Det er gammelt, farverne har for længst været moderne, og kaklerne er tilmed skåret. Vi viser dig, hvor let det er at skifte kaklerne ud på dit bord!
Kakkelborde er tilbage på mode. Men der kan være langt i mellem de virkelig flotte med smukke fliser. Tit og ofte støder man på de knap så smukke borde, hvor fliserne måske endda er flækket eller gået i stykker. Men det kan du bare vende til din fordel. For ofte kan du få bordene med de knap så pæne kakler billigt brugt, og så kan du efterfølgende forvandle det til dit eget.
Det gjorde vi – og vi viser dig nu, hvordan du kan gøre os kunsten efter efter.
Vi købte et gammelt og grimt kakkelbord, hvor en af fliserne endda var smadret. Herefter har vi på en nem og enkel måde udskiftet kaklerne til glasmosaik. Vi brugte vandfast lim i stedet for fliseklæb. Sådan skal du ikke ud og købe fliseklæb, tænke på blandingsforhold og lignende. Du har måske endda i forvejen monteringslim liggende fra et tidligere projekt.
I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan vi gjorde, og nedenunder billedet kan du læse, hvad du skal bruge for at lave dit eget bord.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Vi ville elske at have dig med i vores fællesskab! Klik på knappen nedenfor og bliv medlem på under ét minut!
Comments for Gør det selv: Skift kaklerne på dit bord