Simple Homes Arkiv – Lise og Michael
Browsing Tag

Simple Homes

Huset i skoven

Vi bor på 20m2 // house tour

Reklame

Hej med jer!

Den anden dag havde vi optagelser og det betød at vores lille midlertidige husvogn så pæn og opryddet ud i noget der svarer til en halv dag. Det var faktisk overraskede imponerende, hvis jeg selv skal sige det. Normalt ligner vores vogn oftest “jeg ved ikke hvad”. Dels fordi der selvfølgelig ikke er meget plads at boltre sig på, men også fordi vi bare ikke lige få prioriteret det der oprydning. Nok mest af alt fordi vi vandre ind og ud med beskidt arbejdstøj. Det virker ligesom lidt unødvendigt at rydde op/gøre rent når man ved bomben springer igen et kvarter senere.

Ja, indrømmet. Det er nok mest os to voksne, der roder. Villy han er faktisk ikke så slem. Han har sit legehjørne og så er det dét.

Men! Jeg benyttede mig af chancen, da vognen så nydelig ud. Jeg filmede lidt video til jer, som er blevet til en lille hyggelig housetour-video.

Den kommer her, og nedenunder vores bedste tips til at leve på få m2:

Vores lille hjem er fra Simple Homes. Tjek hvad de kan tilbyde her.

Vores bedste råd:

1 Sorter dit tøj!

Du kan med fordel sæsonsortere tøjet, så de tykke sweater ikke fylder det hele i sommerhalvåret, og i vinterhalvåret kan du jo lægge dit sommerkluns væk. Vi har en her masse tøj opmagesigneret hos mine forældre, for vi ville overhovedet ikke have plads til det hele lige nu.

Se det evt som en mulighed for at få sorteret dit tøj. Jeg fik det gjort inden vi flyttede i skurvognen og hold nu fast, jeg havde meget tøj, jeg ikke brugte. Hvis du ikke har haft det på det seneste år, så sælg det eller giv det videre!

2. Udvælg legetøj

Villy har rigtig meget legetøj, men han har kun en håndfuld forskellige sager, han altid leger med. Vi har taget denne kasse og denne kuffert med i vognen, også er de ellers fyldt med det, vi ved han vil lege med. Alt er pakket i forskellige små kasser/æsker, så man kan tage lidt frem ad gangen. Så skal alt ikke hives frem og ryddes op hver gang.

3. Tænk i kubikmeter

Jep, vi har 20 m2, men meget plads, hvis vi udnytter alle tænkelige flader. Vi har eksempelvis sofaen fyldt op med udetøj. Og så har vi  hvide kasser i køkkenet til alle vores strømper. Vi kan ikke hænge møbler på væggene, så i stedet har vi fundet et par skoreoler, som nemt kan stå op af væggen uden at fylde. Her har vi nattøj, arbejdstøj og træningstøj.

4. Tag ud!

Hvis du føler klaustrofobi og ikke kan overskue tingene, så tag på ture væk fra hjemmet. Gå en tur, få noget luft og nyd offentlige steder, der giver plads og rummelighed. Vi bruger biblioteket, svømmehallen, legepladser og skoven som pusterum, når vi synes det bliver liiiidt trængt derhjemme.

5. Acceptér situationen!

Det kan være virkelig hårdt at skulle indfinde sig i minimal køkkenplads og ingen steder at lege. Men hvis du bor småt i en midlertidig periode, så trøst dig selv med at det nok skal gå. Find glæden og hyggen ved at være tæt samlet. Lav en hule under spisebordet, hop i sofaen. What ever. Prøv at acceptér at det er som det er.

 

Det er for os 100% den rigtige løsning at bo på byggepladsen samtidig med at vi arbejde der. Det ville være vildt uoverskueligt at skulle køre hjem hver dag. Det gør det nemt og overskueligt for os at kunne gå til og fra. det kan klart anbefales!

Har du boet på små kvadratmeter? Kan du nøjes eller var det et helvede? Jeg tror godt vi kunne bo småt, men jeg er nu alligevel glad for vi bygger et stort hus… 😉

// Lise