi kan virkelig anbefale at holde øje på Facebook med disse “gratis” annoncer, for det er topnice! Alle får noget godt ude af det; du får noget nice gratis, ejeren får det pillet ned (gratis) og vi gør noget godt for miljøet ved ikke bare at kyle det i containeren. 

Vi skal selvfølgelig nok tage jer med på rejsen når vi skal til at sætte det op i huset, og så har i jo faktisk slet ikke set vores komplette køkken, som vi på samme måde har hentet for næsten ingen penge (1000,-). Det må vi snart vise jer!
Kunne I finde på at lave hente-aftaler som disse I jeres hus? Og ville i benytte jer af genbrug på samme måde som os? Hvorfor/Hvorfor ikke? 🙂
// Lise og Michael

House tour // Kom med ind i vores hjem

Hej vennerne!
De to-tre år vi har boet i Nybyggerhuset har vi virkelig ofte fået spørgsmål omkring en såkaldt ‘house-tour’. Vi har aldrig helt kunne få det til at passe ind, for så har vi haft nogen til at bo her eller det har rodet, eller et rum er under renovation.
MEN! For et par måneder siden havde vi besøg af en italiener, Francesco, som boede hos os i to uger. Han hjalp os med at lave den famøse video, og imens vi var på værkstedet for at lave Børnebygger-projekter, så filmede han løs derhjemme. Når ja, vores hjem har jo som andre hjem, selvfølgelig støv, papirbunker og hverdagsrod. Heri videoen har vi forsøgt at rydde op, haha, men i fornemme med garanti stadig, at vi bor der. Filmen er klar til jer, så kig med herunder:

Videoen her er virkelig skøn, og som jeg siger i videoen, så er det bare virkelig dejligt at have en video der forevigt kan minde os om, hvordan huset så ud her til sidst, inden salg. Det er en god form for dagbog/hjemmevideo for os.
Har I nogle spørgsmål til huset, indretningen, plantegningen, så fyr løs! Vi vil gerne svare på hvad som helst. 🙂
Tusinde tak fordi I læste med! Har I gode idéer til flere videoer til youtube? Jeg går og overvejer at lave noget med noget tøj – mix af nyt og gammelt.
Kram og køzzer // Lise

VLOG // Da vi gav tøj til fattige mødre i Nicaragua

Fem voksne og to børn i en tuk-tuk, drog vi ud i det Nicaraguanske landområde, hvor vi havde et formål: at glæde familier med de 25 kg tøj, vores kære følgere på Instagram havde sendt os.

I lufthavnen i Danmark bookede vi  en ekstra kuffert, som endte med at veje 5 kg for meget. Men søde var de, da de hørte hvad der lå i kufferten. Der lå nemlig hele femogtyve kilo tøj, som et par håndfulde følgere havde været så elskværdige enten at sende til os, eller endda køre forbi Farum for at aflevere. Tænk sig engang, at vi efterspørger tøj – og så modtager vi over 30 kg på få dage. Vildt – I er for seje! Vi sorterede hjemmefra, da der også var tungt vintertøj, som de aldrig ville bruge. Det blev derfor til 25 kg super fint – og stadig som nyt – børnetøj i forskellige størrelser.

Inden afgang fra Danmark, havde vi ingen idé om hvad vi kom ned til. Vi kendte ikke familien og vi vidste ikke hvordan vi skulle komme af med 25 kg babytøj. Heldigvis fik vi verdens bedste værtsfamilie, og inden vi nåede at være der i en uge, havde de planlagt hvor og hvem, vi skulle besøge.

Det hele er blevet filmet lidt uproffesionelt i ren “hjemmevideo”-stil, og jeg har nu klippet det sammen og speaket det, så I kan komme lidt med på turen. Det var kæmpe stort og vi vil med glæde gøre noget ligende igen! Kig med i videoen her:

Kunne du tænke dig en lignende rejse som vores (læs mere her og her) så vil vi TIL HVER EN TID anbefale jer at tage kontakt til Danish Volunteers(lille to-mands hjertevirksomhed), som kan hjælpe jer med at planlægge en rejse med homestay og frivilligt arbejde i Nicaragua og Guatemala(læs om min tur i 2014 her). vi kan KUN anbefale jer det – også med børn! Dog skal det siges, at der i tiden er voldsomme uroligheder i Nicaragua, så husk at holde øje med udenrigsministeriets anbefalinger – og forhør dig evt hos Danish Volunteers. For en god ordens skyld, vil jeg sige at der INGEN reklame er gemt her, det er ren hjertebusiness!

Tak fordi du kiggede med! // Lise og Michael

Bange for natten // Nybagte forældre

Kan vi udskyde natten? Bare en dags tid eller to. Jeg vil ikke. Mine tæer krummer sig sammen. Jeg får det faktisk dårligt. En slags stresskvalme når jeg tænker på nat.

Sådan havde jeg de første mange uger, ja nok nærmere måneder af Villys liv. Og jeg vil dele det med jer. Jeg ved ikke om jeg er den eneste der har haft det sådan her, men jeg tror det ikke. Hvis jeg er, så er der ikke noget at gøre ved det. For jeg kan ikke benægte følelserne. Men jeg vil dele dele dem herinde med jer, for hvis der sidder en der ude og oplever det samme, så skal du vide du ikke er alene. Og det går over. Det er en fase. Som måske er lang – måske er kort. Det ved ingen. 

Continue Reading

Min fødselsberetning – helt uden filter

Ja, nu er det så 10 uger siden lille Villy kom til verden. Der er sket så ufatteligt meget på så kort tid, og jeg forstår faktisk ikke at han ikke er ældre end ti uger. De fleste siger at tiden flyver afsted, og det har den virkelig også gjort. Men på en underlig måde. For vi har været gennem så mange hårde ting på så kort tid, at det også føles som om der er gået et halvt år. Nå, mere om det på et andet tidspunkt, for nu skal det nemlig handle om fødslen! I har sagt ja tak til en ærlig fødselsberetning og det får I hermed.

Jeg vil starte med at give jer min egen oplevelse af fødslen, og så har jeg faktisk også fået både Michael og min søster, Sofie, til at skive deres oplevelse. Jeg tænker det kan være meget brugbart for andre fædre og også for andre søstre/mødre, som skal deltage som fødselshjælper. De vil komme løbende, som de bliver færdige.

Nå, lad mig starte et sted…

28/12 – 2016 kl. 3.00 ca. 

Jeg vågner op og har en underlig fornemmelse i kroppen. Det er ikke som de andre nætter hvor den store fede mave har været i vejen og jeg har vågnet pga det. Nej, denne gang vågner jeg fordi det er vådt i sengen. Har jeg tisset? Det gav et sæt i min krop, for jeg ved jo godt, at det er op over og det meget vel kan være vandet, der er gået. Jeg får med høj puls tændt for lyset og vækket Michael. Der er en god sjat vand i sengen og også lidt blod og slim. Hmm.. Frem med telefonen og så skal der ellers googles.. “Hvordan ser en slimprop ud?”.. “Hvor meget vand kommer der?”. Ja, der bliver googlet lidt af hvert i sådan en graviditet – det kan I måske nikke genkende til? Nå, på med et bind og så må jeg bare se tiden an. Jeg er faktisk meget i tvivl om jeg er kommet til at tisse lidt i sengen eller om det kan være sivende fostervand. (Ja, det er altså lidt svært at holde på det tis der, når man har en stor baby i maven).

28/12 – 2016 kl. 10.00

Sidste jordemoderbesøg – og ret smart, for så kan jeg jo lige nævne det med slimproppen. Jordemoderen mener ikke det er fostervand, bare lidt urin der er kommet med slimproppen. Fortæller mig at der stadig kan gå op til 2 uger før fødslen går i gang – selvom slimproppen er gået. Så det er ikke nødvendigvis tegn på noget. Vi smutter lige forbi bageren på vej hjem – det skal man jo – og så beslutter vi os for at ligge os hjem på luftmadrassen foran flimmerne og se film hele dagen. Vi kom hjem fra en laaang juleferie dagen før, så det var meget tiltrængt.

Som timerne går, så får jeg mere og mere murren i lænden og i maven. Det føles som en god gang mens-smerter, og netop dét, ved jeg jo kan være tegn på fødsel. Jeg får downloadet appen til at tage tid på veerne, når de engang kommer. (Kan ikke huske hvad den hed, for den er forlængst slettet igen) Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal holde øje med, men hen på eftermiddagen begynder det, som jeg vil betegne som småveer. Jeg kan sagtens holde det ud, det føles bare som små jag.

29/12 – 2016 kl. 01.00

Efter en hel del timer med småveer, beslutter jeg mig for at ringe til fødselsgangen. De er meget uregelmæssige, men kan godt vare de der 1-2 minutter. I telefonen siger jordemoderen at jeg bare kan komme derud. Vi får pakket sammen og daffer afsted mod sygehuset. Jeg har ikke sådan vildt ondt, men det kan da mærkes. Min søster har haft to nemmelynfødseler, og efter at have haft hende i røret hele dagen med følgende ord: ‘Tag derind, Lise’ og ‘Jeg troede heller ikke det var rigtige veer, og så fødte jeg to timer efter’, så besluttede jeg mig for ikke at tage nogle chancer. Måske var jeg jo lige som hende, og ventede bare på værre veer, der ikke kom?

På sygehuset blev jeg budt velkommen af en jordemoder og sendt ind på en lille bitte fødselsstue. Vi fik faktisk lidt klaustrofobi. Både Michael og jeg. Her blev jeg undersøgt og det var sådan okay. Lidt ubehageligt, men okay. Jeg var simpelthen så spændt på ‘hvor åben jeg var’. Det har man jo hørt skulle betyder så meget. Men…. Jeg var kun 0,5 cm åben, og der må jeg indrømme.. Der blev jeg sgu lidt skuffet. Al den ‘smerte’ (som slet ikke var smerte – ved jeg nu) for så lidt. Veerne kom stadig ureglmæssigt og nev mere og mere. Nu må jeg lige stoppe op for at trække vejret når veerne kommer. Jeg fik to valgmuligheder: 1. Få en seng på sygehuset og smertestillende, eller 2. tage hjem med lidt smertestillende at sove på. Vi valgte det sidste. Hjem igen, i put kassen og så forsøge at sove.

 

29/12 – 2016 kl. 09.00

“Jeg.. Pruuuhh… Kan…. Ikke…. Mere….. Nu….” kom det fra mig, og nu kan Michael godt fornemme vi ikke kan trække den længere. Heldigvis har han fået nogle timers søvn. Jeg – ikke så meget. V. Veerne er taget til, men de er stadig ureglmæssige. Dog kraftige!i ringer og får besked på at vi bare kan komme ind igen. Ud i bilen og denne gang er jeg ikke helt til stede på vejen. Det hele er sådan lidt slørret. På sygehuset bliver vi vist ind på en stue og jeg får at vide at jeg trækker vejret forkert. Hmmmm…. Jeg finder hurtigt ud af at jeg ikke skal bruge de vejrtrækningsteknikker, jeg ellers har forberedt mig på. I stedet forsøger jeg mig med laaaaange og dyyyybe vejrtrækninger når veerne kommer. Vi får en stue og jordemoderen(Christine) kommer ind og hilser på. Hun er ung og rigtig sød. Jeg bliver undersøgt igen. Nu er jeg 3 cm åben. Hurra! Der er sket noget.

Jeg ringer til min mor og sofie. Nu er det nok snart tid til at de kommer. Min mor skal køre fra Jylland, men først skal min far til fysioterpeut, så de kan først køre kl. 10… Og være her i eftermiddag. Hmm, måske når hun det ikke, men så går det nok. Min søster skal ikke køre så langt, så det er beroligende.

 

29/12 – 2016 kl. 11-12.00

Nu er Sofie kommet. Det er faktisk lidt sjovt, for da Sofie kommer, viser det sig at Jordemoderen og Sofie kender hinanden – det bliver derfor lidt mere personligt og vi kan snakke om andre ting. Michael, Sofie og Jordemoderen skiftes til at være der, når jeg får en ve. Michael takler det flot, men jeg har ikke så meget fokus på ham længere. Kun på de lange dummer veer. Jeg vil gerne i karret og det får jeg lov til. Her er veerne ikke så slemme. Jeg kan lige spise en toast og drikke lidt saftevand. Alt i mens Sofie og Michael smågriner af mig. Ikke når veerne er der! Der er de stille og søde. (Fra nu af har jeg ikke nogen tidsfornemmelse, så klokslættene er bare gæt)

 29/12 – 2016 kl. 14.00 

Jeg bliver beordret op af karret. Mine veer bliver ved med at være ureglmæssige og de har slet ikke den kraft, der skal til, for at jeg åbner mig. Så jeg må op. Det begynder at gøre rigtig-rigtig-rigtig ondt. Jeg bliver tilbudt bistik, og den går jeg i mit smertehelvede med på. Det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg skriver som bare pokker de 10 gange hun stikker mig i ryggen, og tårerne løber. Faktisk vil jeg hellere have ti veer end have sådan et stik. Og det hjalp faktisk ikke. “LATTERGAS! Ja, det vil jeg gerne have”. Og det fik jeg. Ved hver ve hiver jeg efter vejret i masken og det får mig til at glemme 10% af veernes smerte. Nå.. Jeg bliver undersøgt igen, og jeg er siden i morgen kun åbnet mig ganske lidt. Jeg tror jeg var 5 cm åben. Hmm. Jordemoderen kan fornemme jeg begynder at være rigtig træt og vi snakker lidt om de forskellige muligheder. Jeg vil helst ikke have hverken morfin eller epidural-blokade, men der skal dælme snart ske noget. Jeg huser ikke hvornår, men på et tidspunkt efter det her, vælger jordermoderen at tage vandet. Det er varmt.

 

29/12 – 2016 kl. 15.00 

Jeg vil helst bare ligge på ryggen med lattergassen lige i nærheden. Her er mine veer lidt nemmere at håndtere. Men jordemoderen vil have mig i andre stillinger for at få veerne til at rykke. De hjælper ikke på noget så længe jeg ligger sådan. Det første forsøg er virkelig ikke noget, jeg har lyst til at prøve igen. Jeg ligger mig på kanten af sengen, og Sofie og Michael skal holde mig på skuldrene og benene. Så skal maven ellers hænge ud over sengekanten mens jeg får 5 veer. Det gør så ondt. Jeg græder. “Jeg vil ikke, jeg vil ikke!” Og så kaster jeg op. Jeg når lige 4 veer og så siger kroppen stop. Av for katten. Men vi er nødt til at gøre det til den anden side også. Tårerne vælter ned af kinderne.

Nu skal jeg ligge op af en pude på maven og have veer. Lattergassen er uundværlig. Jeg kan kun tænke på lattergassen og veerne. Lyden fra masken kan berolige mig lidt og jeg forsøger at trække vejret i takt. Jeg lægger ikke mærke til hverken Sofie eller Michael.

 

29/12 – 2016 kl. 16.00

Jeg er langt væk i smerte. Jeg ser ikke noget, jeg hører ikke noget. Kun maskens susen. Men så mærker jeg min mors hånd på min skulder og så falder jeg lidt til ro. Hun nåede det! Det er tid til en ny stilling, siger jordermoderen. Veerne kommer med ihærdig fart og jeg bliver ikke engang ungersøgt. Op og stå og så ellers læne mig op af den der stol mens veerne flyver ind. Ud af øjenkrogen kan jeg se min far stå i døren. Han tør ikke gå ind, men jeg får væset ‘Jeg kan godt se far’, og han kommer ind i få sekunder og giver mig et lille klap på skuldren. Så er han smuttet igen. (Han skulle egentligt køre hjem med Anker i huset, men alle kan fornemme at det snart skal være, så han venter i venteværelset, hvor Michaels forældre nu også er dukket op).

29/12 – 2016 kl. 18.00

Nu kommer der en følelse, jeg ikke har haft før. Det er som om min krop fortælle mig at jeg skal presse og det skal være nu. Jeg kan ikke holde igen. Jeg har lyst til at presse og jeg har lyst til at skrige. Men det må jeg ikke, bliver jeg fortalt. Jeg er ikke klar. Det må være presseveer – jeg er ikke i tvivl. Men hvad skal jeg gøre? Er det overhovedet okay at få dem nu? Veer og presseveer tager til. “Der er nok 1,5 time tilbage nu, Lise. Du kan godt!” Jeg kommer op i sengen og bliver undersøgt. 8 cm. “ARGH!!! JEG SKAL PRESSE!!!”. Jordermoderen fortælle mig at jeg kan begynde at presse, for hun har skubbet de sidste centimeter op. Jeg presserr og presssserrr. “ARGGHHH”. Jeg tænker ikke over det men skriger og skriger. Jeg ser på Sofie, min mor og Michael, der alle tre – skiftevis – kigger ned mellem mine ben, og alle tre står og hepper “det snart nu, det snart nu”, “vi kan se hans hovede”. Deres glæde og deres spændning giver mig lidt fornyet kræfter, og jeg presser når jeg får besked på det. Og gisper. Det er en ny teknik, men jeg lærer den hurtigt. Omkring tyve minutter over seks, strømmer en masse mennsker ind på stuen. Der er vagtskifte, men jordermoderen vælger at blive til jeg er helt færdig. Hun sætter noget på hans hovede for at måle, jeg tænker ikke over det, men er helt fordybet i mine presseveer. (Jeg forstår i øjeblikket ikke hvorfor der kommer folk på stuen, men det viser sig hans hjerterytme havde dykket lidt, så der var tilkaldt læger)

 

29/12 – 2016 kl. 18.24

PRES! Av for sataaaaan! Hovedet er ude. Det er det værste. En ve mer og så pres! Det er for vildt. Han kommer op på mit bryst, og der går nogle sekunder så kommer det vigtigste skrig i hele verden. Og jeg er mundlam. Han er smuk, og dejlig. Han har masser af hår. Han ligner sin far. Nåå ja, hans far. Han er ved siden af mig og han græder. Min mor og søster står på modsatte side og græder også. Jeg græder ikke, men er et følelsesmæssigt sted, jeg aldrig har været før. Det er fantastisk. Michael kysser mig og vi kigger alle på det fineste lille barn på mit bryst. Jordermoderen har fri, men kommer op og krammer mig, roser mig og vi tager et fint billede sammen. <3 Nu er den fineste dreng født, og jeg er nu mor. Det er fantastisk. Og jeg har dem der betyder noget rundt omkring mig. Michael klipper navlestrengen, og det er så flot.

 

Efterfølgende:

En lille ve mere, og så kom moderkagen. Det mærkede jeg i min lykkerus ikke. Nu skal der bare syes og alt det kedelige. Det er en ny jordermoder, der gør det. Jeg er gået i stykker, og det kræver en 10-15 sting. Første syning er uden smertestillende – hmmmm, ikke rart. Jeg får lov til lige at snuppe en smule lattergas, mens jeg ligger og beundrer min søn på brystet. Han er en sulten fætter allerede, for ganske kort tid efter han er født, søger han efter brystet og begynder at smovse. Han bliver tjekket af jordermoderen, og han ser fin ud. 3800 gram og 52 cm lang basse.Da jeg er færdig med at blive syet, kan vi endelig sige til min far, Michaels forældre og Anker, at de kan komme ind. Anker er super træt, men alligevel interesseret i at se lille Villy. Alle bedsteforældrene er også solgt og det er et stort øjeblik at dele med dem. Desuden får vi alle vist den fine moderkage frem. Hehe. Nogen synes det er mere spændende end andre. (Og godt vi har en rimelig frisindet familie).

 

Mine forældre og Anker kører hjem. Vi andre bestiller pizzaer som vi hygger os med, mens vi sidder og kigger på den lille baby på mit bryst.

Vi er ret klar på at skulle hjem og sove. Men først skal jeg have tisset. AV FOR SATAN! Jeg har fået de STØRSTE bind, du kan tænke dig, på og det er gennemblødt på nul-komma-fem. Der er vitterligt blod over alt. Jeg sætter mig ud på toilettet for at tisse. Sofie er med mig. Det gør så ondt at jeg ikke tør tisse. Michael tror dog jeg tisser, men det er bare al blodet. Jeg forsøger med bruseren og lige lidt hjælper det. Jeg må drikke noget mere. Jeg VIL hjem!

Efter nogle timer lykkes det mig at tisse. Sofie tager hjem og Michaels forældre kører til Farum. Vi får lidt tid for os selv, for snakket med jordermoderen, pakker sammen og kører hjem. Vi forlader sygehuset med en god fornemmelse i kroppen. Oplevelsen har været udmattende, men overvejende god. Kl. 22.00 sidder vi i bilen – en person mere end da vi tog afsted samme morgen. Skørt, vildt og skønt.

 

Det var alt for nu. TAK fordi du ville læse med og jeg håber du kan bruge min beretning til noget. Måske du selv står med en fødsels i nærmeste fremtid, eller måske du bare (som jeg) synes det er spændende læsning. Den efterfølgende tid (amning, sygdom, indlæggelser mm) var meget turbulent, og den vil jeg fortælle jer om I et andet indlæg, hvis I kunne tænke jer det(?). Men denne beretning skulle kun handle om noget helt særligt. Nemlig Villys fødsel. <3 // Lise

 

Min rejse til Guatemala

Efter nogen efterspørgsel, har jeg besluttet mig for at skrive et lille blogindlæg om min rejse alene til Guatemala. Måske det kan inspirere andre til at tage ud i verden og prøve at rejse med mening. Se videoen fra min rejse og læs nærmere nedenunder;

 

I 2014 rejste jeg til Guatemala i 3,5 måned. Det var en vild beslutning, for jeg var, før det, meget genert (jeg turde ikke engang ringe og bestille en pizza) og utryg ved at være på egen hånd. Men det var også en af de bedste beslutninger i mit liv!

Det betød for mig, at jeg skulle rejse væk fra alt det derhjemme. Væk fra Michael, som jeg på det tidspunkt havde været kærester med i 3 år og boet med i 2 år. Vi var allerede meget tætte og gjorde altid de samme ting. Det var altså skide godt for mig at komme væk, prøve at være mig selv og opleve nogle helt unikke ting!

Jeg rejste i Februar. Det var virkelig hårdt at sige farvel. Når jeg i dag står i Aalborg lufthavn, får jeg altid den der ubehagelige følelse i maven fra da jeg sagde farvel til mine forældre, svigerforældre og Michael. På det tidspunkt fortrød jeg virkelig! Da jeg endelig kom afsted, var det jo slet ikke så slemt! Jeg savnede virkelig Michael, slet ikke det. Men i og med der ikke var internet hvor jeg boede, hang jeg heller ikke hele tiden på Skype med dem der hjemme. Jeg var tvunget til at komme ud og lave noget andet.

 

Hvorfor Guatemala? Jeg tog til Guatemala fordi jeg gennem mine forældres venner har hørt fortællinger derfra. Og så havde jeg forelsket mig i en lille dansk organisation, der arrangerer udlandsophold der. De hedder Danish Volunteers, og er faktisk ‘bare’ to søde nordjyder, er ønsker at gøre en lille forskel. Med Danish Volunteers kan man rejse til Guatemala eller Nicaragua. Tjek eventuelt deres hjemmeside.

Hvad lavede jeg? Jeg boede ved den sødeste dame, Dilia. Hun blev hurtigt min reservemor og hun var altid klar med en kop the, hvis man var syg og masser lækker mad! Den første måned gik jeg på intensiv spanskskole, hvor jeg havde eneundervisning. Hvis man gerne vil lære sproget, kan det virkelig anbefales med eneundervisning!

Efter min skoleperiode, startede jeg det frivillige arbejde. Jeg arbejdede på et børnehospital, der hedder Casa Jackson. Et hospital for fejlernærede – ofte stærkt underernærede – børn. Børnene var i alderen 0-5 år og var indlagt med deres, tit MEGET unge, mayaindianske mødre. Det var en meget stærk oplevelse at arbejde med så syge og svage børn. Det er den oplevelse, der har gjort mig mere sikker på min drøm om at blive sygeplejerske – og så senere hen sundhedsplejerske. Jeg blev især knyttet ret tæt til en lille dreng. Han var 2,5 år gammel, spastisk lammet og delvist forældreløs. Drengen havde nærmeste boet på hospitalet det seneste år. Efter hver indlæggelse på hospitalet var slut, gik der ikke mere end et par måneder, så var han tilbage igen. Ganske enkelt fordi hans forældre ikke havde resurserne til at give ham mad. Dels pga fattigdom og dels pga hans hamdicap. Så hjerteskærrende. Det rykker virkelig ens grænser, holdninger og menneskesyn med sådanne oplevelser.

Ved siden af alt det frivillige arbejde, var der også tid til at lave lidt sjove og anderledes ting. Jeg gik bla. til salsaundervisning, hvor vi om natten tog i byen og rystede vores numser, mødte andre søde unge mennesker og tog ud weekendsture i Guatemalas helt vildt skønne natur! Semuc Champey, som er et område ved en super flot flod, kan helt klart anbefales! Totalt yndlingsspot!

Som næsten alle andre rejsende, var jeg også ramt af sygdom på min rejse! Og jeg skulle desværre gennem en af de lidt hårdere omgange! Jeg havde fået parasitter. Ikke de der ‘sædvanlige’ parasitter, som rejsende får. Nej, det var værre og klammere! Jeg vil spare jer for deltaljerne, men blot fortælle at jeg ikke var på toilettet i 18 dage og endte med at besvime, have høj feber og den ondeste mavepine! Heldigvis kom min mor i 2 uger og besøgte og trøstede mig. På trods af sygdom, er jeg SÅ glad for at have delt den oplevelse med min mor.

Hvordan var det at komme hjem? Da jeg efter 3,5 måned kom hjem med 1000vis nye oplevelser, var det så mærkeligt, at der næsten ikke var sket noget derhjemme. Jeg kan huske jeg blev ved med at skælde Michael ud over at han ikke havde noget nyt at fortælle. Ups! I forhold til Michael og jeg, var jeg også meget spændt på, hvordan det hele ville være, efter så lang tid fra hinanden. For os var 3,5 måned LANG tid! Den første dag var lidt skør… Som om vi lige skulle lære hinanden at kende igen. Men så var alt som det plejede. Faktisk meget bedre!

Kan det anbefales? Jeg vil til hver en tid anbefale – unge som gamle – at rejse med Danish Volunteers. Man  får den der følelse af, at man rejser alene, MEN  man ved stadig, at der er nogen at kontakte, hvis man er i tvivl om noget. En sikkerhed, jeg virkelig holdt af! Især når man befandt sig i et knap så sikkert land.

Og så synes jeg bare det var helt vildt fantastisk at bo lokalt og på en eller anden måde blive lidt lokal! Jeg mødte en masse backpackere, og jeg fik en fornemmelse af, at man som backpacker ikke rigtig fik sig et ordentligt indtryk af den lokale kultur i Guatemala. Som backpacker rejser man mere rundt med andre europærer og amerikanere, hvilket sikkert også er megafedt, men dog en anden måde at opleve tingene på!

 

Jeg håber det måske kunne give lidt inspiration til jeres kommende rejser. Spørg endelig, hvis I har nogle spørgsmål!

 

//Lise

Scroll to top