klistermærker Arkiv – Lise og Michael
Browsing Tag

klistermærker

Ikke-kategoriseret Livsstil

Børnehavestart, navnemærker og andre gode råd

Indeholder reklame for Ikast Etiket

Hej med jer!

Det er ved at være et stykke tid siden jeg har skrevet herinde sidst. Well, der sker meget lige nu. Vi har fuld fart på her i starten af året. For Villy er jo blevet tre og det betød han skulle starte i børnehave. Dertil er vi midt i indflytning i huset og det kræver altså virkelig mange mentale og fysiske kræfter med endnu et skift. Så vi tager tingene i vores tempo.

Derfor er vi også de forældre, der her efter 1 måned i børnehave, der ikke lige har fået sat navn i alt tøjet i garderoben. Og jeg kan sige det ret simpelt: det er allerede pænt mega irriternede. Jeg har ledt flere gange efter Villys ting og det er jo klart at det ikke kommer tilbage på hans plads, når jeg ikke har fået tage mig sammen til at få sat navn i tingene. Men nu skulle det være!

Da Vilsen startede i dagpleje havde jeg et samarbejde med Ikast Etiket. Jeg lavede de sødeste navnemærker og det er dem, jeg er løbet tør for. Jeg har 10 stk tilbage fra dengang, og det er altså ikke nok til alle Villys sager. Så jeg skrev til Ikast Etiket, og de var klar på endnu et samarbejde. FEDT! Jeg havde allerede købt mærkerne, så det gav bare så god mening.

Derfor har jeg altså fået fixet en 20% rabatkode til jer, som gælder hele denne uge (uge 6). Koden “LISE” kan du taste ind ved dit næste køb og så er der altså ret stor besparelse. Jeg købte mærker for 184,- inkl porto, og med koden, kunne jeg have fået dem til under 150 kroner. Det synes jeg altså er billigt – og det gode er at det er super nemt og enkelt. Jeg har nemlig købt klistermærker, som min erfaring siger, holder rigtig godt! De kan både komme i fodtøj, tøj, legetøj, tasker, vanter, huer – ja, på alt.

Ifht. de her navnemærker, så kan jeg virkelig anbefale at lave dem med billede på. De fleste børn genkender nok deres eget navn, men er det nu nogle andre børn, der skal finde en ejermand til et eller andet, så er det en kæmpe hjælp med det lille billede. Og så er det også hyggeligt!

Vores gode råd til børnehavestart

Og nu til vores generelle gode råd til børnehavestart. Vi har nemlig haft en genial indkøring og jeg tænkte det måske ville gavne, at dele hvad der har virket for os. Husk blot på at børn er forskellige – og hvad der virker for os, virker ikke nødvendigvis for jer.

  1. Forbered i god tid

Det her tip, er dét, der har virket allerbedst for os. At tale meget om børnehaven, besøge legepladsen i weekenderne, læse gode bøger om børnehave og på den måde forberede Villy på det næste skridt. Vi oplevede at han havde stor kendskab til hele børnehave-fænomenet før start, og det gjorde at det ikke var nær så nyt og utrygt for ham. Jeg kan anbefale en hyggelig tur på biblioteket efter netop børnehavebøger. Der kan findes alverdens forskellige og vores store hit har været  “Willi begynder i børnehave” og ISÆR(!) “Laura begynder i børnehave”.

2. Trygheds-ting

Villy bruger ikke sut, så det betød meget for ham at have noget andet med, som han forbinder med hjem og tryghed. Vi aftalte at Villy måtte sove med sin egen dyne, som han virkelig holder af. Derfor har han fået en fast ekstradyne til at ligge klar til når han skal sove lur. Dertil har han sin Theo-bamse, som også en ganske uundværlig for ham. Det giver ham meget ro og tryghed.

3. Gør det i barnets tempo

Indkøring kan være så forskellig. Nogle skal bruge mange dage andre er klar efter få. Pædagogerne kommer med gode forslag, men ingen ved på forhånd, hvordan det vil gå. Vi havde ikke nogen idé om, hvordan det ville være med Villy. Men vi valgt at sænke alle forventninger, håb og “drømmescenarier”, sådan at uanset hvordan det ville gå, så ville det være en succes. Jeg var klar på, at jeg måske i to uger skulle være med, men jeg mærkede hurtigt at Villy var klar til at jeg gik og så greb jeg chancen og lod ham være alene. Vi lavede en aftale om at jeg var med til samling og så smuttede jeg. Det var helt ok for ham. Efter 1-2 uger sådan, var han klar til bare at blive afleveret fra morgenstunden. Så mit bedste råd er: se tiden an og lad dit barn vise hvordan det går.

4. Aflevér et fast tidspunkt

Vi har erfaret at de langt bedste afleveringer af Villy, har været når det er på samme tid. Hvis vi kommer sent ud af døren og måske ramler ind i samling eller at de er gået udenfor, så kan han slet ikke forstå det. I hvertfald ikke her i starten. Rutinerne betyder så meget for hans tryghed dernede. Så vi afleverer konsekvent klokken 8.50 (tidligere kan vi ikke klare). Hvis vi afleverer senere, så går det skævt fra start. Så jeg vil råde til faste rutiner i starten – selvom jeg normalt ikke er fan af det, så ser jeg det virker.

5. Husk navnemærker!

Ja, det har jeg vidst allerede nævn. Men helt seriøst! Jeg tør ikke tænke på hvor irriterende det må være for pædagogerne at lede efter børnenes ting og gætte sig frem til hvis, der er hvis. Og så er det også bare virkelig træls at hente barn og så er tingene væk. Så det er altså bare hjælp til selvhjælp at få klaret de navnemærker der! Lav evt navnemærkerne med et lille billede på, ligesom vi har gjort. TIP: Se alle Ikast Etikets typer af navnemærker her.

6. Giv tid til at hente!

Det er virkelig virkelig hyggeligt (synes jeg) at tage sig tid til at sidde og se på, hvad de laver i børnehaven ved hentning. Dertil er jeg ganske overbevist om at det gør noget godt for både indkøring, tilknytning og forståelsen for børnehavelivet. Så tag dig god tid til at hente. Få jakken af, sæt dig ind og kig med. Snak med pædagogerne og de andre børn. Jeg er måske også lidt ekstra vild med det og de fleste børn kender mit navn. Haha. Jeg oplevede altså bare at Villy elsker det. Og så tror jeg også det bedre at bruge tiden ved hentning end ved aflevering.

7. Accepter og rum eventuelle reaktioner

For det er næsten forventeligt at der kommer nogen. Af en eller anden form. Måske ikke i lige så høj grad hvis man rykker fra integreret vuggestue over i børnehaven. Men særligt fra dagpleje til børnehave er der altså store forandringer. Mange flere børn og voksne. Store arealer. Andre rutiner. For vores vedkommende mærkede vi det særligt ved putning. Det tog meget længere tid, og vi gik fra at han selv kunne falde i søvn, til at vi skulle være ved ham. Og det accepterede vi. I stedet for at “tage kampen op”, tror jeg på at man en gang i mellem hellere skal mærke efter om det 1. er det værd og 2. gavner nogen at være stædig. Vi valgte derfor at det var okay. Hver ting til sin tid og han havde brug for ekstra nærvær. Og så er der også perioder med “Jeg vil ikke i børnehave”. Det har vi selvfølgelig ikke bare accepteret, men til gengæld har vi talt meget om det og på den måde fået overbevist Villy om, at det skal han.

 

Jeg tror umiddelbart det er de konklusioner, vi har kunne drager efter vores børnehavestart. Har du flere gode råd, du måske vil give videre? Så skriv dem endelig her, så vi kan få dem samlet.

// Lise