kids diy Arkiv – Lise og Michael
Browsing Tag

kids diy

DIY

Lav din egen bilbane // DIY

Så skal der bilbane-makkes! I julegave lavede Michael nemlig en virkelig sød og sjov bilbane. I løbet af julen, fik Villy ret mange biler, og jeg tror det var dét, der fik Michael til at gå i selvsving. Som vi før har fortalt, laver vi mange julegaverne selv. Og det er altså en af dem. Og så i en virkelig hyggelig én af slagesen.

Hvis du kunne tænke dig at lave en magen til, skal du bruge:

  • Træ: 1 x kørebane og 2 x autoværn
  • Trælim
  • Søm og hammer
  • Sandpapir (håndkraft eller maskine)
  • Sort maling og pensel
  • Malertape
  • Hvid tusch

Sådan skal du gøre:

Jeg har købt al træ i Silvan. Der ligger et link oppe i “det skal du bruge”-afsnittet. Du kan sådan set bruge hvad som helst, bare du har en bred til kørebanen og to smalle til autoværn.

Nu skal du have fat i limen. Du skal nemlig have godt med lim på i samlingerne inden du hamrer. De to smalle bredder, skal klodses op imod den brædde, så de ligesom bliver en slags autoværn på kørebanen. Limen er god at bruge, for så er du sikker på det sidder ordentligt sammen.

Inden limen er tør, skal du have hamret nogle gode solide søm i. Pas på pølse-fingrene! Sørg hellere for at sømme for mange søm i end for lidt. Det kan godt være man kommer til at hamre lidt skævt, men du kan altid pille sømmet ud og prøve en gang til. Husk på at øvelse gør mester!

 

Når limen er helt tør, skal du enten finde noget sandpapir eller en rystpudser frem. Det kan godt være lidt svært at komme ned i alle sprækker, så under alleomstændigheder, er det rart med sandpapir. Det går bare i topfart, hvis du bruger den elektriske. Sørg for at limrester og steder med splitter, bliver pudset ekstra godt.

 

Sådan en bilbane skal efter vores mening have sig en god SORT farve. Som en rigtig turbo-vej, hvor man må køre stærkt. Ja, måske en motorvej. Brug evt en større pensel end jeg har gjort, så går det altså bare lidt hurtigere.

Sidste step er at lave nogle seje fartstriber. Jeg har sat malertape op for at få nogle præcise striber. Du kan bruge en hvid sprittusch eller en hvid maling. Det har ikke stå stor betydning om du bruger det ene eller andet. Det er vigtigt at malingen er HELT tør inden du prøvekører den, for ellers bliver striberne kørt helt i smadder.

Du er nu færdig og klar til at tage bilbanen i brug. Det er virkelig et sjovt redskab til endnu mere fantasifuld leg. Vi har bygget to stk, så man kan sætte dem mod hinanden, op ad en stol eller lignende. På den måde kan man bygge en hel bane og bruge hele stuen til leg. På sigt, skal der sættes en jernskinne på, da Villy har en del seje biler, der kan køre på noget magnetisk. Men banen her er altså perfekt til at køre ræs med alle sine små mini-biler.

Vi håber I kunne bruge vores lille guide her, og I skal være velkomne til at dele linket med folk, I kan lide. Rigtig god arbejdslyst!

// Kh. Lise og Michael