• Type:
  • Genre:
  • Varighed:
  • Average Rating:

Velkommen til vores univers!

Vi hedder Lise og Michael, og vi bor i Nordjylland med vores to skønne sønner Villy og Verner.

I 2016 tog vi sammen beslutningen om at kaste os ud i noget helt nyt og spændende. Vi meldte os til TV-programmet ”Nybyggerne” på TV2, og det blev starten på et eventyr, der på mange måder stadig er i gang. At vinde programmet satte ild til vores passion for gør-det-selv projekter, upcycling og kreativitet, og med den store opmærksomhed vi fik fra den danske befolkning, havde vi pludselig en mulighed for at inspirere andre til også at gøre det selv. Vi sprang ud som selvstændige, og har siden dengang været aktuelle på TV2 play i “Lise og Michael bygger nyt” og “Nybyggerne rykker ud” samt delt ud af vores utallige projekter og familieliv på vores sociale kanaler.

Selvom vi næsten ikke kan forstå det, er det nu fem år siden, at vi vandt ”Nybyggerne”. Det er to børn siden, to huse og en helt masse forskelligt arbejde. Vi har lært uendeligt meget, og nu er tiden kommet til, at vi skal ryste posen og tilbage til kernen i hvorfor vi elsker at lave indhold, til Jer der kigger med. Vi har skabt universet her, i håbet om at inspirere vores seere til flere gør-det-selv projekter, flere kreative familiestunder, flere timer ude i det blå og meget, meget mere. Ved at gøre det hele abonnementsbaseret er vi ikke længere afhængige af at lave reklamer, og vi har derfor en mulighed for at lave nyt, spændende og velproduceret indhold hver eneste uge. 

Vi har oprettet et fællesskab på Facebook til alle vores medlemmer, hvor vi kan snakke med jer og hjælpe jer med jeres gør-det-selv projekter HER

Tusind tak fordi I er her. Det betyder alverden for vores lille familie. Vi håber, I kan lide det!

Scroll to top