• Type:
  • Genre:
  • Varighed:
  • Average Rating:

Ferie

DIY + print selv: Rejseguide til Disneyland Paris

Reklame for Disneyland Paris, da vi har et samarbejde på Instagram.

HELLO! Og velkomme til vores hjemmeside. Måske har I fulgt med på instagram, men hvis ikke, så kan jeg kort fortælle: Vi har været i DINEYLAND PARIS! Jeg, Lise, blev hyret ind af selvsamme park til at lave en video, som de skal bruge til markedsføring. Da Michael er sygemeldt, var det ikke muligt for ham at tage med, så jeg inviterede i stedet min søster og hendes to børn. Det var en kæmpe succes og både voksne og børn er helt høje på magi og gode oplevelser. Jeg har samlet en lille smule godterier og gode råd til jer, hvis i har planer om en tur i Disneyland snart. Det er virkelig en stor ting for os at besøge Disneyland Paris, så vi gjorde lidt ekstra ud af magien. Også for at eventyret allerede startede fra vi sad i bilen. På den måde blev køreturen lidt mere spændende. Jeg har samlet lidt af de forskellige sager til jer her:

En helt magisk billet:

Jeg synes det var ret hyggeligt at give børnene nogle hjemmelavede-billetter og det var også på den måde, de fik at vide, at vi skulle i Disneyland Paris. I er meget velkomne til at downloade biletten her og udfylde dem, hvis i selv skal afsted:

Disney lydbøger:

En anden helt magisk ting, er at sætte hyggelige små lydbøger på i bilen. Og hvad er ikke mere oplagt, end at sætte gode gamle Disney klassikere på? Det gør bare noget for stemningen og den lange køretur bliver lidt mindre lang. Vi fandt en masse forskellige lydbøger, blandt andet Eventyr samling, Disneys vidunderlige eventyr og 5 minutters historier i forskellige temaer. Jeg er sikker på du kan finde nogle, der hvor du lytter til lydbøger. Evt på Mofibo, Podimo, E-reolen eller noget helt fjerde. Bare søg efter “Disney”, så skal der nok komme noget forskelligt.

Et kort til turen:

Det var en stor succes for os at lave et hjemmelavet kort til turen. Jeg sætter lige vores herind, så kan I måske bruge det. Jeg har tegnet ruten fra den danske grænse, så kan I selv lige tegne hvor i landet i kommer fra. Ungerne var meget interesseret i at holde øje med kortet og få visualiseret hvor langt der var igen. På den måde var der ikke særlig meget bøvl med dem og alt for mange irriterende spørgsmål om, hvornår vi var der. Jeg printede kortet ud på A3 karton, men man kan sagtens bare nøjes med almindelig A4. Drengene tegnede og skrev også på hver deres kort.

En kuvert med spændende gaver i:

I en brun kuvert pakkede jeg forskellige ting ind og skrev numre på. Så måtte drengene åbne pakkerne når er var gået en time. De åbnede pakker fra 16-22 og derefter sov de hele natten i bilen. I de små pakker var der faktisk bare legetøj fra Villys værelse, lidt snacks, en lille tusch til at tegne på kortet med, pokemon kort og pixibøger. Meget nemt og enkelt med børnene elskede det!

 

En sjov Disney Quiz:

Vi har lavet en lille Disney-quiz, som i frit kan downloade og printe ud til turen. Hvem i bilen mon kan svare på de forskellige spørgsmål? Måske I også kan få nogle sjove snakke om historierne og eventyrerne undervejs.

 

 

Lidt ekstra tips til Disneyland-oplevelsen:

  • Kør tidlig aften og så hele natten. Det tager fra grænsen cirka 12 timer inklusiv små tissepauser. Vores unger var vågen en gang i løber af natten. Både tur/retur. • Print kort og lav små gaver der kan åbnes inden sengetid i bilen. Evt også en Disney billet – find udprint på vores hjemmeside!
  • Tag afsted i hverdagene. Der var rigtigt mange mennesker lørdag! Vi kan til hver en tid anbefale at planlægge det i hverdagene!
  • Hav madpakker med – der er virkelig lang ventetid ved madstederne omkring middagstid så det er rart nok at have lidt mad med.
  • Husk lidt snacks, en flaske vand og et par juicebrikker i tasken. Der kan være kø til forlystelser/shows og så er det rart at have med.
  • Drop klapvognen/trækvognen hvis børnene er over 4 år. Den fylder bare og det er federe at kunne suse afsted uden noget.
  • Husk hovedpinepiller til de voksne 🤪

Jeg håber meget I kan bruge de små tips og tricks her, og hvis I ikke lige har en tur til Disneyland Paris i tankerne, så kan man jo sagtens tage alle koncepterne og idéerne med videre. Skriv endelig til mig hvis I har brug for hjælp til det.

Hav det rigtig dejligt til vi snakkes ved igen, og så slutter jeg lige af med nogle dejlige ferieminder:

Charterferie til Gran Canaria

Hej vennerne. Ja, så er vi tilbage igen. Back in business. Efter en dejlig juleferie, drog vi jo lige en uge til Gran Canaria. Vi har hele tiden vist, at vi i afslutningen af 2018 ville drage et eller andet sted hen. Først tænkte vi Nicaragua, men pga uroen dernede, blev det hurtigt afskrevet. Så tænkte vi Costa Rica. Men pga. Arbejde ville vi max have 10-12 dage at gøre godt med, så vi besluttede os for at nedskalere en smule, og kiggede dernæst på afbudsrejser.

Det endte med at blive Gran Canaria. Trods at vi slet ikke er charter-typer, så valgte vi alligevel at gå med en charterferie til Gran Canaria af følgende grunde:

  1. Der var over 20 grader på vejrudsigten
  2. Kort rejsetid i forhold til ex. Asien eller Centralamerika.
  3. Økonomi – vi købte en afbudsrejse der indebar fly+hotel+transfer+morgenmad for omkring 12.000 for os alle – bemærk dog at det er henover jul/nytår, som eftersigende er meget dyrere.
  4. Afrejse fra Aalborg. Vi ville helst rejse fra Aalborg, så vi undgik for meget rejsetid.

Ja, for det viste sig efter mega meget søgen, at hvis vi ikke ville bruge flere dage på at rejse t/r og hvis vi stadig gerne ville have +20 grader, så var Gran Canaria altså det bedste bud!

Vi fandt et virkelig lækkert hotel, for nu hvor vi ikke skulle på den anden side af jorden, så ville vi gerne investere lidt i, hvor vi skulle bo. Hotellet hedder Tabaiba Princess og ligger i Maspalomas. Vi fravalgte all inclusive, men tilkøbte dog morgenmåltid. Det vist sig at være en klog beslutning, for vi nød at kunne prøve forskellige restauranter. Ja, og så blev vi faktisk også lidt træt af morgenbuffeten til sidst, så jeg tror det havde været slemt, hvis det var all inclusive.

Dog vil jeg til hver en tid anbefale man køber morgenmad med, for deter altså rart (især med børn) at man kan stå op og gå direkte ned og spise. Temperaturen i december/januar ligger på omkring 20-25 grader. I solen var det så dejligt varmt. I skyggen kunne det godt være køligt – og især aftenerne var kølige. Havet var koldt, men man kunne sagtens soppe uden at blive for kold. Den semi-opvarmede pool var perfekt. Det føltes som dansk sommer, og i solen som dansk hedebølge! Vi  snakkede lidt om at det ikke kunne kategoriseres som en “rejse”, som vi normaltvist kalder det når vi tager på eventyr, men nok nærmere “ferie”, som måske mere passede på en uge med afslapning, varme, mad og afbræk fra hverdagen.

Hvis du har en uge på Gran Canaria, synes vi du skal:

  1. Besøge Puerto De Morgan. Super hyggelig havneby og lækker strand!
  2. Sørge for at slappe mega meget af! Du har ferie for pokker.
  3. Gå en tur i sanddynerne i Maspalomas
  4. Bruge både de lokale busser og taxi. Bus er MEGA billigt, men hvis det skal gå stærkt og du ikke orker ventetider, så er taxier også billige.
  5. Spis på forskellige restauranter, og vælg paella! + Sangria! Og drinks!
  6. Gå en tur i Palmitos Park – hvis du altså ikke har noget imod dyr i fangenskab. De er dog velsoigneret og børnene vil elske det!
  7. Besøg et lokalt marked i den by, du opholder dig i. I Maspalomas er det om onsdagen.
  8. Spis flere is end normalt! Du er på ferie, for søren!
  9. Hvis der er Børnedisko, så tag til det! Det er ren børnefest.
  10. Tag på sejltur – ud og se delfiner og hvaler. Vi fra-prioriterede det, da vi er så priviligerede at vi gør det med Lises familie hver gang vi er i Kroatien. De har selv båd. Men vi ved af erfaring at det er 100% federe at se dyrene i deres egne omgivelse.
  11. Gå amok i Aqualand. Et vandland der ser FOR sjovt ud. Vi synes det var lidt for koldt for Villy, så vi besøgte ikke stedet, men vi kørte forbi og det så sjovt ud!
  12. Vi nåede det ikke, men der findes ture, hvor du kan komme op og se de lokale huleboer i bjergene. Det skulle være kanonfint og fuld af kultur. Det kan eftersigende anbefales.

Vi håber I kan bruge vores råd til noget. Igen, så kan vi altså godt anbefale at rejse til Gran Canaria med børn. Rejsetidn og tidsforskellen kan sagtens opveje de mange turister, og du kan sagtens få dig en god familievenlig tid i varmen!  Tak fordi I læste med, og du kan læse en mere konkret rejsedagbog herunder. // Lise og Michael

VORES REJSEDAGBOG:

Dag 1: Afgang fra Aalborg klokken 8-ish. Eftermiddagen gik med en gåtur, kig til poolen og mad på en café i nærheden af hotellet.
Dag 2: Villys fødselsdag, hurra! Vi havde total optur over hotellets morgenbuffet og der blev spist lystigt. Efter badning gik vi en tur på stranden ved Maspalomas. Vi kan anbefale at spise frokost langs stranden på en af restauranterne. Super hyggeligt. Efterfølgende spiste vi en lækker is, plaskede i vandet og spillede bold. Vi tog en taxi til et supermarked, hvor der blev handlet bleer og nem aftensmad på terrassen.
Dag 3: Vores første slappedag ved poolen! Den blev brugt fornuftigt med dasen ved poolen, og til eftermiddag gik atter en tur til stranden, hvor vi spiste og frøs en smule på vej hjem i seng.
Dag 4: Nytårsaftensdag! Jubii. Vi ville nyde det gode vejr og samtidig opleve noget, så vi hoppede med en taxi til Palmi tos Park. En slags Zoologisk have med lokale – og knap så lokale dyr. Rigtig fine omgivelser i den fineste dal. Vi bryder os ikke særlig meget om at se dyr i fangeskab, men Villy synes det var fedt! Til aften hoppede vi i det fine kluns, og tog ned på den restaurant, vi havde bestilt bord hos. En totalt hyggelig turist-restaurant med det helt ægte “suppe-steg-is” musik. Det er ikke noget vi plejer at dyrke, men det var helt perfekt den aften. Vi drak de lækreste drinks og spiste paella. Villy fik selvfølgelig også en is! Selvfølgelig.  Restauranten hedder Canal Grill og ligger lige ved Maspalomas Princess.
Den perfekte nytårsaften sluttede selvfølelig af med Børnedisko, drinks og dans på altanen.
Dag 5: Trætte? Ja, meget. Men er alle ikke det d. 1. Januar. Vi tog den lidt med ro, og nød en velfortjent dag ved poolen inden vi til eftermiddag tog bussen til Playa Del Ingles for at gå en aftentur, og spise pandekager med is på stranden.
Dag 6.. var en onsdag, som betød lokal markedsdag i Maspalomas. Vi gik derhen og kiggede på alle boderne. Det er hyggeligt med sådanne markeder, men ærligt, så er det altid de samme ting, man kan finde på disse markeder.
Omkring Villys lur gik vi en tur i en mindre shoppingcenter. Her var der en Zara, og Michael og jeg fik købt lidt(for meget) til os selv og Villy.
Der skulle ske endnu mere den dag, så efter lidt overvejelser, droppede vi den lokale bus til fordel for en rigtig sød taxichauffør, der tog os hele vejen til Puerto de Morgan. En charmerende havneby med lidt mere lokal stemning. Her hyggede vi med Carl Egon, Ejner Bob og co. Og endte med at spise på en hyggelig italiensk restaurant før vi tog bussen hjem igen.
Dag 7: Sidste hele feriedag. Det betød at vi faktisk bare gerne ville være på hotellet og nyde solens sidste strøg. Både før og efter Villys lur blev der svømmet lystigt i hotellets børnepool. Til aftens gentog vi succesen på en af de allerede besøgte restauranter og fik traditionen tro også en drink på hotellet inden sengetid.
Dag 8: Hjem igen… Efter sidste morgenmåltid i buffeten, var det farvel og tak fra os. Afsted med bussen, som tog cirka en time og op flyet. Turen hjem tog i alt 9 timer, hvor 6 af timerne var i flyvemaskinen. En fantastisk ferie med lavt tempo, hygge og en masse afslapning. Tak for nu Gran Canaria!
Scroll to top