Michaels verden Arkiv – Lise og Michael
Browsing Category

Michaels verden

DIY Lises verden Livsstil Michaels verden

Releaseparty i børnehøjde – få billetter nu!

Indeholder reklame

Kære følgere.  Vi har arrangeret en lørdag i særklasse, og vi har åbnet op for et lille billetsalg! Der er et begrænset antal pladser, så det er med at slå til!

Men hvad handler det om, tænker du?

Jo, det er et par timer lørdag d. 17. November fra 13-15, hvor vi inviterer til en sjov, kreativ og spændende Børnebygger-eftermiddag med:

  • 4-5 mini workshops for alle børn; tegnebiksen, hammerbodenfrynseriet og toiletrulleland.
  • Lækre små snacks fra Greenilicious
  • Goodiebags med seje ting fra Pixizoo og et par udvalgte materialer til Børnebyggerne
  • Det fineste pynt fra Confetti By Panduro 
  • Mulighed for at købe vores bog til en god pris og få den signeret af os.
  • Måske flere små overraskelser

Hvor sker festlighederne?

Jo, det kommer til at foregå på Godsbanen i Århus, og det er altså lørdag d. 17. november klokken 13.00-15.00

I kan altså tage ungerne med til et hyggeligt arrangerment, hvor vi fejrer kreativiteten og vores nye seje børnebog! Prisen har vi forsøgt at holde forholdsvist symbolsk, og vil være 40,- pr barn. Voksne er gratis. Da vi som sagt har et begrænset antal billetter, så sælges de pr først til mølle. Tilmelding sker ved at skrive en mail til liseogmichael@outlook.dk, så får I nærmere info pr mail ifht. betaling.

Om Børnebyggerne

BØRNEBYGGERNE er for alle børn (fra 5 år og op) og voksne, som gerne vil væk fra skærmen og bruge hænderne – og samtidig bygge noget, der er brugbart og lidt anderledes.

Bogen byder på 40 fede DIY-guides i børnehøjde, som er arrangeret i kategorierne: Kreahjørnet, Legetøj, Udeleg, Spil & instrumenter og Værelset. Lise og Michael guider børn og voksne igennem hvert projekt med en overskuelig trin-for-trin-anvisning bestående af tekst og billeder.

Bagerst i bogen findes gode råd til, hvordan man bygger sikkert med enhammer, og hvordan man håndterer en boremaskine.

Sammen med Lise og Michael kan børnene lære at bygge alt lige fra en dinobogstøtte, et moderne dukkehus, et par stylter, en selvkørende bil, et fuglehus, en garage til legetøjsbilerne til en zoologisk have af toiletruller. Alle projekter er forsynet

med sværhedsgrader og advarsel, så børnene ved, hvornår det er bedst at bygge sammen med en voksen.

Kærlige og kreative hilsner

Lise og Michael

 

Lises verden Livsstil Michaels verden Rejser

Vores roadtrip i US // Must sees California

Ihh, vi har bare haft en fabelagtig dejlig ferie! Det var der MAX behov for. Sikken meget arbejde vi har haft på det seneste. Så skønt med en pause fra det og tid til bare være. Ikke noget man skal præstere, overholde. Ingen deadlines og afleveringfrister. Bare ferie. Ahhh.

Nå, venner, i har fulgt lidt med på mine stories gætter jeg på. Og I ved garanteret vi har været et smut i det Amerikanske. Det er faktisk 4. Gang jeg rejser til USA. Tredje gang med Michaels familie. Det er ligesom en ting efterhånden. Michael og jeg har været kærester i 7-8 år og alle familierejser har været over atlanten. Det er ikke en hemmelighed at Michael (og hans familie) har en svaghed for biler. Og helt særligt: amerikanerveteraner. Så derfor har det også været oplagt for os at rejse sammen til USA.

Jeg tænker jeg lige vil fortælle jer lidt om vores tur(er – da vi har været afsted to gange) til den del af USA, nærmere betegnet, Californien, og lidt Utah+Arizona.

Must-sees

1. Bryce Canyon; røde klipper, bare wow! En gå tur på omkring 3 timer. – Grand Canyon, kæmpe stort, uforståeligt, fantastisk! – Horsebend shoe; skal ses med egne øjne!!!! Perfekt sted! Vi i St. George og derfra var der OK køretider til naturparkerne Bryce Canyon og Zion. Ps: hvis du som os elsker en kold øl og et glas vin, så vær OBS på at Utah har et ret streng alkoholpolitik. Eksempelvis kan man ikke købe vin i nogle supermarkeder og vil du have øl, så skal ALLE vise ID.

2. Grand Canyon

På vores første tur kørte vi til Grand Canyon en tidlig tidlig morgen før solopgang. Vi havde pakket mad og drikke, og så satte vi os ellers ud på kanten og så solen stige op. Det var så vanvittigt flot, og jeg kan kun anbefale folk at tage afsted tidligt, da man 1. kommer før alle andre, 2. oplever dyrelivet vrimle og 3. ser en vanvittig flot solopgang! Vi kørte ikke til Grand Canyon denne gang, da der var for lang køretid med små børn fra Bryce.

3. Horsebendshoe + Antilope canyon

Naturoplevelser der siger SPAR TO! Google det, og så behøver jeg ikke skrive mere!

4. San Fransisco! Fedeste by jo! Vi var ikke i SF denne gang da tiden ikke var til det. Men forrige gang var fantastisk! Michael og jeg elskede den by!!! Og et besøg i fængselet er selvfølgelig et must! Og lækre drinks! Man skal selvfølgelig også tage et smut til Alcatraz – det vildeste sted! Vi tog en rundvisning der ude med høretelefoner på, og det var faktisk en ganske sjov oplevelse. At vandre rundt og høre autentiske historier, det var virkelig sjovt! Tag også ud og se Golden Gate fra afstand. Ofte er der tåget, men måske er du heldig. Chinatown er også meget sjov at se. Ellers skal du bare gå og køre ture rundt i den vilde by, med de flotteste stejle veje.

5. Homestay. Som altid, har I bare spurgt og spurgt ind til det ranch-besøg vi havde. Ja, den oplevelse kan man altså ikke købe for penge. Det var nemlig et indblik i hvordan det var at være en amerikansk familie. Katie er en veninde som Michael og jeg fik i Nicaragua. Vi boede i 2 måneder sammen med hende og vores hostfamilie. Så ja, hende kender vi rigtig godt og holde meget af. I Nicaragua aftalte vi at vi skulle besøge hende og familien når nu vi skulle til USA. Jeg er så glad for det lod sig gøre! Familien Nino var helt enormt gæstfrie. Vi fik hvert et lækkert soveværelse i deres kæmpe store hus, serveret lækker man morgen, middag og aften. De tog os på turer og vi hyggede os helt vildt. Derudover kom vi også på ridetur og mit størtste ønske nogensinde blev opfyldt: at se Michael på en hest. (Er gammel ridepiger og har aldrig kunne få ham overtalt før). Som jeg har sagt et par gange før her og der, så kan jeg KUN anbefale at bo lokalt når man rejser. Hvis man gerne vil mærke kulturen helt inde på livet, så er det altså bare en skide fed måde at gøre det på!

6. Santa Cruz = fantastisk surferspot. På vores første Cali-rejse var Michael og jeg ude og surfe i Santa Cruz. Vi havde booket en træner til at hjælpe os. Det var kanonfedt! Herefter erhvervede vi os også vores egne våddragter. Når vi er inde på surfing, så har vi også surfet på Venice Beach, som virkelig også kan anbefale. Når vi surfer nye steder, synes vi det er kanonfedt at booke noget undervisning fra de lokale. De ved lige som hvor bølgerne er bedst og kan guide og hjælpe vildt meget. I Venice fik vi surferlektioner af Nath fra Aloha Brothers Surf School. Det var skidegodt, så skal du selv afsted og gerne vil surfe, så gør dig selv den tjeneste at book et pr timer hos dem!

7. Los Angeles = en storby for alle pengene! På vores første tur gik vi amok med at opleve alle tingene, som man bare skulle opleve. Parkerne (Universal, Warner Brothers osv.), Hollywood, Santa Monica, Venice. Ja, you name it. Alt skulle opleves. Vi havde omkring 10 dage og der var fuld fart på. Fordi vi er lidt af en bil-familie, er der selvfølgelig fuld fart på bil-oplevelserne også. Michaels far fandt nogle morgen – og aftenstræf, som der bare skulle opleves. Her igen i år har vi atter været på jagt efter det ene træf efter det andet i LA. Og dem er der altså mange af! Det er hobby, så det skal der jo være plads til. Vi fandt et morgentræf her. Det er hver lørdag 7-10. Onsdag aften fandt vi en ret hyggelig aften cruise på Van Nuys Boulevard. Det er vidst sådan et fast cruise, hver onsdag aften. Der kom de sjoveste biler! Og så var der tilfældigvis et car show med superbiler til ære for afdøde Poul Walker. Vi besøgte også Automobile Driving Museum, hvor der faktisk lige præcis den dag, blev afholdt et ret hyggeligt træf. Et af de ret hyggelige træfs, var i Burbank, en fredag aften, lige ved Bob’s Big Boy Burger Bar, og så kan I selv regne ud hvorfor jeg synes det var ekstra fedt! Et tip, hvis man er bil interesseret er at høre de lokale ad, og måske tilmelde sig alverdens Facebookgrupper i området, hvor du kan holde øje med træfs. Det er sådan min kære svigerfar fandt frem til træfs i LA.

NB: Tilføj endelig flere must-sees i kommentarfeltet, så vi kan hjælpe kommende rejsende!

Overnatninger

Næsten alle vores overnatninger er booket på AirBnB, og du kan finde lidt fordele og ulemper i et tidligere indlæg her. Vi har næsten kun gode erfaringer, men når det så er sagt, så oplevede vi faktisk at vores booking i LA blev aflyst. Øv bøv. Ruterne: På vores første roadtrip i 2015 kørte vi omkring 2500 km. Ruten hed: San Fransisco – Santa Cruz – Pismo Beach – Grand Canyon – Las Vegas – Los Angeles (med nogle overnatninger imellem køreturene) Vores anden tur var der lidt færre stop, og længere perioder ved hvert sted(for børnenes skyld). Og ruten her hed: Los Angeles – St George – Hol

Indkøbs – og shoppemuligheder

Vi handler aaaaaltid i Walmart. Det er næsten altid vores første stop, når vi er i USA. Det er så autentisk som det kan blive at se amerikanerne fylde deres kæmpe storeindkøbsvogne med det ene efter det andet. Men jeg kan faktisk også rigtig godt lide alle de lækre delikatesse-supermarkeder. Elsker eksempelvis Wholefood. Der findes så mange store indkøbscentre, så det kan være svært at finde rundt i. Michael og jeg lærte det på den hårde måde i år. Vi fandt et fedt indkøbscenter, dog med mest storkøb. Vi fyldte alligevel vognen, og da vi kom til kassen efter lang kø, spurgte kassedamen efter vores medlemskort. Ups. Vi kunne lige se for os, at vi skulle sætte alt på plads igen. Heldigt for os, var manden bag bare mega flink, og fik overtalt damerne til blot at gøre det over hans kort. Så ja; husk lige at tjek om det er et supermarked, du kan handle uden medlemskort. Haha. Ifht shopping, så gå efter at finde et outlet. Der findes der simpelthen såååå mange! Google er din ven her. Det er ret fedt med de her outlet og et sikkert hit for os. Det er næsten som at gå rundt i en stor by og de der foodcourts er så nice, haha! Så er man ægte turist. Bonus er at der faktisk ofte er lidt penge at spare!

Flybilletter og rejsetid

Hvis du ikke er afhængig af nogle bestemte ferieuger, vi vil hermed komme med vores bedste tip, til at spare penge: gør det uden for sæson! Vi rejste i maj måned, og det betød at vi alle 6+2 babyer kunne flyve direkte tur/retur, København-Los Angeles, for omkring 20.000! Mega-mega billigt, jo! Jeg tør vædde med, at hvis du tager samme afrejse i juli, så bliver det næsten dobbelt så dyrt. Der er også andre klare fordele ved det: Der er ikke proppede fly! Eller, det vil sige, på vores udrejse var der INGEN. Alle mand fik en hel række selv. Men på hjemturen var der derimod flere. Men helt klart, det betyder noget ikke at gøre det i højsæson. Rejser du med små børn, er temperaturen bare lige det rarere i maj måned, og der er sket ikke lige så mange turister over alt. Da vi sidst rejste i juli, kunne man jo knap se ting som Walk Of Fame i Hollywood og lignende for bare menneskerend.

At rejse med børn i USA

… Er faktisk ganske nemt! Hvis du spørger os, altså. Flyveturen gik ret hurtig. Begge drenge sov nogenlunde. De vendte sig hurtigt til nye rytmer. Og så lever en amerikansk familie jo ikke så frygteligt anderledes, end vi gør. Kontrasten var langt større i Nicaragua eksempelvis. Ja, og du kan jo få alt i supermarkederne, så både snack, smoothies og børnevenlig mad var ikke et problem. Det var dog rart at have klemmesmoothies og snacks med, især de første dage, hvor man ikke lige havde fået handlet og sådan. Ellers købt vi ofte nogle små havregrynsbokse, hvor man bare skulle hælde kogende vand i. Så var der havregrød på farten. Perfekt når man skulle sove på hotel uden morgenmad.

Lenette ammede Nohr og i starten var hun lidt nervøs for det, når man tænker på deres lidt anderledes ammeholdning. Men faktisk oplevede vi mest positiv feedback og hive fives når hun ammede Nohr i offentligheden. Det var ret fedt! Hvis du elsker at fare rundt, se hundredevis af ting på en dag, så er mit bedste råd til småbørnsfamilier, at have lidt huller i programmet til at puste ud. Det bliver virkelig nødvendigt, da indtrykkene fylder meget i hovederne. Især for ungerne. Og har man også mange køredage, er det rart med en hviledag i ny og næ. Ja, og så planlæg med det in mente, at man måske får lyst/behov for at ændre i programmet. Vi har BabyZen YoYo med klapvogns del med på vores rejser, og den er så mega god.

Ellers : rejs med børn! Det er skønt.

Du kan også læse mit tidligere indlæg, om hvordan det er at rejse med endnu mindre babyer elller tips fra vores endnu længere flyvetur til Nicaragua. Her finder du også info omkring vores elskede rejseklapvogn, som du faktisk også kan nøjes med at leje til ferier.

Jetlag

Der var ikke den store jetlag da vi landede, og begge drenge var hurtige til at vende sig til nye tider. Turen der over er nok bare altid nemmere, for som i måske husker var jetlag, da vi kom hjem RIGTIG slem. Aldrig har vi oplevet det så slemt, hverken os eller nogle af de andre i familien. Vi var alle plaget af træthed på forkerte tidpunkter, kvalme, søvnbesvær. For Villy tog det omkring 1 uge- 1,5 med rigtig slemme nætter. Første uge var han vågen fra 1-4 om natten. Vi lavede en klar fejl: vi lod ham sove længe, fordi vi selv ville sove længe. Set i bakspejlet, tror jeg 100% det havde været bedre at vække ham klokken 7 i stedet for klokken 10. Men vores bedste råd er: glem at der er noget der hedder jetlag mens du er væk, og når du kommer hjem, så hav is i maven, tålmodighed og en god struktur i hverdagen. Så vender det! Giv det 1 uges tid, og så er der forskel!

Håber virkelig I kunne bruge mine små skriverier. Jeg har faktisk skrevet en del af det undervejs i USA, for vi har det med at glemme detaljerne, når først vi er kommet hjem. I skal være mere end velkomne til at tilføje flere tips og tricks i kommentarfeltet!

Tjek desuden min svigerindes indlæg her, for alt det jeg har glemt at nævne…

// Lise

DIY Lises verden Livsstil Michaels verden

Flere genbrugsløsninger! // Garderobe

Okay, der er altså grænser for hvad Michael og jeg køber brugt; eksempelvis køber vi ikke sengetøj, undertøj, tandbørster, toiletter eller vaskebørster brugt. Det er over grænsen for os. Haha. Dog er der altså bare nogle valg, som overhovedet ikke er åbentlyse for alle, men bestemt er det for os.

 

Eksempelvis garderobeskabe. Vi har før lavet Villys værelse med gamle teak låger, men i det nye hus stepper vi lige et niveau op. Michael kæmmer alle brugtvarersider på nettet for varer, og tit og ofte støder han på de her “kan hentes gratis, hvis du selv piller det ned”-annoncer. Og det er netop hvad vores nyeste fund til det nye hus, er.

Hvad vi troede var 8 garderobeskabe i sektioner, viste sig at være over det dobbelte. Se med her i videoen:

Ja, vi er simpelthen blivet 16 skabe rigere. Faktisk er det på ingen måde hele sandheden, for ud over de skabe fik vi også intet mindre end 8 døre i eg med de flotteste håndtag i messing. De var bare WOW! Og for at det ikke er løgn, så venter der også 8 karme i eg på os. Vi skal bare lige finde tiden til at pille dem ned, men det er en mindre detalje. Spejlet fik vi ikke charmet os til, men vi har lagt et pænt bud, for det er i samme materiale som skabene og vi er totalt solgte! Det ville passe perfekt i vores kommende unikke hjem. Vi må krydse fingre.

Vi kan virkelig anbefale at holde øje på Facebook med disse “gratis” annoncer, for det er topnice! Alle får noget godt ude af det; du får noget nice gratis, ejeren får det pillet ned (gratis) og vi gør noget godt for miljøet ved ikke bare at kyle det i containeren. 

Vi skal selvfølgelig nok tage jer med på rejsen når vi skal til at sætte det op i huset, og så har i jo faktisk slet ikke set vores komplette køkken, som vi på samme måde har hentet for næsten ingen penge (1000,-). Det må vi snart vise jer!

Kunne I finde på at lave hente-aftaler som disse I jeres hus? Og ville i benytte jer af genbrug på samme måde som os? Hvorfor/Hvorfor ikke? 🙂

// Lise og Michael

Livsstil Michaels verden

STATUS // Sådan går det med min mors sag

Så er der gået et stykke tid siden jeg postede indlægget med min mor, og hvordan systemet svigter hele vores familie, siden jeg kørte galt med min mor og far for syv år siden.. De første dage efter stod vores mailbox ikke stille. Det væltede ind med beskeder fra alverdens folk. Folk der havde været gennem det samme, folk med indflydelse, fagfolk og folk, der gerne ville give et skuldreklap.

Det var vildt overvældende. Og vi kom på overarbejde. Det var med at gribe bolden. Der blev skrevet til alle, vi vidste der måske ville lytte – og ekstra meget til dem, der ikke ville lytte.

Der er nu startet det som man kan kalde en dialog med Mariager Fjord Kommune. Dels for at forstå, men lige så meget for at gå lidt retfærdighed ind over.

Tænk sig der skal gå så mange år. Og så sindssygt mange mails…. Mails der heller ikke altid er blevet svaret på. Og så har vi også oplevet at mails er blevet slettet uden at blive åbnet(Min mor var så klog at sætte sådan en påmindelse på alle mails. Smart tænkt!). For nogle måneder tilbage, fik min mor en besked om at 15-20 mails var blevet slettet fra Sagsbehandlers mail, uden at være blevet åbnet. Om der bliver ryddet op eller der er sket en fejl, er sådan set sagen ligegyldigt. Det er lovbrud for sagsbehandleren at slette mails, der aldrig er blevet åbnet. Og 15 er altså mange!

Nå, men nyeste skud, er at vi efter 3 måneders forsøg på at komme i kontakt – og få svar – fra Arbejdsmarkedschefen i Mariager Fjord Kommune, nu endelig har fået stablet et møde på benene. Fredag skal vi alle sammen til møde i Mariager Fjord kommune, og vi har tænkt os at trappe op så mange fra familien som muligt. Nu har vi overtaget dialogen på min mors vegne, for hende bliver der ikke lyttet til. Vi vil have svar på hvorfor det går ud over HENDE, når det er DEM der har lavet fejl i sagsbehandlingen og papirerne! Hvorfor skal hun mærke konsekvenserne heraf? Vi håber virkelig min mor kan komme videre snart, for vi har taget fat på 7. år i den her sag, og hun kæmper stadig for at holde hovedet ovenvande.

Vi håber stadig på retfærdighed, så min mor kan komme ovenpå! Det trækker virkelig tænder ud nu… Hun ønsker sig virkeligt i flexjob, men hun er stadig for rask i papirerne – men ikke i virkeligheden(sjusk…). Det hænger jo ikke sammen.

// Michael

Lises verden Livsstil Michaels verden

En støvsuger, du ikke kan undvære!

Reklame for Bosch

For et par uger siden var Michael og jeg til et vældig hyggeligt event, som kære Mette Helena var vært for. Hun åbnede sit sindssygt smukke hjem op for en håndfuld kreative mennesker, og vi var så heldige at være nogen af dem! Tjek lige sammenklippet fra dagen her:

Som I kan se, fik vi hos Mette Helena stillet en opgave! Vi skulle sammen lave et flot, unikt relief ud af genbrugstræ. En simpel opgave, som krævede at vi tog gavn af Bosch produkter; de velkendte grønne værktøjer, som skruemaskinen og slagboret, men faktisk også et nyt produkt, de har lanceret; deres ledningsfrie Unlimited stangstøvsuger, som den så forment hedder.

En støvsuger, som vi har været så heldige at teste godt og grundigt i vores temmelig støvede hjem. Den er genial! Vi er fan. Den er ledningsfri, og det gør, at man super nemt kan komme rundt omkring. Støvsugeren kommer også med forskelligt tilbehør, så man både kan komme helt ind i krogene, støvsuge sofaen eller bilen. Det kan både bruges som en håndstøvsuger eller som en almindelig støvsuger med stang. Skisme smart! Faktisk har vi allerede brugt den i både vores normale bil og i bussen. Der er pludseligt støvsuget meget mere over alt end normalt.

Støvsugeren kører på 18V Power for ALL-batteriet, , som kan benyttes til både støvsugeren og til Power Tool-serien. Det gør, at vi bare kan bytte rundt på batterierne, og det giver en ret fed fleksibilitet! Når Michael ikke har mere strøm på sin boremaskine, så kan han bare lige komme og nuppe et af dem fra støvsugeren. Og omvendt. Og ja, – det sker altså ret ofte. Af en eller anden årsag glemmer vi altid at sætte batterierne til laderen, og jeg tror, at nu, hvor vi har den medfølgende ladestation til alle vores værktøjer og støvsugeren, så bliver det nemmere at gør til vane.

Støvsugeren er som I kan se, virkelig også genial til bussen. Vi kan nemt have den med på tur bag i bilen og den er nem at komme rundt i alle hjørnerne med. Til sidst, vil jeg sige tak for en hyggelig dag til alle deltagere – og så vil jeg oprigtigt gerne lige sige; HOLD NU OP, en sej stangstøvsuger, Bosch! Troede ikke man kunne have optur over en støvsuger, men faktisk er mange af vores gæster også imponerede. Vores nabo kom ind i går og udbrød: “Er den trådløs? Gud hvor smart!” og min søster har den højt på ønskelisten, eftersom de bor på husbåd og den ville være genial til alle de små kroge! Havde ikke regnet med jeg skulle være sådan en der blærer sig med en støvsuger, men det blev jeg! Så der må være noget om snakken! Vi er i hvertfald top-glade for den, og har ikke brugt vores gamle siden den nye kom ind ad døren.

Tak fordi I læste med – vi ses snart igen! // Lise og Michael

DIY Indretning Lises verden Michaels verden

Vores nye badeværelser // Status og toiletvalg

Reklame for Geberit

Det er virkelig en lang ventetid for tiden. Vi venter på at få byggetilladelse, og det er lidt som om tiden derfor står en smule stille. Tænk hvis alt vores arbejde med at tegne huset ikke bliver godkendt? Det er vidst worst case scenario. Men så må vi omsadle.

Nå, men her i ventetiden forsøger vi at planlægge, snakke og måske også drømme en smule om de ting, vi gerne vil sætte ind i huset. Og en ting, som er vigtig for os, er toiletterne. For helt ærligt; vi sidder der jo ret ofte, så hvorfor ikke sidde behageligt? Og på noget, der er kønt. Det absolut værste jeg ved, er at gøre et af de der toiletter rene, som har en hulens masse hulrum og steder, hvor indgroet tis virkelig sætter sig fa st. Fy for pyffer, det er så ulækkert!

Og altså, jeg har to mænd i huset ind til videre. En stor, som som regel rammer rigtigt og en lille, som snart skal til at øve sig. Det er bare så vigtigt at det er nemt at rengøre!

Nå, men vi kørte altså den anden dag forbi Geberit’s Showroom i Albertslund, for at kigge lidt. Da vi i sin tid valgte toiletter til vores nuværende badeværelser, var det for mig virkelig vigtigt at vi: 1. fik to ens toiletter, 2. de skulle være væghængte og 3. de skulle være nemme at rengøre.

Vi fandt nogle virkelig fine væghængte toiletter i IFÖ. De er perfekte i skallen, uden nogle kanter, hvor skidt kan sætte sig. Vi fandt en nyere udgave af selv samme toilet i Geberits showroom. De toiletter vi gerne vil have i det nye hus, hedder RimFree og det er altså et fint toilet som ikke kræver særlig meget rengørring. På den måde er det altså også et forholdsvist miljøvenligt toilet. Toilettet har ikke nogen indvendig kant hvor alle de ulækre baktusser kan sætte sig og de har lavet mange forskellige modeller, så hvis man ikke er til væghængt er der altså også en gulvmonteret udgave. Du kan selv klikke dig ind her og læse meget mere om Ifö’s RimFree toiletter.

Hvordan bliver vores badeværelser så?

Jo, jeg vil dele noget inspiration, og forhåbentligt også nogle plantegninger med jer om nogle uger, når vi 7-9-13 får byggetilladelsen. Vi holder lidt på tegningerne af huset til vi ved om vi får lov. Nok mest af alt for ikke selv at blive mega skuffede. Det er ved at være et par uger siden tegningerne blev sendt ind, og Rebild Kommune siger omkring 4 uger, så vi håber og krydser fingre for alt er vel og processen går hurtigt.

Men indtil næste ‘badeværelsels-post’, så kunne vi måske dele gode råd og erfaringer ifht. badeværelserne? Noget du virkelig er træt af du har glemt? Eller noget der bare er spild? Giv os endelig tips/tricks/gode råd med på vejen. Når man først er gået i gang, er det svært pludseligt at ændre mening!

Tak fordi du læste med! Og følg meget mere med i det kommende byggeri – og planlægningen – her på bloggen og på instagram. // Lise og Michael

 

Lises verden Livsstil Michaels verden

VI HAR SOLGT! // 10 dage tilbage!

Du hørte dælme-dytme rigtigt. Huset er solgt. Nogle totalt detektiv-agtige følgere (og et par journalister) har opfanget det, eftersom de har været psyko-gode til at holde øje på HOME’s hjemmeside.

Da huset havde været til salg i en uge, fik vi en fremvisning. Det første par, der viste interesse. Vi tænkte at så var vi da i gang. Men de var interesserede. Sådan for alvor. Og efter virkelig mange forhandlinger om det ene og det andet, nåede vi for 10 dage siden til enighed. YES! Vi skrev under. Men man glemmer lidt at der er noget der hedder forbehold. Og de trak ud. MEN I DAG HAR KØBER FÅET ENDELIG GODKENDELSE! Hvilket betyder at de skal have vores hus. VORES HUS! Vildt, mand!

Det betyder også, at vi har kunne sætte skub i nogle af tingene omkring den nye grund, som var afhængige af et hussalg. FOR VILDT! Vi venter på store og vigtige informationer disse dage, som kan være rimelige afgørrende for hele projektet i Skørping. En kæmpe rutsjebanetur, for med gode nyheder, kommer som regel også et par dårlige med i svinget. Så vores følelsesregister har været helt oppe og ringe og helt nede og krybe. Jeg tror lidt vi er nået til et punkt, hvor vi har slået følelserne fra og bare flyder med strømmen. Så må den tage os derhen, hvor vi nu ender. Det er også helt i orden med os, for vi ved at der i den anden ende, starter noget rigtig godt. Vi vinker farvel til et fantastisk kapitel, skønneste naboer, fætreforhold tæt på og et liv, som er blev alt hvad vi er og gør. Vi skal starte forfra, og vi er ikke klar. Vi bliver aldrig klar, for, som alle andre mennesker, er vi utroligt afhængige af tryghed. Derfor gør vi det bare! Og det skal nok gå.

Vi flytter om ti dage! Hele Vandborg-holdet kommer og hjælper os. Det er vildt, overvældende og jeg har svært ved at være i det. Men glæden ved valget skal nok komme, når alt er flyttet og kapitlet bliver afsluttet helt. Det er så crazy! Tænk der skulle kun 1 par til, som var forelskede i huset. Og så skal jeg nok love for, der kommer forandringer i vores liv!

MEN HEY! ER DET IKKE FOR VILDT? Og lige præcis derfor har vi også valgt at invitere jer ind til en allersidste fest i Nybyggerhuset når vi holder loppemarked søndag den 23. Kig forbi Adjudantvænget 9 3520 Farum, hvis du vil have et sidste smugkig fra huset – og evt købe de mange skatte, vi gemmer på. Ses vi? Du kan tilmelde dig her.

// Lise og Michael

Lises verden Livsstil Michaels verden

Bland selv TV // Det er altså også helt ok med TV-tid!

Reklame for YouSee

JA, vi ser tv herhjemme. Det er ikke nogen skam, slet ikke når man kan finde ud af at sætte grænser og egentligt bare synes det er mega hyggelig at samles rundt om tv’et..

Det er ganske rigtigt ret god tidsfordriv og hjerneafslapning at tænde for tv’et og svæve væk for en stund. Og i den forbindelse vil jeg gerne høre jer, om I har set YouSee’s nye “Bland Selv“-koncept? Bare dét, at det hedder “Bland-Selv” giver mig referencer til den ene gode de ting efter den anden; tv-serier, sofatid, bland selv-slik – og nu også bland-selv tv-kanaler og streamningtjenester.

Dét er virkelig noget vi elsker. For i en travl og stressende hverdag, med arbejde, institution, legeaftaler, fritidsaktiviteter(ja, vores tumling går jo både til svømning og gymnastik – aktiv lille fyr!) så er slappetid foran fjernsynet virkelig rart! Det er hyggeligt at kunne se en film med Villy – men mindst lige så dejligt at slå hjernerne fra, efter han er puttet. Michael og jeg arbejder jo sammen hver dag, så om aften kan vi egentligt godt lide bare at se et par programmer eller serier.

Det nye koncept hos YouSee går ud på, at du selv kan få lov til at blande de kanaler OG streamingtjenester, som du vil. Det passer så mega godt til vores behov. Nu kan vi streame film og serier fra streamningtjenester, når det passe os, men også bare zappe rundt på flow-tv. Smart, ikke? Man kan oven i købet bytte TV-kanaler, hvis vi gerne vil prøve noget nyt.

Hvordan fungerer det?

Jo, det fungerer sådan, at du helt selv kan vælge, hvilket indhold du gerne vil have i jeres underholdningsunivers. Og i stedet for at betale for en almindelig Tv-pakke, og samtidig også betale for forskellige streamningtjenester, så kan du nu slå de to ting sammen, i én pakke. Det er altså ret smart. Du kan også hurtigt bytte til nye Tv-kanaler og streamningtjenester, hvis du vil prøve noget nyt, eller finder ud af, at der starter en ny serie, du ikke må glip af! Eksempelvis har vi nu Viaplay – og kan følge med i al det Robinson, vi vil – lige som da vi var børn – bare helt uden reklamer!

Hvis du ikke har YouSee Tv i forvejen, så kan du lige nu prøve Bland Selv gratis i en hel måned. Du får altså 30 dage til at prøve det og finde ud af, hvor fedt det er. Og hvis du af en eller anden mærkelig grund ikke er lige så vild med Bland Selv, som jeg er, så kan du jo bare opsige det.

Men hvad med skærmforbud?

Vi skal jo også lige have snakket om det dér med skærmtider. Ja, det synes vi faktisk, er lidt noget bavl. Både hvad angår voksne og børn. Vi tror virkelig på, at man som voksne OG børn skal forsøge at opnå et realistisk, afslappet og naturligt forhold til skærmtider. Det er i dag blevet lidt et tabu eller en skam at sætte sig og se fjernsyn – især med sine børn – men hvis man forsøger at gøre det til en social og aktiv ting, så tror jeg bestemt ikke det skader!

Vi bruger virkelig ofte selv fjernsynet som en portal til en verden, som ikke indeholder arbejde, regninger, aftaler og vasketøj. Nogle gange indeholder portalen en hel masse konger, dronninger, riddere, lystløgnere og plattenslagere der alle slås ubønhørligt om tronen i Game of Thrones, og andre gange er det lyserøde enhjørninger, der flyver rundt med kærlighed til hele landets børn. Det er fedt at kunne tage på en kortvarig virkelighedsflugt, især når man gør det sammen.

Det bliver først rigtigt et problem med for meget Tv, når man ikke kan sætte grænser – ja, og man bestemmer jo egentligt selv, hvor ens grænser går. Med den nye pakke vi har fået, kan vi også nemmere vælge noget, der passer ligepræcis til den dag og den situation. Vi kan finde en film på MinBio eller et enkelt afsnit i en tegneserie i flow Tv. Og ja, så vil ungerne altid gøre, som du gør. Så gå forrest, vis at det er helt i orden at falde hen til en gang fjernsyn, og vis at man også sagtens kan slukke for skærmene og sætte sig ned på gulvet, lege og være nærværende. Det kopierer de med det samme!

Vi vil i hvertfald gerne sprede budskabet om den her geniale “alt-i-én” / Bland-Selv-løsning – og så skal vi helt klart finde en ny “kæreste”-serie, vi kan følge med i når bassen er puttet. Nogle gode idéer til en ny serie?

Tak fordi du læste med – afsted med dig ind og prøv den første måned gratis her! // Lise og Michael

Indretning Lises verden Livsstil Michaels verden

House tour // Kom med ind i vores hjem

Hej vennerne!

De to-tre år vi har boet i Nybyggerhuset har vi virkelig ofte fået spørgsmål omkring en såkaldt ‘house-tour’. Vi har aldrig helt kunne få det til at passe ind, for så har vi haft nogen til at bo her eller det har rodet, eller et rum er under renovation.

MEN! For et par måneder siden havde vi besøg af en italiener, Francesco, som boede hos os i to uger. Han hjalp os med at lave den famøse video, og imens vi var på værkstedet for at lave Børnebygger-projekter, så filmede han løs derhjemme. Når ja, vores hjem har jo som andre hjem, selvfølgelig støv, papirbunker og hverdagsrod. Heri videoen har vi forsøgt at rydde op, haha, men i fornemme med garanti stadig, at vi bor der. Filmen er klar til jer, så kig med herunder:

Videoen her er virkelig skøn, og som jeg siger i videoen, så er det bare virkelig dejligt at have en video der forevigt kan minde os om, hvordan huset så ud her til sidst, inden salg. Det er en god form for dagbog/hjemmevideo for os.

Har I nogle spørgsmål til huset, indretningen, plantegningen, så fyr løs! Vi vil gerne svare på hvad som helst. 🙂

Tusinde tak fordi I læste med! Har I gode idéer til flere videoer til youtube? Jeg går og overvejer at lave noget med noget tøj – mix af nyt og gammelt.

Kram og køzzer // Lise

Lises verden Livsstil Michaels verden

Kom med på genbrugstur // Roskilde, Hørsholm og Værløse

Et par gange om ugen tager Michael og jeg på de famøse “genbrugs-tur”. Det er lidt forskelligt hvor turen går hen, men i sidste uge gik turen altså til Roskilde, Hørsholm og Værløse. Vi tog jer med på turen gennem Lises telefon, som har filmet med, hele vejen rundt.

Så start du med at se vloggen her, og læs med nedenunder for præcise adresser.

Her tog vi hen…

Ja, som I kan se, var vi lidt vidt omkring. Vi har nogle favoritsteder, og dem vil vi dele med jer.

Første destination var Roskilde. I Roskilde er der en del genbrugsbutikker – også mange flere end dem vi nåede forbi. Men vi vil anbefale dig at slå et smut forbi:

  • Danmission på adressen Københavnsvej 73, 4000 Roskilde. Her kan du finde tøj, porcelæn, legetøj, lidt møbler, nips, bøger og pynteting.
  • Lige over for Danmission ligger et ret fint loppesupermarked, det hedder LopIt og ligger på Københavnsvej 72, 4000 Roskilde

Kører du lidt uden for byen, finder du Kirkens Korshær. En stor butik, hvor der næsten altid er garanti for at finde noget. Helt sikkert anbefalingsværdigt! Adressen dertil er Darupvang 5-7, 4000 Roskilde.

Lad os køre videre til Hørsholm, som i øvrigt er en ret hyggelig by, her skal du besøge:

  • Røde Kors på Usserød Kongevej 80 2970 Hørsholm er klart en af vores all-time-favourites når det handler om genbrugsforretninger. Indretningen er genial og vi kommer stort set altid hjem med nogle fede sager. Du kan være heldig at finde de fineste klæder, møbler, småting, lamper, glas, keramik og porcelæn. Det var her vi bl.a. fandt den lille børnestol og blomsterkassen.
  • Har I andre råd til genbrug i Hørsholm?

Så er det tid til at daffe mod Værløse:

  • Røde Kors på Værløse Bymidte er virkelig god til at finde gode tøjfund, både til voksne og børn. Så har de også en hel del legetøj og vi ender altid med at købe lidt for meget til Villy. Adressen er Bymidten 37E og når du står der, så kan du faktisk se næste lille genbrugsforretning derfra:
  • Og det er en ikke SÅ stor Danmission Genbrug, men faktisk ganske hyggelig. Du kan finde tøj, porcelæn og lidt småmøbler. Vi fandt eksempelvis engang en teakskænk til 50 kroner, som var mere end 1000 kroner værd. Så det kan lade sig gøre!

Jep, det var de tips for idag. Så har I lidt nyt (og måske allerede velkendt) at køre efter. Hvis I har nogle tilføjelser, så skriv det som en kommentar herunder, så andre også kan få glæde af dine erfaring.

Tak fordi du kiggede med! Har I lyst til flere guides – fra andre byer?

// Lise og Michael