kids Arkiv – Lise og Michael
Browsing Tag

kids

DIY

Lav din egen bilbane // DIY

Så skal der bilbane-makkes! I julegave lavede Michael nemlig en virkelig sød og sjov bilbane. I løbet af julen, fik Villy ret mange biler, og jeg tror det var dét, der fik Michael til at gå i selvsving. Som vi før har fortalt, laver vi mange julegaverne selv. Og det er altså en af dem. Og så i en virkelig hyggelig én af slagesen.

Hvis du kunne tænke dig at lave en magen til, skal du bruge:

  • Træ: 1 x kørebane og 2 x autoværn
  • Trælim
  • Søm og hammer
  • Sandpapir (håndkraft eller maskine)
  • Sort maling og pensel
  • Malertape
  • Hvid tusch

Sådan skal du gøre:

Jeg har købt al træ i Silvan. Der ligger et link oppe i “det skal du bruge”-afsnittet. Du kan sådan set bruge hvad som helst, bare du har en bred til kørebanen og to smalle til autoværn.

Nu skal du have fat i limen. Du skal nemlig have godt med lim på i samlingerne inden du hamrer. De to smalle bredder, skal klodses op imod den brædde, så de ligesom bliver en slags autoværn på kørebanen. Limen er god at bruge, for så er du sikker på det sidder ordentligt sammen.

Inden limen er tør, skal du have hamret nogle gode solide søm i. Pas på pølse-fingrene! Sørg hellere for at sømme for mange søm i end for lidt. Det kan godt være man kommer til at hamre lidt skævt, men du kan altid pille sømmet ud og prøve en gang til. Husk på at øvelse gør mester!

 

Når limen er helt tør, skal du enten finde noget sandpapir eller en rystpudser frem. Det kan godt være lidt svært at komme ned i alle sprækker, så under alleomstændigheder, er det rart med sandpapir. Det går bare i topfart, hvis du bruger den elektriske. Sørg for at limrester og steder med splitter, bliver pudset ekstra godt.

 

Sådan en bilbane skal efter vores mening have sig en god SORT farve. Som en rigtig turbo-vej, hvor man må køre stærkt. Ja, måske en motorvej. Brug evt en større pensel end jeg har gjort, så går det altså bare lidt hurtigere.

Sidste step er at lave nogle seje fartstriber. Jeg har sat malertape op for at få nogle præcise striber. Du kan bruge en hvid sprittusch eller en hvid maling. Det har ikke stå stor betydning om du bruger det ene eller andet. Det er vigtigt at malingen er HELT tør inden du prøvekører den, for ellers bliver striberne kørt helt i smadder.

Du er nu færdig og klar til at tage bilbanen i brug. Det er virkelig et sjovt redskab til endnu mere fantasifuld leg. Vi har bygget to stk, så man kan sætte dem mod hinanden, op ad en stol eller lignende. På den måde kan man bygge en hel bane og bruge hele stuen til leg. På sigt, skal der sættes en jernskinne på, da Villy har en del seje biler, der kan køre på noget magnetisk. Men banen her er altså perfekt til at køre ræs med alle sine små mini-biler.

Vi håber I kunne bruge vores lille guide her, og I skal være velkomne til at dele linket med folk, I kan lide. Rigtig god arbejdslyst!

// Kh. Lise og Michael

Michaels verden

At have en syg baby og en syg kone i et fremmed land

NB: Både Lise og jeg har skrevet om samme oplevelse. Læs Lises version her.

Jeg har endelig formået at skrive et lille blogindlæg. Det er ikke så tit jeg skriver herinde, men denne gang kunne det måske hjælpe nogle andre oplevelses-lystne-rejsefamilier derude, som måske kommer til at stå i samme situation!

Det værste scenarie er syge børn i fremmed land.. Det var mit værste mareridt inden vi forlod Danmark. Og også en af de eneste ting der holdt mig tilbage. Jeg hader når Villy er syg. Jeg er begyndt at frygte tanken om sygehuse og indlæggelser. Det var jo heller ikke just den bedste start på Villy’s tilværelse. Hospitalet frem og tilbage i en måneds tid.

Det hele startede hernede som hvad der skulle være en god udflugt til Stillehavet: Surfing på Vulkaner og stillehavets bølger. Begge ting, som jeg havde set meget frem til. MEN efter en 5 timer, måtte Lise lægge sig syg i sengen med maveproblemer… Det blev være henover natten, og vi blev enige om at finde en lægen dagen efter.. Ud på morgenen jublede vi over, at Villy havde sovet 4 TIMER!!, lige indtil vi mærkede hans pande… Brænd varm var den.. Feberdreng, feberkone og udmattet mand måtte vi afsted til nærmeste storby, i en brændvarm bus. Lise med 40 i feber, hængende i busvinduet og mig med en utilfreds baby på armen. Det var varmt og folk ville gerne hjælpe, men jeg forstod ikke hvad de sagde. Vi skulle finde en læge og blive tjekket. Vi fandt et apotek, med en læge, og i følge hende skulle have lidt smertestillende og en masse appelsiner, så hun kunne lave lort #hehe.. Og Villy – tja, han var egentlig frisk nok trods feberen. Herefter måtte vi videre til et Hostel i byen for, at sove sygedommen ud.. Ud på aftenen blev det være med Lise og Villy, og vi måtte finde et hospital #fuck. Lise blev straks indlagt og jeg fes rundt som en skoldet skid med mit gebrokne spansk (ja, jeg kan lidt efter 1,5 uge på skolebænken, men tekniske termer i lægeligt resi er ikke just det, jeg har praktiseret på skolebænken).

Jeg fik oversat på googletranslate at Villy havde Bronkitis og fik en liste med 7 forskellige medikamenter med i farten. Herudover fik jeg oversat at Lise måske havde blindtarmsbetændelse, med den information, kunne jeg regne ud at hun skulle opereres!!! (Her kan jeg huske at jeg tænke i mig selvnu vil jeg hjem – hjem til et rent hospital med forståelige læger som ikke operer for at få penge i kassen (meget anklagende – men sådan tænkte jeg).) Jeg fik snakket med Lise, og vi blev enige om, at det ikke var tid til operation. Jeg har set Lise mange gange med forstoppelse, og den samme sikkerhed havde Lise om sin sygdom. Så Lise fik en lavement, og kom på toilettet.. Nu kunne jeg kende hende igen! Hun kunne gå oprejst og havde efter omstændighederne det rigtig godt, men lægen troede ikke på hende og blev ved med at holde på, at hun skulle opereres, og at det kunne være livsfarligt ikke at gøre det. Lise og jeg holdte på vores, og insisterede på at komme hjem… Heldigvis.. Det er vildt svært at trodse en erfaren læges diagnose, men det var det rigtige i denne situation! Dagen efter var Lise mere eller mindre feberfri – og hun havde ikke ondt mere…. Pyyh.. Og i skrivende stund er hun frisk!

Nu til Villy.. Vi afventede med hans medicin til vi havde fundet en læge, vi rent faktisk kunne forstå.. Så vi tog hjem til vores familie i byen Granada (familien hernede er noget af det tætteste vi kommer på vores danske familie), og det var dejligt. På dette tidspunkt har Villy haft feber i et par dage, men det var blevet værre. Han kunne ikke være i sig selv pga. feberen og varmen hernede. Jeg hader at se Villy sådan. Helt slatten og falder i søvn over alt.

Lise er total sej, hun er benhård i sygdomsforløb, både i danmark og ikke mindst når det spidser til i udlandet også.

Det var en meget hård omgang. Jeg må indrømme at mens det stod på, så fortrød jeg vi var taget afsted. Jeg ville bare hjem og nåede flere gange at tænke på hvornår vi kunne flyve. Men vi har oplevet mange ups and downs på kort tid. Det her klarer vi også. Jeg er glad fordi vi valgte at lytte til vores intuition. Og hvis I overvejer at rejse væk i længere tid – både med eller uden børn, så vil jeg bare lige på peje dette:

“Lige meget om I er læger eller ej – så lyt til jeres krop. Og sig FRA!”

Nu er Villy i bedring. Vi fik kontakt til en børnelæge i DK gennem vores rejseforsikring, og fik droppet meget af medicinen og skiftet ud til noget bedre. Vi er en smule forargede, fordi det viste sig at lægerne hernede både ville have at Villy skulle have hostesaft og Prednisona(som er binyrebarkhormon), begge dele sagde vores læge at man aldrig gav til børn. Slet ikke med hostesaften. Takket være vores stædighed og vores gode familie hernede er både Lise og Villy på toppen inden få dage! FORHÅBENTLIG! Og vi kan nyde de to-tre sidste uger i ro og mag! Tænk hvis vi ikke havde sagt fra… Lise var blevet opereret og ville være indlagt i lang tid. Villy skulle undvære sin mor og måske også hendes babser. Og jeg skulle omgås endnu flere stædige-spansk-talende-læger, som kun kan ende i en misforståelse! PLUS Villy var blevet proppet med alt for meget unødvendigt medicin. Pyyyh… Og nu, på den anden side af hospitalssengene så har jeg alligevel ikke fortrudt vi tog af sted til Nicaragua.

Tak fordi du ville læse med og selvom man kan blive syg så er det stadig det værd, at tage ud og rejse! Du skal bare huske din sunde fornuft. Desuden bliver du også syg derhjemme.

// Michael
img_1928Hvad laver vi i Nicaragua? læs det her og her. Tips til flyveturen her.
DIY

DIY sanseplade

Jeg, Lise, arbejder i en vuggestue i Guldbæk, hvortil jeg har lavet mange kreative projekter. For nogle måneder siden lavede vi opbevaringskasser til vuggestuen, og de blev taget rigtig godt imod! (Har du ikke set den DIY-guide, kan du finde den her). Vi lavede faktisk også en lille ekstra ting til de søde unger – en sanseplade. Idéen udspringer fra en dag, hvor en hurtig hjemmebygget kuglebane af køkkenruller, blev meget populær i vuggestuen! Vi tænkte der måtte være en eller anden sjov og hyggelig måde at videretænke idéen og det blev til en krydsfinérplade med lidt forskellige ting, der udfordrer børnenes sanseindtryk.

Der findes ikke noget endeligt facit, men der plads til at være kreativ. Man kunne f.eks. også lave noget, hvor barnet kan træne at knappe bukserknapper eller føle på forskellige materialer. Og så er det jo også oplagt at inddrage børnene i selve projektet! Kun fantasien sætter grænser og hermed er bolten kastet i luften til endnu flere gode idéer fra jeres side!

Til vores udgave af sanseplade, skal du bruge:


  • En krydsfinér plade (En billigere løsning kunne være et stort stykke pap)
  • Boremaksine og bor
  • Strips
  • Brugte plastflasker
  • Cykellygter
  • Filt
  • Velcro
  • Blyant og saks
  • En lille bold – evt. bordtennisbold
  • Evt. skruer og rawplugs hvis den skal hænges op