Lise Arkiv – Lise og Michael
Browsing Tag

Lise

Lises verden Livsstil

Dagens outfit 2012 – og en hyldest til naturligheden!

Jeg har altid synes det var fedt at posere. Især når man fik sådan nogle billeder hvor man bare tænkte: “fuuuck, jeg er lækker”. Helt ærligt, vil vi ikke alle sammen gerne føle os lidt flotte? JO!

Så ja, min kærkomne samlever har været insta-husband før instagram overhovedet var populært.“Vil du ikke lige tage et billede af mig?” blev dengang ikke brugt, for på det tidspunkt var man stadig tilpas lækker(og nyforelskede) at ens kære faktisk selv kom og spurgte om man ville gøre sig til foran kameraet. Det lyder som om vi har haft nogle vilde sessioner her, men bar rolig vennerne; det var med tøj på. For det meste. Jeg synes det er ret sjovt at kigge tilbage i vores billeder, og se alle de poserings billeder der er af mig. Som en lille stil-dagbog. Dog er der nærmest ingen billeder af Michael, og det er da lidt ærgerligt. Tror jeg vil til at tage nogle flere fotos af den høje lækre satan.

Men altså, hvad er det, der gør, at vi så meget gerne vil have den opmærksom hed gennem det skide kamera?

Jo, det er da fordi man, som regel, ser lige en tand lækre ud fra afstand på et billede, hvor al dårlig ånde, armsved, suretæer, birkes mellem tænderne og pletter på trøjen bliver formindsket. På billeder eksisterer – lad os kalde dem – skønhedsfejlene ikke på samme måde. Især ikke hvis du er rigtig dygtig til lige at få redigeret de, førhenværende gule, men nu røde mærker efter 20 minutters intens hudormepresning. “Der må sgu da være mere gultstads inde i det kæmpe krater af en vulkanlignende bums” Sandheden er: det er der bare næsten aldrig.

Men hey Lise – du siger jo at man skal vise sit sande jeg – og elske det?

Ja for filan du skal! Men altså, du må da også godt lige kræse for dig selv og gøre dig ekstra smuk. Du må det også godt på billederne. Der er da ikke noget bedre, end at få smurt en tyve kilo tungt krigsmakeup i smasken og toppe det med en flot læbestift, for derefter at tage ud i verden og føle dig som den lækreste i hele Rema1000. Det er da for nice! Du smiler måske lidt ekstra til den søde kassemedarbejder, som tilfældigvis også er den flotteste udgave af Channing Tatum. Men jeg vil IKKE som i de gamle dage ind i en dårlig stime, hvor man ikke tør tage sin make-up af i frygt for en million “Er du syg?” eller “Er der sket noget?”-kommentarer, bare fordi jeg måske lige kom til at se en eller anden realityserie til alt for sent – og ingen makeup har på.

Så derfor forsøger jeg at leve efter: ja tak til at dulle sig op en gang i mellem, men og så kæmpe ja tak til bare at rocke sit naturlige look uden makeup. Man er jo faktisk også ret pæn uden makeup, man glemmer det bare hvis man konstant gemmer ansigtet væk. Derfor oplever i også at jeg sagtens kan dulle mig helt op, se smækkerlækker ud og dække mine bumser. Og dagen efter har jeg måske bare nattøj, en halvt ikke-dækket babs(til jer der så den story den anden dag) og så har jeg pludselig en uren hud.

Det er ikke snyd at bruge make-up. Det er et konge redskab til at booste selvværdet i ny og næ – men KUN hvis man formår at acceptere at man altså også er helt perfekt og smuk uden!

Hvis du som fortidsmig ikke kan få brudt den dårlige vane med make-up, så kan jeg anbefale jer at tage en kold tyrker! Det er max nogle dage  eller en uges tid, du føler dig træt og grim. Det er konge nice at opdage at man faktisk ikke behøver stå foran spejlet i mega lang tid hver morgen, for at føle sig tilstrækkelig.

Det var alt fra nutidsmig. Lad os tales ved snart igen.

Kram Lise.

 

 

Lises verden Livsstil

DET GÅR MEGET BEDRE MED MIN KROP! // Et år efter stress

Fremskridt! For et år siden havde jeg der svært. Jeg var stresset, syg, træt og udkørt. Et helt år med amning og sideløbende arbejde ved siden af, havde sat sine spor. Jeg skrev på tidspunkt et blogindlæg omkring min krop (læs det her).  I vinters satte jeg mig et mål om at blive sundere, passe på mig selv og min krop. Jeg ville gerne tage på, og jeg ville være bedre til at lægge arbejdet og ansvaret fra mig.

JEG ER KOMMET MEGA LANGT – OG JEG ER SEJ! Jeg er ikke muskuløs og fit. Nuvel, ikke mere end man er når man slæber rundt på en halvanden årig.  Men men jeg har taget på. Jeg har spist kontrolleret og normalt. Masser af grøntsager. Masser af proteiner og selvfølgelig også det søde og “fedtede” jeg har haft lyst til.

Og arbejdsfordelingen hos os er blevet super god. Vi arbejder taler godt sammen som et team, og det bliver bedre og bedre, dag for dag. Det kan mærkes at vi har lært vores roller at kende. Og vi supplerer hinanden godt. Jeg kan mærke at lige i den periode, vi har lige nu, der påvirkes jeg og bliver stresset. Det ses lynhurtigt på min krop – og dens vægt – så i de situationer forsøger jeg virkelig at passe ekstra godt på mig selv.

Jeg har i dag taget et billede for at sammenligne med, hvordan jeg så ud, for præcis et år siden. Tjek billedet fra September 2017 her, og sammenlign med billedet nedenunder som er fra i dag. Klar forskel for mig!

Nu, præcis et år efter billedet er taget, synes jeg selv jeg ser sund og rask ud. Jeg startede året med et vitamin boost og udrensning fra super Living Superfood. Det var et rigtig fint supplement til mig. Herefter har jeg spist meget, mange grøntsager, gode proteiner og masse brød. Jeg er ikke rigtig brødøre! Det er så kan min mave ikke særlig godt tåle det. Jeg døjer med kroniske forstoppelse. Men brød med tandsmør gør underværker når man gerne vil have lidt på sidebenene! Jeg tror faktisk jeg vil prøve en af juicekurerne igen, for at give min krop et ordentligt vitaminboost inden det bliver vinter. (Kan I anbefale en god til at booste immunsystem op til kolde tider?)

Den helt store forskel for mig, har helt klart været at min krop er blevet sig selv, efter jeg er stoppet med at amme. Næste gang jeg skal amme, skal jeg have en diætist tilknyttet! Og jeg skal være bedre til at holde fri. Min krop var ikke gearet til det og det var så usundt for mig! Kiloene, energien og overskuddet raslede af mig. Det er ikke en sund cocktail for mig at være selvstændig, på halv barsel og amme samtidig! (Læs tanker fra en udkørt mor her)

Men se hvor jeg stråler i dag. Husk at vægten ikke har nogen betydning! Det er hvordan du har det, der vægter højt!

Rigtig god weekend til jer – pas på jer selv.// Lise

Lises verden

Skid dog hul i det! Det er jo bare noget værre lort

Reklame for Lactocare

collage-4

Ja, okay.. Er I klar til en gang lorte-snak? For det er det ærlig talt. Det kommer nemlig til at handle om lort. Lort, lort, lort. 

Lad os lige starte med at bryde et tabu: “VI SKIDER ALLE!” Også hende den lækre tynde steg, eller fyren der blinkede til dig. Og nej, det er ikke charmerende og bestemt heller ikke lækkert. Men det er altså en kendsgerning at vi alle går på lokum.. Og skider. Nogle en gang om dagen, andre en gang hver anden, og så er der dem, hvor der lige går liiiidt længere. Ja, dem, som faktisk også er mig.

Jeg vil nemlig fortælle jer lidt om min lorte-situation. Og det bundærligt og bundklamt. Jeg har nemlig en af de der drille-maver. Sådan en mave der tænker “Nåå, skal vi ikke holde lidt ekstra inde på al det mad”. Mange meter tarme, der bare nægter at give slip på alt det (u)lækre. Hurra for tarme. Ja, det er jo en ting, vi faktisk synes, er rimelig klam, at tale om, men som jo faktisk gør et voldsomt stort og dygtigt stykke arbejde for vores krop. Når de ikke fungerer optimalt, så er det møghamrende irriterende.

Mine tarme er ikke altid samarbejdsvillige. Nogle dage knuselsker jeg mine tarmes arbejde, andre dage ønsker jeg mig et par nye. Ja, jeg tænker faktisk nogle gange: “Mon jeg var gladere hvis jeg kunne bestille et par nye på nettet?”. For jeg har forvirrede tarme. Og det har de været hele mit liv.

Jeg husker da jeg var barn. Ih hvor var det frygteligt at skulle slæbes op til doktormanden konstant, fordi Lise-8-år og hendes mor ikke kunne holde det ud længere. Alt for mange uheld og alt for mange mavesmerter. Sådan en evig kamp med min skam over ikke at fungere og frustration over at doktormanden ikke bare kunne kurere. Men doktormanden kunne ikke engang fortælle, hvorfor den var gal med lillepigens mave. Jeg lærte ret tidligt nogle lidt svære ord. Kronisk obstipation. Men hvorfor kunne de ikke finde ud af. Allergitest, børnepsykolog. Nja, intet virkede.

Og jeg voksede op, og jeg lærte min krop at kende. MEN jeg lærte også at min mave og mine tarme bare lever deres eget liv. Perioder er alt vel. Ingen forstoppelse, ingen mavekramper. Andre perioder: Fuld skrald på forstoppelsen. Min mave og hele min psyke har brug for en hel del kontrol og min mave følger også mit humør. Er jeg stresset, bliver mine planer lavet om lige pludseligt eller lignende, så ved jeg også jeg kommer til at betale med en gang forstoppelse og mavesmerter. Og alt det, er jo noget man ikke ser udefra.

Den her lortesnak er jo ikke MEGA nødvendig for mig at få ud. Det er ikke sådan at jeg vinder megameget på at fortælle jer – og hele verden om det – men jeg synes faktisk, at det er ganske fint at få lidt fokus på, at selvom man ser ganske normal ud udenpå, så kan man sagtens makke med nogle rigtig irriterende ting.. Inden i kroppen.

Og når det handler om vores fine tarme, så har vi bare en tendens til IKKE at snakke om det eller fortælle om det, fordi det er ufint, tabu og ulækkert. Og det tror jeg ikke er godt for os. . Jeg har i hvertfald som barn været vældig præget af det, og ked af alle mine udfordringer med maven. Det betød blandt andet at jeg ikke havde mod på at sove hos andre, jeg fik ofte hjemve og jeg var flov over mig selv.

SÅ HEY! Dont be shy, og gemmer du en af de såkaldte ‘ufine gener’, så tag dig mod til og få snakket om det. ( Måske ikke nødvendigvis med så stort et publikum, som jeg. Høhø)

Nu er jeg lige begyndt med mælkesyrebakterier, i håb om at det kan hjælpe med stabilisere min mave. Og hvis I døjer, så burde I gøre det samme. Det skader i hvertfald ikke, og der findes forskellige slags til forskellige typer maveproblemer! Jeg tager Lactocare Fiber 1-2 gange om dagen og så supplerer jeg med Lactocare Daily. Villy får også D-dråber fra Lactocare med mælkesyrebakterier i. Det hjælper hans mave og immunforsvar. Og nåå ja, når vi skal til Nicaragua så medbringer jeg Lactocare Travel.

collage-5

Tjek lige mine gode redigeringsevner! Det cool! Og der er en hel kasse med et halvt forbrug af d-dråber. Man skulle nødig gå ned på det skidt. Hahah. Tak til Lactocare for at sende os det!

Og har du spørgsmål eller lyst til at dele noget, så skriv endelig en kommentar. Det ville faktisk være ganske rart for mig og andre læsere, at høre om andres lortesituationer. Tabuer skal brydes, for så er jeg sikker på vi alle får det meget bedre! Det kurerer ikke en forstoppelse, men det sætter tingene i perspektiv!

Tak fordi du læste med <3 // Lise

 

FYI: Jeg har altid fået movicol. Og jeg har prøvet at leve efter lowfodmap, glutenfrit, laktosefrit, spist HUSK,  og alt det der. Har også forsøgt zoneterapi. Intet har virket her.