Bølle Bob Arkiv – Lise og Michael
Browsing Tag

Bølle Bob

Lises verden

Jeg vil skilles – Han har aldrig set Bøllebob!

Ej okay, måske er en skilsmisse lige i overkanten, men helt ærligt: Hvem pokker har aldrig set Bølle-Bob? Den rigtige fra 1998. Bevares, har da modtaget en del beskeder om at den rigtige Bølle-Bob altså er en forestilling på Hornum Efterskole, eller noget i den dur.

Sådan er det ikke i min verden. I min verden er det kun den Bølle Bob, der udkom i 1998, der er den rigtige. OG Smukke Sally og Lise-Mette ser kun ud på en måde. Faktisk har jeg fra min barndom to erindringer, hvad angår Bøllebob: Bølle Bob filmen, som de fleste kan huske – men også Bølle Bob TV-serien. En meget længere udgave med endnu flere scener og sange. Jeg aner ikke hvad historien er, men ved bare at vi hos mine forældre havde to VVS’er: BølleBob filmen og et optaget bånd med TV-serien. Små afsnit, som indeholder scener fra filmen OG MEGA MEGET EKSTRA! Det var så konge!

Når jeg har talt med folk senere, kan de kun huske selve filmen, men de kan da i mindste godt huske den. Min mand, derimod, han har aldrig set Bølle-Bob! Han aner ikke hvad det drejer sig om. Ja, jeg påpegede at jeg gerne ville skilles pga det og at det måske var i overkanten, men måske en pause eller lignende kunne gøre det. Jeg er i chok. Hvem har ikke krænget sit hjerte ud til enten Lise-Mette eller BølleBob? Jeg var totalt in love med Lise-Mette. Dels fordi mit navn var i hendes navn, men også lige så meget fordi jeg følte, jeg levede hendes liv.

Jeg kunne godt sidde i klassen og leve mig ind i rollen. Jeg lod gerne de andre gå ud af klasselokalet, for at jeg kunne sidde og synge “Jeg er den søde og dygtige pige” i mit hovede.  Ja, det var en besættelse. OG jeg har danset som en gal i sengen på mit helt røde hjerteværelse, mens jeg har været Lise-Mette, som var forelsket i Bølle Bob.

OG min indbakke har boomet! Hold nu fast, I er mange som mig derude! Jeg spurgte om nogen vidste, hvor man på nettet kunne gense filmen. Jeg fik ca. 3-4 svar, som jeg faktisk kunne bruge til noget – og så lige 150 beskeder om at jeg skulle dele tips videre. Så det gør jeg her..

I skrev nemlig til mig at:

  1. Du kan bestille filmen hjem på biblioteket, men der måske var lidt dages ventetid. Gratis, nemt og godt.
  2. På Youtube skulle du eftersigende kunne finde filmen. Jeg har gjort et stykke af arbejdet for dig, og du kan finde det lige her. Jeg kommer ikke til at se det på Youtube, for det er ikke ægte for mig. Haha. Ved ikke hvad det er, men jeg overvejer seriøst at køre hjem og finde VVS-maskinen og den gamle BølleBob på loftet hos mine forældre.
  3. På den her hjemmeside kan du købe både BølleBob filmen og CD’en. Flere har skrevet at hjemmesiden ligner en fake, men forsikrer mig samtidig om at den ikke er, fordi de eftersigende også selv har købt den der. Smart.
  4. Læsehesten i Aalborg. De skulle gerne have den på DVD.

Har du også levet dit liv efter Bølle Bob som barn? Så værsgo’! Håber du vil nyde Bølle Bob endnu en gang, og at det bliver en ting igen! Den film er konge – jeg skal klart have fat på den. Måske et julegaveønske. Der er kun 1 problem: Vi ejer da ikke en DVD-afspiller længere?!

// Lise