tanker Arkiv – Lise og Michael
Browsing Tag

tanker

Lises verden

Om at tjekke ud fra de sociale medier

Hej vennerne. Jeg har savnet jer. Men jeg tror jeg er tilbage.

Jeg har de seneste dage haft mega behov for at tjekke ud og finde ro i mig selv. Måske fordi vi havde en mega vild uge i sidste uge med ekstreme op og nedture – og så kombinationen af mange ugers intens arbejde med DK for Målene. Jeg kunne ikke rumme noget dagene efter, og må indrømme det stadig er lidt svært for mig.

Jeg er sådan en der mærker tingene på fuld styrke. Det er såment ikke fordi, jeg tror, jeg er så super anderledes end så mange andre – bilder jeg mig i hvertfald ind. Jeg er jo bare et ganske almindeligt mennesker. Og måske faktisk derfor, synes jeg det er godt at tage fat på nogle af de her følelser. For hvis jeg er normal, så må der med garanti også sidde en hel flok derude med nogle af de samme tanker.

Når tingene ophober sig i min krop, et nyt kapitel starter og dermed et gammel slutter, så kan jeg virkelig mærke det i min krop. Måske er jeg sentimental, måske er jeg bare i en voldsom kontakt med mine følelser. Don’t know. Men jeg kan ofte føle glæde, tristhed eller ensomhed i en sådan grad, at tårerne triller ned. har før fortalt jer om ensomhed og uselvkærlige tanker her. Det kan være jeg lytter til en sang som sætter gang i hele systemet, ser en film med en eller anden åndssvag scene, der kan relateres til mit liv eller jeg sidder for mig selv i stille stund og bliver overvældet. Det samme gælder når jeg ikke er glad. Jeg kan gå ind i mig selv og føle alting som ekstremt.

Nå, men der er jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for andet. Jeg har haft tid og ro til at slappe af og koble hjernen fra. Det lyder fjollet når det kun handler om 3-4 dage. Men det har lige præcis været hvad, jeg havde brug for. Jeg har modtaget bekymrede beskeder fra veninder, familie og faktisk også en del følgere. Det er lidt tankevækkende at så mange kan følge med i mine beslutninger. Nok også det, jeg engang i mellem får lyst til at holde en pause fra. For der har ikke som sådan været noget galt, jeg har bare haft brug for at tjekke ud og holde fri, så jeg kunne dyrke og håndtere mine følelser oven på en meget kaotisk og vild tid. Det er jo trods alt et arbejde for mig, det her, så jeg har brug for mine små pauser. Og så har jeg en uge uden kampagner og forventninger, så det er oplagt for mig at dase den lidt. Og det gør jeg! Jeg har været alene hjemme, hvilket virkelig er rart. Jeg har været ude og løbe to gange. Set Find Nemo og binget serier. Sovet længe og bare daset.

Sidst jeg holdt pause var mellem jul og nytår, så det er efterhånden lang tid siden. Men jeg har savnet jer! Jeg har fået tingene lidt på perspektiv og det er rigtig godt tror jeg. Det kan være der kommer lidt distance på IG det næste stykke tid – det kan også være jeg går bananas. Jeg vil som altid ikke sætte for mange grænser for mig selv, men huske at lytte til min krop. Har nogle spændende ting, jeg gerne vil dele med jer snart igen, så i slipper ikke meget længere.

Har I lagt mærke til stilheden? Tjekker I også ud fra de sociale medier i ny og næ?

// Lise

Lises verden

Burde man stoppe?

Jeg modtager i ny og næ beskeder og kommentarer som “Burde du ikke ligge telefonen?”, “Du har for meget tid” og “Hvorfor deler du næsten alt med de sociale medier?”. De kommentarer dræner mig en smule for energi, og selvom jeg atter forsøger at trække ‘PYT’-kortet, så må jeg indrømme at det alligevel får mig til at tænke over tingene.

Og netop sådan en kommentar på instagram, fik mig her til morgen til at ligge i sengen og tænke det igennem. Ja, og så var det jo oplagt at få tankerne ned, her på bloggen.

For jeg deler RIGTIG meget af vores liv. Da vi gik ind i “projekt-Nybyggerne”, havde vi besluttet os for at gå all in. Vi anede ikke, hvor det ville tage os til, men i dag, hvor vi har vundet huset og har fået alt det med, som vi har, så synes jeg det har været det værd. I den tid Nybyggerne rullede over skærmen lukkede vi (næsten) 100% op for vores liv gennem de sociale medier. Det viste sig, at jer følgere, følte I kom ekstra tæt på, og det synes vi var super hyggeligt.

Efter vi vandt eskalerede det. Folk ville for alvor virkelig gerne følge med. Og det er jo forståeligt. Jeg kender det jo selv. Man har fulgt nogle TV-personligheder over en tidsperiode, og så er det da vildt spændende at kunne holde det ved efterfølgende. Man føler jo man kender personerne. Sådan har jeg det i hvertfald selv.

Vi fandt ud af at det her med at ‘dele vores liv’ eller ‘bidder’ af vores liv, med jer, kunne blive en levevej. Her 1 år efter finalen lever vi stadig af det. Men for at man kan nyde skal man yde. Og i mit tilfælde er det at lukke lidt op for vores liv, på ganske ærlig vis. Både de store begivenheder, men også de der lidt kedelige hverdagssituationer. Så det kan spænde fra bryllup til noget så simpelt som dagens måltid eller en tur på toilettet. Det er jo også super fedt for os, som familie, at vi kan leve af bare at være os selv. Det giver os vanvittigt gode muligheder. Vi kan altid tage arbejdet med os, og vi kan stort set være hvor som helst i verden, samtidig med vi arbejder. Men det betyder også at vi hele tiden tænker jer med ind i vores liv, og derfor har jeg (og Michael til tider) ekstra tit telefonen i hånden. For dele foregår jo immervæk der.

Når det så er sagt, så er jeg meget opmærksom, og bruger enormt meget tid, på at lægge telefonen væk når jeg eksempelvis er sammen med mine venner, familie og mødregruppe. I de situationer vil jeg helst have ‘fri’ og bare nyde at være sammen med andre mennesker. Derfor deler jeg meget sjældent de stunder. I hvert fald ikke lige i øjeblikket, hvor jeg er sammen med dem. For det betyder en del for mig at jeg også har tidspunkter uden jer, de sociale medier og min telefon. Og de få øjeblikke hvor Villy er en del af min instagram, er jo kun ganske få minutter ud af de 24 timer i døgnet, jeg er sammen med ham. Til gengæld kan jeg gå ganske instagram-amok så snart han sover. For på det tidspunkt, hvor jeg er alene hjemme og Villy sover, så går alt det her jo reelt set kun ud over mig selv.

Men hvad får mig til at fortsætte? Ja, jeg har lavet et lille billede med et udpluk af nogle hovedårsagerne til, at jeg fortsætte med at dele vores liv og hverdag. For disse udpluk er det hele værd. At kunne inspirere folk kreativt, ja det er fedt. Men det bedste af det hele, er når jeg har hjulpet andre i samme situation med mine ærlige og ufiltrerede billeder og historier. Så føler jeg, at jeg som person, får noget ud af galskaben! Med fare for at lyde selvfed, så læs med her:

collage-1

 

Desuden er valget 100% mit. Vi er ikke tvunget til noget som helst, så hvis jeg en dag bliver træt af det, så kan jeg jo deaktivere min instagram, slette min snapchat og på den måde lade være.  Men jeg fortsætte så længe et giver mening. 🙂 Tak til alle der følger med – og for alle søde kommentarer og beskeder. Det ganske hyggeligt, og jeg elsker mit arbejde. // Lise

 

PS. Det her indlæg er bestemt ikke et råb efter medlidenhed eller noget. Jeg havde bare brug for at få det ned på skrift. OG så kan jeg fremtiden linke til dette indlæg, når folk skriver nedladende til mig. Smart, ikke?