Livsstil Arkiv – Side 2 af 7 – Lise og Michael
Browsing Category

Livsstil

DIY Livsstil

Hils på Ruth!! // Derfor sælger jeg ALDRIG min bil

Veteranbiler er blevet en stor ting herhjemme såvel som i udlandet. Der er rigtig mange fede biler og motorcykler derude. I videoen herover kan du høre, hvorfor jeg aldrig sælger min bil. Den er nemlig noget ganske særligt for mig og min familie. “

Sådan starter Michaels artikel “Derfor sælger jeg aldrig min bil” på DBA Guide. Michael har nemlig skrevet en artikel og lavet en video, hvor I kan lære vores nogen-og-tresårige Ruth lidt bedre at kende. Du får både info omkring bilens historie, hvad Michael har lavet ved den og hans 5 yndlingssting ved den gamle dame.

Indtil videre har Ruth været en del af vores historie i 6-7 år, og hvis vi en dag skal sælge hende, så vil det være med meget smerte i hjertet. Sååå, vi beholder hende lige lidt endnu, for vi holder så meget af hende. Lær mere om hende her i videoen. God fornøjelse!

Ps: Hvilken bil er din drømmebil, hvis du helt selv kunne vælge? // Lise og Michael

Livsstil

Teaser på nyt projekt // FDM med på farten

Reklame for FDM

Efter et heftigt år, hvor vi har ringet rigtig mange gange til Vejhjælp, ja, så priser jeg lykkelig for vores FDM medlemskab. Jeg tror vi har kørt med vejhjælp 3-4 gange med bussen i år. Og året før var det Ruth, den var galt med. Det er en kæmpe charme at have gamle veteranbiler – og så er det altså bare vigtigt med den der tryghed ved at vide, at man altid kommer trygt hjem. Om det er i bilen, eller med bilen på en lastvogn, kommer an på ens held. For os er det også ret væsentligt at de dækker når vi til næste sommer forhåbentligt skal på vores meget længe ventede tur i Europa med bussen. Jeg tror godt vi kan regne med at den går i stykker mindst én gang på sådan en tur. Ih, det bliver fedt!

Men der er altså en grund til jeg taler om FDM. For vi har indgået i et samarbejde med dem, for at give jer følgere en lidt større vished omkring hvad det egentligt gør godt for. Der er så kanonmange fordele og gode ting at trække ud af et medlemsskab, som jeg faktisk ikke kendte til i starten. Eksempelvis kan du få et FDM Shell Card, hvor du spare penge på benzin eller 20% rabat på en tur i Kattegatcenteret med familien.

Vi er i fuld sving med at brygge en ret fin video sammen til jer, som i får inden længe. Den bliver kanon! Vi forsøger at få nogle gode ting ud af FDM fordelene, og i kommer med undervejs. Der er både noget fra flyttedagene, turen hjem og noget med bilruder.

Kendte du til medlemsfordelene hos FDM? Uanset hvad, så følg med i næste FDM-indlæg. Vi ses snart igen!

// Lise og Michael

Livsstil

Loppemarked + fremvisning af hus // Sådan går det hos os

Hej venner! Jeg håber I nyder jeres søndag. Det går lige så stille fremad med indretningen af det midlertidige hjem. Har jeg egentlig fortalt dig at vi bor i Michaels barndomshjem? Og det er til salg! Det er sindssygt børnefamilievenligt hus, med masser plads til børn og kreative projekter. Så fint et hus! Mens vi var i gang med at flytte fra Farum, brugte resten af familien utallige timer på at istandsætte huset og gøre det klar til salg. Nu mangler den rette familie bare! Hvis du kunne være interesseret i at få en fremvisning, kan det ske via boligannoncen.

Efter et par uger i det “nye” hus, er vi snart ved at være på plads. Det kræver en del når vi er to familier, der bor sammen. For det første har vi vidt forskellig indretningstile, og for det andet har vi bare rigtig mange ting, så det kræver lidt planlægning.  Men det bliver perfekt! Det tager bare tid 🙂

Vil du se huset og købe lækre loppefund?

I weekenden i uge 44 holder vi en eksklusivt loppemarked med mulighed for fremvisning og snak med ejendomsmægler, så vi kan få en hel masse folk ud og se på det fine hus. Mega smart, for så kan du både komme et smut på et lille loppemarked og få dig lidt huskiggeri.

Jeg skal nok skrive mere om det når datoen nærmer sig men sæt nu allerede kryds i kalenderen! 

Adressen er Rosenlundsgade 9 9510 Arden. Og se nu de fine billeder fra børneværelset:

Lises verden Livsstil Michaels verden Rejser

Vores roadtrip i US // Must sees California

Ihh, vi har bare haft en fabelagtig dejlig ferie! Det var der MAX behov for. Sikken meget arbejde vi har haft på det seneste. Så skønt med en pause fra det og tid til bare være. Ikke noget man skal præstere, overholde. Ingen deadlines og afleveringfrister. Bare ferie. Ahhh.

Nå, venner, i har fulgt lidt med på mine stories gætter jeg på. Og I ved garanteret vi har været et smut i det Amerikanske. Det er faktisk 4. Gang jeg rejser til USA. Tredje gang med Michaels familie. Det er ligesom en ting efterhånden. Michael og jeg har været kærester i 7-8 år og alle familierejser har været over atlanten. Det er ikke en hemmelighed at Michael (og hans familie) har en svaghed for biler. Og helt særligt: amerikanerveteraner. Så derfor har det også været oplagt for os at rejse sammen til USA.

Jeg tænker jeg lige vil fortælle jer lidt om vores tur(er – da vi har været afsted to gange) til den del af USA, nærmere betegnet, Californien, og lidt Utah+Arizona.

Must-sees

1. Bryce Canyon; røde klipper, bare wow! En gå tur på omkring 3 timer. – Grand Canyon, kæmpe stort, uforståeligt, fantastisk! – Horsebend shoe; skal ses med egne øjne!!!! Perfekt sted! Vi i St. George og derfra var der OK køretider til naturparkerne Bryce Canyon og Zion. Ps: hvis du som os elsker en kold øl og et glas vin, så vær OBS på at Utah har et ret streng alkoholpolitik. Eksempelvis kan man ikke købe vin i nogle supermarkeder og vil du have øl, så skal ALLE vise ID.

2. Grand Canyon

På vores første tur kørte vi til Grand Canyon en tidlig tidlig morgen før solopgang. Vi havde pakket mad og drikke, og så satte vi os ellers ud på kanten og så solen stige op. Det var så vanvittigt flot, og jeg kan kun anbefale folk at tage afsted tidligt, da man 1. kommer før alle andre, 2. oplever dyrelivet vrimle og 3. ser en vanvittig flot solopgang! Vi kørte ikke til Grand Canyon denne gang, da der var for lang køretid med små børn fra Bryce.

3. Horsebendshoe + Antilope canyon

Naturoplevelser der siger SPAR TO! Google det, og så behøver jeg ikke skrive mere!

4. San Fransisco! Fedeste by jo! Vi var ikke i SF denne gang da tiden ikke var til det. Men forrige gang var fantastisk! Michael og jeg elskede den by!!! Og et besøg i fængselet er selvfølgelig et must! Og lækre drinks! Man skal selvfølgelig også tage et smut til Alcatraz – det vildeste sted! Vi tog en rundvisning der ude med høretelefoner på, og det var faktisk en ganske sjov oplevelse. At vandre rundt og høre autentiske historier, det var virkelig sjovt! Tag også ud og se Golden Gate fra afstand. Ofte er der tåget, men måske er du heldig. Chinatown er også meget sjov at se. Ellers skal du bare gå og køre ture rundt i den vilde by, med de flotteste stejle veje.

5. Homestay. Som altid, har I bare spurgt og spurgt ind til det ranch-besøg vi havde. Ja, den oplevelse kan man altså ikke købe for penge. Det var nemlig et indblik i hvordan det var at være en amerikansk familie. Katie er en veninde som Michael og jeg fik i Nicaragua. Vi boede i 2 måneder sammen med hende og vores hostfamilie. Så ja, hende kender vi rigtig godt og holde meget af. I Nicaragua aftalte vi at vi skulle besøge hende og familien når nu vi skulle til USA. Jeg er så glad for det lod sig gøre! Familien Nino var helt enormt gæstfrie. Vi fik hvert et lækkert soveværelse i deres kæmpe store hus, serveret lækker man morgen, middag og aften. De tog os på turer og vi hyggede os helt vildt. Derudover kom vi også på ridetur og mit størtste ønske nogensinde blev opfyldt: at se Michael på en hest. (Er gammel ridepiger og har aldrig kunne få ham overtalt før). Som jeg har sagt et par gange før her og der, så kan jeg KUN anbefale at bo lokalt når man rejser. Hvis man gerne vil mærke kulturen helt inde på livet, så er det altså bare en skide fed måde at gøre det på!

6. Santa Cruz = fantastisk surferspot. På vores første Cali-rejse var Michael og jeg ude og surfe i Santa Cruz. Vi havde booket en træner til at hjælpe os. Det var kanonfedt! Herefter erhvervede vi os også vores egne våddragter. Når vi er inde på surfing, så har vi også surfet på Venice Beach, som virkelig også kan anbefale. Når vi surfer nye steder, synes vi det er kanonfedt at booke noget undervisning fra de lokale. De ved lige som hvor bølgerne er bedst og kan guide og hjælpe vildt meget. I Venice fik vi surferlektioner af Nath fra Aloha Brothers Surf School. Det var skidegodt, så skal du selv afsted og gerne vil surfe, så gør dig selv den tjeneste at book et pr timer hos dem!

7. Los Angeles = en storby for alle pengene! På vores første tur gik vi amok med at opleve alle tingene, som man bare skulle opleve. Parkerne (Universal, Warner Brothers osv.), Hollywood, Santa Monica, Venice. Ja, you name it. Alt skulle opleves. Vi havde omkring 10 dage og der var fuld fart på. Fordi vi er lidt af en bil-familie, er der selvfølgelig fuld fart på bil-oplevelserne også. Michaels far fandt nogle morgen – og aftenstræf, som der bare skulle opleves. Her igen i år har vi atter været på jagt efter det ene træf efter det andet i LA. Og dem er der altså mange af! Det er hobby, så det skal der jo være plads til. Vi fandt et morgentræf her. Det er hver lørdag 7-10. Onsdag aften fandt vi en ret hyggelig aften cruise på Van Nuys Boulevard. Det er vidst sådan et fast cruise, hver onsdag aften. Der kom de sjoveste biler! Og så var der tilfældigvis et car show med superbiler til ære for afdøde Poul Walker. Vi besøgte også Automobile Driving Museum, hvor der faktisk lige præcis den dag, blev afholdt et ret hyggeligt træf. Et af de ret hyggelige træfs, var i Burbank, en fredag aften, lige ved Bob’s Big Boy Burger Bar, og så kan I selv regne ud hvorfor jeg synes det var ekstra fedt! Et tip, hvis man er bil interesseret er at høre de lokale ad, og måske tilmelde sig alverdens Facebookgrupper i området, hvor du kan holde øje med træfs. Det er sådan min kære svigerfar fandt frem til træfs i LA.

NB: Tilføj endelig flere must-sees i kommentarfeltet, så vi kan hjælpe kommende rejsende!

Overnatninger

Næsten alle vores overnatninger er booket på AirBnB, og du kan finde lidt fordele og ulemper i et tidligere indlæg her. Vi har næsten kun gode erfaringer, men når det så er sagt, så oplevede vi faktisk at vores booking i LA blev aflyst. Øv bøv. Ruterne: På vores første roadtrip i 2015 kørte vi omkring 2500 km. Ruten hed: San Fransisco – Santa Cruz – Pismo Beach – Grand Canyon – Las Vegas – Los Angeles (med nogle overnatninger imellem køreturene) Vores anden tur var der lidt færre stop, og længere perioder ved hvert sted(for børnenes skyld). Og ruten her hed: Los Angeles – St George – Hol

Indkøbs – og shoppemuligheder

Vi handler aaaaaltid i Walmart. Det er næsten altid vores første stop, når vi er i USA. Det er så autentisk som det kan blive at se amerikanerne fylde deres kæmpe storeindkøbsvogne med det ene efter det andet. Men jeg kan faktisk også rigtig godt lide alle de lækre delikatesse-supermarkeder. Elsker eksempelvis Wholefood. Der findes så mange store indkøbscentre, så det kan være svært at finde rundt i. Michael og jeg lærte det på den hårde måde i år. Vi fandt et fedt indkøbscenter, dog med mest storkøb. Vi fyldte alligevel vognen, og da vi kom til kassen efter lang kø, spurgte kassedamen efter vores medlemskort. Ups. Vi kunne lige se for os, at vi skulle sætte alt på plads igen. Heldigt for os, var manden bag bare mega flink, og fik overtalt damerne til blot at gøre det over hans kort. Så ja; husk lige at tjek om det er et supermarked, du kan handle uden medlemskort. Haha. Ifht shopping, så gå efter at finde et outlet. Der findes der simpelthen såååå mange! Google er din ven her. Det er ret fedt med de her outlet og et sikkert hit for os. Det er næsten som at gå rundt i en stor by og de der foodcourts er så nice, haha! Så er man ægte turist. Bonus er at der faktisk ofte er lidt penge at spare!

Flybilletter og rejsetid

Hvis du ikke er afhængig af nogle bestemte ferieuger, vi vil hermed komme med vores bedste tip, til at spare penge: gør det uden for sæson! Vi rejste i maj måned, og det betød at vi alle 6+2 babyer kunne flyve direkte tur/retur, København-Los Angeles, for omkring 20.000! Mega-mega billigt, jo! Jeg tør vædde med, at hvis du tager samme afrejse i juli, så bliver det næsten dobbelt så dyrt. Der er også andre klare fordele ved det: Der er ikke proppede fly! Eller, det vil sige, på vores udrejse var der INGEN. Alle mand fik en hel række selv. Men på hjemturen var der derimod flere. Men helt klart, det betyder noget ikke at gøre det i højsæson. Rejser du med små børn, er temperaturen bare lige det rarere i maj måned, og der er sket ikke lige så mange turister over alt. Da vi sidst rejste i juli, kunne man jo knap se ting som Walk Of Fame i Hollywood og lignende for bare menneskerend.

At rejse med børn i USA

… Er faktisk ganske nemt! Hvis du spørger os, altså. Flyveturen gik ret hurtig. Begge drenge sov nogenlunde. De vendte sig hurtigt til nye rytmer. Og så lever en amerikansk familie jo ikke så frygteligt anderledes, end vi gør. Kontrasten var langt større i Nicaragua eksempelvis. Ja, og du kan jo få alt i supermarkederne, så både snack, smoothies og børnevenlig mad var ikke et problem. Det var dog rart at have klemmesmoothies og snacks med, især de første dage, hvor man ikke lige havde fået handlet og sådan. Ellers købt vi ofte nogle små havregrynsbokse, hvor man bare skulle hælde kogende vand i. Så var der havregrød på farten. Perfekt når man skulle sove på hotel uden morgenmad.

Lenette ammede Nohr og i starten var hun lidt nervøs for det, når man tænker på deres lidt anderledes ammeholdning. Men faktisk oplevede vi mest positiv feedback og hive fives når hun ammede Nohr i offentligheden. Det var ret fedt! Hvis du elsker at fare rundt, se hundredevis af ting på en dag, så er mit bedste råd til småbørnsfamilier, at have lidt huller i programmet til at puste ud. Det bliver virkelig nødvendigt, da indtrykkene fylder meget i hovederne. Især for ungerne. Og har man også mange køredage, er det rart med en hviledag i ny og næ. Ja, og så planlæg med det in mente, at man måske får lyst/behov for at ændre i programmet. Vi har BabyZen YoYo med klapvogns del med på vores rejser, og den er så mega god.

Ellers : rejs med børn! Det er skønt.

Du kan også læse mit tidligere indlæg, om hvordan det er at rejse med endnu mindre babyer elller tips fra vores endnu længere flyvetur til Nicaragua. Her finder du også info omkring vores elskede rejseklapvogn, som du faktisk også kan nøjes med at leje til ferier.

Jetlag

Der var ikke den store jetlag da vi landede, og begge drenge var hurtige til at vende sig til nye tider. Turen der over er nok bare altid nemmere, for som i måske husker var jetlag, da vi kom hjem RIGTIG slem. Aldrig har vi oplevet det så slemt, hverken os eller nogle af de andre i familien. Vi var alle plaget af træthed på forkerte tidpunkter, kvalme, søvnbesvær. For Villy tog det omkring 1 uge- 1,5 med rigtig slemme nætter. Første uge var han vågen fra 1-4 om natten. Vi lavede en klar fejl: vi lod ham sove længe, fordi vi selv ville sove længe. Set i bakspejlet, tror jeg 100% det havde været bedre at vække ham klokken 7 i stedet for klokken 10. Men vores bedste råd er: glem at der er noget der hedder jetlag mens du er væk, og når du kommer hjem, så hav is i maven, tålmodighed og en god struktur i hverdagen. Så vender det! Giv det 1 uges tid, og så er der forskel!

Håber virkelig I kunne bruge mine små skriverier. Jeg har faktisk skrevet en del af det undervejs i USA, for vi har det med at glemme detaljerne, når først vi er kommet hjem. I skal være mere end velkomne til at tilføje flere tips og tricks i kommentarfeltet!

Tjek desuden min svigerindes indlæg her, for alt det jeg har glemt at nævne…

// Lise

DIY Lises verden Livsstil Michaels verden

Flere genbrugsløsninger! // Garderobe

Okay, der er altså grænser for hvad Michael og jeg køber brugt; eksempelvis køber vi ikke sengetøj, undertøj, tandbørster, toiletter eller vaskebørster brugt. Det er over grænsen for os. Haha. Dog er der altså bare nogle valg, som overhovedet ikke er åbentlyse for alle, men bestemt er det for os.

 

Eksempelvis garderobeskabe. Vi har før lavet Villys værelse med gamle teak låger, men i det nye hus stepper vi lige et niveau op. Michael kæmmer alle brugtvarersider på nettet for varer, og tit og ofte støder han på de her “kan hentes gratis, hvis du selv piller det ned”-annoncer. Og det er netop hvad vores nyeste fund til det nye hus, er.

Hvad vi troede var 8 garderobeskabe i sektioner, viste sig at være over det dobbelte. Se med her i videoen:

Ja, vi er simpelthen blivet 16 skabe rigere. Faktisk er det på ingen måde hele sandheden, for ud over de skabe fik vi også intet mindre end 8 døre i eg med de flotteste håndtag i messing. De var bare WOW! Og for at det ikke er løgn, så venter der også 8 karme i eg på os. Vi skal bare lige finde tiden til at pille dem ned, men det er en mindre detalje. Spejlet fik vi ikke charmet os til, men vi har lagt et pænt bud, for det er i samme materiale som skabene og vi er totalt solgte! Det ville passe perfekt i vores kommende unikke hjem. Vi må krydse fingre.

Vi kan virkelig anbefale at holde øje på Facebook med disse “gratis” annoncer, for det er topnice! Alle får noget godt ude af det; du får noget nice gratis, ejeren får det pillet ned (gratis) og vi gør noget godt for miljøet ved ikke bare at kyle det i containeren. 

Vi skal selvfølgelig nok tage jer med på rejsen når vi skal til at sætte det op i huset, og så har i jo faktisk slet ikke set vores komplette køkken, som vi på samme måde har hentet for næsten ingen penge (1000,-). Det må vi snart vise jer!

Kunne I finde på at lave hente-aftaler som disse I jeres hus? Og ville i benytte jer af genbrug på samme måde som os? Hvorfor/Hvorfor ikke? 🙂

// Lise og Michael

Livsstil Michaels verden

STATUS // Sådan går det med min mors sag

Så er der gået et stykke tid siden jeg postede indlægget med min mor, og hvordan systemet svigter hele vores familie, siden jeg kørte galt med min mor og far for syv år siden.. De første dage efter stod vores mailbox ikke stille. Det væltede ind med beskeder fra alverdens folk. Folk der havde været gennem det samme, folk med indflydelse, fagfolk og folk, der gerne ville give et skuldreklap.

Det var vildt overvældende. Og vi kom på overarbejde. Det var med at gribe bolden. Der blev skrevet til alle, vi vidste der måske ville lytte – og ekstra meget til dem, der ikke ville lytte.

Der er nu startet det som man kan kalde en dialog med Mariager Fjord Kommune. Dels for at forstå, men lige så meget for at gå lidt retfærdighed ind over.

Tænk sig der skal gå så mange år. Og så sindssygt mange mails…. Mails der heller ikke altid er blevet svaret på. Og så har vi også oplevet at mails er blevet slettet uden at blive åbnet(Min mor var så klog at sætte sådan en påmindelse på alle mails. Smart tænkt!). For nogle måneder tilbage, fik min mor en besked om at 15-20 mails var blevet slettet fra Sagsbehandlers mail, uden at være blevet åbnet. Om der bliver ryddet op eller der er sket en fejl, er sådan set sagen ligegyldigt. Det er lovbrud for sagsbehandleren at slette mails, der aldrig er blevet åbnet. Og 15 er altså mange!

Nå, men nyeste skud, er at vi efter 3 måneders forsøg på at komme i kontakt – og få svar – fra Arbejdsmarkedschefen i Mariager Fjord Kommune, nu endelig har fået stablet et møde på benene. Fredag skal vi alle sammen til møde i Mariager Fjord kommune, og vi har tænkt os at trappe op så mange fra familien som muligt. Nu har vi overtaget dialogen på min mors vegne, for hende bliver der ikke lyttet til. Vi vil have svar på hvorfor det går ud over HENDE, når det er DEM der har lavet fejl i sagsbehandlingen og papirerne! Hvorfor skal hun mærke konsekvenserne heraf? Vi håber virkelig min mor kan komme videre snart, for vi har taget fat på 7. år i den her sag, og hun kæmper stadig for at holde hovedet ovenvande.

Vi håber stadig på retfærdighed, så min mor kan komme ovenpå! Det trækker virkelig tænder ud nu… Hun ønsker sig virkeligt i flexjob, men hun er stadig for rask i papirerne – men ikke i virkeligheden(sjusk…). Det hænger jo ikke sammen.

// Michael

Livsstil

Nem hverdagsmad // Lækre fladbrød

Indeholder reklame

Hej med jer, vennerne.

Det er blevet tid til en gang “Hvad Lise og Michael spiser til aftensmad”-inspiration. I ved at vi er aftensmadstyper. Vi elsker varmt mad. OG det her er virkelig en af de lækre hverdagsretter. Det kræver du har mod på at bage lidt fladbrød, men det er faktisk ikke så svært. Retten er med soyakød –  ikke fordi vi er veganere, men fordi vi faktisk rigtig godt kan lide at spise de her produkter, og så er det jo bare win-win at det liiidt mere miljøvenligt. Du kan tjekke Like Meats produkter her.

Jeg synes personligt det er ret relevant i det mindste at tænke over hvad, man spiser. Jeg tror mange har tendens til at vælge aftensmåltidet udfra kødet, men der findes altså tons vis af andre spændende alternativer, hvorpå du kan få din protein – det handler bare om at være nysgerrig nok!

Denne gang, vil jeg dele en lille opskrift på fladbrød med jer. Det kan spises sammen med de lækreste grøntsager og flere af  Like Meats produkter; bla. Veggie Mince, Chicken Style chunks og Veggie kebab.

Fladbrød til 2 personer

  • 300 gram hvedemel ( du kan også bruge spelt)
  • En halv dl. olie
  • En tsk salt
  • To tsk bagepulver
  • To dl vand
  • En halv dl olie.

Det er faktisk meget simpelt. Du blander de våde ingredienser og tilføjer salt, bagepulver og mel. Ælt det godt og grundigt. Fordel så dejen i 4-5 dele. Tril en del af gange i hånden, og flad den ud i håndfladen med olie på fingrene. Sørg for det bliver god flad, da den samler sig igen på panden. Steg dem på panden én efter én. De skal have et par minutter på hver side, eller til de bliver mørkebrune og der kommer små luftbobler. Læg dem på en bagerist, så de forblive sprøde og lækre.

Ovenpå fladbrødene:

  • Like Meat Veggie Mince ristet på pandena
  • En peberfrugt skåret i strimler
  • En Avokado
  • Revne gulerødder
  • Tomater
  • Salat
  • En simpel dressing rørt på cremefraise(lavet på soya, hvis vegansk), hvidløg, salt og peber.

NB: Du kan bruge lige nøjagtigt det grønt, du bedst kan lide – eller det dit køleskab har at byde på. Du kan også tilføje kikærter stegt i lidt olie – muuums!

Lises verden Livsstil Michaels verden

En støvsuger, du ikke kan undvære!

Reklame for Bosch

For et par uger siden var Michael og jeg til et vældig hyggeligt event, som kære Mette Helena var vært for. Hun åbnede sit sindssygt smukke hjem op for en håndfuld kreative mennesker, og vi var så heldige at være nogen af dem! Tjek lige sammenklippet fra dagen her:

Som I kan se, fik vi hos Mette Helena stillet en opgave! Vi skulle sammen lave et flot, unikt relief ud af genbrugstræ. En simpel opgave, som krævede at vi tog gavn af Bosch produkter; de velkendte grønne værktøjer, som skruemaskinen og slagboret, men faktisk også et nyt produkt, de har lanceret; deres ledningsfrie Unlimited stangstøvsuger, som den så forment hedder.

En støvsuger, som vi har været så heldige at teste godt og grundigt i vores temmelig støvede hjem. Den er genial! Vi er fan. Den er ledningsfri, og det gør, at man super nemt kan komme rundt omkring. Støvsugeren kommer også med forskelligt tilbehør, så man både kan komme helt ind i krogene, støvsuge sofaen eller bilen. Det kan både bruges som en håndstøvsuger eller som en almindelig støvsuger med stang. Skisme smart! Faktisk har vi allerede brugt den i både vores normale bil og i bussen. Der er pludseligt støvsuget meget mere over alt end normalt.

Støvsugeren kører på 18V Power for ALL-batteriet, , som kan benyttes til både støvsugeren og til Power Tool-serien. Det gør, at vi bare kan bytte rundt på batterierne, og det giver en ret fed fleksibilitet! Når Michael ikke har mere strøm på sin boremaskine, så kan han bare lige komme og nuppe et af dem fra støvsugeren. Og omvendt. Og ja, – det sker altså ret ofte. Af en eller anden årsag glemmer vi altid at sætte batterierne til laderen, og jeg tror, at nu, hvor vi har den medfølgende ladestation til alle vores værktøjer og støvsugeren, så bliver det nemmere at gør til vane.

Støvsugeren er som I kan se, virkelig også genial til bussen. Vi kan nemt have den med på tur bag i bilen og den er nem at komme rundt i alle hjørnerne med. Til sidst, vil jeg sige tak for en hyggelig dag til alle deltagere – og så vil jeg oprigtigt gerne lige sige; HOLD NU OP, en sej stangstøvsuger, Bosch! Troede ikke man kunne have optur over en støvsuger, men faktisk er mange af vores gæster også imponerede. Vores nabo kom ind i går og udbrød: “Er den trådløs? Gud hvor smart!” og min søster har den højt på ønskelisten, eftersom de bor på husbåd og den ville være genial til alle de små kroge! Havde ikke regnet med jeg skulle være sådan en der blærer sig med en støvsuger, men det blev jeg! Så der må være noget om snakken! Vi er i hvertfald top-glade for den, og har ikke brugt vores gamle siden den nye kom ind ad døren.

Tak fordi I læste med – vi ses snart igen! // Lise og Michael

Lises verden Livsstil

Kan man være sexet i en uld-underkjole? Ja, det kan man!

Uld er godt! Og uld kan faktisk også være temmelig hot? Eller hvad? Jeg har fået en kasse med uldundertøj fra DILLING til alle mand i huset. Så lækkert! Og så nødvendigt når vejret snart vender.

Jeg har selv fået den dejligste natkjole i uld. Det er næsten som at sove nøgen – bare med et lag på kroppen. Jeg hader at sove med nattøj, men nu hvor det bliver koldere i luften, kan jeg godt mærke jeg kommer til at fryse lidt. Det problem er jo afværget nu!

Jeg har aftalt med Mette hos DILLING at I kan få en rabatkode på 20%! Så kan I selv hoppe ind og shoppe til efterår – og vinter. Koden er “LiseVandborg” og gælder på ikke nedsatte varer – og kan heller ej kombineres med andre rabatkoder eller tilbud på shoppen. Koden er gyldig fra 01/10-2018 til og med 7/10-2018, og koden kan godt bruges flere gange i perioden og gælder på hele webshoppen. Hop ind og shop amok, og jeg lover dig at du bliver godt tilfreds, for produkterne er virkelig lækre, bløde OG økologiske!

Jeg har faktisk lige lavet en collage, så I kan se hvad jeg har fået. Måske I kan finde lidt inspiration:

 

Det ultimativt lækreste (efter natkjolen, selvfølgelig), jeg har fået, er det komplette sæt i dueblå merinould med trøje, leggings, underbukser og shorts. Faktisk har jeg også fået en undertrøje, kommer jeg lige i tanke om, men den er ikke med på billedet her. Jeg har bestilt det fordi jeg ELSKER at daffe rundt i hyggetøj, men også fordi jeg er sådan en der fryser herremeget, så jeg kan have det inden under når frosten kommer. – Ja og når vi måske skal på skiferie igen.

DILLINGs sortiment er økologisk, hvilket jeg virkelig er tilhænger af. Altså, når man kan vælge økologisk, så synes jeg man skal! Til Villy har jeg fået ribstrikket uldbody i brun, et par bukser med det blødeste frotté og et par gode underhyler, som går godt op over nummi. Jeg tror det er virkelig smart når han begynder at gå på toilettet, så jeg vil også anskaffe mig en undertrøje dertil. Farmand skal også holdes varm når han arbejder på værkstedet, og han er faktisk mest typen der elsker sort. Så en sort kortærmet og sort langærmet, er vidst på sin plads. Måske skulle jeg snart udfordre ham lidt med de farver? Omvendt så synes jeg faktisk Michael er ret flot i sort. Især når det er tætsiddende. Mååms.

Nå ja, til slut kan jeg anbefale at bruge Wool Wash til at vaske tøjet, for det er nemlig perfekt velegnet til uld. Svanemærket og meget skånsomt for uldet.

Afsted med Jer og få bestilt noget lækkert kluns. Knus med z // Lise

Ps: den skarpe følger kan se jeg har taget billedet lige inden vi flyttede… Meeen, det er vel ligegyldigt? Jeg ser jo skøn ud alligevel, hehe..

Lises verden Livsstil

DET GÅR MEGET BEDRE MED MIN KROP! // Et år efter stress

Fremskridt! For et år siden havde jeg der svært. Jeg var stresset, syg, træt og udkørt. Et helt år med amning og sideløbende arbejde ved siden af, havde sat sine spor. Jeg skrev på tidspunkt et blogindlæg omkring min krop (læs det her).  I vinters satte jeg mig et mål om at blive sundere, passe på mig selv og min krop. Jeg ville gerne tage på, og jeg ville være bedre til at lægge arbejdet og ansvaret fra mig.

JEG ER KOMMET MEGA LANGT – OG JEG ER SEJ! Jeg er ikke muskuløs og fit. Nuvel, ikke mere end man er når man slæber rundt på en halvanden årig.  Men men jeg har taget på. Jeg har spist kontrolleret og normalt. Masser af grøntsager. Masser af proteiner og selvfølgelig også det søde og “fedtede” jeg har haft lyst til.

Og arbejdsfordelingen hos os er blevet super god. Vi arbejder taler godt sammen som et team, og det bliver bedre og bedre, dag for dag. Det kan mærkes at vi har lært vores roller at kende. Og vi supplerer hinanden godt. Jeg kan mærke at lige i den periode, vi har lige nu, der påvirkes jeg og bliver stresset. Det ses lynhurtigt på min krop – og dens vægt – så i de situationer forsøger jeg virkelig at passe ekstra godt på mig selv.

Jeg har i dag taget et billede for at sammenligne med, hvordan jeg så ud, for præcis et år siden. Tjek billedet fra September 2017 her, og sammenlign med billedet nedenunder som er fra i dag. Klar forskel for mig!

Nu, præcis et år efter billedet er taget, synes jeg selv jeg ser sund og rask ud. Jeg startede året med et vitamin boost og udrensning fra super Living Superfood. Det var et rigtig fint supplement til mig. Herefter har jeg spist meget, mange grøntsager, gode proteiner og masse brød. Jeg er ikke rigtig brødøre! Det er så kan min mave ikke særlig godt tåle det. Jeg døjer med kroniske forstoppelse. Men brød med tandsmør gør underværker når man gerne vil have lidt på sidebenene! Jeg tror faktisk jeg vil prøve en af juicekurerne igen, for at give min krop et ordentligt vitaminboost inden det bliver vinter. (Kan I anbefale en god til at booste immunsystem op til kolde tider?)

Den helt store forskel for mig, har helt klart været at min krop er blevet sig selv, efter jeg er stoppet med at amme. Næste gang jeg skal amme, skal jeg have en diætist tilknyttet! Og jeg skal være bedre til at holde fri. Min krop var ikke gearet til det og det var så usundt for mig! Kiloene, energien og overskuddet raslede af mig. Det er ikke en sund cocktail for mig at være selvstændig, på halv barsel og amme samtidig! (Læs tanker fra en udkørt mor her)

Men se hvor jeg stråler i dag. Husk at vægten ikke har nogen betydning! Det er hvordan du har det, der vægter højt!

Rigtig god weekend til jer – pas på jer selv.// Lise