Rejseguide Arkiv – Lise og Michael
Browsing Tag

Rejseguide

Rejser

Vi stikker af!

Ja, okay. Kun i 3 dage, men stadig! Jeg har glædet mig meget til den weekend, vi kommer til.

Vi tager nemlig væk for en kort stund. Vores hoveder er fyldt op af mega meget byggeplanlægning, budgettering, møder og store beslutninger. Oven i det, så er der jo også de andre ting i firmaet, som vi skal holde liv i. Det kan godt være lidt svært, men vi klarer den alligevel. Som altid.

Vi skal ikke rejse alt for langt væk. Men alligevel så langt væk at vi skal ud af det danske land. Vi skal nemlig til det land, hvor hende den søde pige med fletninger og fregner, bor. Landet hvor knækbrød er populært og man udtaler tallene helt forkert. Gættet det?

Ja, vi skal til Sverige (sagt med overdrevent svensk-accent). Fredag morgen fylder vi en lille bus (mig, michael, Villy, farmor, farfar, Kennet, Lenette og Nohr), drager vi mod Frederikshavn og tager færgen til Goteborg. Der har vi lejet en stor lejlighed, som skal være julehygge-basen for os. Lejligheden ligger i centrum, og vi skal både på julemarked, juleshoppe og ind og se julepynt i Liseberg.

Et tiltrængt pusterum

I ved jo nok, at vi har det med at drage ud af landet, når vi trænger til at trække stikket. Det er som om der sker noget i vores hjerner når vi forlader den danske landegrænse. Det er så befriende og totalt afgørende for at gå ladt op og knokle hårdt på igen. Og så elsker vi at rejse. Faktisk er denne forlænget weekend i Sverige, ikke den eneste rejse, vi skal på i December. Det skal vi nok fortælle jer mere om senere, men i første omgang, fokuserer vi på Sverige-turen.

Har I været i Goteborg? Hvad SKAL vi bare se? Og hvilke ting MÅ man bare gøre, når man er i sverige? Hit us med gode bud i kommentarfeltet, så gør vi tingene – og deler vores oplevelse med jer i et blogindlæg senere. – Med mere konkrete rejsetips. Først skal vi lige sige farvel og på gensyn til Lises forældre, da de rejser 3 uger til Costa Rica over jul, nytår (og Villys fødselsdag). Waaah, misundelig!

Tak fordi I læste med – jeg håber I får en god weekend, og at I nyder hinanden! <3 // L & M

Livsstil Rejser

Skiferier i Norge

Reklame for Visit Norway

I marts 2018 var jeg på min anden skiferie. Ja, Villy var på sin allerførste. Turen gik til Trysil i Norge. Det var vidunderligt!

Michael er en gammel skibums og har rejst på skiferie hvert år som barn. Det gjorde min familie ikke – vi tog til de varme lande. Men da min onkel inviterede hele familien op i en hytte i det norske fjell, så sprang vi ud i det. Afsted på ski med os og en 1 årig. Det var så fedt, at vi på det kraftigste overvejer at gentage succesen igen næste år. Hytten er booket, men vi skal bare lige finde tid i kalenderen midt i husbyggeriet. Mon ikke vi i virkeligheden har ret meget brug for at komme afsted til den tid? Det tænker jeg.

Men hvad var der særlig fedt ved ligepræcis Trysil?

Der var flere virkelig fede og afgørrende faktorer, for at det blev en kæmpe succes, og jeg kan klart bakke op om Visit Norways gode grunde til at vælge skiferie i Norge:

1. Snegaranti: Selvom vi var afsted i midt marts, var vejret stadig mega perfekt. Trysil tilbyder lang sæson og fantastisk gode sneforhold, så på det punkt er det klart anbefalelsesværdigt!

2. Tryghed for børnene: Med os på skiferien var vi i alt 5 børn og vi kunne fra dag 1 mærke hvor super børnevenligt det var. To af ungerne var på skiskole, og de elskede det! Guiderne var virkelig gode til at motivere og rose, så det hele blev til en stor leg.

3. Bo tæt på pisten – ski in/ski out: Hytten vi boede i var stor og lækker, og det i sig selv var virkelig dejligt. Efter en dag på pisten, kunne vi stå på ski direkte hjem, og hoppe i hyttens alt for lækre boblebad. Det betød meget for os at det var nemt at komme på pisterne, for på den måde kunne vi nemmere komme afsted mens Villy blev passet nogle timer af bedsteforældrene.

4. Kombinér alpint og langrend: Vi havde alle forskellige lyster og ønsker til skiferien. Et par stykker stod på langrend, nogle udelukkende alpin og nogle kombinerede begge dele.

5. Mega sjove tærrenparker: jep, der var vildt mange forskellige parker, der gjorde at de øvede ig dygtige kunne få deres behov opfyldt, mens nybegynderne(læs:mig) kunne fise op og ned af de blå/grønne pister.

Derfor kan jeg som næsten nybegynder virkelig anbefale Trysil i Norge! Det virkede super overskueligt, og vores ferie startede allerede da vi sejlede fra København med den hyggelige Oslo færge. Det tog omkring 12 timer, og de timer brugte vi på hygge, madpakkespisning og en god lur i en af færgens kahytter. Fra Oslo havde vi en køretur på et par timer. Det var ret nemt at komme til!

Hvis du har lyst til at læse mere om Norges forskellige skisportsteder, så tjek det ud lige her.

// Lise og Michael