soveværelse Arkiv – Lise og Michael
Browsing Tag

soveværelse

Huset i skoven

Et smugkig i…. Soveværelset!

Hej vennerne.

Så blev det tid til at vi skal kigge lidt nærmere på det, der skal blive til vores soveværelse. Sidst så entréen og siden det, er trappen faktisk blevet pillet ned og sendt til maler OG vi har fået spartlet og grundet hele det rum. Det ender nok med at blive det første færdige rum, og det kribler i fingrene efter at indrette.

Men.. I dag skal det altså handle om soveværelset. Det bliver lidt anderledes end i Nybyggerne, da vi i det nye hus skal integrere garderoben i rummet. Hvis du vil se vores nybyggersoveværelse, så kig her.

Selve rummet i det nye hus, kan du få en fornemmelse for lige her:

Inspirationscollagen

Som i måske kan huske fra sidste gang, så har jeg lavet en collage til hvert rum, så vi nemmere kan se den røde tråd, materialevalg og sammenhæng. Jeg har også givet råd til indretningen, så tag og læs det indlæg lige her.

Men her kommer altså soveværelset:

Planen er at rummet skal være hyggeligt og indbydende. Der kommer til at være egetræsskabe, hvor det indvendigt i skabene bliver malet samme farve, som væggen. Der bliver mørkefarver, men det skal lysnes lidt op med kunst, keramik og hyggelig belysning. Det er svært at ramme nøjagtig stemning med collagerne, da mange af vores ting er genbrug, og det kan man ikke lige så nemt få med på planchen. De her genbrugssager kommer til at give mere sjæl og personlighed til rummene.

“Har/har ikke”-listen

Det har vi allerede:

  • Garderobeskabene er de samme, som fra entréen. Dem vi har hentet i en gammel herskabslejlighed.
  • Sengen har vi og den er rar. Mere om den senere.
  • Lamper, belysning og kunst har vi fra det gamle hus.

Det mangler vi:

  • Vi skal have bygget et sengegærde. Planen er at vi vil bruge de overskydende låger i egetræ til en ramme og flette det med sjener som vores seng i Nybyggerne – eller så vil vi lave noget fint dekoration med lister, som på billedet.
  • En beskeden ting: et væggeur.  Vi vil gerne have soveværelset telefonfrit som i Nybyggerhuset, men det kræver et væggeur. Kan i anbefale et?

Rummet her er egentligt ret nemt at gå til. Det bliver så rart at kunne få et soveværelse med gulvplads. I husvognen fylder vores kæmpe seng hele soveværelset, og der er heller ikke garderobeplads. Det glæder jeg mig helt enormt til.

Tror I ikke det bliver flot? I næste uge tænker jeg at vise jer badeværelset nedenunder. Det passer nok også med at vi i samme ombæring kan vise smugkig fra det rigtige badeværelse, som håndværkerne i skrivende stund netop et begyndt på. Det er vildt!

Der er ikke mange uger til indflytning nu. Faktisk kun 4-5 stykker. Så vi har travlt!

Kh. Lise