rebild Arkiv – Lise og Michael
Browsing Tag

rebild

Livsstil

Vores favorit attraktioner i Rebild

Indeholder reklame for Rebildporten.

Hej vennerne. I har været helt kanon til at komme med idéer hver gang vi er på tur et nyt sted, og mangler inspiration. Så nu er det vores tur til at dele. Dele fra det sted, vi kender bedst, nemlig vores egen hjemegn. Rebild. Vi har nemlig de skønneste og dejligt naturprægede attraktioner, lige rundt om hjørnet.

Brug evt guiden her til sommeren, når de dejlige danske perler, skal opleves.

Noget af det hyggeligste vi gjorde sidste år, var at tage en arbejdsdag ud af kalenderen, hoppe i regntøj og gummistøvler og få os en hyggelig kanotur på Lindenborg Å. Det var bare virkelig virkelig dejligt og jeg ved med garanti vi skal gøre det igen! Kanoen kan du leje lige her. Det koster små 450,- for at leje en kano i en dag. Hvis man ønsker at finde et sted at overnatte (tjek længere nede) på sin tur, så kan man for 800,- leje kanoen i to dage. Vi fik den lækreste madpakke med fra RebildHus. Passer super fint med at man lige kan tage den med på vejen – ellers kan man aftale nærmere med Kanoudlejningen om den del. De hjælper gerne med at arrangere det.

TIP : Læs mere om vores kanotur her.

Hver evig eneste sommer i både Michaels og min barndom og ungdom, har vi cyklet til hhv Store Øksø og Madumsø. To helt vildt dejlige spots, hvor der er rig mulighed for at få sig en svømmetur. Maddumsø er den mest børnevenlige at bade ved, da der er meget sand og man kan gå langt ud, uden det bliver dybt. Ved Store Øksø er vandet okkerfarvet. Det skal man ikke være bange for, det er nemlig stadig noget af det reneste at bade i.

Hvis man bliver lækkersulten, så kan man ved Madumsø besøge en hyggelig ishytte med Italiensk is. Skulle hilse fra Villy og sige at det er reeeet lækkert. Ved Store Økssø kan man spise på Mosskovspavillionen, der ligger på den modsatte side af banen.

Som I måske har bemærket på det seneste, er Michael rigtigt blevet en mountainbike-nørd. Når han går ind i noget, så er det 100%. Det betyder at han flere gange om ugen får testet alverdens spor rundt omkring i området.

Særligt kan han anbefale sporene i Rebild. Der er noget for en hver. Vi har haft Villy med på nogle af dem med hans løbecykel og det er et hit! I Rebild kan du finde Rold Skov downhillbane, 24 timers ruten og Den Store Rold Skov rute. Hvis det lyder spændende, så klik dig ind og læs mere via linksene.

Er du Nybegynder? Eller mangler du bare en cykel? Så tøv ikke. Michael har haft flere venner med ude og prøve, hvor de bare har lejet en cykel for en dag. Det kan du gøre ved Skørping Cykler eller Rold Skov Cykelshop. Jeg mener det koster omkring 200,- for en dag, så du behøver ikke at spendere flere tusinde kroner for lidt sjov i skoven. Hvis du gerne vil erhverve dig en cykel, kan vi også anbefale de to lokale cykelshops! Der er god hjælp og vejledning at hente.

Vi går rigtig mange ture. Særligt efter Basse er kommet til. Og vi bruger gerne det, der er lige i nærheden. Ret praktisk vi bor hvor vi gør, for der er ret meget i nærheden:

  • Rebild Bakker. Must visit! Så smukt et landskab, og så kan du få dig en sodavand hos Top Karen i starten af Bakkerne, hvis du som mig er ved at dø af udmattelse af at vandre i bakkerne 😉
  • De smukke kilder! Der er tre kilder, vi vil anbefale at man besøger på sine gåture i området: Store Blåkilde, Lille Blåkilde og Ravnkilden. Husk et par kopper, for det er nemlig sjovt og lærerigt at smage på vandet, der strømmer gennem kilden.
  • Guidede gåture er også sjove. Vi fik selv en guidet tur i Rebild sidste år. Anbefalelsesværdigt!
  • Den Jyske Skovhave – især hvis du har hund! Her findes et vælg af forskellige træer og hundende må gå fri.
  • Troldeskoven med de sjove snoede træer. Nogle af træerne er op imod 300 år gamle – vildt!

Sidste år lavede vi en guide over vores favorit legepladser i vores nærområde. De fleste kan vi cykle til og det gør vi gerne. Der er både legepladser med hoppepuder, skatebaner, naturlegepladser, bålpladser og dyrepark. Tag og læs guiden lige her og sig endelig til hvis vi mangler et unikt sted!

En sheltertur eller telttur i naturen kan kurere en hver form for stress. Deter så vanvittig hyggeligt – og gratis! Vi gør det gerne en gang om året eller to. Efter bussen er kommet til, mindre, men det er stadig bare helt særligt at ligge sig til at sove i det fri. Til duften af et bål, selvfølgelig.

I Statsskoven i Rebild, er der frie teltpladser. Dvs. du må overnatte i det fri der. Der er forskellige regler, dem kan du læse mere om hos Naturstyrelsen og så finder du en lang liste over frie teltpladser i skove i Danmark her. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at ligge på en campingplads for at komme ud i det fri og sove.

Du finder de forskellige fine smelters til fri afbenyttelse i naturen omkring Rebild lige her.

I udkanten af Rebild ligger Rebild Centret og Thingbæk Kalkminer. Du kender måske til minerne, hvor der ofte i er mulighed for at spotte flagermus. Men udover kalkminerne er der både museum, fine bygninger og en masse lærerig viden. Dertil er der faktisk også en hyggelig gårdbutik, hvor du kan købe mange af de lækre lokale produkter.

Som I kan læse, er der en masse at tage sig til i vores omegn. Så skal du på danmarks-turné i den her mærkelige coronatid, så vil vi klart anbefale jer en dag eller to i Rebild. Det er vigtigt at støtte op om ens nærområde, så det fortsat kan være så lækkert og dejligt, som det er. Og selvfølglig besøge nye steder og udvide sine horisonter.

Det håber vi I har lyst til også!

Kh Lise og Michael

Livsstil Villys verden

Legeplads-turné // Rebild og omegn

Reklame for Rebild Porten

Kære venner. Vi har været rundt i vores omegne og prøve legepladser. Vi vil nemlig gerne kende til alle de gode steder, for vi elsker at tage på tur. Ja, og så var det jo også en oplagt mulighed for at dele lidt inspiration med jer. Det er jo sådan, at der faktisk er en del, der synes det er spændende at følge med i hvad vi foretager os. Specielt når vi er på tur som familie, kommer der en masse gode spørgmål. Så efter at have leget på alle legepladserne den seneste tid, så vil vi gerne dele vores anbefalinger for en rigtig god lege – og hyggedag med familien. Lokationen er vores egen hjemstavn og derfor er det jo bare særligt dejligt for os.

Nå, men lad os komme til det og gennemgå vores favorit spots på vores kanter:

1. Røverknolden

Adresse: Rebildvej 2A 9520 Skørping

I en lille hyggelig lysning midt i skoven ligger den hyggeligste naturlegeplads. Her er rig mulighed for at lege og hygge sig. På legepladsen var ungernes favorit klart svævebanen, edderkoppenettet længere inde i skoven og den seje rutsjebane. Der er bålplads og bænke, så pak endelig madkurven – så har de voksne jo også lidt at kunne give sig til mens ungerne fiser rundt! Det er desuden ikke langt fra smukke Rebild Bakker, så man kan jo godt arrangere en gåtur der før/efter. Denne legeplads er klart værd at køre langt efter. Man parkerer et stykke fra legepladsen og skal gå hvad der måske svarer til 200 m ind i skoven. Der er grusvej, så det er til at komme derind med barnevogn.  Her er ikke et toilet, men ved Rebild Porten findes offentlige toiletter.

2. Legeplads og skaterbane ved Skørping Skole

Adresse: Himmerlandsvej 65, 9520 Skørping

Bagved skolen er der lavet et super fedt miljø, hvor der kan skates i en bowl, spilles basketball på multibanerne eller gå på skovloopet, der er en sjov forhindringsbane som inspirer til bevægelse og leg. Villy synes det er mega sjovt og så ender man oppe i et udkigstårn, hvor man kan kigge ud over skoven. Vi elsker det her sted fordi der er noget for store og små. Og så elsker vi selv at stå på skateboard, så her kan vi alle have det skægt.  Hvis man kan lide at skate og kombinere det med leg, så kan vi godt anbefalelse at køre langt efter det her sted. Hvis skolen er lukket, er her ingen tilgængelige toiletter, men skal man tisse, kan man gå ind i skoven 😉

TIP: Tag på kanotur med din familie, venner eller arbejdsplads. Læs mere her.
.

.

3. Ardens naturlegeplads og Dyrepark

Adresse: Mejerivej, 9510 Arden

Her er endnu et sted, der er for hele familien. Vi elsker især at tage herhen pga de mange søde dådyr. Man må nemlig gerne gå ind til dem og fodre dem. Det elsker børnene altid (også de voksne). Lige rundt om hjørnet – inde i skoven – er der også en rigtig fin legeplads. Den minder meget om Røverknolden. Der er lidt de sammen ting: gynger, svævebane, rutsjebane, bålplads, sandkasse, forhindringsbane og mere til. Her er også shelters man kan låne ved lejlighed. Som barn har både Michael og jeg været til børnefødselsdage på naturlegepladsen i Arden. Dette lille spot i skoven er også et sted, der er værd at køre langt efter. Du kan parkere lige ved legepladsen og der er også et lille toilet til rådighed.

 

4. Legeplads og bålspot midt i Rebild Bakker

Adresse: Rebildvej 31, 9520 Skørping

En søndagsspasertur i bakkerne er faktisk ikke så ringe endda og man kan faktisk komme ganske højt op. Vi laver altid konkurrencer om hvem der kommer først. Dit giver måske en smule ømme ben, men så kan man bare tage en slapper på den ret nye bålplads lige midt i bakkerne. Et gammelt skur er revet ned og op er kommet et virkelig hyggeligt spot, hvor man ganske gratis kan tage brænde og lave et dejligt bål. Løber en man smule op ad skrænten bagved, ligger en lille naturlegeplads med forhindringsbane, vipper og rutsjebane. Bålpladsen, den lille legeplads og i det hele taget de smukke bakker er virkelig noget, vi kan anbefale jer at besøge. Slut evt. dagen af med at drikke en sodavand i Top Karens hus, hvor der også står indgraveret: “Sodavand, øl og kaffe, det kan Karen skaffe”.

TIP: Prøv Rebilds mega geniallos mountainbikerute. Michael kører den flere gange om ugen.

5. Hoppepude og lille legeplads

Adresse: Bækkedalsvejk, 9520 Skørping

Engang i mellem behøver det ikke være kæmpe stort for at det kan være godt. Vi har fundet os et hyggeligt sted i Gammel Skørping, hvor der sjældent er mange andre. Vi kan cykle dertil og Villy elsker det. For der er nemlig en hoppepude, som er stor og rund. Den hopper man så godt på. Der er også et gyngestativ, græsplæne til boldspil og et klatrestativ. Hvis du alligevel bor i nærheden, så er det klart en cykeltur værdi.

 

6. Katbakken i Øster Hornum

Adresse: Nibevej 151 Øster Hornum, 9530 Støvring
Her finder du den sejeste forhindringsbane med både armgang, klatrenet, balancepæle og meget mere.  Man kan også lege i det høje klatretårn eller overnatte i en af de mange shelters. Faktisk er der også masser græsplæneplads til at sætte sit telt op. Bålpladsen er selvfølgelig også til fri afbenyttelse. Et rigtig hyggeligt sted, og så kan man måske kombinere det med en svømmetur i Hornum Sø.
TIP: Sov i smelters – det er gratis! Tjek hvor du kan gøre det i Rebild her.

Har vi glemt et sted?

Så skriv det endelig i kommentarfeltet. Ellers håber jeg i måske har mod på at besøge nogle nye steder, for det kan altså give et lidt friskt pust og hyggelige stunder med børnene. Find eventuelt flere sjove attraktioner for børn i Rebild Omegn her.
God legelyst! // Lise og Michael