børn Arkiv – Lise og Michael
Browsing Tag

børn

Villys verden

Børnesange der rykker! // Vores 30 yndlings numre

Okay, noget af det vi får flest spørgsmål om, er faktisk hvilke sange vi hører, når jeg laver stories. Der er overraskende mange, der er vild med vores børne-musiksmag. Det er vi selvfølgelig også selv, men vi elsker også at få ny inspiration. Derfor tænker jeg at dele vores top 10 her på bloggen, og så kan I måske tilføje lidt i kommenaterfeltet, så vi også kan lære nogle nye at kende!

Men hvorfor er musik + børn bare sådan en god kombi?

Jo, der er mange grunde til at vi hører virkelig meget musik. Den bedste grund er at vi kan se Villy elsker det. Hans dårlige humør(som jo engang i mellem kommer på besøg) forsvinder og han elsker at danse – især sammen med os. Det er som en evig sjov leg og glæden smitter alle veje. Så er der også lige det der med at man laver noget sammen, som ikke indebærer en skærm. Villy ved godt at når vi danser og synger, så betyder det som regel at vi ikke er koncentrerede om kedelige voksenting, men faktisk bare har fokus på hinanden.

Musikken kan virkelig gøre meget for os, og vores smag er ret blandet. Mest er vi faktisk til de gode gamle sange, og det er nok også helt klart fordi det vækker noget nostalgisk i os. Men det får i at se på listen. Den kommer her:

  1. Rokketand– Povl Kjøller
  2. Jeg har lommerne fulde af kastanjer – Lotte Kærså og alle hendes andre børnesange! Tjek “Her bor jeg” albummet.
  3. Vild basse rap – Viggo Sommer!!! ( DE SIGER JO VILLY-BASSE!)
  4. Alle Børnene – 2 x Kaj
  5. Hulubulu – Mathilde
  6. Pruttesangen – Eddie Skroller
  7. Ostesangen – Sebastian
  8. Din skov min skov – Sebastian
  9. Dyrene i Afrika – Alberte
  10. Alle børnesange med Trille
  11. Fy fy skamme skamme – Omsen og Momsen
  12. Raggadnaga Dingalin Boing Boing Yippidoo – Povl Kjøller
  13. Regnesangen – Bamse og kylling
  14. Spørge Jørgen
  15. Peberkagebagesang
  16. Sigurd –  Lotte Kærsø og græsrødderne
  17. Hakuna Matata 
  18. Et hus – Ivan Martinez (ikke en børnesang, men alligevel)
  19. En elefant kom marcherende – Sigur Barrett
  20. Min cykel – Povl Kjøller
  21. Bakke-snagvendt sangen – Kaj og Andrea
  22. Vrik med numsen – 
  23. Tusindeben – Doktor-Phil
  24. Fredes sang – Alberte
  25. Oles nye autobil – Kim Larsen & Kjukken
  26. Hvis du ser en krokodille – Grete Mogensen
  27. Åh nej, jeg vil ikke klippes – Povl Kjøller
  28. Alle sange fra Åh Abe cd’erne
  29. Veo Veo – spansk sang der er PERFEKT og minder om feeerie!
  30. Åh, Boogie Woogie Woogie – Mek Pek
  31. Bom Tjikke Bom – Kaj og Andrea
  32. Wulle Wap – Kaya Brüel og Mek Pek
  33. Tju Bang Chokolade Mad – Alberte
  34. Hodja Fra Pjort – Sebastian
  35. Mon du bemærket har – Grete Mogensen

Okay – jeg mangler med garanti en hel masse!!! Men her er lidt at gå ud fra. Er endda gået lidt over de 30 sange, jeg til start ville holde mig på. Som I kan fornemme elsker vi at høre sange, som vi hørte da vi selv var børn. Især skøre sange – det er det fedeste! <3

Hvilken sange mangler jeg???

DIY

Lav din egen bilbane // DIY

Så skal der bilbane-makkes! I julegave lavede Michael nemlig en virkelig sød og sjov bilbane. I løbet af julen, fik Villy ret mange biler, og jeg tror det var dét, der fik Michael til at gå i selvsving. Som vi før har fortalt, laver vi mange julegaverne selv. Og det er altså en af dem. Og så i en virkelig hyggelig én af slagesen.

Hvis du kunne tænke dig at lave en magen til, skal du bruge:

  • Træ: 1 x kørebane og 2 x autoværn
  • Trælim
  • Søm og hammer
  • Sandpapir (håndkraft eller maskine)
  • Sort maling og pensel
  • Malertape
  • Hvid tusch

Sådan skal du gøre:

Jeg har købt al træ i Silvan. Der ligger et link oppe i “det skal du bruge”-afsnittet. Du kan sådan set bruge hvad som helst, bare du har en bred til kørebanen og to smalle til autoværn.

Nu skal du have fat i limen. Du skal nemlig have godt med lim på i samlingerne inden du hamrer. De to smalle bredder, skal klodses op imod den brædde, så de ligesom bliver en slags autoværn på kørebanen. Limen er god at bruge, for så er du sikker på det sidder ordentligt sammen.

Inden limen er tør, skal du have hamret nogle gode solide søm i. Pas på pølse-fingrene! Sørg hellere for at sømme for mange søm i end for lidt. Det kan godt være man kommer til at hamre lidt skævt, men du kan altid pille sømmet ud og prøve en gang til. Husk på at øvelse gør mester!

 

Når limen er helt tør, skal du enten finde noget sandpapir eller en rystpudser frem. Det kan godt være lidt svært at komme ned i alle sprækker, så under alleomstændigheder, er det rart med sandpapir. Det går bare i topfart, hvis du bruger den elektriske. Sørg for at limrester og steder med splitter, bliver pudset ekstra godt.

 

Sådan en bilbane skal efter vores mening have sig en god SORT farve. Som en rigtig turbo-vej, hvor man må køre stærkt. Ja, måske en motorvej. Brug evt en større pensel end jeg har gjort, så går det altså bare lidt hurtigere.

Sidste step er at lave nogle seje fartstriber. Jeg har sat malertape op for at få nogle præcise striber. Du kan bruge en hvid sprittusch eller en hvid maling. Det har ikke stå stor betydning om du bruger det ene eller andet. Det er vigtigt at malingen er HELT tør inden du prøvekører den, for ellers bliver striberne kørt helt i smadder.

Du er nu færdig og klar til at tage bilbanen i brug. Det er virkelig et sjovt redskab til endnu mere fantasifuld leg. Vi har bygget to stk, så man kan sætte dem mod hinanden, op ad en stol eller lignende. På den måde kan man bygge en hel bane og bruge hele stuen til leg. På sigt, skal der sættes en jernskinne på, da Villy har en del seje biler, der kan køre på noget magnetisk. Men banen her er altså perfekt til at køre ræs med alle sine små mini-biler.

Vi håber I kunne bruge vores lille guide her, og I skal være velkomne til at dele linket med folk, I kan lide. Rigtig god arbejdslyst!

// Kh. Lise og Michael

DIY

Den perfekte trylledej

Jeg vil bare lige hurtig tippe jer til en nem, hurtig og hamrende hyggelig eftermiddagsaktivitet; trylledej. Den finurlige dej, du kan modellere til hvad som helst, bage i ovnen og derefter male. Du kan lave de skøreste figurer, flot julepynt og gode julegaver til bedsteforældrene.

Villy og jeg manglede noget at lave, og lidt impulsivt, fik jeg lavet en perfekt tryllede, og det var et hit for min snart to årige. Det blev godt nok lige hurtigt smagt på med ordene “ad”. For trylledejen indeholder så stor mængde salt, at intet mennesker kan spise det. Men alligevel er det bare tilpas enkelt og ikke særlig skadeligt, for det indeholder kun 4 helt ufarlige ingredienser: vand, mel, salt og olie. Det synes jeg er fedt! Jeg lavede selv herremeget trylledej i dagpleje og børnehave. Totalt nostgalitisk, og kan også godt huske hvordan jeg selv slikkede på det. Haha.

Her kommer fremgangsmåden:

  1. Put 1 del lunkent vand i røreskålen
  2. Tilføj herefter 1 del salt – jeg brugte groft, fordi jeg ikke havde andet, det virkede fint, men optimalt vil være fint salt. Rør saltet ud i vandet.
  3. Tilføj 1 sjat olie
  4. Til 2 dele hvedemel i blandingen og røres godt rundt.
  5. Så er det tid til at forme. Her er det kun fantasien der sætte grænser. Tænd evt ovnen.
  6. På et stykke bagepapir sætter du dine figurer og former, og giver dem ca. 3 timer på 130 grader til figurerne bliver hule.
  7. Når alt er helt afkølet, kan du male figurer med akrylmaling.

NB: hvis du vil have en portion til ca. 5-6 figurer, så brug en almindelige kaffekop til afmåling. Faktisk kan du også tilføje frugtfarve til dejen, hvis du gerne vil have farver fra start.

GOD KREALYST!!! // Lise og Michael

Lises verden Livsstil Michaels verden Rejser

Vores roadtrip i US // Must sees California

Ihh, vi har bare haft en fabelagtig dejlig ferie! Det var der MAX behov for. Sikken meget arbejde vi har haft på det seneste. Så skønt med en pause fra det og tid til bare være. Ikke noget man skal præstere, overholde. Ingen deadlines og afleveringfrister. Bare ferie. Ahhh.

Nå, venner, i har fulgt lidt med på mine stories gætter jeg på. Og I ved garanteret vi har været et smut i det Amerikanske. Det er faktisk 4. Gang jeg rejser til USA. Tredje gang med Michaels familie. Det er ligesom en ting efterhånden. Michael og jeg har været kærester i 7-8 år og alle familierejser har været over atlanten. Det er ikke en hemmelighed at Michael (og hans familie) har en svaghed for biler. Og helt særligt: amerikanerveteraner. Så derfor har det også været oplagt for os at rejse sammen til USA.

Jeg tænker jeg lige vil fortælle jer lidt om vores tur(er – da vi har været afsted to gange) til den del af USA, nærmere betegnet, Californien, og lidt Utah+Arizona.

Must-sees

1. Bryce Canyon; røde klipper, bare wow! En gå tur på omkring 3 timer. – Grand Canyon, kæmpe stort, uforståeligt, fantastisk! – Horsebend shoe; skal ses med egne øjne!!!! Perfekt sted! Vi i St. George og derfra var der OK køretider til naturparkerne Bryce Canyon og Zion. Ps: hvis du som os elsker en kold øl og et glas vin, så vær OBS på at Utah har et ret streng alkoholpolitik. Eksempelvis kan man ikke købe vin i nogle supermarkeder og vil du have øl, så skal ALLE vise ID.

2. Grand Canyon

På vores første tur kørte vi til Grand Canyon en tidlig tidlig morgen før solopgang. Vi havde pakket mad og drikke, og så satte vi os ellers ud på kanten og så solen stige op. Det var så vanvittigt flot, og jeg kan kun anbefale folk at tage afsted tidligt, da man 1. kommer før alle andre, 2. oplever dyrelivet vrimle og 3. ser en vanvittig flot solopgang! Vi kørte ikke til Grand Canyon denne gang, da der var for lang køretid med små børn fra Bryce.

3. Horsebendshoe + Antilope canyon

Naturoplevelser der siger SPAR TO! Google det, og så behøver jeg ikke skrive mere!

4. San Fransisco! Fedeste by jo! Vi var ikke i SF denne gang da tiden ikke var til det. Men forrige gang var fantastisk! Michael og jeg elskede den by!!! Og et besøg i fængselet er selvfølgelig et must! Og lækre drinks! Man skal selvfølgelig også tage et smut til Alcatraz – det vildeste sted! Vi tog en rundvisning der ude med høretelefoner på, og det var faktisk en ganske sjov oplevelse. At vandre rundt og høre autentiske historier, det var virkelig sjovt! Tag også ud og se Golden Gate fra afstand. Ofte er der tåget, men måske er du heldig. Chinatown er også meget sjov at se. Ellers skal du bare gå og køre ture rundt i den vilde by, med de flotteste stejle veje.

5. Homestay. Som altid, har I bare spurgt og spurgt ind til det ranch-besøg vi havde. Ja, den oplevelse kan man altså ikke købe for penge. Det var nemlig et indblik i hvordan det var at være en amerikansk familie. Katie er en veninde som Michael og jeg fik i Nicaragua. Vi boede i 2 måneder sammen med hende og vores hostfamilie. Så ja, hende kender vi rigtig godt og holde meget af. I Nicaragua aftalte vi at vi skulle besøge hende og familien når nu vi skulle til USA. Jeg er så glad for det lod sig gøre! Familien Nino var helt enormt gæstfrie. Vi fik hvert et lækkert soveværelse i deres kæmpe store hus, serveret lækker man morgen, middag og aften. De tog os på turer og vi hyggede os helt vildt. Derudover kom vi også på ridetur og mit størtste ønske nogensinde blev opfyldt: at se Michael på en hest. (Er gammel ridepiger og har aldrig kunne få ham overtalt før). Som jeg har sagt et par gange før her og der, så kan jeg KUN anbefale at bo lokalt når man rejser. Hvis man gerne vil mærke kulturen helt inde på livet, så er det altså bare en skide fed måde at gøre det på!

6. Santa Cruz = fantastisk surferspot. På vores første Cali-rejse var Michael og jeg ude og surfe i Santa Cruz. Vi havde booket en træner til at hjælpe os. Det var kanonfedt! Herefter erhvervede vi os også vores egne våddragter. Når vi er inde på surfing, så har vi også surfet på Venice Beach, som virkelig også kan anbefale. Når vi surfer nye steder, synes vi det er kanonfedt at booke noget undervisning fra de lokale. De ved lige som hvor bølgerne er bedst og kan guide og hjælpe vildt meget. I Venice fik vi surferlektioner af Nath fra Aloha Brothers Surf School. Det var skidegodt, så skal du selv afsted og gerne vil surfe, så gør dig selv den tjeneste at book et pr timer hos dem!

7. Los Angeles = en storby for alle pengene! På vores første tur gik vi amok med at opleve alle tingene, som man bare skulle opleve. Parkerne (Universal, Warner Brothers osv.), Hollywood, Santa Monica, Venice. Ja, you name it. Alt skulle opleves. Vi havde omkring 10 dage og der var fuld fart på. Fordi vi er lidt af en bil-familie, er der selvfølgelig fuld fart på bil-oplevelserne også. Michaels far fandt nogle morgen – og aftenstræf, som der bare skulle opleves. Her igen i år har vi atter været på jagt efter det ene træf efter det andet i LA. Og dem er der altså mange af! Det er hobby, så det skal der jo være plads til. Vi fandt et morgentræf her. Det er hver lørdag 7-10. Onsdag aften fandt vi en ret hyggelig aften cruise på Van Nuys Boulevard. Det er vidst sådan et fast cruise, hver onsdag aften. Der kom de sjoveste biler! Og så var der tilfældigvis et car show med superbiler til ære for afdøde Poul Walker. Vi besøgte også Automobile Driving Museum, hvor der faktisk lige præcis den dag, blev afholdt et ret hyggeligt træf. Et af de ret hyggelige træfs, var i Burbank, en fredag aften, lige ved Bob’s Big Boy Burger Bar, og så kan I selv regne ud hvorfor jeg synes det var ekstra fedt! Et tip, hvis man er bil interesseret er at høre de lokale ad, og måske tilmelde sig alverdens Facebookgrupper i området, hvor du kan holde øje med træfs. Det er sådan min kære svigerfar fandt frem til træfs i LA.

NB: Tilføj endelig flere must-sees i kommentarfeltet, så vi kan hjælpe kommende rejsende!

Overnatninger

Næsten alle vores overnatninger er booket på AirBnB, og du kan finde lidt fordele og ulemper i et tidligere indlæg her. Vi har næsten kun gode erfaringer, men når det så er sagt, så oplevede vi faktisk at vores booking i LA blev aflyst. Øv bøv. Ruterne: På vores første roadtrip i 2015 kørte vi omkring 2500 km. Ruten hed: San Fransisco – Santa Cruz – Pismo Beach – Grand Canyon – Las Vegas – Los Angeles (med nogle overnatninger imellem køreturene) Vores anden tur var der lidt færre stop, og længere perioder ved hvert sted(for børnenes skyld). Og ruten her hed: Los Angeles – St George – Hol

Indkøbs – og shoppemuligheder

Vi handler aaaaaltid i Walmart. Det er næsten altid vores første stop, når vi er i USA. Det er så autentisk som det kan blive at se amerikanerne fylde deres kæmpe storeindkøbsvogne med det ene efter det andet. Men jeg kan faktisk også rigtig godt lide alle de lækre delikatesse-supermarkeder. Elsker eksempelvis Wholefood. Der findes så mange store indkøbscentre, så det kan være svært at finde rundt i. Michael og jeg lærte det på den hårde måde i år. Vi fandt et fedt indkøbscenter, dog med mest storkøb. Vi fyldte alligevel vognen, og da vi kom til kassen efter lang kø, spurgte kassedamen efter vores medlemskort. Ups. Vi kunne lige se for os, at vi skulle sætte alt på plads igen. Heldigt for os, var manden bag bare mega flink, og fik overtalt damerne til blot at gøre det over hans kort. Så ja; husk lige at tjek om det er et supermarked, du kan handle uden medlemskort. Haha. Ifht shopping, så gå efter at finde et outlet. Der findes der simpelthen såååå mange! Google er din ven her. Det er ret fedt med de her outlet og et sikkert hit for os. Det er næsten som at gå rundt i en stor by og de der foodcourts er så nice, haha! Så er man ægte turist. Bonus er at der faktisk ofte er lidt penge at spare!

Flybilletter og rejsetid

Hvis du ikke er afhængig af nogle bestemte ferieuger, vi vil hermed komme med vores bedste tip, til at spare penge: gør det uden for sæson! Vi rejste i maj måned, og det betød at vi alle 6+2 babyer kunne flyve direkte tur/retur, København-Los Angeles, for omkring 20.000! Mega-mega billigt, jo! Jeg tør vædde med, at hvis du tager samme afrejse i juli, så bliver det næsten dobbelt så dyrt. Der er også andre klare fordele ved det: Der er ikke proppede fly! Eller, det vil sige, på vores udrejse var der INGEN. Alle mand fik en hel række selv. Men på hjemturen var der derimod flere. Men helt klart, det betyder noget ikke at gøre det i højsæson. Rejser du med små børn, er temperaturen bare lige det rarere i maj måned, og der er sket ikke lige så mange turister over alt. Da vi sidst rejste i juli, kunne man jo knap se ting som Walk Of Fame i Hollywood og lignende for bare menneskerend.

At rejse med børn i USA

… Er faktisk ganske nemt! Hvis du spørger os, altså. Flyveturen gik ret hurtig. Begge drenge sov nogenlunde. De vendte sig hurtigt til nye rytmer. Og så lever en amerikansk familie jo ikke så frygteligt anderledes, end vi gør. Kontrasten var langt større i Nicaragua eksempelvis. Ja, og du kan jo få alt i supermarkederne, så både snack, smoothies og børnevenlig mad var ikke et problem. Det var dog rart at have klemmesmoothies og snacks med, især de første dage, hvor man ikke lige havde fået handlet og sådan. Ellers købt vi ofte nogle små havregrynsbokse, hvor man bare skulle hælde kogende vand i. Så var der havregrød på farten. Perfekt når man skulle sove på hotel uden morgenmad.

Lenette ammede Nohr og i starten var hun lidt nervøs for det, når man tænker på deres lidt anderledes ammeholdning. Men faktisk oplevede vi mest positiv feedback og hive fives når hun ammede Nohr i offentligheden. Det var ret fedt! Hvis du elsker at fare rundt, se hundredevis af ting på en dag, så er mit bedste råd til småbørnsfamilier, at have lidt huller i programmet til at puste ud. Det bliver virkelig nødvendigt, da indtrykkene fylder meget i hovederne. Især for ungerne. Og har man også mange køredage, er det rart med en hviledag i ny og næ. Ja, og så planlæg med det in mente, at man måske får lyst/behov for at ændre i programmet. Vi har BabyZen YoYo med klapvogns del med på vores rejser, og den er så mega god.

Ellers : rejs med børn! Det er skønt.

Du kan også læse mit tidligere indlæg, om hvordan det er at rejse med endnu mindre babyer elller tips fra vores endnu længere flyvetur til Nicaragua. Her finder du også info omkring vores elskede rejseklapvogn, som du faktisk også kan nøjes med at leje til ferier.

Jetlag

Der var ikke den store jetlag da vi landede, og begge drenge var hurtige til at vende sig til nye tider. Turen der over er nok bare altid nemmere, for som i måske husker var jetlag, da vi kom hjem RIGTIG slem. Aldrig har vi oplevet det så slemt, hverken os eller nogle af de andre i familien. Vi var alle plaget af træthed på forkerte tidpunkter, kvalme, søvnbesvær. For Villy tog det omkring 1 uge- 1,5 med rigtig slemme nætter. Første uge var han vågen fra 1-4 om natten. Vi lavede en klar fejl: vi lod ham sove længe, fordi vi selv ville sove længe. Set i bakspejlet, tror jeg 100% det havde været bedre at vække ham klokken 7 i stedet for klokken 10. Men vores bedste råd er: glem at der er noget der hedder jetlag mens du er væk, og når du kommer hjem, så hav is i maven, tålmodighed og en god struktur i hverdagen. Så vender det! Giv det 1 uges tid, og så er der forskel!

Håber virkelig I kunne bruge mine små skriverier. Jeg har faktisk skrevet en del af det undervejs i USA, for vi har det med at glemme detaljerne, når først vi er kommet hjem. I skal være mere end velkomne til at tilføje flere tips og tricks i kommentarfeltet!

Tjek desuden min svigerindes indlæg her, for alt det jeg har glemt at nævne…

// Lise

Michaels verden

At have en syg baby og en syg kone i et fremmed land

NB: Både Lise og jeg har skrevet om samme oplevelse. Læs Lises version her.

Jeg har endelig formået at skrive et lille blogindlæg. Det er ikke så tit jeg skriver herinde, men denne gang kunne det måske hjælpe nogle andre oplevelses-lystne-rejsefamilier derude, som måske kommer til at stå i samme situation!

Det værste scenarie er syge børn i fremmed land.. Det var mit værste mareridt inden vi forlod Danmark. Og også en af de eneste ting der holdt mig tilbage. Jeg hader når Villy er syg. Jeg er begyndt at frygte tanken om sygehuse og indlæggelser. Det var jo heller ikke just den bedste start på Villy’s tilværelse. Hospitalet frem og tilbage i en måneds tid.

Det hele startede hernede som hvad der skulle være en god udflugt til Stillehavet: Surfing på Vulkaner og stillehavets bølger. Begge ting, som jeg havde set meget frem til. MEN efter en 5 timer, måtte Lise lægge sig syg i sengen med maveproblemer… Det blev være henover natten, og vi blev enige om at finde en lægen dagen efter.. Ud på morgenen jublede vi over, at Villy havde sovet 4 TIMER!!, lige indtil vi mærkede hans pande… Brænd varm var den.. Feberdreng, feberkone og udmattet mand måtte vi afsted til nærmeste storby, i en brændvarm bus. Lise med 40 i feber, hængende i busvinduet og mig med en utilfreds baby på armen. Det var varmt og folk ville gerne hjælpe, men jeg forstod ikke hvad de sagde. Vi skulle finde en læge og blive tjekket. Vi fandt et apotek, med en læge, og i følge hende skulle have lidt smertestillende og en masse appelsiner, så hun kunne lave lort #hehe.. Og Villy – tja, han var egentlig frisk nok trods feberen. Herefter måtte vi videre til et Hostel i byen for, at sove sygedommen ud.. Ud på aftenen blev det være med Lise og Villy, og vi måtte finde et hospital #fuck. Lise blev straks indlagt og jeg fes rundt som en skoldet skid med mit gebrokne spansk (ja, jeg kan lidt efter 1,5 uge på skolebænken, men tekniske termer i lægeligt resi er ikke just det, jeg har praktiseret på skolebænken).

Jeg fik oversat på googletranslate at Villy havde Bronkitis og fik en liste med 7 forskellige medikamenter med i farten. Herudover fik jeg oversat at Lise måske havde blindtarmsbetændelse, med den information, kunne jeg regne ud at hun skulle opereres!!! (Her kan jeg huske at jeg tænke i mig selvnu vil jeg hjem – hjem til et rent hospital med forståelige læger som ikke operer for at få penge i kassen (meget anklagende – men sådan tænkte jeg).) Jeg fik snakket med Lise, og vi blev enige om, at det ikke var tid til operation. Jeg har set Lise mange gange med forstoppelse, og den samme sikkerhed havde Lise om sin sygdom. Så Lise fik en lavement, og kom på toilettet.. Nu kunne jeg kende hende igen! Hun kunne gå oprejst og havde efter omstændighederne det rigtig godt, men lægen troede ikke på hende og blev ved med at holde på, at hun skulle opereres, og at det kunne være livsfarligt ikke at gøre det. Lise og jeg holdte på vores, og insisterede på at komme hjem… Heldigvis.. Det er vildt svært at trodse en erfaren læges diagnose, men det var det rigtige i denne situation! Dagen efter var Lise mere eller mindre feberfri – og hun havde ikke ondt mere…. Pyyh.. Og i skrivende stund er hun frisk!

Nu til Villy.. Vi afventede med hans medicin til vi havde fundet en læge, vi rent faktisk kunne forstå.. Så vi tog hjem til vores familie i byen Granada (familien hernede er noget af det tætteste vi kommer på vores danske familie), og det var dejligt. På dette tidspunkt har Villy haft feber i et par dage, men det var blevet værre. Han kunne ikke være i sig selv pga. feberen og varmen hernede. Jeg hader at se Villy sådan. Helt slatten og falder i søvn over alt.

Lise er total sej, hun er benhård i sygdomsforløb, både i danmark og ikke mindst når det spidser til i udlandet også.

Det var en meget hård omgang. Jeg må indrømme at mens det stod på, så fortrød jeg vi var taget afsted. Jeg ville bare hjem og nåede flere gange at tænke på hvornår vi kunne flyve. Men vi har oplevet mange ups and downs på kort tid. Det her klarer vi også. Jeg er glad fordi vi valgte at lytte til vores intuition. Og hvis I overvejer at rejse væk i længere tid – både med eller uden børn, så vil jeg bare lige på peje dette:

“Lige meget om I er læger eller ej – så lyt til jeres krop. Og sig FRA!”

Nu er Villy i bedring. Vi fik kontakt til en børnelæge i DK gennem vores rejseforsikring, og fik droppet meget af medicinen og skiftet ud til noget bedre. Vi er en smule forargede, fordi det viste sig at lægerne hernede både ville have at Villy skulle have hostesaft og Prednisona(som er binyrebarkhormon), begge dele sagde vores læge at man aldrig gav til børn. Slet ikke med hostesaften. Takket være vores stædighed og vores gode familie hernede er både Lise og Villy på toppen inden få dage! FORHÅBENTLIG! Og vi kan nyde de to-tre sidste uger i ro og mag! Tænk hvis vi ikke havde sagt fra… Lise var blevet opereret og ville være indlagt i lang tid. Villy skulle undvære sin mor og måske også hendes babser. Og jeg skulle omgås endnu flere stædige-spansk-talende-læger, som kun kan ende i en misforståelse! PLUS Villy var blevet proppet med alt for meget unødvendigt medicin. Pyyyh… Og nu, på den anden side af hospitalssengene så har jeg alligevel ikke fortrudt vi tog af sted til Nicaragua.

Tak fordi du ville læse med og selvom man kan blive syg så er det stadig det værd, at tage ud og rejse! Du skal bare huske din sunde fornuft. Desuden bliver du også syg derhjemme.

// Michael
img_1928Hvad laver vi i Nicaragua? læs det her og her. Tips til flyveturen her.
Lises verden

Hvad giver du en treårig i fødselsdagsgave? HESTE

img_1450

Min dejlige Anker, som også er rimelig meget jeres darling, har snart fødselsdag. Kan I huske sidste år hvor min gave til ham var hjemmelavet? I kan tjekke den her, hvis det er. Nå, men drengen har igen fødselsdag, og jeg er gået amokka med at søge efter en god gave. Han er så stor nu at det virkelig er sjovt. Han forstår det, og han kan (nogenlunde) fortælle hvad han ønsker sig. Den anden dag spurgte Tante-Dania, og der sagde han efter lang tænketid: “Hmmmmm…. (tænkepause….) Jeg ønsker mig en… EN HEST!”. Haha. Det bliver nok lidt svært, og så alligevel ikke. Jeg har gjort et forsøg, og du kan kigge med nedenunder.

Jeg har nemlig lavet en lille collage med nogle ting, jeg ville elske at købe til min største nevø… Og jeg tror det ville gå rent ind! Totat tre-års-hestetema. Kig med….

collage-62

  • Et sæt nattøj til en stor og blefri dreng, der selv skal tage tøj på.
  • En hest.
  • Todelt heste-nattøj til stor blefri dreng
  • Ej okay, det her genialt!!! Tjek sengetøjet med rytter og hest her
  • Et paAngulus sandaler til børnehaven – perfekte hvis du skal lege hest.
  • En overdrevet grim gyngehest – bare fordi… Måske hvis vi lige ser bort fra at den koster 750 kroner.. Den kan nemlig hænger i loftet på Frode og Ankers kommende værelse på husbåden.
  • Til en dreng der elsker klistermærker: Hesteklistermærker
  • Selvfølgelig: Hestestrømper
  • En mega sød og grim hæklet hest.
  • Det fedeste hestekostume! Seriølle, han ville være den sejeste til fastelavn!

Okay, okay… Når alt kommer til alt, så er det jo mest af alt for sjov. Ja, og hvis du ikke har luret det, så er alle linksene reklamelinks, så hvis I køber nogle af tingene, så er det jo win win for mig. PROCENTER-PROCENTER! Haha. Never mind… Ellers kan du jo også bare bruge det til inspiration, hvis du tilfældigvis skal til en 3-års fødselsdag hos en hestefan snart. Eller til dig selv, hvis du virkelig ønsker dig en gyngehest.

Hasta la vista! // Lise (og Anker) <3

Michaels verden Villys verden

En fars fødselsberetning

pc291528

Ja, nu er min lille (store) Villy altså blevet syv måneder gammel. Jeg startede med at skrive det her, da han var to måneder, men shit tiden flyver! Nu er jeg så småt færdig, så hermed kommer et lille indblik i, hvordan jeg havde det, på sidelinien, til fødslen. I har hørt Lises beretning her. Jeg håber denne beretning kan gøre det, af være upcoming far, lidt nemmere, eller måske bare give en smule mere indsigt i, hvad der egentligt sker til og omkring en fødsel. Jeg tænker det kan være meget brugbart for andre fædre – og også for andre søstre/mødre, som skal deltage som fødselshjælper.

Nå, lad mig starte et sted…

28/12 – 2016 kl. 3.00 ca. 

Dagen(e) op til denne dag var et rent vakuum. Jeg/vi kunne nærmest ikke planlægge noget som helst. Jeg synes det var ret hårdt – tiden var lang, trods mange hyggelige dage med familien. Men kl. 3.00 d. 28. december – cirkus, vækker Lise mig, og i første omgang skulle jeg til at blive pigefornærmet over, at hun kan tillade sig at vække mig, midt i min dybe søvn. Jeg kunne dog høre på hendes stemme, at nu skete der noget. I første omgang går man instinktivt en lille smule i panik. Ja, jeg havde en eller anden forestilling om at man skulle køre på sygehuset i en fart. Men jeg får mig taget sammen, og Lise og jeg snakker stille og roligt om hvad der sker. Der viser jeg at slimproppen er gået.. Her er det som mand meget svært at sætte sig i hendes sted. Nu må han da snart melde sin ankomst??

Næste dag skulle vi til sidste jordmoderbesøg – vi fik det snakket igennem, og kunne konkludere at Lise muligvis snart gik i fødsel.. Endnu et vakuum – hvornår kommer den lille gut og hvornår fanden er snart?

29/12 – 2016 kl. 01.00

Den 29. går dagen med at vi slapper af og Lise siger, at hun føler der er noget på vej. Jeg kender Lise, og jeg tænker at det ikke nødvendigvis betyder at der sker noget LIGE nu. Jaja, hun er måske lidt pyldret. Om aftenen er det tiltagende, igen er det en mystisk ventetid, man er i sådan en “eksamens-angst” lignende tilstand. Jeg føler jeg har forberedt mig på denne dag, men alligevel totalt uvidende om hvad der foregår i Lises krop… Jeg kan ikke sætte mig ind i det, hun mærker. Og når hun siger hun har ondt, er det så sådan VIRKELIG slemt, eller bliver det værre? Hmm.

Kl. 01.00 er veerne ret kraftige, jeg tager tid på en app på telefonen (selvfølgelig er der en fødsels-app – tænkte jeg). For mig er det faktisk meget fint at kunne have ansvaret over et eller andet, og måske flytte fokus fra det, der snart skal ske. Så jeg tager tid. Og forsøger at være sød. Selvom jeg synes ventetiden er lang, har jeg fået at vide at man for guds skyld ikke må klage, så jeg forsøger bare at være der for Lise. Veerne er ret uregelmæssige, men kan godt vare de der 1-2 minutter, som de skulle. Vi bliver enige om at ringe til fødselsgangen – i telefonen siger jordemoderen at vi bare kan komme derud. Vi får pakket sammen og daffer afsted mod sygehuset. I bilen tænker jeg: – “Jeg troede man skulle flyve afsted i en fart, men det hele er meget roligt”. Netop nu tænkte jeg at det hele ville gå ret hurtigt, og det nok snart var overstået. Hvem ved, måske havde vi fået vores lille dreng inden solen stod op? (Det vidste sig dog at tage noget længere tid)

På sygehuset blev vi budt velkommen af en jordemoder og sendt ind på en lille bitte fødselsstue. Jeg kan huske jeg slet ikke var klar til at være ordentligt tilstede. Stuen var ret lille, og jeg var træt, men jeg fik mig hanket op og var selvfølgelig den hjælper, som Lise snart skulle få brug for. Lise blev undersøgt for hvor “åben” hun var. Fuldstændig uforstående (igen) om hvad der skete, fik vi besked om at hun kun var 0,5 cm åben, og jeg tænkte så mange timer for så lidt? Jeg blev sgu lidt vemodig, over at vi nu kunne gå i venteposition igen. Vi kom hjem med smertestillende og skulle sove på det.

Vi tager hjem, og jeg ved det er vigtigt at få sovet. Og det er heller ikke et problem for mig. Så jeg sover (dog ikke så tungt), mens jeg ved at Lise er i et mindre smertehelvede. Et par gange i løbet af natten vågner jeg op, og ser til Lise.

29/12-2016 

Kl. 8-9 stykker ringer vi igen, da veerne er så kraftige at det er på tide at komme afsted til fødselsgangen igen, Lise var dog ved godt mod mellem veerne, jeg kan huske at vi tog selfies og var meget loose omkring det hele. Jeg følte mig for en gangs skyld ovenpå, i forhold til natten før. Vi ankommer på fødegangen, og en VIRKELIG god og sej jordmoder tager i mod os, hun formår at få os helt ned i gear og føle os “hjemme”.

Vi spoler lige lidt – dagen forløber i seje træk… Lise kæmper en brag kamp (hold nu kæft hun er sej!), op og ned af badekar, og ud i 1000 forskellige stillinger. Det er frygteligt hårdt at stå på sidelinien uden at kunne overtage nogle af smerterne, man vil så gerne hjælpe.

Omkring kl. 16 ankommer mine forældre som sidder i venteværelset. Det er en ambivalent følelse, for jeg har lyst til at være der for Lise, men jeg har også lidt lyst til at stikke af. Det er hårdt at håndtere at Lise har så ondt. Jeg er faktisk nødt til at gå ud og få lidt luft. Tanken om at mine forældre er lige i nærheden, giver mig også ro i maven.

(Jeg kan ikke rigtig huske præcis hvad der sker, det er som om jeg har fortrængt det)

Lises veer går i sig selv i badekarret, så hun får besked på at skulle op. Jeg husker min ærgelse over at Lise ikke kunne ‘få lov’ at blive i badekarret. Her er hun nemlig rolig og veerne holdes lidt i skak. Det er nemmere for mig at se Lise på den måde. Men jordermoderne vil have kraftigere veer.

En masse tjuhej senere, ligger Lise på briksen igen, og nu suser veerne ind over hende. Jeg holder lattergassen op for hende, og det beroliger hende. Det er dejligt at jeg i det mindste kan hjælpe med det. Det tager også mit fokus, og lige så snart jeg kan se et ve på vej på skærmen, så hiver jeg masken op til hendes ansigt.

Måltider har der ikke rigtig været tid til. Det blev til en halv kold toast, og lidt saftevand. Ellers så er fokus og alle mine egne behov væk. Jeg glemmer faktisk at gå på toilettet(og jeg får helveds ond i maven dagen efter). Haha. Klokken nærmer sig eftermiddagstid.

Nu skal den baby altså ud! Og jordermoderen lyder som følgende: “Hvis der ikke snart sker noget, så må vi give noget smertestillende, så Lise kan samle kræfter. Så kan hun måske sove lidt”…. SOVE LIDT? Jeg tænker bare: ” NO! Hun skal forfanden da ikke til at sove nu!! ” Det skal bare overståes. Men det er jo nemt for mig at sige, så jeg holdt bare min mund. På det tidspunkt var tålmodighed en by i Rusland.

Men lige pludselig går tingene bare rigtig stærkt. Jeg mærker bare nervøsiteten stige. For jeg kan jo forstå på hele situationen at vi nærmer os vejsende. Og jeg begiver mig ned til de nedre regioner for at få et smugkig. Lises mor og søster kigger også med. Vi forsøger alle at være ligt i baggrunden, så Lise og Jordermoderen kan arbejde sammen.

Til kommende fædre: i skal ikke være så bange for at kigge ned. Det er ganske rigtig meget surrealistisk og grænseoverskridende. Jeg vil ikke sige at det er klamt, men jeg vil sige det er totaltskørt. Jeg tænker det er virkelig stort – hovedet altså – men så går det op for mig at det kun er en lillebitte del af hans hovede, jeg har set. Jeg glemmer det aldrig.

Med ikke særlig mange presseveer, er den lille fyr ude. Klokken var præcis 18.24. Og jeg kan faktisk ikke sætte ord på hvordan det var. Det er en følelse der bor inde i mig, som jeg ikke kan forklare. Jeg syntes det hele var lidt uhyggeligt. Men ikke nødvendigvis på en dårlig måde. Hele oplevelsen var så intens, og så er der bare en lille baby. Som er min.  Og jeg syntes alt er nyt og det hele er forandret. Og jeg kendte jo slet ikke den lille fyr, endnu. Jeg klipper navlestrængen. Ikke fordi jeg har mega mange følelser forbundet med det. Men uden at tænke over det står jeg med saksen i hånden og klipper. Jeg havde faktisk tænkt det ville være sygt klamt, og jeg har hørt lidt skrækhistorier. Det var da heller ikke det lækreste. Konsistensen var som frygtet, lad mig sige det sådan. Men den lille fyr var ude og trods mange timers kamp, fik jeg et kæmpe skud adrenalin, og kunne pludselig klare hele verden. Nu er jeg – ikke bare nogens – men en helt bestemt lille fyrs far. Hele familien kom og delte den store begivenhed med os. Ganske få minutter efter fødslen. Det betød rigtig meget for mig at mine forældre var der med det samme.

pc291551

Nu her 7 måneder senere, synes jeg ikke dét at Villy blev født, er det største i mit liv(som nogen siger). Det er mere at tænkte tilbage på det hele som en helhed. Giver det mening? Altså, jeg synes ikke fødslen var DET STØRSTE(!). Men Villy er det største. Og det vokser fra dag til dag.

Mit bedste råd til kommende fædre/fødselshjælpere er at stole på jordermoderen og tro på din kone/kæreste/datter kan klare fødslen. Vær der som en støtte og fortæl IKKE den kommende mor hvor hårdt DU har det! Det er mega hårdt på sidelinjen, men lige i den her situation er du nødt til at bide det i dig. Tiden læger alle sår, så hvis fødslen bliver hård, så skal I nok komme over det! For det bringer så mange skønne stunder med sig – resten af livet. Og held og lykke!

Nok følelsepladder herfra! Jeg håber I kunne bruge mine ord og tanker. De er noteret over de sidste mange måneder, så noget er måske gået tabt. Rigtig meget held og lykke til kommende fædre – og I kan godt glæde jer! Der er noget om snakken, når man siger det største, sjoveste og dejligste i verden er at få børn! Smid en kommentar i kommentarfeltet, hvis I spørgsmål eller egne erfarringer, der skal med! // Michael

Indretning Lises verden Michaels verden

Indretning : Da Villys fætter fik nyt værelse

Hej med jer!

Jeg, Lise, har efterhånden nævnt mange gange at vi snart får en ny fætter i familien. Michaels storebror, Kenneth, og hans kæreste, Lenette, skal have et barn. Vi glæder os meget. Jeg skal med til fødslen og vi går bare og venter på opkaldet. Taskerne er pakket så vi er klar til at det kan ske når som helst. Vi har jo lige 4 timers rejsetid inden vi er fremme, så det skal bare gå stærkt. Jeg skulle også have været med til hendes nevøs fødsel, men der var også lang rejsetid så jeg nåede det ikke. Det gjorde dog ikke begivheden mindre eller værre. Det var stadig super smukt! Så hvis jeg når det, bliver jeg glad, hvis ikke, så er det sådan det er.

Nå… Nu til sagen. For nogle uger tilbage var vi i Aalborg for at sætte børneværelset i stand. En ting vi er rigtig glade for at kunne hjælpe dem med.

Fætters forældre havde rimelig svært ved at få rummet indrettet, og det havde faktisk stået som opbevaringsrum lige siden de flyttede ind. Så Michael og jeg tog handskerne på, Villy under armen og gik i sving! Det er der kommet et ret god video ud af. Den finder i på DBA guide i artiklen “Fra Roderum til Børneværelse” lige her, og vi synes I skal gå ind og kigge den med det samme. Den er blevet rigtig hyggelig.

Vi sendte lidt LIVE på vores instagram undervejs, men nu er det færdige resultat endelig oppe! Resultatet er rummet blev så godt. Ville faktisk ønske det var Villys værelse. Men det er nu også rart at glæde nogen man holder rigtig meget af. Og det gør vi! Både fætter og hans forældre. Nu skal den lille nye dreng i familien bare komme til verden, og så er jeg sikker på de fpr nogle gode stunder på værelset de næste par år.

ribbe-alampe-2skrivebordp5130800

Kenneth og Lenette vidste godt at vi kom og lavede deres værelse, men hvad Lenette ikke vidste, var at det hele skulle slutte af med et Baby Shower. Jeg havde med Lenettes søster nemlig arrangeret at alle kvindfolk i hendes liv, skulle komme og overraske. Jeg har lavet en lille video med Kenneth og Lenettes reaktion på værelset – men også af Lenettes reaktion da hun opdagede, at der også var Baby Shower gæster. Se den herunder.

Tak fordi du kiggede med! – Vi elsker de her projekter, og nu er der virkelig ikke lang tid til at vi skal i gang med vores helt eget TV-program, hvor det netop er sådanne projekter, vi skal lave! Glæder I Jer også til at kunne følge med i fjernsynet? Vi glæder os i hvertfald! Og nåå ja… Har du selv brug for hjælp til indretningen, så kan du selvfølgelig altid skrive en mail til os.

 

// Lise og Michael

Villys verden

“Jamen, bliver baby ikke kvalt?”

Efter jeg er blevet mor, har jeg bare opdaget, hvor total perfektionistiske mødre i vores kultur er. Det er jo nærmest lige før, man stræber efter et bestemt facit, når man får en lille baby. Jeg har haft sådan en lidt eksamensfølelse i maven, når jeg har skulle fortælle om vores valg og tilgang til det, at have en baby. Det er som om, at der kun er en rigtig og en forkert måde at gøre tingene på. For det hele skal helst være efter sundhedstyrrelsens anbefalinger, man skal helst have så meget ro som muligt og man skal sørme passe på hvad man gør og siger. Og det er ifht. alt.

Jeg har næsten ikke turde fortælle, at min baby har ligget i midten mellem mor og far, eller at jeg har ladet Villy smage min is, som var proppet med sukker. Jeg har dog gjort det alligevel, men jeg siger det ikke ligefrem som det første. For jeg ved hvordan mange i dag reagerer: “Jamen, ved du ikke at det kan føre til vuggedød?” eller “Er du klar over hvilke E-numre du propper i din søn?”. Eksemplerne er mange. Børn er bare et mega ømt emne. Og det er i og for sig også OK. Det er trods alt vores fremtid og vores små et og alt. Men som med så mange andre ting – så alt med måde, ikke?

Jeg har fået et par spørgsmål omkring, hvad vi har valgt at gøre med Villy og mad. I vores kultur er det jo rigtig populært med grød og mos. Sådan har det jo stort set altid været. Vi har dog alligevel valgt at gøre op med idéen om, at baby skal mades med ske. Vi lader Villy gøre det selv. Han er ved at være et halvt år gammel, og han har de seneste dage vist så ufattelig meget interesse for vores mad. Alt skal i munden. Også det, som ikke nødvendigvis kan spises. Så vi udnytter hans interesse, og kører det, som mange kalder BLW. En babystyret mad-tilvænning. Egentligt ville det være fede at sige: “Vi kører bare vores eget show”, men lige som alle andre, er vi da også påvirket af tanken om, om vi gør det rigtige. Og det er da rart at læne sig op af noget.

img_6518

Ifht. det er meget afslappede forhold til mad, hvor Villy spiser med ved bordet fra start, så får vi selvfølgelig nogle kommentarer på vejen. “Jamen, bliver baby ikke kvalt?”, “Tør i godt det?”. Søde kærlige kommentarer. Jeg vil bare minde jer om, at sundhedsstyrelsens anbefalinger trods alt kun er anbefalinger, og jeg synes det er så fedt, hvis man tør stå ved sine egne holdninger, og tør at gøre det, man selv synes er det rigtige. Om det så er grød, vælling i sutteflasken, BLW eller noget helt fjerde. Det er ski’ ligemeget!

Ja, og så har vi altså valgt ikke at give Villy grød og mos. Og det er ikke for at sidde her og sige at det er det rigtige. Nej, vi har valgt det fordi det passer til vores dreng og vores familie. Og så er det bare super nemt. Jeg var som alle andre mødre, der har stået i samme situation, død-frustreret over det her med “at vælge” og det kæmpe pres. I ved: “Barnet er ved at være 6 mdr, og fuuuck det betyder mad. Hvad skal vi proppe i ham? Hvad må man, og hvad må man ikke?“. Vi lånte et hav af bøger, og det forvirrede os endnu mere. Nå, men vi kender til BLW igennem Sofie, og det er vi trygge ved. For med det her BLW, eller Baby-led-weaning, så kan Villy få præcis det samme som os, og vi skal ikke stå og lave alt muligt andet ved siden ad. Det er dælme smart! Og så er vores lille-store baby så glad for at amme, at BLW(kombineret med egne tiltag) er ekstra perfekt! Typisk vil børn med mos og grød, cutte amningen hurtigere, da det mætter i sig selv. Med BLW vil de blive ved med at amme i længere tid. Det passer os rigtig fint, – især med alle de rejser, vi har de næste mange måneder.

Jeg fik et spørgsmål på instagram omkring vores overvejelser – især når det ikke er præcis som sundhedsstyrelsens anbefalinger. Jeg vil ikke sidde og prædike, men jeg har en rolig mavefornemmelse. Som mange andre kører vi ikke 100% BLW. Jeg tror ikke på, at man behøver at gøre noget hundrede procent. Vi tager den med ro, og gør som vi synes er rigtigt. Grundprincipperne ved BLW er, at baby spiser med ved bordet, spiser selv og får det samme som alle andre. Baby ammes stadig, og skal altid være mæt inden spisning. Jeg kan anbefale jer at læse bogen “Jeg kan godt selv – en introduktion til Baby.led-weaning”, hvor I kan læse meget mere om det hele. Og så et godt råd: Gå efter din egne mavefornemmelse, og sorter i alle de gode råd – brug kun dem, du selv synes, du kan bruge. :))

Nå, men altså nu ved I lidt om vores valg, og så var min opsang jo også lige for at minde alle, både mødre/fædre, bedsteforældre eller venner/veninder til folk med børn om, at tingene ikke nødvendigvis skal gøres på samme måde, for at de er rigtige. Der er så meget pres på forældres skulder, og hvis man dog bare lige kunne give plads til forskellighed, så ville det være dejligt befriende. PEACE, INTET ANDET END LOVE OG AMEN! // En lille mor // Lise

Lises verden Michaels verden

EN STOR NYHED!

En stor nyhed kan også være lille – specielt – når det handler om den lille spire, der vokser inde i Lises mave. FOR VI SKAL VÆRE FORÆLDRE!

Jep – det er ganske rigtigt! For 4 måneder siden stod vi med en positiv graviditetstest i hånden. En vaske ægte nybyggerbaby kommer nemlig til verden. Vi er så glade, begge to, og med den økonomiske sikkerhed i vores nye dejlige familievenlige hus, så er tidspunktet bare helt perfekt!

image

Julen bliver ekstra særlig i år, for vi får nemlig en lille julebaby! Den præcise terminsdato holder vi for os selv – det håber vi I vil acceptere! Det har været dejligt,  at have første halvdel af graviditeten helt for os selv – men nu er det ved at være så synligt (babybulen vokser jo), at vi ikke længere kan holde det hemmeligt! 🙂

Vi glæder os helt vildt til alle de nye eventyrer, vi skal i gennem sammen, og Michael har allerede mange idéer til fine designer møbler – i børnehøjde! Er I i øvrigt klar over hvor svært det eksempelvis er at skjule en graviditet på festival? Vi var på Northside festival, og nogle af jer, søde følgere, kom forbi med øl og skålede! Tak for dem – vi må dog erkende at Michael drak for to, da I var gået! 😉

image

OG HEY!  Vi åbner snart en webshop, hvor vi fremover vil forkæle jer med lækre tilbud på håndplukket genbrug, retrodesign og hjemmelavede kreationer! Det bliver skisme’ sjovt! Vi skal nok fortælle MEGET mere om der senere!

 

// Lise og Michael (og lille blop i maven)