• Type:
  • Genre:
  • Varighed:
  • Average Rating:

Disneyland

DIY + print selv: Rejseguide til Disneyland Paris

Reklame for Disneyland Paris, da vi har et samarbejde på Instagram.

HELLO! Og velkomme til vores hjemmeside. Måske har I fulgt med på instagram, men hvis ikke, så kan jeg kort fortælle: Vi har været i DINEYLAND PARIS! Jeg, Lise, blev hyret ind af selvsamme park til at lave en video, som de skal bruge til markedsføring. Da Michael er sygemeldt, var det ikke muligt for ham at tage med, så jeg inviterede i stedet min søster og hendes to børn. Det var en kæmpe succes og både voksne og børn er helt høje på magi og gode oplevelser. Jeg har samlet en lille smule godterier og gode råd til jer, hvis i har planer om en tur i Disneyland snart. Det er virkelig en stor ting for os at besøge Disneyland Paris, så vi gjorde lidt ekstra ud af magien. Også for at eventyret allerede startede fra vi sad i bilen. På den måde blev køreturen lidt mere spændende. Jeg har samlet lidt af de forskellige sager til jer her:

En helt magisk billet:

Jeg synes det var ret hyggeligt at give børnene nogle hjemmelavede-billetter og det var også på den måde, de fik at vide, at vi skulle i Disneyland Paris. I er meget velkomne til at downloade biletten her og udfylde dem, hvis i selv skal afsted:

Disney lydbøger:

En anden helt magisk ting, er at sætte hyggelige små lydbøger på i bilen. Og hvad er ikke mere oplagt, end at sætte gode gamle Disney klassikere på? Det gør bare noget for stemningen og den lange køretur bliver lidt mindre lang. Vi fandt en masse forskellige lydbøger, blandt andet Eventyr samling, Disneys vidunderlige eventyr og 5 minutters historier i forskellige temaer. Jeg er sikker på du kan finde nogle, der hvor du lytter til lydbøger. Evt på Mofibo, Podimo, E-reolen eller noget helt fjerde. Bare søg efter “Disney”, så skal der nok komme noget forskelligt.

Et kort til turen:

Det var en stor succes for os at lave et hjemmelavet kort til turen. Jeg sætter lige vores herind, så kan I måske bruge det. Jeg har tegnet ruten fra den danske grænse, så kan I selv lige tegne hvor i landet i kommer fra. Ungerne var meget interesseret i at holde øje med kortet og få visualiseret hvor langt der var igen. På den måde var der ikke særlig meget bøvl med dem og alt for mange irriterende spørgsmål om, hvornår vi var der. Jeg printede kortet ud på A3 karton, men man kan sagtens bare nøjes med almindelig A4. Drengene tegnede og skrev også på hver deres kort.

En kuvert med spændende gaver i:

I en brun kuvert pakkede jeg forskellige ting ind og skrev numre på. Så måtte drengene åbne pakkerne når er var gået en time. De åbnede pakker fra 16-22 og derefter sov de hele natten i bilen. I de små pakker var der faktisk bare legetøj fra Villys værelse, lidt snacks, en lille tusch til at tegne på kortet med, pokemon kort og pixibøger. Meget nemt og enkelt med børnene elskede det!

 

En sjov Disney Quiz:

Vi har lavet en lille Disney-quiz, som i frit kan downloade og printe ud til turen. Hvem i bilen mon kan svare på de forskellige spørgsmål? Måske I også kan få nogle sjove snakke om historierne og eventyrerne undervejs.

 

 

Lidt ekstra tips til Disneyland-oplevelsen:

  • Kør tidlig aften og så hele natten. Det tager fra grænsen cirka 12 timer inklusiv små tissepauser. Vores unger var vågen en gang i løber af natten. Både tur/retur. • Print kort og lav små gaver der kan åbnes inden sengetid i bilen. Evt også en Disney billet – find udprint på vores hjemmeside!
  • Tag afsted i hverdagene. Der var rigtigt mange mennesker lørdag! Vi kan til hver en tid anbefale at planlægge det i hverdagene!
  • Hav madpakker med – der er virkelig lang ventetid ved madstederne omkring middagstid så det er rart nok at have lidt mad med.
  • Husk lidt snacks, en flaske vand og et par juicebrikker i tasken. Der kan være kø til forlystelser/shows og så er det rart at have med.
  • Drop klapvognen/trækvognen hvis børnene er over 4 år. Den fylder bare og det er federe at kunne suse afsted uden noget.
  • Husk hovedpinepiller til de voksne 🤪

Jeg håber meget I kan bruge de små tips og tricks her, og hvis I ikke lige har en tur til Disneyland Paris i tankerne, så kan man jo sagtens tage alle koncepterne og idéerne med videre. Skriv endelig til mig hvis I har brug for hjælp til det.

Hav det rigtig dejligt til vi snakkes ved igen, og så slutter jeg lige af med nogle dejlige ferieminder:

Scroll to top